Læsetid: 1 min.

Mattias Tesfaye er nu socialdemokrat

Mattias Tesfaye er endegyldigt fortid i SF. Han melder sig ind Socialdemokraterne
Mattias Tesfaye bliver nyt medlem af Socialdemokraterne. Foto: Scanpix

Mattias Tesfaye bliver nyt medlem af Socialdemokraterne. Foto: Scanpix

27. januar 2013

SF's tidligere næstformand Mattias Tesfaye har meldt sig ind hos Socialdemokraterne, meddeler han på Twitter.

»Har trykket på knappen. Er nu medlem af Socialdemokraterne. Og kan se håndbold med god stemning i maven,« skriver han.

Tesfaye blev næstformand for SF sidste år på landsmødet, men har siden valget af Annette Vilhelmsen som formand i stedet for Villy Søvndal udtrykt skepsis om SF's nye kurs.

Tesfaye støttede Vilhelmsens modkandidat, sundhedsminister Astrid Krag og har siden sagt farvel til posten som næstformand.

»Siden jeg stoppede som næstformand i SF, har jeg brugt tiden på, at diskutere politik med gamle venner, familie og kolleger fra byggebranchen, og jeg er ikke i tvivl længere: Jeg er socialdemokrat, og har derfor meldt mig ud af SF og ind i Socialdemokratiet,« skriver han på Facebook.

»Jeg er stolt af at blive en del af jeres fællesskab, og melder mig ind med ydmyghed og dyb respekt for partiets historie, og den vanskelige situation vores bevægelse står midt i.«

»Mange danskere har berettiget høje forventninger til Socialdemokraternes arbejde for at sikre beskæftigelse, en sund økonomi og en styrkelse af velfærdsstaten. Hvis jeg kan bidrage på nogen måde, står jeg altid til rådighed,« siger han.

Ud over Tesfaye har også den vragede skatteminister og strateg Thor Möger Pedersen forladt SF-toppen. Han droppede for kort tid siden sit folketingskandidatur til fordel for en karriere som studievært på DR2.

Også Thor Möger Pedersens kæreste og tidligere folketingsmedlem for SF, Nanna Westerby, har trukket sin kandidatur til Københavns Borgerrepræsentation.

Ligeledes har medlem af landsledelsen, Kasper Bjering Jensen, som Tesfaye forladt partiet og meldt sig ind i Socialdemokraterne.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Kjeldgaard

»Har trykket på knappen. Er nu medlem af Socialdemokraterne. Og kan se håndbold med god stemning i maven,«

Besynderligt lidenskabsløst farvel til et parti der trods alt beærede ham med en næstformandspost. Som han nonchalant gav afkald på. Et mageløst usympatisk magtmenneske søger nye veje til indflydelse.

Lykke Johansen, Vibeke Rasmussen, Erik Jensen , Steffen Gliese og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

De kære politikere, er der snart nogen tilbage hvor ideologi står over karriere.

Det her er et demokratisk problem, for som borgere er vi afhængige af at vores politikere ikke bare flik flakker imellem partierne, alt efter hvilket der fremmer deres karriere bedst. Vi er sku dæleme nød til at vide hvor vi har dem, eller ryger tilliden da helt,

Dybt dybt problematisk at man kan gå fra DKP til Soc. Dem, han burde have taget den fulde konsekvens og meldt sig ind i Venstre, med deres fremgang havde det nok også været bedre for karrieren. Hvilket vel er det han går op i.

Lykke Johansen, Vibeke Rasmussen og Daniel Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Alle taler, som om verden er afgørende forandret; men det er den såmænd ikke, tværtimod er det mere end nogensinde klart, at skellet i befolkningen ikke handler om, hvor meget man tjener, men om besidder eller ikke besidder. Og her er det væsentligt at gøre opmærksom på, at man kun besidder, når man ikke skylder, eller ikke skylder mere, end man ville kunne indfri øjeblikkeligt. Hvor mange almindelige lønmodtagere vil kunne gøre det?

Steffen Gliese

Nej, Lea Herdal, SF er ved at blive til SF igen, såmænd. Nu mangler vi bare, at Socialdemokratiet gør det samme.

