Nyhed
Læsetid: 5 min.

Milliardreform skal styrke beskæftigelsesindsatsen

Staten styrer bl.a. kommunernes beskæftigelsesindsats gennem refusioner. Regeringen arbejder p.t. på en storstilet reform af systemet. Reformen vækker bekymring i kommunerne – både for økonomi og indhold
Lolland er en af de kommuner, der vil blive hårdt ramt økonomisk, hvis regeringen som bebudet reformerer refusion af udgifter til overførselsindkomster. Her en af jobcentrets medarbejdere og en af kommunens ledige.

Lolland er en af de kommuner, der vil blive hårdt ramt økonomisk, hvis regeringen som bebudet reformerer refusion af udgifter til overførselsindkomster. Her en af jobcentrets medarbejdere og en af kommunens ledige.

Indland
28. januar 2013

De årlige milliardstore udgifter til kontanthjælp, førtidspension, dagpenge og andre overførselsindkomster fordeles efter et regelsæt, som er kompliceret og fuld af uhensigtsmæssige incitamentstrukturer og bør derfor laves om. Så langt er regeringen, kommunerne og flere organisationer, der har med beskæftigelsesindsatsen at gøre, enige. Men hvordan det skal ske, er knap så ligetil. En del kommuner frygter nemlig at blive økonomisk hårdt ramt af den reform af refusionerne, som ifølge regeringen vil lægge sig op af Arbejdsmarkedskommissionens forslag fra 2009.

Hovedsigtet med reformen, som regeringen bebudede i sit lovprogram og blev enig i hovedprincipperne for med Venstre, Konservative og Liberal Alliance i forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen, er at få flere væk fra langvarig offentlig forsørgelse. Det skal bl.a. ske ved at lade det nuværende sindrige og komplicerede system, hvor refusionen afhænger af ydelser og aktivitet, afløse af en model, som aftrapper refusionen, jo længere en borger er på overførselsindkomst. Både Arbejdsmarkedskommissionen og vismændene har peget på, at det nuværende system kan anspore til kassetænkning i beskæftigelsesforvaltningerne:

Hvis en kommune i dag står med en sygedagpengemodtager, der har været på sygedagpenge i over otte uger og som ikke kan deltage i virksomhedsrettet aktivering, er det således billigere for kommunen på kort sigt at tilkende vedkommende førtidspension end at lade ham eller hende fortsætte på sygedagpenge. I dét tilfælde vil kommunen få refunderet 30 pct. af udgifterne til sygedagpenge mod 35 pct. af udgifterne til førtidspension svarende til en besparelse på ca. 10.000 kr. om året, som det påpeges i den seneste vismandsrapport fra efteråret 2012:

»På kort sigt kan kommunen således spare penge ved at sende en sygedagpengemodtager på varig offentlig forsørgelse,« skriver vismændene.

Den slags »uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer« er de fleste enige om, at der bør ryddes op i. Men det store – og indtil videre temmelig åbne – spørgsmål er, hvordan ændringen skal gennemføres. Og her er flere udfordringer.

Hårdt spændt for

Information har talt med en række embedsmænd og politikere i kommunerne, som er bekymrede over, hvad udsigten til en refusionsreform vil betyde for dem. De fleste er enige om, at det nuværende system ikke fungerer. Men der er alligevel bekymring over særligt den nedtrapningsmodel, som Arbejdsmarkedskommissionen har foreslået, og som regeringen siger, den vil tage udgangspunkt i.

Kommuner som Lolland og Langeland, der har mange langtidsledige, kan blive ramt af Arbejdsmarkedskommissionens nedtrapningsmodel – med mindre den bliver gennemført med særlige overgangsordninger for en række kommuner. Lolland Kommune har p.t. 3.200 førtidspensionister, som har været på førtidspension i over tre år.

»Vi er utrolig hårdt spændt for. Vi har Danmarks højeste sociale indekstal, der bliver ved med at stige. Jeg tror ikke, at det bliver bedre på nogen som helst måde med den her refusionsreform,« siger Torben Hansen (SF), viceborgmester i Lolland Kommune.

