Læsetid: 5 min.

Kommuner i vildrede om indsats mod socialt snyd

Nye afgørelser fra Statsforvaltningen Sjælland og en udtalelse fra Ombudsmanden har efterladt kommuner i tvivl om indsatsen mod socialt bedrageri
Nye afgørelser fra Statsforvaltningen Sjælland og en udtalelse fra Ombudsmanden har efterladt kommuner i tvivl om indsatsen mod socialt bedrageri
7. januar 2013

I tre år har kontrolgruppen i Vordingborg Kommune ikke tabt en eneste sag, der er blevet påklaget til Statsforvaltningen, når kommunen har frataget borgere sociale ydelser med henvisning til, at de ikke er reelt enlige.

Men i efteråret har kommunen tabt tre ud af i alt fire sager, der har været påklaget. Begrundelsen fra Statsforvaltningen Sjælland har været, at kommunens kontrolgruppe ikke har dokumenteret sagerne tilstrækkeligt.

»Vi har undret os over den besked, det må jeg sige. Før i tiden har vi netop fået at vide, at vores sager altid var veldokumenterede, så det store spørgsmål for os er, hvordan vi kommer videre herfra. Mine medarbejdere er i hvert fald frustrerede over at tabe sager, som de før vandt,« bemærker centerleder Søren Nonbo fra Vordingborg Kommunes Center for Borger- og Ydelsesservice.

Information har i en række artikler omtalt, hvordan kontrolgruppen i Holbæk Kommune har tabt en række sager om reelt enlige, efter at Statsforvaltningen har haft sagerne til vurdering. Nu viser det sig, at der også i Næstved, Greve, Faxe og andre kommuner i Region Sjælland er opstået en tilsvarende forvirring om, hvad der skal til, før kommunen må stoppe for tilskud:

»Vi har netop fået to sager tilbage, hvor vi undrer os over ikke at have fået medhold,« oplyser koordinator Henrik Jørgensen fra kontrolgruppen i Faxe Kommune.

Også centerchef Niels Larsen fra Næstved Kommune mener, at der er indtruffet en ændring af Statsforvaltningens praksis i forhold til, hvornår en forsørger er reelt enlig eller ej. Det skaber tvivl, forklarer han:

»Det er altid noget skidt, når der opstår tvivl om det retsgrundlag, en sag om socialt bedrageri skal afgøres på.«

Kritik fra ombudsmand

På baggrund af Statsforvaltningens afgørelser tog centerleder Søren Nonbo fra Vordingborg i november initiativ til et dialogmøde med kontrolgrupperne i andre af regionens kommuner. Mødet viste, at den tvivl, der først opstod i Vordingborg og Holbæk, nu havde bredt sig til flere kommuner. Én kommune tabte over halvdelen af sine sager, en anden tabte alle sine sager, en tredje havde netop tabt to sager, mens en fjerde kommune tabte tre påklagede sager.

En repræsentant fra ombudsmandens kontor uddybede på dialogmødet en afgørelse fra foråret 2012, hvor ombudsmanden i en sag fra Sorø udtrykte kritik af, hvor godt sagen var blevet belyst. I udtalelsen fik Det Sociale Nævn under Statsforvaltningen desuden en påtale for at have ladet sagen passere uden at opdage flere formelle fodfejl.

Efter mødet skrev Søren Nonbo i et brev til Statsforvaltningen, at »det er umiddelbart kontrolgruppen i Vording Kommunes opfattelse, at den såkaldte ’Sorø-sag’, eller rettere ombudsmandens udtalelser, overfortolkes i det Sociale Nævn, idet der er helt mærkbare forandringer i afgørelsesmønstret, som kan og skal undre enhver.«

Ifølge gældende regler skal en kommune ikke bevise, men kan nøjes med at sandsynliggøre, at to forældre ikke reelt er enlige, men lever i et ægteskabslignende forhold. Det har kontrolgrupperne typisk gjort på basis af oplysninger om boligforhold, elforbrug, kontoudskrifter mm., men det er ikke længere tilstrækkeligt.