Vibeke Rasmussen, Niels Engelsted, Christian Pedersen, Anders Feder og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar

BT's Peter Brüchmann havde efter sigende lavet et intervirew med Tesfaye, hvor han efter sigende skulle have fortalt en anekdote om en meget ung murerlærling på måske 15-17 år; han var altid den første inde i skurvognen, han var altid den sidste ude af skurvognen efter pausen. Og han sad altid og smsede mv. på sin mobil; en iPhone har det sikkert været. Med andre ord, denne unge knægt tog ikke sin del af slæbet, og det endte med at de murer, eller var det smedelauget?, blev nødt til at sige ham op. [Hvordan et murer eller smedealaug på en arbejdsplads kan sige folk op er mig en gåde....? ].

Tesfaye mente - og mener så - at mange af de her jord og beton-arbejdere eller tømrere, murere, smede og elektrikere ikke kan få forstå at f.eks. den person vi har lært at kende som Fattig-Carina kan have omkring 15.000 kr. (sådan blev det fremstillet i BT mv) pr. måned, når de f.eks. kun har 10.000 kr. pr. måned til sig selv - i deres famile hvor de har hus, bil og to børn.....eller tre børn. Altså forstået på den måde, at Carina ikke gider være en del af fællesskabet, fordi hendes angst-sygdom sikkert bare er ren indbildning, og hun har sikkert også snydt sig til sin kontanthjælp i alle de år, ligesom hun sikkert snyder sig til en førtidspension, når hun får den (hvis hun får den).

I den forbindelse skal Tesfayes indmeldelse i Socialdemokraterne ses; han vil gøre noget for de metalarbejdere, de smede, de automekanikere, som hver dag går på arbejde og laver et godt stykke arbejde. Og derfor mener han at disse personer skal forkæles og have noget mere ud af at gå på arbejde, thi de kan jo ikke forstå, hvorfor og hvordan man kan være på kontanthjælp i flere år. I stedet for at forklare det for disse her mennesker, hyler han nu med de ulve han er iblandt. Opbakningen til velfærds-samfundet - og velfærds-staten - må nødvendigvis (også) komme fra disse mennesker. Og hvis de oplever, at folk som godt kan arbejde, men lader være med at gøre det pga. forskellige ting, bare får frit løb, ja så mister man jo opbakningen fra disse mennesker til velfærdsstaten. Sådan er hans politiske ræsonnement - og det er præcis det samme politiske ræsonnement man finder hos Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre i disse dage.

Tesfaye er totalt blind for, mener jeg, at hans - og dermed også Socialdemokraternes politik - netop vil medføre, at vi får de woorking poor tilstande, han i sin fremragende bog "Vi er ikke dyr, vi er tyskere" argumenterer imod. Hele presset på kontanthjælpen og de dermed måske forbundne lavere ydelser fører kun en vej - at folk lettere accepterer lønninger på mellem 80-100 kr. i timen, finder sig i miljøsvineri, manglende sikkerhed på arbejdspladsen mv. Og dette er faktisk meningen: Joakim B. Olsen fra Liberal Alliance har faktisk åbent sagt dette: den høje kontanthjælp er skyld i at lønninger på det danske arbejdsmarked er alt for høje.....

Ift. Tesfayes udtalelser til Brüchmann fra BT om (fattig) Carina er det værd at bemærke dette; Carina er syg og burde for længst have fået tildelt førtidspension [af kommunen]; sålænge personer på førtidspension koster kommunen mere end personer på førtidspension, ja så ved vi jo godt, der sker, ikke sandt....? [Næsten ingen personer i en kommune får førtidspension, medmindre alt er prøvet.....] Tesfaye burde tænke sig om, burde han. I sin bog "Vi er ikke dyr, vi er tyskere" fortæller han om sin egen mor, som bliver nedslidt af at arbejde for Oliemøllen (et olieraffinaderi i Århus). Hvad ville han sige til at den dag hun ikke kan arbejde mere, bliver fyret og går på dagpenge i to år.........ender derefter på kontanthjælp..........søger førtidspension....og får afslag......fordi hun ikke er syg nok....

PS: I gamle dage hed førtidspension jo invalidepension; jeg ved ikke hvorfor man ændrede dettte? Mon ikke fordi man så det for stigmatiserende at blive kaldt invalid eller handicappet......men spørgsmåler er om dette var en mere korrekt betegnelse; ikke mindst set ift. andres øjne. Er man på invalidepension er det fordi der er noget galt med en, i vejen med en, er man på førtidspension, tjah, så kan det måske være fordi man er blevet pensioneret fra sit arbejde før tiden.....

NB: Dette ændrer ikke ved at førtidspension er det ord vi har nu og at jeg mener at alle der får førtidspension i dag er dybt berettiget til dette...

Lykke Johansen, Simon Olmo Larsen, Inger Sundsvald, Niels Engelsted, Anders Kristensen, Flemming Andersen, Rasmus Kongshøj, Niels Mosbak og Tove Lodal anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Niels Engelsted
- På en dag, hvor Danmark er blevet ydmyget i en VM-finale, forekommer dette nærmest ligegyldigt.

Ligegyldigt ?, - ja måske, men Mattias og landsholdet har dog begge givet nogle den største af alle glæder, - nemlig forventningens glæde.

Mattias Tesfaye går vist nok ind for månedskontigent i politiske partier, man kan jo blive ruineret af to-tre skift hvis man betaler et årskontigent hver gang.

Niels P Sønderskov

Vi mangler i den grad begavede arbejdere i vores politiske system, så alene af den grund hilser jeg Mattias velkommen og håber på en stærk karriere for ham. Vi er mange, der kan se, at det nuværende skel imellem rød og blå går et forkert sted. Som Mattias forlængst har gjort opmærksom på, ligger langt over de 50% af befolkningens objektive interesser til venstre for midten.

Det er fuldstændig klart at de interesser bedst varetages af socialdemokraterne, og jeg håber at Mattias kan bidrage til den fornyelse vi i den grad har brug for.

Steffen Gliese

Jamen, Niels P. Sønderskov, det kræver jo, at de mere end 50% gør sig klart, at deres interesser ligger dér, og jeg ser ikke Mattias Tesfaye som den, der på nogen måde har kridtet banen op en reel udbredelse af de faktiske forhold i jernindustrien - i lighed med den formand for Dansk Metal, der åbenbart fandt det grænseoverskridende at se arbejdsgiverne som sin modpart.

Christian Pedersen, Rasmus Kongshøj og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

@Vibeke Svenningsen:

Hvem er arbejderklassen? Det er der flere definitioner på. I statistikker og lignende vil man definere arbejderklassen som dem der er beskæftiget med faglært eller ufaglært arbejde. Andre ser på indkomst, mens andre igen ser arbejderklassen primært som bærere af en 'arbejderkultur', der er i modsætning til finkulturen.

I en politisk og økonomisk sammenhæng er den mest meningsfulde, og den klassiske definition af arbejderklassen knyttet til individets forhold til produktionen. Hvis man ikke ejer sin arbejdsplads, men derimod er lønarbejder og er underlagt en chef, så er man arbejder. Det gælder hvad enten man er arbejdsløs, jord- og betonarbejder eller gymnasielektor, og har ikke noget med indkomst eller jobfunktion at gøre. Som arbejder har man interesser, der er objektivt modsatrettede borgerskabets, eller arbejdsgivernes, interesser.

Da arbejde er kilden til al velstand, kan borgerskabet, der netop ikke arbejder, men derimod administrerer, kun financiere sin (overvejende luksuøse) livsførelse ved at give arbejderne mindre i løn end den værdi de skaber. Det er det Marx kaldte udbytning, og denne udbytning finder sted hvad enten lønnen i det konkrete job er god i forhold til hvad andre får, eller chefen er til at snakke med.

Borgerskabet har således en objektiv interesse i at rage så meget som muligt at den skabte værdi til sig, og følgelig betale arbejderne mindre i løn. Arbejderklassens interesser består i at beholde så meget som muligt af den værdi man har skabt, og på sigt afskaffe det kapitalistiske lønarbejds-system til fordel for et klasseløst samfund.

Alt dette er ikke kun en gang marxistisk tankespind; borgerskabet er særdeles bevidste om interessekonflikten, og fører i disse år en intensiveret klassekamp, for eksempel når Mærsk-bossen med million-indtjeningen går ud og forlanger lavere løn til de lavest lønnede.