Men også i Horsens og Aalborg fremhæver man særlige forudsætninger, der kan gøre en refusionsreform strabadserende for kommunekasserne.

»Vi har lige set med finanskrisen, hvad store konjunkturudsving betyder. I områder med høj strukturel ledighed, vil ledigheden blive forstærket i dårlige økonomiske tider. Det vil betyde, at de områder, der i forvejen har det svært, vil få en meget stor økonomisk byrde, hvis man fjerner refusionen efter en periode. Det kan vælte kommunekasser,« advarer Preben Buchholt, der er direktør i Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune.

Han mener, at Arbejdsmarkedskommissionens forslag forudsætter en jævn udvikling på arbejdsmarkedet.

»Der, hvor det går rivende galt, vil være, når konjunkturerne ud fra et internationalt perspektiv udvikler sig til ugunst. Hvis man vil se konsekvenserne, kan man bare regne Arbejdsmarkedskommissionens model ud efter historiske tal. Så kan man se, hvordan nogle kommuner vil blive ramt,« siger Preben Buchholt, der slet ikke mener, at man bør bruge incitamentsmodeller på store områder som dagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp.

»Det skal man passe meget på med. For den enkelte kommune kan simpelthen ikke påvirke de her mange milliarder kroner. Det er bestemt udefra, og det er bestemt af de internationale konjunkturer,« siger han.

Konjunkturfølsom

I Horsens Kommune understreger direktør Peter Sinding Poulsen, at man er enige i grundtanken om, at der skal gøres noget ved refusionssystemet.

»Dels er de nuværende regler meget komplicerede og har nogle forkerte incitamenter. Derfor er det fornuftigt at se på. Men Horsens Kommune er også en kommune, som er mere konjunkturfølsom, og det betyder, at vi godt kan være nervøse for, at det her kan blive hårdt for kommunekassen.«

I gode tider er der ikke mange arbejdsløse i Horsens Komme på grund af mange produktionsvirksomheder, som blomstrer, når det går godt for økonomien. I nedgangstider forsvinder arbejdspladserne imidlertid, og derfor vil Horsens også blive udfordret af en såkaldt nedtrapningsmodel.

Også i Langeland Kommune er man forsigtigt bekymret over regeringens planer. Kommunaldirektør Jørgen Christiansen vil »ikke begynde en klagesang«, før han har set regeringens endelige udspil, men siger:

»Vi er altid meget opmærksomme på den slags, fordi vi har en befolkningssammensætning, som er anderledes end i det øvrige land. Det kan sagtens blive et problem, særligt for kommuner der ikke har det antal arbejdspladser, som andre kommuner har. Vi vil blive meget bekymrede, hvis der bliver lavet en refusionsændring, som hovedsageligt motiverer til, at en kommune skal etablere arbejdspladser. For så har vi det klart sværere end f.eks. et trekantsområde.«

I FOA er man skeptisk over for planerne, og ifølge Informations oplysninger er holdningen den samme i LO, hvor man dog afventer det endelige udspil fra regeringen. Lige nu sidder en gruppe embedsmænd på tværs af ministerier og arbejder på det endelige oplæg. Det eneste, der er meldt ud, er, at det er nedtrapningsmodellen, som regeringens arbejde bygger på.

Nogle peger på risikoen for, at et nyt system vil betyde, at de allermest udsatte borgere bliver nedprioriteret til fordel for dem, som kommunerne har større chance for hurtigt at få ud af offentlig forsørgelse igen.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har ikke haft mulighed for at lade sig interviewe om reformplanerne til Information. Men hun har tidligere tilkendegivet, at regeringen er opmærksom på disse udfordringer.

