Læsetid: 5 min.

’Jeg kan godt se, at det her ikke ser godt ud’

I årevis undlod kontorchef i Integrationsministeriet at undersøge, om hendes kontor behandlede statsløse korrekt. Der var ikke fokus på de statsløse, forklarede hun under mandagens kommissionsafhøring
29. januar 2013

Som et fast omkvæd under gårsdagens afhøring i Statsløsekommissionen gentog forhenværende kontorchef i Integrationsministeriets Indfødsretskontor, Dorit Hørlyck, igen og igen samme formulering: »Der har ikke været den fornødne kobling mellem den konkrete sagsbehandling og konventionerne.«

Pointen var, at på den ene side kendte hun og resten af juristerne i kontoret udmærket til konventionerne, der skulle sikre statsløse statsborgerskab. Men på den anden side kom de alligevel til at give afslag på ansøgninger om statsborgerskab til statsløse personer i strid med samme konventioner. Hørlycks egen forklaring handlede i første omgang om Beckman, kontorets forhenværende souschef. Som tidligere beskrevet i Information har flere vidner over for kommissionen antydet, at de to ledende jurister havde et anstrengt forhold til hinanden. Beckman havde konventionsstoffet som sit speciale og var igennem mange år manden, der sikrede, at Danmark overholdt sine internationale forpligtelser. Det gjorde han blandt andet ved at gennemgå posten og sortere de statsløse fra, så de fik en særlig behandling. Da Hørlyck kom til som kontorchef i 2004, overtog hun imidlertid posten, og året efter blev Beckman som følge af det dårlige samarbejde mellem de to forflyttet til Rigspolitiet. Men på intet tidspunkt oplyste han ifølge Hørlycks forklaring hende om, at de statsløse skulle behandles på en særlig måde.

»Overhovedet ikke. Det blev slet ikke nævnt,« sagde hun.

Ikke fokus på de statsløse

Netop i 2005, hvor Beckman altså forlod kontoret, begyndte Indfødsretskontoret at tilsidesætte konventionerne om statsløse. Tidligere har forhenværende departementschef i Justitsministeriet Michael Lunn over for kommissionen slået fast, at juristerne i Indfødsretskontoret »som en selvfølge« skulle kende til konventionerne om statsløshed. Med andre ord burde de statsløses særlige retskrav ikke umiddelbart være noget, nogen behøvede nævne over for en kontorchef.

Hørlyck kunne da også bekræfte, at hun kendte konventionerne og havde læst lovbemærkningerne til Indfødsretsloven, hvor det fremgik, at kontoret skulle sikre de statsløses adgang til statsborgerskab. Men som kontorchefen sagde: »Der var ikke fokus på de statsløse. Det fyldte ikke, og jeg blev heller ikke gjort opmærksom på det.«

At der dog alligevel var et vist fokus på de statsløse, kom efterhånden frem under afhøringen. Blandt andet fremgår det af dokumenter, som kommissionen er i besiddelse af, at Dansk Folkeparti under forhandlingerne om en ny indfødsretsaftale i sidste halvdel af 2005 begyndte at interessere sig for konventionerne om statsløshed. Særlig var partiet optaget af, om terrormistænkte kunne fratages dansk statsborgerskab, hvis de derved blev statsløse.Det førte til, at Indfødsretskontoret udarbejdede et notat om »opnåelse af indfødsret for statsløse personer«, som blev lagt op til daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj. Og embedsmændene begyndte også at arbejde på en udredning af FN-konventionen om statsløshed fra 1961. En udredning, der konkluderede, at det ikke ville være i overensstemmelse med konventionen at gøre personer statsløse ved at fratage dem deres statsborgerskab.

Tom garanti fra ministeren

Udspørger Poul Heidmann ville vide, om ikke den politiske opmærksomhed på konventionerne gav anledning til at undersøge, hvordan sagsbehandlingen foregik i praksis. Men det afviste Hørlyck. Ingen var opmærksom på, om »den fornødne kobling« mellem konventionerne og den konkrete sagsbehandling faktisk var til stede.

Det var imidlertid ikke udtryk for, at nogen gav instruks om at se bort fra konventionerne, understregede kontorchefen. Heller ikke en række henvendelser fra landets førende ekspert i sager om statsborgerskab, seniorforsker Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder, bragte kontorchefen på sporet af, at noget kunne være galt.

Som tidligere beskrevet i Information advarede Ersbøll blandt andet i 2006 om, at de statsløses rettigheder efter en lovændring i 2004 alene fremgik af bemærkningerne til indfødsretsloven og ikke af selve lovteksten. Men stik imod virkeligheden skrev Indfødsretskontoret i et svar, som daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj underskrev, at den gældende ordning var »fuldt ud tilstrækkelig«, og at statsløse »i praksis« blev sat »på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, når betingelserne i konventionen er opfyldt«.

Igen i 2007 henvendte Ersbøll sig til ministeriet. Denne gang for at søge aktindsigt i retningslinjerne for kontorets behandling af sager om statsløse og i den udredning af FN-konventionen fra 1961, som embedsmændene havde udarbejdet som følge af Dansk Folkepartis interesse for de statsløse. Udredningen fik hun tilsendt med overstregninger over afsnittene i de politiske forhandlinger, og i forhold til spørgsmålet om ministeriets retningslinjer svarede Indfødsretskontoret, »at Danmark har gennemført lovgivning og praksis på indfødsretsområdet i overensstemmelse med sine internationale forpligtelser, herunder FN-konventionen fra 1961 om begrænsning af statsløshed«.

Vidste ikke bedre

Udspørger Heidmann spurgte, hvorfor ministeriet foregav, at der fandtes en praksis, som fulgte konventionen, når Indfødsretskontoret samme år gav konventionsstridige afslag i fire sager – og formentlig i langt flere sager afkrævede statsløse dokumentation for danskkundskaber, bestået indfødsretsprøve og opfyldelse af andre krav, som ikke må stilles til statsløse.Hørlyck svarede, at hun dengang var »overbevist« om, at ministeriet havde en korrekt praksis. »Vi har ikke haft nogen anden grund til at antage andet. Jeg kan godt se, at det her ikke ser godt ud,« tilføjede hun.

Men frem for at undersøge praksis, antog kontorchefen fortsat, at alt kørte, som det skulle. At konventionerne selvfølgelig blev overholdt. »Det forventede jeg faktisk, at mine medarbejdere godt kunne finde ud af,« som hun sagde. Men det skulle vise sig ikke kun at være de lavere rangerede medarbejdere i kontoret, der ikke var dygtige nok til at koble konventionerne med den konkrete sagsbehandling. Selv blev Hørlyck i 2007 af en medarbejder forelagt en sag om en statsløs. Ansøgeren fik afslag på statsborgerskab i strid med FN-konventionen fra 1961, men Hørlyck opdagede ikke problemet.

Som hun forklarede fra vidneskranken, antog hun som en selvfølge, at den HK-sagsbehandler og den jurist, der havde håndteret sagen, havde afgjort den korrekt.

»Er det HK’eren eller juristen, der skulle have fanget det,« spurgte kommissionens formand, landsdommer Peter Buhl.

»Både den ene og den anden,« svarede Hørlyck. Da hun året efter selv underskrev et ulovligt afslag til en ung statsløs, overså hun igen, at vedkommende havde en særlig ret til dansk statsborgerskab. Den statsløse blev i strid med konventionen siet fra, fordi han var blevet sigtet af politiet i en straffesag.

Afhøringen af Hørlyck fortsætter onsdag, hvor kommissionen vil spørge til forløbet efter, at fejlen i Indfødsretskontoret blev opdaget i begyndelsen af 2008.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Grethe Preisler
  • Inger Sundsvald
Dorte Sørensen, Grethe Preisler og Inger Sundsvald anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Jeg forstår det ikke, når en statsinstitution kan have en kontorchef, der godt kender konventionen og samtidig ikke er blevet gjort opmærksom på at de skal overholdes.
Står det virkeligt så ringe til i statsadministrationen I DAG eller er det ikke mere et politisk ønske om ikke at overholde konventionerne.
Hvor er de ordentlige og retvisende embedsmænd blevet af ?

Morten Isaksen

Jeg er dybt rystet. Var/er det fordi, den forhenværende kontorchef er/var enig med Dansk Folkeparti og andres mening om FN-konventionen om statsløshed, at hun ikke er ked af, hvad der forgik den gang? Hvornår indser hun at - det her ikke ser godt ud? Hvad med at tage ansvar - også som chef?