Ifølge Søren Nonbo havde kommunen gjort en stor indsats for at dokumentere den seneste sag, som blev påklaget. Kontrolgruppen havde brugt »mange timer« på sagen, og bilagsmateralet fyldte over 100 sider. Hvor det før typisk ville have taget Statsforvaltningen seks-otte måneder at behandle en påklaget sag, fik kommunen nu denne sag sendt retur som et afslag på under en måned. Telefonisk oplyste Statsforvaltningen, at kommunen nok ville have vundet sagen, hvis den var blevet indsendt et halvt år tidligere, forklarer Søren Nonbo. Den udtalelse blev dog senere beklaget.

’Ikke imponerende svar’

I svaret fra Statsforvaltningen Sjælland henviser kontorchef Søren Langballe netop til ombudsmandens udtalelse i Sorø-sagen. Heraf fremgår det ifølge Søren Langballe, at der i sager vedrørende reelt enlig-problematikken generelt er et højt krav til sagsoplysning fra myndighedernes side. Forklaringen er, at der er tale om »meget indgribende afgørelser, som kan være velfærdstruende.«

Det betyder, konkluderer Det Sociale Nævn, »at alle relevante forhold skal undersøges og vurderes.«

Det er det, som kontrolgrupperne skal leve op til:

»Såfremt Det Sociale Nævn ikke vurderer, at kommunens afgørelse er truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, eller der ikke ses at være foretaget den nødvendige og konkrete afvejning af de konkrete forholds betydning for sagen, vil nævnet skulle omgøre eller hjemvise sagen.«

Søren Nonbo fra Vordingborg Kommune er ikke imponeret over svaret: »Efter min mening er vores spørgsmål stadig ubesvarede,« mener han.

Søren Nonbo efterlyser klarere vejledning for kommunerne, fordi den manglende afklaring betyder, at kontrolgruppen i Vordingborg tøver med at påbegynde nye sager.

»Vi mener stadigvæk, at vi i de pågældende sager har sandsynliggjort det, vi skal efter de gældende regler. Alligevel får vi sagerne retur.«

Henrik Jørgensen fra Faxe efterlyser også klarere retningslinjer: »Generelt er det svære sager, og vi ville meget gerne komme overens med Statsforvaltningen om, hvad man skal lægge vægt på. Det er jo en skønsvurdering, hvor meget vægt man kan lægge på det ene eller andet forhold,« forklarer han.

I Holbæk overvejer kontrolgruppen ifølge arbejdsmarkedschef Kaspar Kyed, om ressourcerne skal flyttes til andre typer af socialt bedrageri end de reelt enlige. Ganske få sager om reelt enlige har tappet kommunen for mange kræfter, og alligevel har kommunen tabt en række sager, når de påklages. Så langt er man ikke med overvejelserne i Faxe:

»Vi tror stadig, der er muligheder for at afsløre socialt snyd i forbindelse med reelt enlig-problematikken. Hvis en sag er belyst og behandlet korrekt, så må afgørelsen også være den rigtige, med mindre man ændrer definitionen på, hvad et ægteskabslignende forhold betyder, og det er mig bekendt ikke sket,« siger Henrik Jørgensen.

Kontrolgruppen i Næstved Kommune befinder sig ifølge Niels Larsen sig i et vakuum:

»Hvis den nye linje skal være fremherskende, så vil det klart være sagstyper, vi ikke vil gå ind i, fordi det vil være for svær en opgave at løfte. Det vil være ærgerligt, fordi der går ikke røg uden en brand. Der er rigtig mange, der snyder med det her,« som han siger.

Statsforvaltningen har indbudt regionens kommuner til et dialogmøde, hvor nævnet »kan redegøre nærmere for de hensyn, der ligger til grund for nævnets praksis.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dem der lever i et ægteskabslignende forhold på kontanthjælp, dem rammer man med millimeterrefærdighed, mens dem der udnytter konefinten de slipper - på grund af langsommelighed.

Dorte Sørensen

Var det ikke på tide at få et overslag på hvor mange skattekroner, der bruges på disse kontrolgrupper og på hvormange penge kommunerne reelt får ind.

I mine øjne ville samfundet få mere til fælleskassen , hvis der blev sat mere fokus på at få inddrevet skattegælden osv.