»Det må aldrig blive sådan, at man ude i kommunerne spekulerer i bare at lade nogle folk sidde, fordi man alligevel ikke tror, at man kan nå at få dem på fode igen i løbet af f.eks. tre år, før refusionen bortfalder, og derfor i stedet bruger kræfterne på de mere ressourcestærke. Det vil være en meget skadelig måde at betragte mennesker på. Derfor bruger jeg en del kræfter på at finde en model, som sikrer, at det ikke kun er de stærkeste, man hjælper,« sagde Mette Frederiksen før jul i et interview med Ugebrevet Mandag Morgen.

Arbejdsmarkedskommissionen har selv vurderet, at en tredjedel af kommunerne vil tabe på reformen. Og selv om en del af den direkte refusion kommer tilbage over bloktilskuddet, har det stor betydning for kommunernes indsats. Hvis pengene bliver givet over bloktilskuddet, kan de ende med at blive brugt til at lukke huller andre steder i slunkne kommunekasser og dermed ikke komme de arbejdsløse til gode.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

'Hvis en kommune i dag står med en sygedagpengemodtager, der har været på sygedagpenge i over otte uger og som ikke kan deltage i virksomhedsrettet aktivering, er det således billigere for kommunen på kort sigt at tilkende vedkommende førtidspension end at lade ham eller hende fortsætte på sygedagpenge. I dét tilfælde vil kommunen få refunderet 30 pct. af udgifterne til sygedagpenge mod 35 pct. af udgifterne til førtidspension svarende til en besparelse på ca. 10.000 kr. om året, som det påpeges i den seneste vismandsrapport fra efteråret 2012:

»På kort sigt kan kommunen således spare penge ved at sende en sygedagpengemodtager på varig offentlig forsørgelse,« skriver vismændene.'

Sæt refusionen for sygedagpenge op til 40%. Det vil give staten et incitament til at lave profylaktiske love (skærpe miljølovene rundt omkring på landets arbejdspladser).

»Vi er altid meget opmærksomme på den slags, fordi vi har en befolkningssammensætning, som er anderledes end i det øvrige land. Det kan sagtens blive et problem, særligt for kommuner der ikke har det antal arbejdspladser, som andre kommuner har. Vi vil blive meget bekymrede, hvis der bliver lavet en refusionsændring, som hovedsageligt motiverer til, at en kommune skal etablere arbejdspladser. For så har vi det klart sværere end f.eks. et trekantsområde.«

Det kommer ikke til at ske. Der bliver ikke skabt nogle arbejdspladser i kommunalt regi. Det sørger Corydons budgetstyring og kommunalfuldmagten for. Der bliver snarere tale om et ræs mod bunden, hvor kommunerne søger at konkurrere om det private erhvervslivs gunst ved at tilbyde 'specielle fordele'.

I bedste fald (ret utænkeligt) bliver det endelige resultat en affolkning af yderområderne. I værste fald bliver der både tale om både en affolkning af yderområderne og en generel sænkning af levestandarden, som først og fremmest vil ramme folk på overførselsindkomster og lavtlønnede i usikre jobs. Danmark er ikke så sygt som Grækenland og Spanien, men skal udsættes for samme medicin. Det er det egentlige formål med den førte politik som Corydon giver en floromvunden udlægning af over en fuld side i Weekendavisen i denne uge.

»Det må aldrig blive sådan, at man ude i kommunerne spekulerer i bare at lade nogle folk sidde, fordi man alligevel ikke tror, at man kan nå at få dem på fode igen i løbet af f.eks. tre år, før refusionen bortfalder, og derfor i stedet bruger kræfterne på de mere ressourcestærke. Det vil være en meget skadelig måde at betragte mennesker på. Derfor bruger jeg en del kræfter på at finde en model, som sikrer, at det ikke kun er de stærkeste, man hjælper,« sagde Mette Frederiksen før jul i et interview med Ugebrevet Mandag Morgen.

'Alle' udsatte skal have en hjælpende hånd til den sociale massegrav.

Fordi de sædvanligt mistænkte har skidt højt og flot på folkets vilje og låst Danmark fast i EU, som regeres af en bande bureaukrater og lobbyister i Bruxelles, findes der ikke muligheder for at føre en alternativ politik. Befri Europas Lande - gå til kamp mod monopolernes Europæiske Union.

Jan S. Larsen, Karsten Aaen, Marianne Christensen, Anders Reinholdt, randi christiansen, Dennis Berg, Leif Mikkelsen, Bill Atkins, Rasmus Kongshøj, John Hansen, Grethe Preisler, Torben Nielsen, Flemming Andersen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

Hvis regeringen skulle kunne blive siddende efter næste folketingsvalg ville det kræve at rød blok vandt godt 200 stemmer fra blå blok for hver dag der går inden næste folketingsvalg senest skal holdes.

Siden seneste folketingsvalg har rød blok tabt knap 500 stemmer til blå blok for hver dag der er gået.

Hvor mange job tror I så at der skal skabes for hver dag der går hvis rød blok skal kunne vinde næste folketingsvalg ?

Hvilken form for ændret politik tror I dét vil kræve ?

http://www.information.dk/telegram/449364

Flemming Andersen

Man kunne ikke forestille sig at nogen kunne planlægge nedlæggelsen af velfærdsstaten mere effektivt en denne regering.

Paradoksalt set har man også beskåret ordensmagten til et niveau der gør samfundet forsvarsløs over for det anarki, der er følgen hvis dette vandvid fortsætter, hvilket blot bekræfter at de aner ikke hvad de har gang i.

Carsten Mortensen, Marianne Christensen, randi christiansen, Jesper Wendt, Morten Dreyer, John Hansen og Jarl Artild anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nåmmen så må vi jo vente og se arbejdsministerens reform.

Forventningerne skæmmes af erfaringerne med ministerens reformiver. Eller reform-amok, som det vist hedder.

Hvis det er noget skidt, der lægges frem, må vi jo mobilisere diverse netværk og slå os sammen om diverse civile ulydigheder, til modstanden går op for regeringen.

Marianne Christensen, randi christiansen, Peter Nielsen, Jesper Wendt, Niels-Holger Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Jeg har absolut ingen tillid til at det tidligere Socialdemokrati kan lave om på refusionsreglerne, uden at ramme de svageste. Som alt andet det borgerlige meningsmonopol foretager, ender det med at blive endnu en dummebøde til underklassen.

Med det skal det dog ikke være sagt at det nuværende refusionssystem er perfekt, langt fra. Det indeholder en række rigtigt dårlige incitamenter for kommunerne, for eksempel får de flere penge hvis de sender arbejdsløse på pipfuglekurser eller i meningsløs aktivering, i stedet for at hjælpe dem til at finde rigtigt arbejde.

Jeg kunne godt gå ind for en model med 100% refusion. Det er alligevel på landsplan, det bliver besluttet hvilke almisser de fattige skal have, og hvilke kriterier der skal være for at modtage dem, derfor bør financieringen af systemet også være national. Kommunerne bør kun hænge på det økonomiske ansvar, der hvor de rent faktisk selv har noget at skulle have sagt hvad angår udgifternes størrelser, for eksempel veje, skoler, ældrepleje osv.

Hvordan hjælper man så de langtidsledige? Man gør det i hvert fald ikke ved at dele dummebøder ud. Man kunne skære noget af det enorme fedtlagt væk, der er i arbejdsløshedsindustrien, hvor man bruger en masse ressourcer på at aktivere, administrere, kontrollere og straffe, uden man producerer noget som helst nyttigt. Disse penge kunne så bruges til at kommunerne ansatte nogle håndværkere til at renovere skolerne, ansatte nogle lærere så man kunne få sat klassekvotienterne ned osv. - Altså at man omprioriterer fra kolde hænder i den uproduktive arbejdsløshedsindustri til varme hænder i den borgernære velfærd.

