’Det kræver et hjerte af sten at hjælpe de fattige’

Embedsmændene i Holbæk Kommune omtaler ham som en ’meget ihærdig’ bisidder. Men for Erling Frederiksen er missionen at sikre bedre retssikkerhed for underklassen
Bisidder Erling Frederiksen har gjort det til sin mærkesag at bistå enlige mødre, der får beskåret offentlige ydelser, og har fået omgjort eller hjemvist 14 afgørelser.

Bisidder Erling Frederiksen har gjort det til sin mærkesag at bistå enlige mødre, der får beskåret offentlige ydelser, og har fået omgjort eller hjemvist 14 afgørelser.

Sigrid Nygaard
3. januar 2013

Man kan i manges øjne fremstå som den bløde, gode og hjælpsomme, når man hjælper fattige. Men det er egentligt meget mere nødvendigt at være en hård negl. Faktisk skal man have et hjerte af sten for at hjælpe de fattige.«

Det siger Erling Frederiksen, der som bisidder har hjulpet en håndfuld enlige mødre med at få omgjort eller hjemvist afgørelser, hvor Holbæk Kommune har indstillet børnepenge, boligsikring mv.

»Det er en ren ulykke med de fattige. Der er ofte børn, der græder, så en blød og følsom sjæl ville ikke kunne håndtere de her historier,« siger han.

Som formand for den nu nedlagte Landsorganisationen for Arbejdsledige i ti år og lige så længe arrangør af sommerlejre for børn af fattige har Erling Frederiksen lang erfaring med det kommunale system. En erfaring, han gerne deler med andre. Foreløbig har han været bisidder for 10 enlige mødre.

»De her kvinder har ryggen mod muren. De har ikke andre til at hjælpe sig. For indvandrerkvinderne er jeg nok den eneste hvide dansker med systemerfaring, de kender.«

Flere af de enlige mødre, Erling Frederiksen har hjulpet, har været beskrevet i Information: Salado Hassan, mor til seks. Camilla Leth, mor til tre. Laily Abdeli Shired, mor til tre. Antkail Al-Ghizzi, mor til syv.

»Det spiller selvfølgelig en rolle, at unge enlige mødre set med mediernes øjne er mere sexede end min ven og nabo, der efter at fået stoppet kontanthjælpen i tre måneder hængte sig i æbletræet uden for sit hus. Han får ikke så meget som én notits. Min erfaring er, at det er nemmere at få opmærksomhed om enlige mødre og især deres børn.«

Andenrangsborgere

Ifølge Erling Frederiksen er der en stigende tendens til, at personer uden arbejde ikke rigtigt tæller som borgere. Han peger på, at arbejdsledige ikke har en reel klagemulighed, selv om de sættes til »de mest tåbelige former« for aktivering.

»Det jeg ser, er, at retssikkerheden udhules, og det starter hver gang med de fattige. Derfor er det væsentligt, at der gøres noget for at sikre retssikkerhed for underklassen.«

I november afholdt han og nogle af mødrene et offentligt møde på Holbæk bibliotek. Forinden havde mødrene og deres børn hængt løbesedler op i kommunens almene boligbyggerier. På mødet stod flere af de enlige mødre, Information tidligere har berettet om, frem med deres erfaringer med kommunen og ikke mindst kontrolgruppen.

»Jeg fik kendskab til to nye sager med enlige mødre, som gennem deres sønner fortalte om deres situation. Der kom omkring 30 borgere, men kun én lokalpolitiker, Finn Nielsen fra Dansk Folkeparti.«

Erling Frederiksens arbejdsmetode er enkel, men metodisk:

»Først søger jeg aktindsigt i sagen. Jeg er nødt til at have alle papirer, og da det er sjældent, at borgeren selv har orden i sagsakterne eller har fået alle dokumenterne i sagen, som kan være meget omfattende, begynder jeg med at få en fuldmagt fra den enkelte borger. Dernæst gælder det om at få medhold i Statsforvaltningen, hvis der er noget at klage over. Derfra kan man så gå videre til Ankestyrelsen.«

Ifølge Erling Frederiksens statistik har han foreløbig fået omgjort eller hjemvist 14 afgørelser.