Langt størstedelen af befolkningen tilhører således arbejderklassen, og har fælles objektive økonomiske interesser. Niels P. Sønderskov mener så at det tidligere Socialdemokrati er bedst til at varetage disse interesser. Det har vi ikke set meget til i mange, mange år. Tværtimod er det tidligere Socialdemokrati blevet slugt af systemet, korrumperet af pamperi og degenereret til endnu et borgerligt parti, der hovedsageligt fører politik for at berige den besiddende klasse.

Niels Mosbak, Per Torbensen, Holger Madsen, Flemming Andersen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Daniel Mikkelsen

Det var hvad der måtte ske når man er SÅ højreorienteret at man ikke engang kan være i SF (undskyld det hedder midten af dansk politik

Jeg har forståelse for, at man nuancerer og skifter holdninger og standpunkter igennem livet. Men jeg ville have holdt lav profil med indmeldelsen i socialdemokratiet efter, at have set hans portefølje af tidligere partimedlemsskaber.

Vibeke Rasmussen, Mikkel Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Anette Wilhelmsen er verdens dårligste undskyldning for at trække til højre.

Niels-Holger Nielsen

Rasmus Kongshøj

En direktør/underdirektør/divisionsleder m.fl. behøver ikke altid at have medejerskab til virksomheden, og er således formelt set lønarbejdere. Dog overstiger deres løn som regel flere gange den reelle værdi af deres arbejdskraft, hvorfor man må konkludere, at de har en andel af merværdien. Ergo, de tilhører ikke arbejderklassen. Værdien af en arbejders arbejdskraft er lig med den gennemsnitlige værdi (markedsværdien) for varen (den pågældende, ikke alle arbejdere er lige kvalificerede og derfor er deres løn forskellig) arbejdskraft. Børn af arbejdere og pensionerede eller arbejdsløse arbejdere er fuldgyldige medlemmer af arbejderklassen. De fleste arbejdere fødes og dør i arbejderklassen.

Som du korrekt fastslår, er de fleste lønarbejdere i den offentlige sektor en del af arbejderklassen. Ellers ville man jo også havne i den absurde situation, at en ansat i et privat hjemmehjælperfirma ville tilhøre arbejderklassen, mens hans kommunalt ansatte kollega ikke ville. Det er lidt mere indviklet, men her vil det føre for vidt at komme ind på statens klassenatur.

Niels Mosbak, Simon Olmo Larsen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

MT hører som de fleste SF'ere hjemme i S. De er jo ikke revolutionære, og ser ikke noget alternativ til kapitalismen. Sådan har det været i SF siden '67, da de senere VS'ere skred.

Niels-Holger Nielsen

Hvor finder vi S' venstrefløj? I SF! Det er derfor S er blevet partiet uden uenigheder og indre debat. Alt går op i personspørgsmål, som vi har set mindst siden kongemordet i tooghalvfems.

Vibeke Rasmussen, Malan Helge, Inger Sundsvald, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Vibeke Svenningsen:
Spørgsmålet er så bare, om det i virkeligheden er et bevis på, at erhvervslivet har ret, når de siger, at de danske lønninger er for høje?
Men de eksempler, du nævner, tør jeg godt gætte på, har en gæld på flere hundredetusinder i banken. Og det bekræfter bare, hvad jeg har sagt igen og igen, at den åndelige fattigdom i Danmark er omfattende og ekstrem. Hvorfor er det ikke "fint nok" at bo i en lejlighed, eller at cykle? Hvorfor tilstræber danskere - ikke bare danske arbejdere, men danskere i det hele taget - en så dekadent og overklassestræbende livsstil? Hvad er der så fantastisk godt og rart at bekymre sig over en milliongæld til banken, og stresse rundt, fordi man skal have råd til den nyeste fladskærm - for den anden er da godt nok efterhånden gået hen og blevet 2 år gammel? Hvorfor er det et succeskriterium at have 50 par sko stående - når man kun kan have ét par på ad gangen? Hvad får folk til at tro, at børnene ikke tager skade af at de ser deres pædagoger oftere end deres egne forældre, fordi forældrene skal arbejde 50-60-70 timer om ugen, for at finansere overforbruget - eller rettere, overholde terminen, så man ikke havner i RKI?

Men Vibeke, man kan jo sige, der findes to slags arbejdere:
- Proletarer af profession (men bourgeoisier af mentalitet)
- Proletarer af profession og mentalitet
Og forbrugssamfundet har desværre foregøglet store dele af arbejderklassen op i den øverste kategori.

John S. Hansen, Holger Madsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

@Niels-Holger Nielsen:

Du har helt ret med hensyn til ledere. Det skulle jeg have taget med. En leder er ikke en del af arbejderklassen, dels fordi han får del i merværdien, men også fordi han udøver en råden over produktionsmidlerne, der ikke er meget ulig en ejers råden.

Naturligvis er pensionister, børn af arbejdere og arbejdsløse også en del af arbejderklassen. Jeg mener også at man bør medtage studerende, da de ligeledes ikke har del i merværdien, og ligeledes ikke udøver nogen råden over produktionsmidlerne.

Esben Kjær Ravn

Til alle jer, det kalder MT for opportunist, karriererytter, vindbøjtel osv., kan I ikke prøve at begrunde jeres opfattelse af ham i noget, han har skrevet eller sagt?

Jeg tror I får svært ved det, men jeg er lutter øre.

Steffen Gliese

Tænk, at det går så dårligt for Socialdemokratiet, at det simpelthen er en nyhed, når de får et nyt medlem!

Gert Villadsen

Måske det blot ville være godt for ham selv og alle os andre, hvis han holdt en lille mediepause........ en kende overeksponeret til min smag !

Inger Sundsvald

Som Karsten Aaen skriver, så lavede man invalidepension om til førtidspension. Og det gjorde man fordi det så ikke lød så slemt at tage førtidspensionen fra folk når de blev gamle nok til at få folkepension. Så var det bare en pension som gamle invalide måtte kunne klare sig for, når alle andre gamle kunne. Enhver ved jo at man ikke har så stort et behov for alt muligt når man bliver gammel.
At man så samtidig afskar folk fra at komme uden for en dør, fordi der så ikke var råd til taxa, var jo bare ærgerligt.

Tove Lodal, Steffen Gliese og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

Vi mindes stadig det store spring, som Rosenkrantz-Theil foretog fra enhedslisten til Socialdemokratiet. Kønt var det ikke.

Imidlertid er det skønt når skabsliberalister springer ud. Det er altid bedst et kunne erkende fjenden.

Holger Madsen

@ Dennis Bagger Laursen

Jeg synes mentaliteten er en meget fin vinkel, også at anskue de politiske uenigheder på. Især omkring arbejdspladser og forbrugermentalitet.

Skal der investeres i det private overforbrug, for at få flere i arbejde eller skal der investeres i fællesskabets forbrug, som kommer alle tilgode.?
Burgøjsere og deres politikere foretrækker klart en forøgelse af det private overforbrug, og til dem regner jeg nu også Mattias.

Håndværkere er som udgangspunkt selvstændigt erhvervsdrivende, og ikke lønarbejdere.
Men den der vinder en entreprise hyrer taberne som lønarbejdere til opgaven.
Og mange firmaer har lønarbejderstilinger til håndværkere, hvis der er arbejde nok tilen heltidsansat. Disse sidste er naturligvis ikke 'selvstændige'.
Det er mere end bare en myte, at disse labile identitets-forhold for håndværker-fagene gør, at deres udøvere ofte er en smule anarkiske ..
(regninger næh det bruger vi ik' her)

Grundlæggende er problemet at partierne generelt blot er "personligheder", form og spin uden nogen som helst fornemmelse for almindelige menneskers liv. At partierne tilpasser sig til laveste fællesnævner. Fx er S godt i gang med nedbryde det samfund de opbyggede. Syntes at kommentarer her heller ikke giver meget håb om at tingene skulle blive anderledes foreløbig...

Vibeke Rasmussen

"Besynderligt lidenskabsløst farvel til et parti der trods alt beærede ham med en næstformandspost. Som han nonchalant gav afkald på. Et mageløst usympatisk magtmenneske søger nye veje til indflydelse."

