Læsetid: 3 min.

Kan negative stereotyper også være racisme?

Ifølge forfatterne til ny bog er krænkende udsagn ytret på et uoplyst grundlag ikke racisme. Men den definition er problematisk, mener eksperter, og påstanden rammer ned i en debat, hvor det i forvejen er svært at få hold på, hvad ’racisme’ egentlig dækker over
16. januar 2013

Hvis nedvurderende udsagn ikke hviler på et oplyst grundlag, kan det ikke kaldes racisme. Det mener to forfattere bag ny bog om racismeforskning Er danskerne racister? Indvandrerforskningens problemer, som problematiserer den eksisterende danske forskning på området.

Men det er ikke en gangbar definition, mener Hans Jørgen Nielsen, som er tidligere lektor i statskundskab på Københavns Universitet, og som har forsket i racisme.

»Jeg er ikke sikker på, at jeg køber den. Forskerne kan have ret i, at det ikke er udtryk for en fast indgroet racisme, når en uvidende person slynger et hårdt udsagn ud. Men på den anden side bliver det lidt for mange personer, man undtager,« siger han.

Heller ikke professor Garbi Smidt fra Institut for Identitet og Kultur ved RUC er tilhænger af den måde at definere racistisk adfærd på:

»Det er en problematisk måde at anskue det på, fordi man dermed fratager folk ansvaret for deres handlinger,« siger Garbi Smidt. Og netop folks handlinger kan få store konsekvenser, mener hun.

»Opfattes et menneske negativt alene på baggrund af sin herkomst, og behandles vedkommende derefter, har det en effekt for vedkommende. Og det er problematisk, uanset hvor oplyst afsenderen er.«

Racismeparagraffen

Hvorvidt en handling eller udtalelse er racistisk i juridisk forstand, afhænger af, om den overtræder straffelovens paragraf 266 b – også kaldet racismeparagraffen. Her skal der være tale om, at man med lovens ord »truer, forhåner eller nedværdiger på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering«.

Og netop fordi den omfatter forhånelse af national eller etnisk oprindelse, går bestemmelsen videre end til at omfatte racisme i den mest snævre forstand, forklarer direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen. Han mener, at det juridisk er muligt at straffe personer for handlinger, som de to forfattere ikke finder racistiske.

»Man kan godt blive dømt for at overtræde straffelovens paragraf 266 b uden at være racist i den snævre forstand, som de to forfattere definerer det som. Herunder vil jeg tro, at noget af det, de opfatter som ikke-racistisk, men derimod som negative stereotyper, vil kunne falde under bestemmelsen. For eksempel også ved, at man nedværdiger på baggrund af en national eller etnisk oprindelse,« siger Jonas Christoffersen.

Der findes ingen samlede opgørelser over antallet af dømte for racisme i Danmark. Men i de seneste årtier er der ikke faldet ret mange domme – i gennemsnit lidt over en om året.

I årene 2007 til 2011 er 13 personer dømt for at overtræde racismeparagraffen. Heraf er kun én idømt ubetinget fængsel, mens resten har fået bødestraffe. At så få bliver dømt skyldes blandt andet, at racisme i den juridiske forstand er yderst sjælden, selvom den ud over race også inkluderer udsagn med baggrund i etnicitet og nationalitet, fortæller Jonas Christoffersen:

»Bestemmelsen går videre end dét, der i den oprindelige raceteoretiske forstand var racisme. Men når der så alligevel er få, der bliver dømt efter den, skyldes det, at det i den offentlige debat ikke er nok, at et udsagn er negativt. Det skal også være uberettiget negativt. Og på den måde kan man sige, at bestemmelsen giver et vidt spillerum til ytringsfriheden,« fortæller Jonas Christoffersen.

Udvandet begreb

Men hvis det juridiske begreb anvendes anderledes, end det bruges i hverdagen, er racismebegrebet så i virkeligheden ikke blevet temmelig udvandet?

»Tæt på,« svarer forhenværende lektor Hans Jørgen Nielsen og uddyber:

»Oprindeligt var racisme noget med race – altså en biologisk nedvurdering. Men det bruges efterhånden også om kulturelle grupper og alt muligt andet. I dag bliver begrebet anvendt meget bredt.«

Det er Hans Kornø Rasmussen, der er økonom og har skrevet bøger om indvandring og Danmark som stamme, enig i.

»Du kan argumentere for alting med hensyn til racisme, hvilket udvander begrebet. Og den biologiske definition er aftagende – undtagen inden for meget afgrænsede miljøer. Jeg tror, at der i højere grad er tale om diskrimination, og at det i højere grad handler om etniske konflikter end racistiske konflikter,« siger Hans Kornø Rasmussen.

Hos Institut for Menneskerettigheder er direktør Jonas Christoffersen ked af den sproglige udvikling:

»Hvis samfundet bruger det sprogbrug, at alle, der siger noget ulovligt om andre, er racister, mener jeg, at man ude på en sproglig glidebane, som man skal passe gevaldigt på. Og hvis du spørger, om man er kommet ud på den glidebane, er det oplagte svar ’ja’.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Simon Olmo Larsen
Simon Olmo Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu