Læsetid: 3 min.

’Prisen er det eneste parameter, når vi køber mad’

Selv om de fleste supermarkeder både tilbyder frilandsgris, økologisk gris og Antonius-gris, er det typisk de billige nakkekoteletter, vi tager ned fra hylderne. Vi har mistet evnen til at lave god mad, mener kok. Men hvem har egentlig ansvaret for, om vi spiser god mad eller ej?
Vi har som forbrugere selv det fulde ansvar for de madvarer, der er på hylderne i supermarkederne, mener kokken Bo Jacobsen

Vi har som forbrugere selv det fulde ansvar for de madvarer, der er på hylderne i supermarkederne, mener kokken Bo Jacobsen

Christian Als

31. januar 2013

Hvis man nu tog de råvarer, vi spiser i dag med 50 år tilbage i tiden, så var der ikke en husmor, der ville røre dem med en glødende ildtang. De ville falde døde om af grin,« lyder det fra Bo Jacobsen, kok og medindehaver af Restaurationen i København. Ifølge ham har danskerne glemt, hvordan man laver god mad, fordi vi i højere grad prioriterer det materielle i hverdagen, og det er helt og holdent vores egen skyld, at de billige svinekoteletter fylder så meget mere i indkøbscentrenes frysebokse end både økologiske og fritgående svin.

Da søndagens afsnit af Borgen rullede over skærmen, vakte det stor debat hos landbruget. Blandt andet siger direktøren for Landbrug og Fødevarer, Søren Gade, til BT, at »hvis tallene og oplysningerne i serien var blevet brugt i en dokumentar, så var det løgn og uvederhæftigt«.

I søndagens episode får Birgitte Nyborgs kæreste en allergisk reaktion af at spise svinekød med antibiotikarester. Det udløser en politisk debat, hvor Ole Thestrup i rollen som landmand og politiker Svend Åge Saltum kuperer haler for åben skærm og siger, at landmændene »producerer lort, fordi folk helst vil æde lort«.

Vin og svin

Selv om man skal holde fiktion og virkelighed adskilt, så mener Bo Jacobsen alligevel, at Svend Åge Saltums udmelding er »fuldstændig rigtig«.

»Danskerne er ikke interesserede i at købe fødevarer for at få den bedst mulige kvalitet. De er interesserede i at købe fødevarer så billigt som muligt. Det er simpelthen det eneste parameter for, hvordan man køber ind i dag. Men vi har selv det fulde ansvar for det, for der er kun den vare på hylden, der kan sælges. Det er ren kapitalisme,« siger han.

Ifølge Jan Krag Jakobsen, adjungeret professor på Roskilde Universitet og medlem af Det Danske Gastronomiske Akademi, er det et spørgsmål om både smag og behag og økonomiske prioriteringer, som er sammenlignelig med vinområdet, hvor nogle prioriterer at drikke god, dyr vin, mens andre ikke prioriterer det så højt.

»Svinekød af lavere kvalitet er langt billigere, og det er klart, at så længe danskerne køber det, så producerer slagterierne det også. Men smag og behag er jo forskellig, og hvis man ikke synes, at man har lyst til at betale for at få bedre smag, så vil det jo være åndssvagt at gøre det,« siger han.

Den gode stemning

Tirsdag afholdte Nordea og Landbrug og Fødevarer et landbrugsmøde om blandt andet bæredygtig udvikling, hvor også Enhedslistens landbrugs- og dyrevelfærdsordfører, Per Clausen, deltog. Fra sin Twitter-profil skrev han under mødet:

»Spændende debat om landbrugets fremtid – ikke et ord om dyrevelfærd og økologi. Men jeg kan stadig nå at ødelægge stemningen«.

Om det lykkedes ham at ødelægge stemningen, melder historien ikke noget om. Men også han har en holdning til det svinekød, der typisk ender i indkøbsvognene.

»Kvaliteten af det danske svinekød er generelt set for dårlig, og det hænger sammen med, at man producerer det til en pris, som gør, at man næppe kan producere det bedre,« siger han og fortsætter:»Jeg mener, at både forbrugere og producenter kan gøres personligt ansvarlige. Men grundlæggende er den mest effektive måde at sikre kvalitet og dyrevelfærdat lave en lovgivning, der er effektiv. Derfor mener jeg, at hovedansvaret ligger hos politikerne,« siger han.

Ifølge et notat udgivet af De Samvirkende Købmænd sidste sommer er skandinaver nogle af de folk, der bruger mindst af den disponible indkomst på mad. I Danmark bruger vi knap 12 procent på mad, mens man i for eksempel Kina og Indien bruger henholdsvis 32,9 og 35,4 pct. på mad. En af forklaringerne er, at vi jagter det billigste i kølerdisken. En forklaring, der også bakkes op af Anne Villemoes, kommunikationsdirektør i Danish Crown, som understreger, at det ikke er deres ansvar at fortælle folk, hvad de skal spise.

»Det er klart, at den almindelige nakkekotelet er billigere at producere end en kotelet fra en økologisk gris. Men danskerne er det folk i Europa, der bruger den mindste del af deres disponible indkomst på mad,« siger hun og fortsætter:»Vores opgave er at sikre, at alle vores produkter er lavet anstændigt og lødigt, og så skal vi sikre os, at vi sælger det, markedet efterspørger, for der er rigtig mange, der ikke vil betale for mad. Det skal vi respektere og ikke gå ind med en løftet pegefinger og fortælle dem, hvad de skal spise. Derfor producerer vi hele rækkevidden af kød, men der er en grund til, at kølerne med de dyre udskæringer er mindre end kølerne med nakkekoteletter.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob E
  • Søren Roepstorff
  • Trille Hassager
  • Kim Kortermand
  • Camilla Krag Jensen
  • Bill Atkins
  • Simon Olmo Larsen
  • Arne Thomsen
Jakob E, Søren Roepstorff, Trille Hassager, Kim Kortermand, Camilla Krag Jensen, Bill Atkins, Simon Olmo Larsen og Arne Thomsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er meget enig i, at vi forbrugere har et stort medansvar for, at den ringeste kvalitet dominerer, men det er vel også et spørgsmål om at markedsføre kvalitet.
De fleste af os spiser for meget kød og kunne derfor med fordel spise lidt mindre - og tilsvarende bedre - uden at belaste økonomien.
Mig bekendt stiger eksporten af dansk økologisk kød - en ny succeshistorie, der er ved at blive til virkelighed?

Morten Lind, Per Torbensen, Alan Strandbygaard og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man skal bare se sig for - jeg købte nogle fantastisk gode og interessante rodfrugter i Kvickly af alle steder, til 15 kr. Det har givet grøntsager til seks mennesker!
I vores meget fattige husstand bruger vi 100 kr. om dagen på mad og drikke, i snit, til to mennesker. Det er, fordi vi som regel også drikker noget vin.

(Hvid)kål, fint snittet (1/4 pr.pers.)
Lidt solsikkeolie
Ned i en brandvarm wok
Et krydderi (eksperimenter - men karry eller muskat er godt)
Vendes 10-12 min under låg
Kød kan undværes, men ellers økologisk selvfølgelig
Uhm

Hov, jeg glemte et hvidløg (kinesisk) el.et fed- fint snittet.
Det hele smager som en en helhed. Uhm

Steffen Gliese

Hvidkål er udmærket, Bill Atkins, det er kål i det hele taget - men hver dag? Og kød kan ikke undværes.

Hver dag.:-) Og det lugter jo slet ikke som vores moders kogt kål. Og du vil opdage at du spiser mindre kød. "Problemet" er at snitte det så fint som det skal - men det kommer med øvelsen.

»Kvaliteten af det danske svinekød er generelt set for dårlig, og det hænger sammen med, at man producerer det til en pris, som gør, at man næppe kan producere det bedre,« siger han og fortsætter:»Jeg mener, at både forbrugere og producenter kan gøres personligt ansvarlige. Men grundlæggende er den mest effektive måde at sikre kvalitet og dyrevelfærdat lave en lovgivning, der er effektiv. Derfor mener jeg, at hovedansvaret ligger hos politikerne,« siger han.

Af nedstående link fremgår det jo ret tydeligt, at Per Clausen ikke er helt galt på den.

Det er jo svineeksporten der er det væsentlige og bærende, og derfor også bestemmende for hvordan man producerer mest på den billigste måde, uden det går udover, om der kan produceres en "kvalitet" på et slutprodukt (f.eks. bacon) der kan eksporteres.

Men i lyset af, at grise kan produceres også ikke økologisk, men med en dyrevelfærd svarende til de økologiske, er det jo tankevækkende forskellen på de lovbestemte forskelle ved produktionsmetode, og så det, at beskylde forbrugerne for at vælge det såkaldt billigste.

Hvad er valget i forhold til det lovbestemte minimumskrav?

Men døm selv i lyset af produktionsmetoden for en konventionel producere gris som færdigprodukt, og som pt. ikke behøver bedre kvalitet end den kan eksporteres, og resten, uanset årsag til det ikke eksporteres kan sælges til danske forbrugere i købmandsbutikker og supermarkeder uanset antibiotikaforbrug, ekstra kobber og zink for at kunne klare opvæksten af produktet som det landbruget påstår er hvad forbrugerne ønsker.

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forbruger/Fakta_om_grise/Sider/Fakta_om...

Er det jfr. skemaet forbudt griseproducenterne, at give/producere evt. ikke økologiske grise under bedre opvækstforhold, end skemaet foreskriver?

Bo Johansen, Vivi Rindom og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

P. S.

Jeg glemte at stille spørgsmålet om, hvordan det mon kan være, at Dansk bacon er billigere i England end i Danmark, og så beskyldningen om at danske forbrugere ikke vil betale prisen for en bedre kavalitet?

Det vil Englænderne åbenbart ikke.

Carsten Mortensen, Martin Hansen , Morten Lind, Vivi Rindom og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Danmark er for lille et land til kvalitetsvarer.
Monopolerne f.eks. Danish Crown, Arla, Carlsberg satser på standardvarer til verdensmarkedet - kvalitetsvarer til "danskerne" er et overstået kapitel. - Hvem kender andre skæreoste end Danbo?
Det gode smør importeres fra New Zeeland til 2/3 af prisen på Lurmærket smør.

Man kan ikke tale om et valg.

I så fald, ville det betyde man ikke behøvede at tage stilling til økonomi.

Søren 2 Jensen, Michael Madsen, Martin Hansen , Else Damsgaard, kim jensen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Lilli Wendt, Henning Pedersen og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Hvis danskerne kun bruger 12 procent af deres disponible indkomst efter skat, vil jeg meget gerne se beregningerne. Den hopper jeg simpelthen ikke med på. Heller ikke den med, at kineserne skulle bruge omkring 34 procent. Der er mange kinesere, som er ludfattige. Men frem med beregningerne. Det er måske en opgave for Per Clausen af kikke på, om en familie med en lavindkomst, eller en enlig på bistandshjælp, kan med garanti ikke nøjes med 12 procent af deres disponible indkomst til mad. Og bare leve nogenlunde sundt.

Jeg tror, at de fleste danskere gerne vil leve godt og økologisk. Men hvad med at tage en tur i Irma, Magasin eller en tur hos fiskehandleren? Så skal man ellers have en god tegnebog, hvis man vil leve godt og sundt. At man i årevis har fodret svin og kvæg med fiskefoder, gør det jo ikke bedre. Men vi nærmere os måske grunden for, at danskerne lever kortere end andre skandinavere.

Og til sidst. Det må da efterhånden gå op for EL, at tv er den vigtigste faktor i dansk politik og få nedsat et medieudvalg, som alle andre andre partier har, uanset hvad de kalder det.

Levi Jahnsen, Carsten Mortensen, Michael Madsen, Martin Hansen , Morten Lind, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Lilli Wendt og Henning Pedersen anbefalede denne kommentar

Når man som forbruger står i de danske supermarkeder og ser hvor lille udvalget er af økologisk kød i køledisken, så kører man altså hurtigt træt i det og vælger måske noget konventionelt fremstillet kød for at få en anden udskæring.

Jeg spiser så vidt muligt økologisk kød eller fra friland (rører ikke svinekød der ikke er ordentligt lavet), men jeg er dødtræt af det kun er hakket kød, koteletter, stribet flæsk og en sjælden gang en mørbrad eller en rød bøf man kan få i økologisk udgave i kæder som fx Superbrugsen, Kvickly, Føtex og Bilka. I lavpriskæderne er udvalget endnu mindre.

Se bare hvor svært det nogle gange kan være at få fat i en fersk øko-kylling!

Så hvis det økologiske kød og frilandskød findes, hvorfor ser vi så ikke mere variation i udskæringerne og ikke bare det samme?
Irma kan fx godt finde ud af det - dog ikke konstant hver uge - de har ofte andre udskæringer i frilands og øko-udgave... og nu lukker Irma desværre her i Odense.

Det er så nemt at sige,at vi forbrugere vil have det billigste, men vi er altså mange der rigtig rigtig gerne vil betale en ordentlig pris for økovarer, det findes bare ikke på det danske marked... med mindre man kender en god gårdbutik!

Martin Hansen , Martin Karlsson Pedersen, Morten Lind, kim jensen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Det er svært at læse den mikroskopiske tekst og ikke til at holde rede i alle mærkerne.

Hvis procenterne var husmænd eller fattelige så kunne man leve med at de havde en dårlig dag. Men når produktionen forgård på store industri-landbrug, som laver ensartet kvalitet. Så kunne man godt sætte kvalitetskravene højere.

Steffen Gliese, Morten Lind og Kim Kortermand anbefalede denne kommentar

det er altså ikke det jeg gør, jeg køber fx. udelukkende økologisk kød og går efter kvalitet til bedste pris, men aldrig på kompromis med kvaliteten. Til gengæld går jeg på kompromis med kvantiteten, jeg spiser dyrere til gengæld bare mindre. Det kan alle, der findes ikke en undskyldning for ikke at gøre det også. og det er heller ingen kunst at lave god mad. det er et håndværk som alle kan lære.

Jeg tager også briller med i supermarkedet for at kunne læse varedeklarationerne.