Helt enig. Og glem så ikke hvordan han, da han efter at være blevet lovet(sic!) næstformandsposten, meddelte, at han ikke ville dele posten med nogen – eller i det mindste og under alle omstændigheder ikke ville dele vederlaget.

Da ledelsen – trods alt! – kunne forudse, at de nok ikke ville slippe heldigt fra at 'kuppe' en kvinde, Meta Fuglsang, og erstatte hende med en mand sådan uden videre, overtalte de Mette Touborg til at stille op sammen med Mattias Tesfaye … og at gøre det vederlagsfrit.

Jeg véd godt hvem af de to 'MTer' jeg finder mest sympatisk. Og solidarisk.

Tove Lodal, Inger Sundsvald, Steffen Gliese, Lykke Johansen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

@Holger Madsen:
Lige præcis! For ej at forglemme, at hvis vi reducerede den almindelige arbejdsuge fra 37 til 20 timer, at så vil der være dobbelt så mange arbejdspladser til rådighed. Arbejde til alle, og meget mere tid til familie, venner og sine børn.
Det er jo nu om dage helt acceptabelt, at man smider sine børn i vuggestue før de overhovedet kan gå. Og at de ser pædagogerne mere end sine egne forældre, fordi at disse umodne karrieremennesker tilsyneladende kun interesserer sig for deres børn som statussymboler til selvhævdelse. Sygt menneskesyn!

Tino Rozzo, Holger Madsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jesper Frandsen

Vibeke Svenningsen : "I øvrigt vil han ligne mange andre mandlige håndværkere, hvis han over sit livsforløb flytter sig over til Venstre i politisk observans.".
Må jeg ikke, i al fredsommelighed, gøre dig opmærksom på at det lige præcis er denne vælgevandring Mattias og andre forsøgte at stoppe, og som de eneste på venstrefløjen, seriøst har analyseret. Interessen var larmende tavshed.
Vælgervandringen af arbejdere væk fra arbejderpartierne fortsætter nu med uformindsket styrke. Men Mattias har altså to problemer : Han er en mand og han er ikke akademiker - du afslører din kortsluttede tænkning Vibeke !

Vibeke Svenningsen

Jesper:

Nej, det er ikke noget, jeg tænker. Det er blot en simpel konstatering. Der er langt flere mæn med hændværkerbaggrund, der stemmer på Venstre, end der sandsynligvis stemmer på EL, SF, S og de radikale til sammen.

Rasmus:

Det var også i den boldgade, jeg i tiders måde fik klassere defineret. Dog er vi jo her udfordret af netop lønmodtagerne, der fx i Dk er blevet store kapitalistiske aktører fx via deres pensionskasser.

Dennis:

Jeg tror ikke, arbejderklassen, der bor i ejerbolig, er specielt mere forgældet end andre, når man kigger på, den værdi gælden knytter an til. Der er ikke noget i vejen med at bo i lejlighed - hverken leje eller ejer. Jeg påpegede blot, at en meget stor del af arbejderklassen bor i ejerboliger. Jeg kender såmænd også en fra HB i Ehl, der gør det. Der endda i sin småborgerlighed har givet mig gode råd om drivhusopsætning og dræbersneglebekæmpelse.

Jeg er ikke med på den stereotype tænkning, som du åbenbart deler verden ind i.

Det minder mig lidt om fordumstænkning, hvor nogle mente, revolutionen måtte starte i de fattige lande, da arbejderklassen i Dk var blevet bestukket med villa, vovse og ligusterhæk, så de vidste blot ikke, hvad der var til deres eget bedste.

Vibeke Svenningsen

Nogle af folkene fra Center fra vild analyse skrev i øvrigt en bog for nogle år siden, hvor de søgte at lave en nyinddeling af klassesamfundet, hvor de forsøgte at være lidt morsomme ved at benytte betegnelser fra Egon Olsens skældsordsbetegnelser for sine medmennesker, når det ikke lige flaskede sig for ham, og planen faldt til jorden.