»I kontrolgruppens afgørelser finder jeg dårlige argumenter, selvmodsigelser, fordomme, manglende undersøgelse af flere forhold, misforståelser, fejlagtige konklusioner osv. Jeg bruger aldrig paragraffer, men snarere en slags retorisk argumentationsanalyse. Mange glemmer, at forholdene for de fattige ikke er egentlig lovregulerede, men bestemt af skøn og refusionsordninger. Det nytter derfor ikke at henvise til paragraffer. Det forklarer måske, hvorfor jeg har større succes end juristerne på området. Der skal uafviselige argumenter, ikke paragraffer, på bordet, som Statsforvaltningen ikke kan afvise, når vi klager. I den her branche kan du tørre røv i paragraffer. De gælder ikke i Underdanmark.«

Det er ikke Erling Frederksens indtryk, at kontrolgruppen i Holbæk specifikt går efter udlændinge.

»Man går efter de fattige, men generelt har indvandrerkvinderne sværere ved at forklare sig, så derfor ender der med at være en overvægt af dem.«

– Er det ikke rimeligt, at kommunen bekæmper snyd?

»Bestemt. Men man skal også overholde love og regler, og det er jo præcis det, jeg forsøger at få kommunen til. Foreløbig har jeg bl.a. dokumenteret, at kontrolgruppen har lavet systematisk og dermed ulovlig overvågning, og de har nægtet at give bisiddere taleret samt ganske mange brud på god forvaltningsskik. Kommunen har i min optik fokus på, om kvinderne overholder reglerne, og slet ikke på, om den selv gør.«

Uansvarligt ikke at lade sig skille

Det er aldrig lykkedes Erling Frederiksen at få et direkte møde med chefen for kontrolgruppen, arbejdsmarkedschefen Kasper Kyed.

»Jeg ved ikke hvorfor, men mine henvendelser bliver altid henvist til embedsmænd længere nede i systemet.« Erling Frederiksen bruger meget tid på at kommunikere skriftligt med myndighederne og næsten lige så lang tid på at forklare, hvad kommunens afgørelser betyder for borgeren.

»Min strategi er blevet at kræve, at al sagsbehandling foregår skriftligt, så vi er sikre på at kunne dokumentere sagsbehandlingen.«

Erling Frederiksens »strategi« udlægger kontrolgruppen i et oplæg til kommunens økonomiudvalg derhen, at »parterne ikke har ønsket at møde til de indkaldte samtaler«, og det »har desværre medført en væsentlig besværliggørelse af – og i nogen tilfælde umuliggjort – afdækningen af forholdene og dermed belysningen af sagen.«

»Jeg kan sagtens forstå, at kontrolgruppen gerne vil mødes med parterne. Men de nægter konsekvent at oplyse, hvad de vil tale om på forhånd,« siger han.

Ifølge Erling Frederiksen er det et »grundlæggende problem«, at en lang række kommunale ydelser er sådan indrettet, at et ægtepar, hvor begge parter er på kontanthjælp, kan få en betragtelig økonomisk fordel ved at lade sig skille.

»Ud fra børnenes tarv er det nærmest urimeligt og uansvarligt, hvis ikke forældrene lader sig skille, fordi lovgivningen forringer levevilkårene markant for gifte. Så dét skulle man gøre noget ved.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

DR-programmet ‘Aktion Socialt Bedrageri‘ satte sidste år gang i debatten om det offentlige dyneløfteri. Det er ikke første gang, at kampen mod socialt bedrageri truer retsstillingen hos enlige mødre, og den seneste sag fra Albertslund Kommune er alarmerende for retsikkerheden

Dyneløfteri truer retsstillingen hos enlige

DR-programmet ‘Aktion Socialt Bedrageri‘ satte sidste år gang i debatten om det offentlige dyneløfteri. Det er ikke første gang, at kampen mod socialt bedrageri truer retsstillingen hos enlige mødre, og den seneste sag fra Albertslund Kommune er alarmerende for retsikkerheden

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Benny  Larsen

Skrækkeligt med manglende ops på konsekvenser ved kontanthjælpsstop, har aldrig selv modtaget kontanthjælp, men ofte tænkt hvad gør de stakkels menesker hvor de stopper hjælpen. Bliver man kriminel, eller lever på venner/families nåde? eller vælger at afgå.
For år tilbage havde jeg en længere sygeperiode, og havde brug for en længere periode til afklaring end de 52uger sygdagpengsperiode giver.
Glemmer aldrig sagsbehandlerens(dum skid) kolde bemærkning, at det var jo ham der bestemte, om jeg havde mulighed for dette. Aldrig har en bemærkning gjort mig så dårligt tilpas.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Klara Liske