PS: Jeg blev noget forbavset , da jeg så, at DR nu vil lave udsendelser om jagten på socialebedragerer og næsten udtrykker, at det er noget af det værste i et samfund. Håber at jeg misforstod "reklamen" for udsendelsen.

Fakta er at det ikke mere er borgerne der snyder mest, det er kommunerne, og derfor er det på tide at borgerne får nedsat en kontrolgruppen til at stoppe kommunernes åbenlyse snyd og bedrag med borgernes penge, og helbred.

Denne kontrolgruppe skal også sikre at retssikkerheden er på plads, da kommunerne heller ikke formår at overholde de retslige aspekter.

Kontrolgruppen skal have magt til uanmeldt at afbryde forløb, hvor der er mistanke om snyd fra kommunen.

De sager hvor det fra borgernes kontrolgruppe bevises at kommunen har begået strafbart snyd, skal de involverede selvfølge lide den samme tort som de borgere de har forulempet, at smides ud af samfundet, og miste alt de ejer.

Grundloven har vi lagt i kakkelovnen for 16 år siden, så den skal de ikke komme hylende med.

Kim Houmøller

Kommunerne snyder med sygedagpenge, manglende hjemmehjælp samt laden stå til med svigtede børn. Hvornår kommer statens "hammer" og straffer disse inkompetente offentlige ansatte, der med rette burde fyres?

At forsøge at bilde os ind, at enlige mødre og pensionister er skurken i kommunernes slukne kasse er gemen løgn!

I Holbæk overvejer kontrolgruppen ifølge arbejdsmarkedschef Kaspar Kyed, om ressourcerne skal flyttes til andre typer af socialt bedrageri end de reelt enlige.

Måske skulle man overveje at ændre medarbejdernes opgaver til service opgaver, nogen skal åbenbart udsættes for urimelig kontrol, mister kontrolgruppen si berettgigelse så luk den for f......

Leif Højgaard

Måske var det en idé at overvejs den gensidige forsørgelsespligt som blev indført i 1926.

For kontanthjælpsmodtagere gælder den gensidige forsørgelsespligt kun for gifte personer, mens den for førtids og folkepensionister gælder for både gifte (herunder registreret partnerskab), og samlevende.

En realistisk forenkling af reglerne kunne måske føre til mere udholdelige forhold for alle parter og spare en masse tid for spekulation og kontrol.

Randi Pedersen

Der er noget galt i samfundet, hvis det kræver at et myndigt menneske har forsøgerpligt overfor et andet myndigt menneske.

Jeg vil kalde det lovgivnings hykleri.

Gad vide hvor meget det ville indbringe hvis vores kommuner lige så emsigt jagtede skattesnyd, forkerte og for store fradrag, sort arbejde, og kurspleje mm, og med samme mangel på retssikkerhed for borgerne.

Stakkels de borgere der ueretsmæssigt udsættes for kontrolgruppernes "service", er der nogen undersøgelser der viser hvordan de har det bagefter,
det gælder både socialt, fysisk og pskisk?

Leif Højgaard

I dagens Danmark er overlevelse for en familie, uanset sammensætningen, baseret på at der er to fulde indtægter ligesom det at stifte familie er blevet stadigt dyrere.

Den debat der for nylig har kørt omkring at 'det ikke kan betale sig' at arbejde, for et par hvor begge er på kontanthjælp er helt korrekt, for kommer den ene i arbejde så trækkes der i kontanthjælpen hos den anden.

At det derfor ikke kan betale sig for kontanthjælpsægtefællen at få sig et arbejde, eller for den der er gift med en førtidspensionist at gøre en ekstra indsats, skyldes ene og alene den gensidige forsørgelsespligt. Hvis der ikke blev trukket i kontanthjælpen/førtidspensionen, hos ægtefællen, så ville det kunne betale sig for alle at tage et arbejde - også for den person der er gift med en førtidspensionist - at yde en ekstra indsats.

Jens Overgaard Bjerre

Man kan, og det gøres i stort omfang, anmelde anonymt. Anonymt! det vil sige, at man kan være sur på sin tidligere mand, nabo eller en tidligere veninde. Og man ved, at de lever af understøttelse af den ene eller anden art.

"-Ja, jeg vil gerne anonymt (taletidskort) anmelde fru Frederiksen, hun har besøg af sin mand,som overnatter der. Og jeg ved, at det er hendes mand. Det er ikke bare forskellige mænd, som kommer!"

