Nyhed
Læsetid: 4 min.

Regning for bankunionen bliver afgørende

Et dansk medlemskab af EU’s bankunion vil omfatte både byrder og fordele. Og regningen for garantien til banker i andre lande kan blive afgørende i en folkeafstemning
Indland
25. januar 2013

Danmark kommer til at deltage fuldt og helt i EU’s bankunion, hvis de danske banker skal ind under EU’s nye banktilsyn – herunder også at hæfte solidarisk for banker i andre EU-lande.

Så meget står fast, efter det irske EU-formandskab har indledt forhandlingerne om at færdiggøre bankunionen. EU-landene blev på det seneste topmøde i december enige om et europæisk banktilsyn placeret under ECB.

Den danske regering har hidtil haft den holdning, at man vil se hele skitsen til en bankunion, før man siger endeligt ja eller nej.

»Det ser rigtigt godt ud for Danmark. Men vi vil afvente hele bankunionen, før vi melder ud,« sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) efter topmødet i december.

Det afgørende kan blive, hvordan regningen skal fordeles for den garantiordning, der skal sikre kundernes penge i en eventuel ny finanskrise, og hvordan man skal få ryddet op i det nuværende gældstruede banksystem.

Eurolandenes finansministre drøftede i denne uge, hvor meget den nuværende Europæiske Stabilitetsmekanisme, ESM’en, der blev oprettet for at redde eurolande i nød, skal bruges direkte til at hjælpe banker i krise. Sidste år blev der afgivet et omfattende løfte på et topmøde om, at ESM’en med dens låneevne på 500 mia. euro kan bruges til at rekapitalisere trængte banker.

En hård kerne af eurolande anført af Tyskland, Finland og Holland ønsker, at penge fra ESM’en først kan bruges i fremtidige bankkriser fra 2014, når hele bankunionen er på plads. Lande som Spanien, Irland og Portugal ønsker ikke overraskende, at deres banker hurtigt kan drage fordel af milliarderne.

Danmark vil ikke betale

Danmark ventes i de kommende forhandlinger at placere sig på linje med Tyskland, der helst ser, at en fremtidig garantiordning for bankerne skal etableres gennem bidrag fra bank- og finanssektoren selv. Det må ikke koste de danske skatteydere noget, sagde Thorning-Schmidt i december.

Bankernes hovedorganisation, Finansrådet, har været forsigtigt positiv over for en dansk deltagelse i bank-unionen. Til gengæld afviser man, at de danske banker skal bidrage med flere penge til garantiordninger ud over den, som pengeinstitutterne allerede har.

Nationalbanken er derimod meget optaget af et medlemskab.

»Danmark har en stor finansiel sektor, som vil få større sikkerhed i en bankunion,« sagde nationalbankdirektør Per Callesen på en konference om bankunionen i december.

Mellem linjerne er Nationalbanken bekymret for holdbarheden i den danske finanssektor, hvis den ikke kommer under det nye fælles EU-tilsyn med bankerne. Det vil svække de danske bankers kreditvurdering på det internationale marked, frygter man. Samtidig vil Nationalbanken forsøge at overbevise regeringen om, at en flytning af banktilsynet med de helt store banker fra København til ECB i Frankfurt vil være en fordel i forhold til at undgå, at storbankerne kaster sig ud i voldsomme spekulationer.

ECB i Frankfurt kan bedre overskue bankernes internationale operationer og dermed forhindre en gentagelse af situationen fra 2008-2009, da arbejdstagernes kollektive pensionskasse, ATP, måtte sætte ind med 240 mia. kr. for at redde Danske Bank efter store tab på dens forretninger i Irland og de baltiske stater.

Internationale kreditvurderingsselskaber som Moody’s har siden advaret om Danske Banks kreditværdighed.

»Et medlemskab af en bankunion vil betyde, at den danske stat kan påpege, at de danske banker opererer under de samme vilkår som de øvrige europæiske banker. Hvis Danmark samtidig skulle komme i en situation som i Irland, hvor banksektoren var ved at trække hele landets økonomi ned, så vil vi ikke stå alene med en sådan byrde,« påpeger Jesper Rangvid, som er professor i finansiering ved CBS.

Større risikovillighed

Men en række økonomer ser også svagheder i en bankunion.

»Det er en slags forsikringssystem for banker. Det vil løse problemet for Spanien, hvor de spanske banker har brug for mere støtte, end den spanske stat kan give. Men bankunionen har også et problem: Visse banker kunne fristes til at være mere risikovillige, hvis de er ’europæisk’ forsikrede på en sådan måde,« lyder det fra Mats Persson, professor i nationaløkonomi ved Stockholms universitet.

»Hvis de europæiske skatteydere skal garantere for de spanske opspareres penge, er det som at få en brandforsikring, efter at huset allerede er brændt.«

Sverige har ligesom Storbritannien indtil videre sagt nej til at deltage i bankunionen, mens Polen og andre Østlande uden for euroen er mere positive. Den svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt, sagde på EU’s topmøde i december, at »det er vanskeligt at forestille sig, at svenske skatteydere skal bidrage til redning af banker i Europa, når Sverige har en sund finanssektor.«

Dansk Folkeparti og Enhedslisten kræver folkeafstemning om en dansk tilslutning til bankunionen, men regeringen vil lade det afhænge af, om en juridisk vurdering fastslår, at der er tale om suverænitetsafgivelse ifølge grundlovens paragraf 20.

»Det er en meget stor beslutning at gå med i en bankunion,« siger Jesper Rangvid fra CBS. Faktisk så stor, at det burde afgøres ved en folkeafstemning, mener økonomen.

»Jeg ved godt, at det er svære tekniske økonomiske spørgsmål, men det må så være en udfordring for politikerne at forklare det for befolkningen.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nu skal regeringen ikke binde os til en bankunion der kommer til at koste os skatteydere penge, uden at spørge befolkningen først.
Selvfølgelig skal vi have en afstemning dersom Margrete Pestager sanktionere et tilsagn om DK skal være med. Det er jo hende der bestemmer. Utroligt vores system er sådan indrettet at et parti med så få stemmer har så meget magt.