Læsetid: 3 min.

’Vi må gribe det anderledes an’

På Gladsaxe Skole har man droppet det klassiske skoleskema – i dag undervises eleverne i timelange moduler med temaer, som tilrettelægges af lærerne. Modellen minder om regeringens og lærerforeningens ideer
8. januar 2013

For godt et år siden satte lærere og ledelse på Gladsaxe Skole sig sammen – de ville lave en helt ny og anderledes skole.

»Vi tænkte: Hvordan skulle skolen se ud, hvis den var lavet på børnenes vilkår og ikke ud fra den industrisamfundstankegang, som desværre har præget skolerne herhjemme i mange år,« siger skoleleder Michael Mariendal og uddyber:

»Det virker som en karikeret farce, at man har en klokke, der ringer, hver gang der er gået 45 minutter. At man har fysik, dansk, idræt – men at der ikke er nogen sammenhæng imellem de enkelte timer. Og at timerne er afbrudt af et frikvarter, som heller ikke hænger sammen med undervisningen. Det er ikke tidssvarende – og derfor ville vi kigge fremad.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tina Skivild
  • Mathilde Junski
  • Karsten Aaen
Tina Skivild, Mathilde Junski og Karsten Aaen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Først vil jeg gerne sige, at det lyder godt :) Og det flugter med de tanker jeg har gjort mig om undervisning - delvist baseret på min undervisning af indvandrere i dansk som andetsprog, delvist baseret på denne dejlige lærers, Paula Rogovins, tanker:
http://www.youtube.com/watch?v=8cp0PrjG1ZA om undervisning.

Paula Rogovin opfordrer hendes 1st grade elever til at blive 1st grade students; hun underviser i 1. klasse. Og har en idé om at børnene skal opmuntres til at udforske deres omverden, og skrive om deres oplevelser mv. Jeg mener stadig at man bør have lærebøger som man som lærer kan gå ud fra - hvis alle lærere skal lave alt undervisningsmateriale selv kommer de jo aldrig til at undervise eleverne...

Personligt mener jeg det er en dårlig ide at gøre op med ideen om faste skoleklasser; og det gør jeg ud fra dette her:
Forsøgte man sig ikke med noget lignende i 1970erne? Ligesom man forsøgte sig med åben-plan skoler? Og med at blande elever fra 2.klasse med elever fra 6.klasse? Og altid er er man vendt tilbage til undervisningens grundform: en lærer til en klasse.
I det gamle Ægypten, det gamle Rom, og ja, selv i det gamle Grækenland, underviste man sådan: en lærer til en klasse. Og hvorfor mon? Fordi undervisning kræver tid - eleverne og læreren skal vænne sig til hinanden. Og derved opstår der tillid til læreren hos eleverne, som langsomt opdager at læreren vil dem det godt. Og så føler de sig trygge - og så kan de lære. Og det kræver tid.

Og det betyder at jeg er meget skeptisk overfor ideen præsenteret her: at sammensætte eleverne på andre måder. Sikkert forstået på den måde at man vil blande elever fra f.eks. 3.klasse med elever fra 6.klasse i en slags åben-plan skole. Som sagt mener jeg det er prøvet i 1970erne - og man gik bort fra dette igen. Bl.a. fordi det ikke virkede - dengang.

Men derfor kan det jo godt virke - nu.

Steffen Gliese

Det lyder fuldkommen forfærdeligt! Det er ikke skolen for livet - det er skolen, der forstår sig som selve livet! Det er autoritært og uden forståelse for, hvad skolen først og fremmest giver børn: erfaringer, ligesom alle andre områder af livet, de møder! Erfaringer giver sammenligningsgrundlag, stof til eftertanke og alt det andet, der bygger en identitet op, uden for megen befamling.
At vælge autoriseret lærdom fra er at give en lærer lige lidt for meget indflydelse på, hvilke udsnit af verden eleverne skal kende.Det samme med disse individuelle forløb! Jamen, en klasse er et fællesskab, på godt og ondt, selvom hver rammes på individuel vis af undervisningen. Sådan vil det altid være! Det er noget af det, man overhovedet skal lære - ligesom man skal lære at måtte gøre sig umage med at forstå de lærere med en mindre imødekommende pædagogik, for det er godt nok det vilkår, der er gældende for langt den meste viden, der skal kunne optages uden videre i livet fremover.
Noget af det, jeg virkelig kan huske som irriterende i skolen, var, når lærerne ikke bare ligeud forklarede, hvad noget skulle tjene til eller gik ud på. Det har næppe ændret sig - og måske er den medierende og pædagogiserende tilgang den største barriere for nogle børns forståelse af skolens nødvendighed.

Karsten,

du (og mange andre) kunne nok have glæde af Sten Clod Poulsens kronik i Weekendavisen fra 4. januar. (har desværre ikke et link)