Martin Hansen , Morten Lind, Stella Aldebaran, Kim Kortermand, Rene Bolvig, Britta Hansen og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Danskerne er blevet trætte af madsnobberiet i tv og fine kokke på fancy restauranter, og når de endelig skal spise en ulækker grisekotelet kan de ligeså godt gå linen ud og købe den værste af dem. Og så sparede man de kroner.

Iøvrigt en rimelig tåbelig sammenligning mellem Danmark og Indien / Kina i artiklen. En gennemsnits inder bruger 30-40 gange færre penge på forbrug end en gennemsnits dansker. At de så bruger en større procentdel af indkomsten på mad, kan jo ikke undre.

John Vedsegaard, Søren 2 Jensen, Martin Hansen , Morten Lind, Jens Overgaard Bjerre, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Henning Pedersen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Altså med den himmelflugt fødevarepriserne har taget, så må der være mange, der ikke har råd til den bedste kvalitet eller til at vælge og vrage. Selv laver vi altid maden selv, og sørger for masser af grøntsager og varieret kost, men vi er også nødt til at spare, da det meste af vores budget går til dagligvarer. Hvad med alle de, der mister dagpengeretten, det er jo dårligt nok (kender en af dem) at de kan få mad på bordet! Jeg har læst, at Danmark er et af de lande i Europa, der har de højste fødevarepriser, og hver gang jeg handler ind, så lægger jeg da også mærke til, at prisen er steget, her i januar har priserne taget et ordentligt hop. Så summasumarum så er det er det jo ikke enhver beskåret at kunne vælge det sundeste og bedste til. Men det er altid nemt at være forarget, når man har sit på det tørre!

Søren 2 Jensen, Martin Hansen , Morten Lind, Else Damsgaard, Vivi Rindom, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Lilli Wendt anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Forøvrigt så siges det jo at en god kok kan lave god mad ud af de ringste rådvarer.
Jeg kan anbefale kål, det kan laves og bruges i ret mange sammenhænge!

Søren 2 Jensen, Morten Lind, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Åhh nej, nu skal vi atter høre højrefløjen gjalde op om elitær adfærd, og at almindelige mennesker ikke har råd til økologi og bla bla bla... Hvad er højrefløjens logik i deres såkaldte "forsvar" for "almindelige mennesker"? At det er elitært at leve sparsommeligt på det materielle (at man f.eks. bruger sin mobiltelefon, til den er slidt op, før man køber en ny), og foretrækker mad af ordentlig kvalitet, mens det ikke er elitært at købe det billigste lortemad (undskyld), hvor dyrene, miljøet og dem, der har arbejdet med det, har måtte lide, fordi man hellere vil bruge pengene på biler, fladskærme og store villaer? Hvad i alverden? Så gik jeg og troede, at det forholdte sig omvendt? At det var ham med en bil til 200.000 kr., der var den elitære, og ikke ham med en cykel til 3.000-4.000 kr.? Men det kan selvfølgelig godt være, at det bare er mig der er galt på den med definitionen af "elitær". At jeg tror, det binder sig til det materielle, og ikke det kulturelle...
Og den der med at almindelige mennesker ikke har råd til økologi, er en fis i en hornlygte. Jeg tjener ca. 150.000 om året før skat (mærkbart under gennemsnitsindkomsten), og jeg har mere end råd til økologi! Og de 3 kr. ekstra, den økologiske mælk koster mere end X-tra mælken, kan altså ikke gøre folk fattige, med mindre man VIRKELIG lever stramt økonomisk, eller drikker 20 liter mælk om dagen.
Det handler om økonomisk prioritering. Men det må man ikke sige, for så bliver man beskyldt for at blande sig i folks personlige frihed.

Henning Pedersen

At købe god kvalitet kræver en meget god pengepung. Personligt har jeg netop erfaret at miste købekraft på ca 1000,- pr. måned grundet skatteforliget og det sindsygt morsomme er, at jeg er på efterløn, så derfor køber jeg selvfølgelig så billigt som overhovedet muligt, vel vidende at bedre varer er tilgængelige mod betaling.

Carsten Mortensen, Jens Overgaard Bjerre og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Men hvem har egentlig ansvaret for, om vi spiser god mad eller ej?
Detailhandlen har faktisk en stor del af ansvaret - over 50 %, vil jeg mene. Det hedder UDBUD og efterspørgsel. Man kan altså ikke efterspørge en vare, der ikke er i udbud.
Hvis butikkerne kun udbyder skodvarer, så kan folk også kun efterspørge skodvarer.

Martin Hansen , Martin Karlsson Pedersen, Morten Lind, Rasmus Kongshøj, Kim Kortermand og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar

Der er ikke noget mere rørende end når de sociale indignationer fokuseres på større valgfrihed og udbud indenfor økologisk gåsepostej, tournedosudskæring og trøffelsauce ups nu er Tulipflæsket sørme brændt på igen imedens jeg sidder her og hyggetaster.
Hm.
Napper en bridgeblanding med kakaomælk så.... bedre held i morgen.