Kommunen på mødet:

"Ja vi har fået en anmeldelse om socialt bedrageri og Carina og Susi, må tage sig af sagen. Tjek alt. hendes bankudskrifter, elforbrug, undersøg om manden har en bil, se efter lånene på biblioteket, spørg i børnehaven om manden kommer der tit, tag et par nætter og gå rundt og kikke ind af vinduerne, spørg forsigtigt naboerne og så videre...."

Det gør Carina og Susi så. Og det kilder i maven selvom det er koldt. Og den fuldbemægtigede chef spørger så pænt til hvordan det går 'med sagen'. Det er altså spændende, selvom det er lidt koldt de nætter de traver rundt i lejlighedskomplekset. Og en dag er der bid. Manden er i hvertfald ikke gået hjem, da klokken er over 12 midnat. Og der er også en nabo, som synes at han nok er der lige lovligt meget.

Så ruller sagen og alt det pis med, at hun bager meget på grund af det ene barns allergi, så strømforbruget er højt, er jo løgn. Det er jo manden, som koger kaffe og æg til hende om morgenen. Og man behøver ikke at bevise noget. Man skal bare 'sandsynliggøre'. Og den anklagede har ikke en chance. Hun må blive luder, så hun igen kan få anderkendelse og omsorg og ikke mindst penge igen. Og måske miste børnene, den chance er der også. Og her står kommunen parat med anbringelse til næsten en million om året pr. barn. her er ingen smalle steder.

Carina og Susi er glade og den befuldmægtigede smiler og er glad. Og i tv kører den udsendelse after den anden og social bedrageri. Det er næsten lige så slemt som pædofili og meget, meget værre end skattesnyd og overdragelse af værdierne til konen/manden inden konkurs.

Det er simpelt noget svineri. Som regeringen og DR har gang. Føj for satan. DDR var jo vand i forhold til dette her.

Vibeke Svenningsen

Jeg går ikke ind for social bedrageri, og jeg mener, det er undergranvende for vores system, hvis det ikke søges sikret, det ikke finder sted. Der hvor kæden hoppe af for mig, er den vej, man har valgt til at sikre dette. Det er undergranvende for retsikkerheden på den krænkende og lempfældige måde, det sker i dag.

Faktisk burde man gentænke alle disse grupper, kommunerne har nedsat til at efterforske - det burde foregå i et andet regi. Hvis kommunen fik en nogenlunde velbegrundet mistanke om social bedrageri, skulle de anmelde sagen til politiet, og disse skulle forestå den efterfølgende efterforskning. For det første ville de have de rette beføjelser og desuden, ville man slippe for den sammenblanding af opgaver - både at skulke bevillige, mistænke, efterforske og lave en social indsats. Der er en sammenblanding, det er svært at se, der er godt for noget - og kommunens kerneopgave er ikke at efterforske deres borgere, det er altså at være der for dem i deres forskellige behov.

Jens Thorning

Staten har blot sat kommunerne til at stå for efterforskningen og så lader de dem tabe sager ind imellem for at vise, hvem der bestemmer. Det var under Fogh-regeringen, at kommunernes opgaver blev præciseret: Afsløre socialt bedrageri, få ledige i skrive-ansøgnings-aktivering på jobcentrene samt tage skylden for enhver besparelse, folk tidligere klandrede staten eller de såkaldte "amter" for.

Vibeke Svenningsen

Jens:

Hvordan får staten, det Sociale Nævn til at træffe de afgørelser, som du her plæderer for, de formår at gøre?

Jens Overgaard Bjerre

@Vibeke Svenningsen

Jeg arbejdede for over 25 år siden som socialrådgiver (socionom) på et bistandskontor i Valby. Det var det mest rædselsfulde arbejde jeg nogensinde har haft. Man så generelt ned på 'klienterne' og der var sagsbehandlere, som kunne loven ud og ind, men brugte den mod klienterne. Man havde én klient man virkelig tog sig af og resten fik 'kniven'. Det var ikke morsomt og jeg sprang hurtigt tilbage til RUC igen.

