Når de første afdragsfrie boliglån fra årsskiftet begynder at løbe ud, kan tusindvis af danskere komme i økonomisk knibe. Især for dem, der købte for dyrt under boligboblen, venter en usikker fremtid – men de skal ikke regne med hjælp fra Christiansborg.
»Jeg kender ikke til nogen planer om at ændre i lovgivningen på nuværende tidspunkt, og jeg synes heller ikke, det er nogen god idé,« siger Radikales finansordfører, Sofie Carsten Nielsen.
I gårsdagens Information forudsagde Finn Østrup, professor i økonomi på CBS, ellers et andet scenarium: Med tiden vil politikerne bøje sig for presset fra de mange trængte boligejere og med et lovindgreb skabe bedre muligheder for, at realkreditinstitutterne kan forny de afdragsfrie lån med yderligere 10 år. Men den spådom kommer ikke til at gå i opfyldelse, hvis det står til SF’s finansordfører Jonas Dahl.
»Det er realkreditinstitutterne, der bevilger lån – det er ikke Folketinget eller nogen andre – og derfor er det også op til realkreditinstitutterne, hvordan de vil håndtere den givne lånesituation. Det har jeg en klar forventning om, at de kan håndtere. Jeg bider også mærke i, at de optræder mere restriktivt, end de tidligere har gjort, og det tror jeg, er fornuftigt,« siger han.
Gordisk knude
Mere end halvdelen af den samlede private boliggæld på godt 800 mia. kroner er i dag optaget som afdragsfrie lån. Mange vil formentlig kunne få forlænget deres afdragsfrihed på nye vilkår, men ser man bare nogle år ud i fremtiden, vil de, der købte bolig på toppen af boligmarkedet, få store problemer. Hvis de sælger, bliver de gældsat, og da de teknisk set er insolvente, skal de ikke regne med at kunne få forlænget deres afdragsfrie lån. Men sådan må det nødvendigvis være, mener Konservatives finansordfører, Mike Legarth.
»Det er altid et problem, når man ikke kan betale det, man skylder, tilbage. Hvis jeg bliver arbejdsløs eller mister min kæreste, som jeg har økonomi sammen med, så kan jeg måske ikke længere betale mit billån. Og hvad så, skal vi politikere så også gøre noget ved det? Det synes jeg ikke. Det er et forhold, som må løses mellem kreditinstitutterne og kunderne, og det har jeg fuld tillid til, at de kan.«
– Men hvis alt for mange danskere bliver gældsat, kan problemet vel blive så stort, at det også bliver et samfundsøkonomisk problem?
»Ja, men som jeg sagde, er det først og fremmest en gordisk knude, som må løses mellem kreditgivere og låntagere. Der er ingen grund til at rode politik ind i det,« siger Mike Legarth.