@Henning Pedersen:
Ja, desværre. Vi er nået til et punkt, at kvalitetsvarer er eksklusivt til landets velhavende, mens mindre velhavende mennesker må nøjes med Netto-varer. OGSÅ folk, der lever sparsommeligt.
Når jeg er en tur i Urtehuset i den kulturradikale velhaverghetto Frederiksberg, så har de et stort udvalg af lækre, økologiske kvalitetsvarer. Men deres vare er enormt dyre, også udover det rimelige. Der er en gigantisk avance. Det kan godt være, at hipsterne vil betale ekstra for den status og selvhævdelse. Men det har jeg som arbejder ikke råd (eller lyst) til. Så det er utrolig sjældent, at jeg er sådan et sted. Og det forarger mig faktisk lidt, at jeg skal afskæres fra varer af en ordentlig kvalitet, fordi de åbenbart kun er for de velhavende.
Lad os da tage et eksmpel: Jordskokker. Eller fattigmandskartofler, som de hed i mine bedsteforældres tid. Hvorfor pokker skal de koste en formue? Så er det lige pludselig blevet til en eksklusiv spise!
Det er da ved at være på tide, at folket kræver maden tilbage! Hvis der er nogen derude, med større overskud og iværksættertrang end mig, der ønsker at starte en brugsforening eller lignende, hvor man bestiller højkvalitetsvarer direkte hjem fra danske leverandører, og sælger dem videre til brugsmedlemmerne til rimelige penge; vid, at jeg vil være den første til at støtte jeres projekt, og blive fast kunde!

Henning Pedersen, Morten Lind, kim jensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

@odd bjertnes:
Det handler ikke om at være elitær (som jeg nævnte før). Det handler om at få næring ned i kroppen, i stedet for sprøjtemidler, E-numre, medicinrester og GMO-afgrøder.
Vi er faktisk ude i det absolut mest livsfundamentale her: næring! Mad der bygger kroppen op, og giver den noget at leve af. Og ikke "mad", der bryder kroppen ned.

Anders Kristensen, Majbritt Nielsen, Henning Pedersen og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

VI har selvfølgelig SELV ansvaret for hvilket kød vi spiser. I det hele taget kan jeg blive så utrolig led og ked af den infantile logik, der ofte hærger blandt danskerne, hvor "spørgsmålet om hvem som er ansvarlig" danner udgangspunkt for en endeløs strøm af, velmenende og opdragende, artikler.

DU, og JEG kammerat, er sgå' selv ansvarlige for HELE vores liv, kottelet og frikadellevalg inkl. jeg mener det er af stor væsentlighed at vi træner os selv op i ikke alene at tage vores ansvar som voksne væsner tilbage til os selv, men også at tage det alvorligt. kun ved at genforbinde os med vores egen indbyggede, typisk afgivede, styrke - kan vi begynde at genopbygge et ordentligt samfund.

Statens rolle bør, i min optik, altid alene være at tage over hvor individet under ingen omstændigheder selv kan løfte opgaven, f.eks. ved sygdom kriminalitet, alvorligt misbrug mv.

I alle livets andre sammenhænge vil det være sundt at stå ved sig selv og sine valg, og lege med tanken om for f... at blive et voksent væsen, der helt naturligt selvfølgelig står ved sig selv, og har integritet. Hvad vi putter i flaben, er så ganske afgjort udelukkende den enkeltes ansvar. Ellers er vi tilbage ved den infantile borger, som både stat og og medier ofte fremstiller som værende det moderne menneske.

Og dét billede er simpelthen uudholdeligt. Du og jeg er langt langt stærkere end det. Jeg har tilladt mig at skrive et indlæg om emnet. "Er du klar over hvor stærk du er". Jeg håber information, denne gang vil undlade censcur, pga et eksternt link til denne - da det er 100% direkte relateret til spørgsmålet om integritet. Ved køler disken og i livet som helhed. Se: http://www.danjohannesson.dk/588

Alan Strandbygaard

Generalisering igen, Bo Jacobsen.

En kunde har valget mellem to engelske bøffer, der begge koster 30,- kr. stykket.
Den ene er (garanteret) økologisk. Den anden er den gængse antibiotikafyldte massevare.

Hvorfor en af de to ville kunden vælge?

Lad være med at sige han ville vælge den gængse standardbøf, fordi det er den han er vant til.

Martin Hansen , John S. Hansen, Henning Pedersen, Morten Lind, Rasmus Kongshøj og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar

Dan Johannesson, Statens rolle bør, i min optik, altid alene være at tage over hvor individet under ingen omstændigheder selv kan løfte opgaven og det er som jeg forstår dig ikke tilfældet i klimasagen.