Benny, mange af de bemærkninger der bliver sendt af sted som projektiler, fiser først ind når man kommer hjem fra samtalen - de kræver tilvænning at være forberedt på - og de kommer til overfladen via en mega depression og følelse af tomhed og mindreværd, præcis som at have været i selskab med en psykopat.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Kravet om skriftlig kommunikation i en håndhævelse af skøns-sager,
er både absurd og nødvendig.

Nogle mennesker er så bange og nervøse for kommunens forvaltning, at de ikke kan huske hvad der er blevet sagt ved møderne,
men er nødt til at kunne finde det frem bagefter og læse det forfra.

Det er en enorm magtposition, kommunerne kan 'skønne' sagerne ud fra. Afgørelserne er reelt et spørgsmål om liv og død - eller et skyggeliv på kanten af kriminalitet og samfundets kant.

Brugerbillede for Karsten Aaen

I den oprindelig bistandslov fra 1976-1978 var det intentionen og meningen at yde bistand til borgerne, indtil de selv kunne klare sig selv. Og det ud fra faste regler, klokkeklare regler, om hvad den enkelte havde ret til - altså set ift. økonomisk hjælp.

Jeg ved ikke hvornår det begyndte at gå galt? Måske med Karen Jespersen som socialminister? eller dengang kontanthjælpen blev bruttoficeret, altså man skal betale skat af den? eller dengang den blev bagudbetalt eller dengang man troede at stort set alle på kontanthjælp snød og bedrog staten?

Eller dengang kommunen fik ret til at indsigt i alle borgeres økonomi og bankkonti hvis de var på kontanthjælp? Eller ret til at undersøge om folk nu også boede sammen, eller var skilt, og så boede sammen alligevel....

Og nej, det er ikke, set fra min side, at samlivet genoptages, hvis og såfremt forældrene er sammen til et arrangement i skolen, eller den ene forælder spiser hos den anden en gang om måneden.

Og ja, der er en overvægt af indvandrerkvinder, især måske fra Somalia og Afghanistan. Ofte er disse kvinder dårligt uddannede eller analfabeter, og ved ikke hvordan de skal forklare sig korrekt overfor disse, ja lad os bare kalde dem for skrankepaver i kommunerne.

Og det burde DR sætte fokus på i deres dokumentar om snyderiet blandt folk, hvis meningen er at medierne skal afsløre magthavernes magtmisbrug - og ikke gå efter almindelige mennesker...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Rude Hvid

Har selv prøvet at miste retten til dagpenge og retten til kontanthjælp. Kan kun sige, det er ikke samfundet og ens medborgere man kommer til at elske - kun ens nærmeste som i sådanne situationer ofte bliver til de få, der ikke forlader 'den synkende skude,' som sådanne negative fortællinger ofte associeres med. Som eksil borger mister man måske ikke den ideologiske tro på velfærdssamfundet, men ihvertfald troen på det danske 'velfærdssamfund,' som det har udviklet sig de seneste 11 år. For at bruge Peter Nielsens udtryk: lorteland.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Bennekou

Som mange andre kommuner, så bryder Holbæk kommune nu også loven hvor de kan!! Alt i spareåndens navn!!
Og jeg taler ikke uden erfaring, jeg kæmpede selv med Holbæk kommune i over 2 år, for at få dem til at overholde loven og lave en §50 på min søn da han fik diagnosen ADHD...
det viste sig til sidst, at vi var 125 familier i samme båd, og kommunen krøb til sidst til korset, og hyrede et privat firma, Concura, ind for at lave alle disse §'er... yderligere var der over 80 sager af andet §-nummer der røg samme sted hen!!
der blev fyret en enkelt mellemleder, som fik et års løn med sig i baglommen!!
Da jeg henvendte mig til lederen af Børn- og unge, Hanne Thorup, og gjorde hende opmærksom på lovbruddet overfor min søn, trak hun bare på skulderen og gave mig en "Vestager" sådan er det bare!!

anbefalede denne kommentar