Læsetid: 2 min.

KL-formand: Rigid styring udhuler velfærden

Ifølge KL-formand og borgmester i Rødovre Erik Nielsen (S) stiller KL sig ’til rådighed’, hvis regeringen ønsker at bruge flere penge på vækst og beskæftigelse. Han advarer om, at en alt for stram styring fra regeringens side kan udhule velfærden
Indland
11. januar 2013

KL’s formand og borgmester i Rødovre Erik Nielsen er forsigtig i diskussionen om anlægsloftet. Han pointerer, at de forskellige kommuner har forskellige behov, og han mener derfor ikke, at sanktionerne skal følge med, hvis regeringen har brug for, at kommunerne bruger flere penge på anlæg.

– Men har regeringen ikke en pointe i, at den skal overholde aftaler og de lofter, den nu laver for at få styr på økonomien?

»Jo, og det er jeg helt med på. Derfor har I heller ikke hørt et krav fra KL om at ændre aftalerne. Vi har bare sagt, at hvis det er sådan, at regeringen gerne vil have mere anlæg i gang, så står vi til rådighed. Det er et rekordlavt anlægsloft, der er lagt. Derfor har vi bare sagt, at hvis man gerne vil have mere gang i hjulene i forhold til byggeriet, så kan vi godt levere det.«

– Hvorfor siger I så ikke bare ja til at veksle fra service til anlæg?

»For hvis man skal lave en aftale om det, så vil vi have en garanti for, at vi ikke bliver sanktioneret, såfremt nogle går over et nyt servicerammeniveau. Der er rigtig mange kommuner, som i dag ikke en gang har råd til at opfylde deres serviceramme.

– Men har finansministeren ikke en pointe i, at hvis I går med til at ændre på rammerne, er det naturligt, at sanktionskravene følger med?

»Nej, det er ikke sådan, vi ser det. Det er der, det skiller. Vi kan ikke leve med at veksle service. Vi har brug for den serviceramme, vi har. Vi kører meget tæt på de sanktionsværktøjer, der er sat op. Det hele udspringer jo af de der meget rigide værktøjer, der er sat op. Historisk set er det ikke særlig mange penge, kommunerne har overskredet med.«

– Hvad er konsekvensen af den nye stramme styring med budgetlov osv., mener du?

»Konsekvensen er, at det, man vil med innovation, bliver skubbet i baggrunden. Man er i gang med at nedtrappe velfærdssamfundet. Kommunerne er bange for at overskride på grund af sanktionerne. Derfor ligger de lavt. Og hvis regeringen så blot hvert år tager udgangspunkt i regnskabet og laver lavere lofter, så går man i gang med at afvikle velfærdssamfundet.«

– Så du mener, at de modeller, regeringen har valgt for styring, kan aftrappe velfærdssamfundet?

»Ja, specielt hvis man hvert år tager udgangspunkt i et lavere niveau. De kommuner, der i forvejen ikke har penge, rykker endnu længere ned. Hvis man gør det hvert år, vil man skære ned hvert eneste år.«

– Hvad betyder det?

»At kommunerne ikke kan levere den service, de gerne vil. Udover at vi skal levere effektiviseringer, tager staten de penge, og hvis det fortsætter sådan, mener jeg, at det er på grænsen til at afvikle velfærdssamfundet.«

– Hvad synes du i stedet, regeringen burde gøre, når nu den har et ønske om at få styr på den offentlige økonomi?

»Den har jo fat nu. Og det er jo ikke sådan, at vi lider nød i forhold til resten af verden. Det, der er vigtigt for os, er, at budgetloven tager udgangspunkt i aftalen fra sidste år. Det er vigtigt, at vi ikke bliver låst på et for lavt niveau fra start.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her