Hvis et flertal af jordens forbrugere - af egen drift - i modstrid med reklame- og kulturpres, skal erkende sit indre overmenneske og ændre adfærd - før det batter noget i klimasammenhæng, tror du så virkelig vi når det før det er for sent?

Og - ikke mindst - hvad er det egentlig du har imod at Staten, som jo samler vælgere, eksperter og erhvervsliv i et fælles forum, tager initiativ til at vejlede os i den rigtige retning?

Madskriverier , TV-udsendelser og artikler om gastronomi , Ny Nordisk Mad o s v er sommetider "lidt i overkanten" - det tipper af og til over og bliver til en slags forkrampet ulækker "hard core mad-pornografi",

Selvfølgelig vil folk da ikke bare betale hvad som helst for at leve op til en eller anden "mad-guru's" niveau højt oppe i de tynde luftlag.

Majbritt Nielsen

Jens Høyby

Ejerene af de forskellige supermarkeder og så videre sætter jo selv prisen.
Økologiske æg koster i følge producenten(landmanden) næsten det samme at producere.
Landmanden får ikke flere penge for dem. Men i butikkerne får prisen.den lige en tand på prisen.
http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE821273/derfor-er-oeko-aeg-dobbelt-saa-...

Søren 2 Jensen, Anders Krog, Martin Hansen , Martin Karlsson Pedersen, Morten Lind, Vivi Rindom, Rasmus Kongshøj, Per Torbensen, Jens Høybye, Karsten Aaen, Michael Kongstad Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

Jeg har en del af øko-ko liggende ude i min fryser. Inden koen blev slagter gik den ude hos en kvindelig lokal økolandmand 20 km væk. Det eneste negative ved dette er, det kræver en fryser. Kødet er så mums kvalitetsmæsdigt, og holder en rimelig kilopris.

Så gå ud og køb hos de lokale landmænd:-)

Søren 2 Jensen, Søren Roepstorff, Tue Romanow, Morten Lind, Vivi Rindom, Torben Bruhn Andersen, Per Torbensen, Kim Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Helt enig Dennis. Som antydet er jeg dog selv det værste problem på vejen til tålelig ernæring - ikke Kvicklys salatbar eller udskæringer.

Steffen Gliese

www.landkoeb.dk - jeg bliver dog sikkert udsat for en del angreb, når jeg indrømmer, at jeg altid snarere køber en bestemt vare til en bestemt ret end nødvendigvis øko. Det gælder også grøntsager - og det hænger selvfølgelig sammen med, at jeg alene har ansvar for min egen og min mors fortæring.
Jeg er lodret uenig i Bo Jacobsens gentagne angreb på det, der foregår i danske køkkener i min generation - vi er mange, der laver megen velsmagende mad dagligt, og lad mig bare indrømme også, at jeg faktisk er svær at stille tilfreds, når jeg spiser ude, fordi det sjældent er ligeså godt som mit eget hjemmegjorte.
I aften lammefrikadeller med hvidløg, salvie og revet citronskal (øko), dertil en falsk tzatziki, da jeg ikke har tid til at vente på, yoghurten får dryppet af, og grønkål.
Fra frilandsgris kan man hos de frie købmænd i Superbest og Spar tit finde andre end de få gængse, også til en god pris. Faktisk er friland nogle gange billigere her end konventionel gris.

Vi må imidlertid også se lidt nøgternt på det: hvem køber de danske grise, vi eksporterer så flittigt og kritiserer så ihærdigt? Det er 25 mio om året, næppe mere end 1,5 mio går til hjemmemarkedet.

Lise Lotte Rahbek

Artiklen er noget højrøvet ævl.

Jeg vil godt se det budget som dokumenterer, at danskerne kun bruger 12% af deres indkomst på mad. Hvad med skat, bolig, forsikringer, bil, vand/el, afgifter, moms, afgifter og afgifter?

Jeg har lige fået en vandregning for et helt år.
Den reelle vandpris til kolonien koster mig 68 kr på et helt år. Regningen lyder på 1250,- kr. Resten er diverse abonnementer og afgifter og leje af måler og miljøafgifter og pladder!

I forbindelse med at folk mister deres indkomst, så er der ganske rigtigt områder i deres forbrug, som de er nødt til at skære på. Og et af de steder der KAN skæres, er på mad. Man kan faneme ikke så let skære på udgifterne til vand, som jeg lige har beskrevet.

Mit eget bidrag til økoregningen er at gøre opmærksom på, at Rema1000 sælger hanegal hønsefars til 28-30 kr. for 500 g i dybfrost. Det er aldeles glimrende til kødboller og gryderetter.