@Vibeke Svenningsen:
Når huse til 1 million kroner ligger i den billige ende, så er der ingen arbejdere, der har råd til dette, med mindre de har fået et lån i banken. Og da slet ikke, hvis der skal en til to biler oveni!
Nu er Enhedslisten desværre ikke rigtig et arbejderparti (selvom der er kommet flere til både partiet og folketingsgruppen, de sidste par år), og det afspejler dit eksempel rimelig godt. Men nu tilhører de veluddannede og kulturradikale vælgere i Enhedslisten også de højtlønnede segmenter i befolkningen. Det kommer ikke bag på mig, at disse bor i huse og ejerlejligheder.

Det minder mig lidt om fordumstænkning, hvor nogle mente, revolutionen måtte starte i de fattige lande, da arbejderklassen i Dk var blevet bestukket med villa, vovse og ligusterhæk, så de vidste blot ikke, hvad der var til deres eget bedste.
Den analyse er ikke helt forkert. Dog tager den ikke højde for den dag, når forbrugsboblen brister. Altså når kineserne, inderne m.fl. er blevet så rige, at f.eks. olieprisen stiger så meget, at man er nød til at regulere benzinprisen derefter. For dér vil pågældende gruppe være de aller første ofre. Og det vil tvinge dem til at forlade de materialistiske livsværdier, og fordrer dem til at vælge en ny levevej.

Vibeke Svenningsen

To mennesker med arbejderlønninger kan da sagtens forrente et hus til 1 mio. De har da snildt væk en hustandsindtægt på over 600.000 endda også langt over, hvis manden fx er håndværker, og kvinden fx sosu-assistent i det offentlige.

Vibeke Svenningsen

I øvrigt finansierer vi i Dk oftest huskøb med et realkreditlån, som i dag fås fastforrentet ned til 3%, mener jeg.

Holger Madsen

Vibeke Svenningsen
- ...., da arbejderklassen i DK var blevet bestukket med villa, vovse og ligusterhæk, så de vidste blot ikke, hvad der var til deres eget bedste.!

Det tror jeg nu nok de vidste, - men det var ikke hvad der var til fællesskabets bedste, vil jeg mene.

Vibeke Svenningsen

Holger:

Vi er ret uenige om, at den almindelige arbejderfamilie ikke er til fælleskabets bedste. De er sgu bedre, end dem, der sidder og fedter rundt i egen navle og taler om mening for mig, mig og engang til for mig!

Vibeke Svenningsen

Magen til forstilt pseudosolidaritet skal man sgu lede længe efter, når det kommer til at skabe noget i fællesskab - at deltage i noget fælles. Sådan en walk the talk tilgang!

Vibeke Svenningsen

Holger:

Jeg refererede heller ikke til dig personligt , men iht hvad og hvem, der skulle være "gode" for fællesskabet. Og helt ærligt, det er herinde på Information, jeg har læst den mindste respekt for den indsats, mennesker fra arbejderklassen leverer til fællesskabet, så i bund og grund undrer det mig ikke, denne gruppe i højere og højere grad stemmer borgerligt.

@Vibeke Svenningsen:
Så har de også lånt sig til huset, ergo de har de facto ikke råd til det. Og som en anden debattør skrev her, så ejer man ikke det, man skylder væk.
Og så er der lige de 2 biler, fladskærmene, Smartphones'ene, charterferierne, modetøjet, make-uppen til den overfladiske teenagedatter etc. etc. Men til gengæld har man ikke råd til ordentlig mad... Det er det billigste af det billigste juks, man køber. Og økologi? Neej da, selvfølgelig skal man ikke tænke på vor alles bedste. Der skal jo være råd til at finansere det dekadente og overklassestræbende overforbrug. Og en fikseret so er en billig pris... Så kan familien Brian sidde i deres ligusterghetto, mens de sviner indvandrere, homoseksuelle, miljøaktivister og vegetarer til, samt andre, der ikke har den samme røvsyge frikadelletilværsel, og lever på samme konforme og åndelig fattige måde, som dem selv.

[til ovenstående indlæg]
Og kunne jeg ikke bare være ligeglad? Jo, det vil jeg også være, hvis det ikke var fordi at overklassestræbernes adfærd og livsstil er til direkte og fundamental skade for samfundet, miljøet, fællesskabet, andre mennesker samt menneskehedens udvikling.

Sider