Jan S. Larsen, Karsten Aaen, Anders Reinholdt, Steffen Gliese, randi christiansen, Per Torbensen, Leif Mikkelsen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Rasmus Kongshøj

Ja.
Jeg synes dog vi mangler en diskussion af, HVORDAN de langtidsledige skal hjælpes.
Jeg mener - skal de hjælpes til at blive skarpere i konkurrencen om de jobs, der findes? Skal de evt. have en total make-over, så de bliver mere spiselige for arbejdsgivere? Skal de have hjælp til at starte små virksomheder eller skal de have hjælp til at lægge madbudgetter på et stramt budget?
Hvad er 'hjælp'..

Vivi Rindom, randi christiansen, June Beltoft og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

@ Lise Lotte Rahbek

Den hjælp arbejdsløse bør have skal være individuelt tilrettelagt til deres egne ønsker og behov. Nogen arbejdsløse vil måske gerne bruge tiden som arbejdsløs på at opkvalificere sig, andre vil måske gerne have hjælp til at få kontakt med arbejdsgivere osv. Mulighederne for dette er i dag meget begrænsede. I stedet presses borgerne ned i systemets forskellige former for opbevaring. Alt dette bør laves om, så man i stedet tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov.
Alt dette er selvfølgelig meget godt, men det kan aldrig løse arbejdsløshedsproblemet som sådan. Arbejdsløshed er et kollektivt problem, og kan derfor ikke løses individuelt. Der er dels brug for at man opretter arbejdspladser til at udføre mange af de helt nødvendige opgaver der i dag bliver forsømt, for eksempel vedligeholdelse, grøn omstilling, ældrepleje osv. Det kan dog i sig selv ikke give nok arbejdspladser. Vi bliver derfor nødt til at se på ordninger, hvor vi fordeler det arbejde der nu en gang er. Kort og godt skal alle dem der stresser rundt på arbejdsmarkedet, og aldrig har tid til sig selv, gå ned i tid, så de arbejdsløse også kan få deres del af arbejdet.

Jan S. Larsen, randi christiansen, June Beltoft, Jesper Wendt, Else Damsgaard, Lise Lotte Rahbek og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar

Det var så sidste rapport fra DJØF`fernes legeplads.
Mest om kasser og deraf følgende naturlige kassetænkning.
Ikke et ord og det store fællesskab - os alle.
"Hovedsigtet med reformen........ er at få flere væk fra langvarig offentlig forsørgelse." !!!!!!!!
Så er det da vist den forkerte artikel ??

Anders Reinholdt og randi christiansen anbefalede denne kommentar

@Flemming Andersen.

Er resultatet af din analyse ikke lige netop en uundgåeligt revolution? Ikke at jeg tror, det er det, regeringen har i tankerne, men den åbner da op for muligheden.

"Hvis en kommune i dag står med en sygedagpengemodtager, der har været på sygedagpenge i over otte uger og som ikke kan deltage i virksomhedsrettet aktivering, er det således billigere for kommunen på kort sigt at tilkende vedkommende førtidspension end at lade ham eller hende fortsætte på sygedagpenge. I dét tilfælde vil kommunen få refunderet 30 pct. af udgifterne til sygedagpenge mod 35 pct. af udgifterne til førtidspension svarende til en besparelse på ca. 10.000 kr. om året, som det påpeges i den seneste vismandsrapport fra efteråret 2012:

»På kort sigt kan kommunen således spare penge ved at sende en sygedagpengemodtager på varig offentlig forsørgelse,« skriver vismændene."

Har vismændene selv lyttet til hvad det er de siger? ! Ingen kommuner tilkender førtidspension efter så kort tid, det hverken før eller efter den reform der er lavet på førtidspensions og fleksjob-området.
Så det er virkelig SÅ langt ude et argument de kommer med der og er ren spind!

Og hvad vil vismændene gøre ved os der nu en gang ER førtidspensionister eller pensionister? Smide os ud på en øde ø så ingen kommuner skal belastes af os? Eller bliver vi stavnsbundet til den kommune vi bor (ganske som kontanthjælpsmodtagerne for år tilbage) og dermed ikke kan være en belastning for en ny kommune?

Igen gør vismænd og politikere en klassisk fejl, de putter alle på overførselsindkomst i samme kasse, så tror sig pokker det ser håbløst ud. Men det er altså ikke de samme ting der skal til for at hjælpe de forskellige på overførselsindkomst, der er altså stor forskel på om man er almindelig ledig eller fx sygemeldt. Men det skelner de ikke til, men tager alle over en kam og rammer dermed folk ulige i deres store iver for at skære og spare så meget som muligt.

Jeg glæder mig godt nok ikke til at se beskæftigelsesministerens oplæg til reformen, for hun har da om noget bevist hvilket menneskesyn hun har. Det bliver igen lort pakket ind i glitret papir, spareøvelse pakket ind i at ville "hjælpe" folk.

Og helt ærligt, skulle de nu ikke lige tage og se hvilken effekt den nyligt vedtagede reform af førtidspension og fleksjob har FØR de begynder at lave nye reformer? De snakker jo også om en reform af kontanthjælpen. Nogle gange skulle man altså tro de bare laver reformer for reformernes skyld!

Var det ikke vigtigere at få skabt nogle arbejdspladser til de mange ledige der "kun" mangler et job, og få skabt arbejdspladser til alle de fleksjobbere de nu smider ud i samfundet i stedet for at give folk førtidspension?

Carsten Mortensen, Vivi Rindom, Karsten Aaen, June Beltoft og Erling Frederiksen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Rasmus K.

Det er interessant at forstille sig en model, hvor man kan invitere arbejdsløse, langtidsledige, sygedagpengemodtager, flexjobbereog evt arbejdsgivere (!) til at bruge Jobcentrene som samlingssted for interesser og aktivitetsforslag.
Problemet er nok, at det ville være angstfremkaldende hos en del af systemet, for så ved de jo ikke hvornår folk dukker op eller i hvilke mængder. Eller hvad de kan finde på at foreslå.

Men man kan jo ikke blive VED med at kalde det for 'hjælp' til arbejdsløse, når man bare bliver ved med at komme med kontrolforslag.
Det er ikke mere kontrol, vi har brug for.

Jan S. Larsen, Rasmus Kongshøj, randi christiansen, June Beltoft og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar

Flemming Andersen - 9.25 : " Man kunne ikke forestille sig at nogen kunne planlægge nedlæggelsen af velfærdsstaten mere effektivt en denne regering."
Det kan jeg da. Velfærdsstaten skal efter min mening nedlægges helt og VELFÆRDSSAMFUNDET opbygges på nye præmisser, hvor fællesskabet hjælper hvor det er nødvendig og ikke omfordeler unødvendigt.
Lapperiet gør det bare mere og mere kompliceret og uretfærdigt

Leif Mikkelsen

Det ser ud til at det system regeringen lægger op til skal presse kommunerne til yderligere at "hjælpe"-presse- de langtidsledige til at få et job. Regeringen hævder dermed implicet, at det er kommunerne, der er "skyld" i at disse langtidsledige er langtidsledige.

Det er jo det glade vanvid, det er helt andre forhold, som betinger om langtidsledige er langtidsledige. Det kan den tæskedyre aktiveringsindustri intet gøre noget ved.

Der er faktisk mange langtidsledige, som ikke selv er skyld i deres langtidsledighed;)) Størsteparten faktisk. Langtidsledighed skyldes den måde vi har indrettet vores samfund på.

Faktisk er det tåbeligt og spild af menneskelige ressourcer at mange af de attraktive højtuddannede som man sukker efter er blandt disse langtidsledige..

Men at få disse mennesker til at bruge deres uddannelser i samfundet ville jo kræve et samfund, hvor humaniora, kultur og refleksion i langt højere var i højsædet end denne dyrkelse af gede-markedet vi ser i disse tider.