Søren 2 Jensen, Anders Krog, Henning Pedersen, Gry Wagner, Tue Romanow, John Vedsegaard, Heidi Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Rema1000 er på mange måder en glimrende butik, for ikke længe siden kunne man købe både hakket dyre- (ikke hjorte-, går jeg ud fra) og vildsvinekød til 25 kr. Det brugte jeg meget.
Men meget er da blevet ringere - jeg husker, at det var fantastisk at flytte til Odense og Bilka i begyndelsen af firserne og pludselig kunne købe fersk hakket kalvekød! Det var en åbenbaring.

Michael Kongstad Nielsen

Det må være den disponible indkomst efter skat, der tænkes på. Af den bruger danskerne åbenbart 12 % til mad. En inder har en disponibel indkomst på ca. 1/40 - del af danskerens. Men inderen skal jo også have mad i munden, derfor bruger inderen en meget større del af sin indkomst på mad. Alligevel køber inderen ikke køber økologiske grisestege hver aften i det lokale airconditionerede supermarked, da dette supermarked er for de superrige.

Søren 2 Jensen, Henrik Brøndum, Henning Pedersen, Morten Lind, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Præcis, Michael Kongstad Nielsen, vores disponible indkomst er stå stor, at en mindre del går til mad.

Jeg gad egentlig godt vide hvor meget Bo Jacobsen selv handler ind i butikkerne. Han er jo kok og har dermed adgang til at handle direkte i Kødbyen og engrosmarkeder og dermed få fat i virkelig kvalitetsvarer som vi andre almindeligt dødelige enten ikke har en kinamands chance for at betale os fra eller som slet ikke er at få i dagligvarehandlen. Han skal ikke bilde mig ind, at han ikke benytter sig af det i privaten og så er det jo så nemt at pege fingre ad hvad vi andre har adgang til i de almindelige butikker.

Er helt enig i Lise Lotte Rahbæks anbefaling af Hanegals kyllingefars, den er brillant til stort set alt det man ellers bruger fars til. Falder I nogensinde over Hanegals medister, så gør jer selv en stor tjeneste at prøve den. Den smager fantastisk!

Gry Wagner, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg skal lige beklage linket til landkøb - åbenbart har Dansk Landbrug og Fødevarer ikke længere behov for at promovere deres medlemmers produkter til forbrugerne mere, så der er skåret kraftigt ned for både deltagere og udbud. Måske er det kommet til at koste (flere) penge at deltage?
Jeg finder det i øvrigt også mærkværdigt, at de deltagende landmænd benytter den samme tåbelige prispolitik som DSB: for ikke at konkurrere med detailledet, tager man mere ved det direkte dørsalg, end butikkerne tager! Dumhed og grådighed har altid været kendetegnende for erhvervet.

Michael Kongstad Nielsen

Der reklameres lige lovligt meget i tråden. Hvad får man får at anbefale Hanegal eller Rema1000?

Søren Roepstorff, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg spurgte slagteren i min lokale Kvickly, om der ikke ville komme udskæringer som ribben, lever, skinke, hjerter o.lign (billigere) økogrisedele i kølediskene.
DET var aaaaalt for dyrt, sagde han.

Jeg lurer stadig på, hvad de så bruger dem til. Der sidder ret mange ribben på en gris, f.eks. Men ok. Det kan være økofarmerne holder dem for egen mund. ;-)

Henning Pedersen, Morten Lind, kim jensen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Danskerne betaler alt meget for mad, vi har Europas næsthøjeste madpriser (priserne i Danmark ligger i gennemsnit 36 procent over gennemsnittet blandt de 27 EU-lande), kun Norge har højere priser:
http://www.food-supply.dk/article/view/93694/danmark_har_europas_naestho...

For lidt konkurrence eller hvad? der er vist rigtig nogle, der skummer fløden her (priserne er vist heller ikke sat ned, selvom fedt/sukkerafgiften er afskaffet)

John Vedsegaard, kim jensen, Jens Overgaard Bjerre, Vivi Rindom, Rasmus Kongshøj, Bill Atkins og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

I går fandt jeg iøvrigt på en glimrende ret, der desværre inddrog halvfabrikata, så den er sådan set dumpet på forhånd.
Omtalte Rema1000 har friske asparges i denne uge, til sådan fire pr. mand serverede jeg dampede fiskeboller af en almindelig torskefars, jeg altså ikke stegte, men dampede i vand tilsat løg og (frysetørret, min egen var dækket af sne) persille. Dertil hollandaise, som jeg ikke laver fra bunden.

Lise Lotte Rahbek, jeg har prøvet præcis det samme i min lokale Kvickly og i en Føtex her i byen, og fik akkurat samme svar, og da jeg spurgte hvad de så bruger resten af økogrisen til der ikke lige ender i fars, koteletter og stribet flæsk, kunne de ikke svare på det! Noget må grisebassen da bruges til, men måske det ender på bordene i restauranterne?

