Læsetid: 1 min.

Mattias Tesfaye er nu socialdemokrat

Mattias Tesfaye er endegyldigt fortid i SF. Han melder sig ind Socialdemokraterne
Mattias Tesfaye bliver nyt medlem af Socialdemokraterne. Foto: Scanpix

Mattias Tesfaye bliver nyt medlem af Socialdemokraterne. Foto: Scanpix

27. januar 2013

SF's tidligere næstformand Mattias Tesfaye har meldt sig ind hos Socialdemokraterne, meddeler han på Twitter.

»Har trykket på knappen. Er nu medlem af Socialdemokraterne. Og kan se håndbold med god stemning i maven,« skriver han.

Tesfaye blev næstformand for SF sidste år på landsmødet, men har siden valget af Annette Vilhelmsen som formand i stedet for Villy Søvndal udtrykt skepsis om SF's nye kurs.

Tesfaye støttede Vilhelmsens modkandidat, sundhedsminister Astrid Krag og har siden sagt farvel til posten som næstformand.

»Siden jeg stoppede som næstformand i SF, har jeg brugt tiden på, at diskutere politik med gamle venner, familie og kolleger fra byggebranchen, og jeg er ikke i tvivl længere: Jeg er socialdemokrat, og har derfor meldt mig ud af SF og ind i Socialdemokratiet,« skriver han på Facebook.

»Jeg er stolt af at blive en del af jeres fællesskab, og melder mig ind med ydmyghed og dyb respekt for partiets historie, og den vanskelige situation vores bevægelse står midt i.«

»Mange danskere har berettiget høje forventninger til Socialdemokraternes arbejde for at sikre beskæftigelse, en sund økonomi og en styrkelse af velfærdsstaten. Hvis jeg kan bidrage på nogen måde, står jeg altid til rådighed,« siger han.

Ud over Tesfaye har også den vragede skatteminister og strateg Thor Möger Pedersen forladt SF-toppen. Han droppede for kort tid siden sit folketingskandidatur til fordel for en karriere som studievært på DR2.

Også Thor Möger Pedersens kæreste og tidligere folketingsmedlem for SF, Nanna Westerby, har trukket sin kandidatur til Københavns Borgerrepræsentation.

Ligeledes har medlem af landsledelsen, Kasper Bjering Jensen, som Tesfaye forladt partiet og meldt sig ind i Socialdemokraterne.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vibeke Svenningsen

Dennis:

Så fik du da hul på sækken. Man forstår ikke, hvorfor arbejderklassen ikke længere gider venstrefløjen.

Fast ejendom har meget længe herhjemme været finansieret med kreditforeningslån, og ikke med kontantkøb. Almennyttige boliger finansieres også med lån.

Steffen Gliese

Vibeke Svenningsen, det er ligegyldigt, om man kan betale sine afdrag, man ejer først, når det sidste af dem er betalt, også med en forrentning på 3%. Her er forskellen på overklasse-lønmodtageren og håndværkeren tydeligst - for direktøren vil formodentlig i højere grad kunne indfri sit realkreditlån efter få år på jobbet, mens håndværkeren kun i kraft af lempelige afdrag vil kunne betale sit over tid. Det er den måde, liberalisme betyder frihed på.

@Vibeke Svenningsen:
Hvis jeg skal gætte på årsagen til at (dele af) arbejderklassen ikke gider venstrefløjen, så er det, som jeg nævnte før, pga. de materielle værdier. Når hele ens værdigrundlag er baseret på (over)forbrug, så er det klart. at man stemmer på de partier, der repræsenterer disse holdninger. Ligesom at mennesker, der værdsætter sociale og åndelige værdier, samt fællesskabet, stemmer på partier, der er i overensstemmelse med de holdninger.
Jeg er da ret sikker på, at der har eksisteret "illusionerede" arbejdere siden den industrielle revolution (ellers havde De Gule kun eksisteret siden 80'erne). Men fremkomsten af det velhavende samfund de sidste ca. 50 år, har skubbet større dele af arbejderklassen over i gruppen af "illusionerede arbejdere", der tilstræber et overklasseliv, med stort forbrug. I særdeleshed fra 80'erne af, er denne gruppe blevet større. Fællesskabet er ikke noget, den "illusionerede arbejder" fokuserer på, er kun interesseret i at mele egen kage, og er selvfølgelig med i Krifa eller ASE. Og når det så går galt for den "illusionerede arbejder", så skyder han/hun skylden på de aktuelle fjendebilleder, som i øjeblikket er arbejdsløse og indvandrere.