Og at man holder op med den vulgære snak om at disse mennesker bare kan sættes til at rense stalde og kloakker for deres kontanthjælp.

Men som sædvanligt ligge der bagved denne reform ønsket om at spare. Det er den eneste grund til denne reform.. Penge bestemmer det hele, disse tal på en skærm. Disse fiktive symboler, alt i medens at alt stadig er som det er: jorden, havet,luften. Vi er også på den måde et rigt land.

I stedet kunne man, som mange er inde på, nedlægge hele dette åndssvage og nytteløse aktiveringcirkus og spare milliarder på den måde.

Hvorfor mon man ikke gør dette?????

Jan S. Larsen, Karsten Aaen, randi christiansen og June Beltoft anbefalede denne kommentar
Else Damsgaard

Ordet reform = forringelse i den nuværende regerings optik.
Reform bliver aldrig en forbedring i denne regerings tid. Alt handler om penge og hvor der kan spares mest. Pyt med borgerne.

Et plus er vel, at det ikke længere er samfundets skyld. Det kræver jo et.

randi christiansen

Selvfølgelig er man nødt til at tænke på pengene - på økonomien - det, som er galt, er måden altså, at der bliver tænkt økonomi - den er helt langt ude i barbituratkrattet.

Men kig på, hvor de store finanskoncentrationer befinder sig, kig på hvordan der herudfra ageres, og agendaen vil åbenbare sig > eutanasi til overførselsindkomstmodtagerne. Den gruppe er jo alt for stor - det kan vi vist alle blive enige om, men igen - måden altså, analysen af hvorfor - den viser, hvad vi er oppe i mod > nogen skal udrenses, så andre kan fortsætte deres exorbitante livsstil med 20 mill. og mere i årsløn.

De lavtlønnede skal gå yderligere ned i løn, resten fjernes. Det har jo altid været den overordnede globale agenda, hvis man skal dømme på resultaterne, og hvad skulle man ellers dømme på? Denne uskønne junglelov næmer sig nu med stor hast de få små lufthuller, der trods alt har været - bl.a. takket være arbejderbevægelsens indsats - en indsats, som dog uden tvivl kun lykkedes i det omfang, storkapitalen havde brug for det.

Har ægte mennesker en chance ? Green guerillas ... ? Alternative samfund ? At Staten investerer sine midler - f.eks. sine udgifter til overførselsindkomster - i miljø-og socialt bæredygtige produktionsvirksomheder - opbygger lokale selvforsynende samfund ? I det hele taget begynder at se intelligent på ressourceadministration, så vi kan blive fri for den evindelige sirenesvanesang om den internationale konkurrence - der er en dødsdrom. Vågn dog op fra forbrugsoverdosisen, inden vi er helt ude over kanten og har glemt enhver højere aspiration for menneskeheden,. Det er et meget vigtigt valg, vi har - lige nu !

Jan S. Larsen, Karsten Aaen, Jesper Wendt og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Hans Ditlev Nissen

Man bør ikke bruge incitamentsmodeller på store områder som dagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp.
Det mener Preben Buchholt, der er direktør i Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune, ifølge artiklen.

Det har han ret i.
Det gælder også på andre områder. For eksempel ydelser til enlige og førtidspension.
Kommunerne er alt for påvirkelige af økonomiske incitamenter. Det går ud over retssikkerheden.

Kommuner og andre myndigheder må ikke have andre motiver end at træffe de afgørelser der er juridisk mest korrekte og sagligt mest velbegrundede.

Så må regering og folketing ændre love og vejledninger, hvis de mener at praksis skal ændres.

Torben Nielsen, Vivi Rindom, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Jesper Wendt, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Beskæftigelse, må man gå ud fra, kommer, når der er noget, der trænger til at blive lavet, som ikke bliver lavet med den allerede beskæftigede arbejdsstyrke. Man er altså nødt til at pege på noget opgaver, der ikke løses - og så bliver man nødt til at forklare, hvorfor disse opgaver ikke forlængst er sat i gang.