Michael Kongstad, får skam intet, er der noget galt i at anbefale noget andre måske kan have glæde af?

Søren 2 Jensen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

@Bill Atkins jeg har intet imod staten, sådan som du beskriver den. Når den fungerer som forum for samfundets bedste kræfter, tværtimod. Problemet med staten opstår, for mit vedkommende, når den ikke længere tjener folkets interesser, men, som i den Danske stats tilfælde, meget tydeligt tager diktat af et ikke demokratisk centraliseret styre. (EU) Her kan man indvende at parlamentet er folkevalgt. Sagen er blot at parlamentet ikke kan formulere nogen love, det kan kun ikke folkevalgte kommissærer. Og over dem præsiderer en ikke folkevalgt præsident.

At denne centraliserede enhed, derudover er under ekstrem indflydelse, fra industriens og kapitalens lobbyisme, afslører et magtforhold, som intet har at gøre med demokrati, men i stedet er et reelt plutokrati. Alene den britiske finanssektor brugte i 2011 92,8 millioner pund, eller groft omregnet 928 MILLIONER kroner på lobbyisme i EU. http://www.bloomberg.com/news/2012-07-10/u-k-finance-industry-spent-92-8... Det er KUN den britiske finanssektor, og kun på det ene år..

Mit 'problem med staten' er derfor, helt enkelt, at den ikke længere er under demokratisk eller folkelig kontrol, men under centraliseret, købt, kontrol. Dette ses bl.a. reflekteret i den rendyrkede neoliberale filosofi, (kapitalens logik) der er blevet introduceret i Danmark, ufortrødent og uafhængigt af "parti farve" non stop siden VKO 2001, og frem til dags dato. Ansigterne udskiftes, men politikken forbliver den samme: Neoliberal.

Når eksperter, vælgere og erhvervsliv samles, er de under indflydelse af de værdier som nonstop er blevet pumpet ud via landets politikere, eksperter mv. i samme periode, omhandlende effektivitet, optimering, profit maksimering og reduktion af civile, demokratiske, samt nu også arbejdsretslige forhold. Hvilket tilsammen faktisk udgør definitionen på neoliberalisme jf. leksikon.org

En stat der ikke frygter sit folk, og som ikke længere lytter til dets ønsker, men i stedet er underlagt et centraliseret plutokratis kontrol, har jeg ingen tillid til. Et sundt demokrati er kendetegnet ved at tingene forholder sig omvendt.

Så, det er mit problem, når vi taler om dit spørgsmål omhandlende hvad jeg har imod staten.

Ifht. spørgsmålet om klimaet, mener jeg at det efterhånden er mere sandsynligt med en løsning fra folket selv, end fra de såkaldt folkevalgte. Det hænger igen sammen med den før nævnte, reelle impotens, som hele det politiske apparat har. Det politiske system administrerer alene kapitalinteresser. Er kapitalkræfternes stik i rend drenge simpelthen. Da både olie og våben industrien har store interesser i at holde kampen om olie kørende, frem til sidste dråbe, vil vi ikke se nogen større fremskridt fra det politiske system, i kraft af deres rolle som forvaltere af industriens interesser.

Den logiske konklusion, for mig, er derfor at der kun er en part tilbage der kan ændre ved jorden økologiske, økonomiske og humanitære ubalancer: Den civile borger selv.

Og netop DERFOR, er det så ekstraordinært vigtigt, at vi løsriver os selv fra de infantile projektioner om den magtesløse borger, som fastholder os i passivitet. Der er brug for vores individuelle styrke, på den ene side, og på den anden side, for dannelse af nye fællesskaber og organisering af serielle revolutioner, af først bevidsthed, så adfærd og til sidst offentlige og finansielle institutioner.

Der er med andre ord brug for det voksne menneske, sjæleligt og mentalt.

John Fredsted, Mona Jensen, Morten Lind, kim jensen, Per Torbensen, randi christiansen, Bill Atkins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Folk, der påstår vi har de højeste madpriser, kan ikke have købt ind i Schweiz - og det er mildt sagt også meget op og ned efter indkøb, hvad det koster i Italien og Tyskland.
Dog snyder det nok på den måde, at man er tilbøjelig til at købe bedre varer, når man handler ind i et fremmed land - og derfor er priserne ikke helt sammenlignelige.

Peter Hansen, der er heller ikke meget ved at lave sin hollandaise selv, når pasteuriserede æg ikke er særlig dyrevenlige.
Ellers lyder din ret rigtig lækker :)

Michael Kongstad Nielsen

Godt spørgsmål, men jeg tror, økobranchen sælger en del af deres produkter som konventionelle, så man kan være heldig at købe en svinelever konventionelt, selvom den faktisk er økologisk. Hvorfor? Fordi økostemplet stadig fordyrer varen - selvom der ikke er grund til det.

Sider