Det Sociale Nævn måtte i sin tid have 2 Højesterets afgørelser for at følge loven om en bestemmelse i loven om førtidspensionering, før de fulgte den. Chefen var tindrende ligeglad, men hun måtte altså give sig til sidst. Hun havde svært ved at forstå, at der var nogen instans, som var højere end hendes. Jeg tror, at det er had og arrogance overfor de lavest stillede i samfundet. Og fra politisk hold er det det samme, parret med dumhed om de reelle forhold. Desværre.

Vibeke Svenningsen

Jens:

Det er så din oplevelse. Det var blot ikke, jeg spurte ind til. Hvordan skulle staten sådan helt reelt set sidde og afgøre sager, der er for det sociale nævn, og dernæst Ankestyrelsen?

Jeg er bekendt med kommuner ikke altid retter praksis ind efter nævnsafgørelser, men det er jo en snak, end den om statens indflydelse på disse afgørelser.

Jens Thorning

Jens var måske mig. At kalde nævn, ankeinstans og domstole for staten er naturligvis groft forenklet, men det sker ud fra den betragtning, at afgørelser i Danmark, uanset på hvilket område, de træffes, jo reelt aldrig går staten - os alle sammen, os med den berømte tillid - imod. Det hører og ser man jo snart sagt hver dag, og det er nærmest blevet en selvfølge, at det er sådan. Men det er godt nok et andet og mere svævende emne.

Vibeke Svenningsen

Jens:

Ja, det var dælme lidt langt ude at benævne de pågældende instanser som staten. Det er det ankesystem, man har givet inde for sociale sager, og skulle da helst have en uvildighed. Jeg tror ikke på, de ændrer tolkning for at bevise deres magt. Jeg tror rent faktisk, de mener, kommunerne har truffet forkerte afgørelse iht gældende lov.

Jens Overgaard Bjerre

@ Vibeke Svennigen

Jeg synes, at du skulle læse artiklen igen. Og så overvej dine spørgsmål en gang til, før du stiller dem. Så er der måske en mulighed for at vi andre kan forstå dem?

Ifølge gældende regler skal en kommune ikke bevise, men kan nøjes med at sandsynliggøre, at to forældre ikke reelt er enlige, men lever i et ægteskabslignende forhold. Det har kontrolgrupperne typisk gjort på basis af oplysninger om boligforhold, elforbrug, kontoudskrifter mm., men det er ikke længere tilstrækkeligt.

FØJ for pokker et grimt system, hvilken retspraksis er det!!! Det svarer til at hvis der bliver begået et røveri eller anden krimimalitet på gaden, så skal man blot sandsynliggøre det, det kan godt være at den dømte er uskyldig, men vedkommende kunne have gjort det!!!
Det er jo dybt krænkende for min retsbevidsthed, at man dømmer folk på sandsynliggørelse, fremfor bevisførelse, hvilket jeg troede var almindelig praksis, borgeren skal bevise det modsatte, men kommunen skal ikke!!!

Peter M, Otzen

Så længe kommunerne arbejder udfra retningslinjer, når man tænker på sygedagpengeområdet, så er det ikke så mærkeligt at sagerne hober sig op ude i kommunerne.

Lægekonsulenterne har indtil nu, udført kommunernes økonomiske ideologi, hvor statsreffuisionen har været det primærere mål ved, at aktivere sygdomsramte og sende disse svage mennesker i endeløse afklaringsforløb i den private sektor.

Der sker så mange fejl i de forskellige forvaltninger, at mangel på kompetancer underbygger det tvivlsomme arbejde, som desværre skal gå ud børn og voksne.

Ved flere samråd vedr. lægekonsulenternes beføjelser, (2011 med Mette Frederiksen) var det store spørgsmål; Vil der med en ny regering, laves lovgivning på dette område.?

Nej da, man laver bare en ny reform, hvor man legalisere en sagsbehandlingsform, som før hen kunne opfattes som ulovlig.!

Nu er det legitimt at opholde mennesker i tilrettelagte systemer, i 5 - 8 år eller lade en arbejdsprøvning køre halve eller hele år.!

Hvem skal kontrollere denne tværfaglige gruppe, som nu oprettes ude i alle kommunerne, om den holder sig til lovgivningen.? Og sådan kunne jeg nok blive ved....