Fast ejendom har meget længe herhjemme været finansieret med kreditforeningslån, og ikke med kontantkøb. Almennyttige boliger finansieres også med lån.
Det ændrer stadig ikke på, at der er tale om et lån = at man ikke har de økonomiske midler til at købe den pågældende vare.

Steffen Gliese

Vi skal passe på med ikke at se konspirationer over alt, meget skyldes fejlagtige forestillinger, der breder sig - fra nettet ved vi jo, hvor hurtigt virale indslag når vidt omkring, og anderledes er det næppe med f. eks. den helt ødelæggende opfattelse af fjernsyn, som tv-folk ofte giver udtryk for: at alt på fjernsynet er underholdning og ikke kan være andet.
Vi er mange med en anden erfaring, skulle jeg hilse at sige. Hvad betød transmissionerne fra Det Kgl. Teater for teaterinteressen i 60erne, 70erne og 80erne? Hvad betød tv-teatret for evnen til at analysere og tænke frit uden om de fastlagte strukturer? Hvad betød det på bibliotekerne, at de kun i meget ringe omfang indkøbte underholdnings- og spændingslitteratur?
Hvad betød meningsfuldt radioteater og oplæsning af ny litteratur? Det betød alt for oplysningen af befolkningen, sammen med en kritisk journalistik, der analyserede og endevendte lovforslag, FØR de skulle vedtages. Det betød adgang for alle klasser til at få del i de goder, der traditionelt kun havde været nydt af overklassen.
Desværre er medierne i dag så forhippede på at være ungdommeligt teenage-agtige for at fange de unge ind foran skærmen (se en anden artikel desangående), når sandheden er, at man i lige præcis de år, hvor man har meget andet i hovedet, selvfølgelig ikke gider se tv. Det kommer først, når man kommer op i 30erne.

Vibeke Svenningsen

Dennis:

Nej, arbejderklassen gider ikke venstrefløjen bla på grund af dit crap. Det er virkeligt langt ude, det du lukker ud. Noget man end ikke gider gå i dialog med - man tænker blir, hvad pokker er det for en syg verden, du lever i, når man kan få så langt ude en opfattelse af hovedparten af andre medborgere i sit land. Så må kæden da være hoppet gevaldigt af et eller andet sted. Bagefter forsøger Peter at pådutte nogen, hvilket kulturnedsmeltning, vi har været udsat for. Det er jo rendyrket historieforfalskning. Der er ingen af jer, der nogensinde har haft den mindste berøring med arbejderklassen - I knevrer som kællinger og røven går. Arbejderklassen har sgu aldrig dyrket den type indsigt - det er så romantisk og forløjet som noget kan være. Kan man ikke rumme det nære, det familiære, ligusterhækproblematikken, så fatter man ikke arbejderklassen her til lands. Man bliver blot en nedladende nar.

@Vibeke Svenningsen:
Jeg kan så fortælle dig, at jeg selv er en del af arbejderklassen. Ingen i min familie er højere uddannet end faglært, og jeg er selv i gang med en kontoruddannelse. (som jeg også kort beskriver i min profiltekst)
Desuden værdsætter jeg selv det nære, og det familiære i høj grad. Og så bor jeg i Brøndby(!)
Så jeg vil af al beskedenhed påstå, at jeg har rimelig god indsigt i arbejderklassen. Netop DERFOR kan jeg sige, at arbejderklassen i almindelighed er blevet rodløs, selvisk og har mistet sin klassebevidsthed fuldstændig.
Og ja, jeg er romantiker! Men jeg kan godt se forskel på mine drømme, og realiteterne. Og realiteterne er, at langt de fleste mennesker er egoistiske - uanset klasse. Derfor er mine drømme om en bedre verden urealistiske. Ikke fordi det strider med naturvidenskaben, eller hvad der kan lade sig gøre. Men på grund af menneskets selviskhed og og "manipulerbarhed".
Ja, det er en syg verden, jeg lever i. Men det er ikke mig, der gør den syg...
Men nu når du tilsyneladende har bedre indblik i arbejderklassen (er du nu endnu en af de her akademikere, der hævder at kende bedre til arbejderne end arbejderne selv?), kan du så ikke fortælle mig, HVOR jeg går galt i byen?

Sider