Læsetid: 3 min.

Det sagde økonomerne

I alt 20 økonomer deltog i Informations økonomiske enquete. Her er et udpluk af svarene
15. januar 2013

Tidl. overvismand, professor Christen Sørensen, Syddansk Universitet:

»Problemet er ikke de økonomiske modeller, men anvendelsen heraf. Det er et stort problem, at Finansministeriet ikke alvorligt udfordres, bl.a. fordi de får lov at skjule de centrale forudsætninger bag 2020-planen. Pressen, journalisterne og økonomerne er simpelthen for ringe til at sikre, at den tilstrækkelige udfordring sker.«

Professor Carl-Johan Dalgaard, Københavns Universitet:

»Om udtømningen af den globale beholdning af ’naturkapital’ sætter en grænse for væksten afhænger af vores muligheder for at gøre os fri af diverse ressourcebehov og kompensere via ’menneskeskabt kapital (…) På nationaløkonomisk niveau er der intet, der – for nærværende – tyder på, at denne proces (...) er ved at gå i stå.«

Professor Finn Østrup, CBS:

»Siden den første oliekrise har de økonomiske prognoser generelt været elendige. Jeg mener, at økonomer i stedet for at bygge videre på de traditionelle økonomiske modeller skulle prøve i højere grad at tage en historisk tilgang, hvor man søger efter historiske fortilfælde.«

Lektor Thorkil Casse, RUC:

»Vi kommer måske til at opleve, at økonomiske modeller bliver mere partielle i fremtiden: At de kan forklare virkninger på afgrænsede områder, men ikke forudsige væksten for et helt land.«

Lektor Henrik Plaschke, Aalborg Universitet:

»Væksten kommer ikke tilbage af sig selv. Hvis en holdbar og længerevarende vækst skal genereres på ny, fordrer det en radikalt anderledes form for økonomisk udviklingsmodel med hensyn til organisering af produktion, forbrug, transport, energi osv. Og det er først og fremmest et politisk projekt, der p.t. ikke har nogen solid form for politisk eller social opbakning.«

Adjunkt Duncan Wigan, CBS:

»Vi bør tale om ’gæt’, eftersom talen om ’sandsynlighed’ skjuler graden af tilfældighed i forudsigelsen. I det længere tidsperspektiv bliver det at lave prognoser et redskab til at kolonisere fremtiden snarere end at forudsige den.«

Professor Katarina Juselius, Københavns Universitet:

»Væksten i arbejdsproduktivitet (bruttonationalprodukt pr. beskæftigelse) er nok ved at være udtømt i højteknologiske lande som Danmark. Der er en naturlig grænse for, hvor meget man kan presse sin arbejdskraft, uden at den begynder at tage skade. Omfanget af stressrelaterede sygdomme er allerede stort i Danmark.«

Professor Jesper Jespersen, RUC:

»Mit helt grundlæggende videnskabsteoretiske udgangspunkt er, at ’samfundsøkonomi’ ikke er en prædikativ videnskab. ’Samfundsøkonomi’ er som videnskab en metode eller flere metoder til at forsøge at forstå den hidtidige økonomiske udvikling – her minder ’økonomi’ på mange måder om ’historie’. Ligesom ’historien’ ikke gentager sig, så gentager ’økonomien’ sig heller ikke.«

Professor Peder Andersen, Københavns Universitet:

»Der er ingen grund til at tro, at den langsigtede vækst vil være markant lavere i fremtiden, end den historisk har været, men sammensætningen af vækstkomponenterne skifter selvfølgelig i takt med, at der over tid altid sker ændringer i sektorsammensætningen.«

Professor Inge Røpke, Aalborg Universitet:

»Hvad der kommer til at ske, afhænger vældig meget af politik. Derfor giver økonomisk forudsigelse ikke så meget mening. Vil de sociale konflikter blive så store, at politikerne vil ændre kurs? Vil det blive muligt at udfordre den magt, som de stærke lobbygrupper i den finansielle sektor har?«

Professor Bo Sandemann Rasmussen, Aarhus Universitet:

»Formentlig er det store ’opfindelser’ af generel karakter, der kan skabe høje vækstrater, men for at fastholde høje vækstrater må der jævnligt komme sådanne store ’opfindelser’. Mulighederne for vedvarende at lave sådanne store ’opfindelser’ er måske for nedadgående.«

Tidl. overvismand, professor Niels Kærgård, Københavns Universitet:

»Det har altid været sådan, at produktivitetsvæksten har været størst i den materielle produktion og mindre i service m.v., herunder det meste af den offentlige sektor (…) Og jo rigere samfundene bliver, desto mere bliver kultur og service med små produktivitetsstigninger. Produktivitetsstigningerne bliver derfor sandsynligvis lidt lavere i fremtiden.«

Lektor Anders Chr. Hansen, RUC:

»De høje vækstrater i 60’erne og først i 70’erne havde også meget at gøre med, at man nu kunne udfolde potentialer i teknologi og international handel, som ikke havde været mulige under de foregående årtiers depression, verdenskrig og økonomiske restriktioner. Der blev også investeret en meget høj andel af BNP i opbygningen af virksomheder, boliger og den offentlige sektor. Alt i alt var de høje vækstrater dengang betinget af nogle historiske omstændigheder, som næppe kommer igen.«

Professor Bengt-Åke Lundvall, Aalborg Universitet:

»Danmark nyder godt af krisen i Sydeuropa i form af gratis kapitaltilførsel til den danske stat. En mindre økonomdomineret regering kunne bruge dette til at finansiere en ambitiøs grøn infrastruktur – men det sker nok ikke.«

Enqueten blev gennemført i december og dannede grundlag for en artikelserie i Information i perioden 2.-8. januar

Serie

Økonomi ved en skillevej

• Efter fem års krise endte 2012 med ny økonomisk minusvækst i både Danmark og EU. Spørgsmålet er, om den aktuelle krise afspejler et større paradigmeskift i i-landenes økonomi. Er evnen til vækst ved at ophøre, sætter miljøet nye grænser, eller kan økonomien vende tilbage til kendte vækstrater? Hvad kan økonomerne overhovedet sige om fremtiden?
• Information har gennemført en enquete blandt en række økonomiprofessorer og økonomiske forskere fra universiteterne og andre offentlige institutioner. De kommende dage formidles økonomernes svar og overvejelser i her i Information.
• Det samlede svarmateriale kan findes som dokumentation her på information.dk.

Seneste artikler

  • Topøkonom: Væksten i Europa og USA var en løgn

    10. januar 2013
    Tidligere cheføkonom i IMF Raghuram Rajan var en af de få økonomer, der forudsagde den globale finanskrise. Nu advarer han imod centralbankernes manglende kontrol med pengene.
  • Hvad ved økonomer egentlig om økonomi?

    8. januar 2013
    Det er blevet stadig sværere at forudsige økonomiens udvikling, siger flere økonomer. Og jo længere frem man ser, desto mere antager det karakter af rent gætværk. En enkelt er uenig: De kortsigtede konjunkturer er uforudsigelige, men på lang sigt har vi rimeligt styr på
  • Den store ubekendte: Produktivitetens muligheder og grænser

    7. januar 2013
    De lavthængende frugter er plukket, vi kan ikke løbe stærkere, og evnen til produktivitetsstigninger falder med skiftet fra landbrugs- og industri- til servicesamfund, påpeger flere økonomer. Andre mener, der stadig er meget at hente ved at flytte fokus fra arbejds- til ressourceproduktivitet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu