Læsetid: 6 min.

'Det bliver ikke samme måde som stormen på Vinterpaladset'

Når det drejer sig om grundlovens ord om boligen – og ikke mindst –ejendomsrettens ukrænkelighed, så har Enhedslisten og partiets finansordfører, Frank Aaen, et noget uafklaret forhold. Men Frank Aaen forsikrer, at det ikke bliver ligesom oktoberrevolutionen!
Ifølge Frank Aaen er ejendomsretten ikke ukrænkelig. Tingene kan blive så misrøgtet, at staten er nødt til at gribe ind, mener han.

Ifølge Frank Aaen er ejendomsretten ikke ukrænkelig. Tingene kan blive så misrøgtet, at staten er nødt til at gribe ind, mener han.

Tine Sletting

5. januar 2013

Når du møder Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, på kontoret på Christiansborg er ligheden med Vladimir Iljitj Lenin langtfra slående. Den 61-årige tidligere redaktør for Land og Folk erkender, at han trænger til at blive klippet og foretrækker, selv en frysende vinterdag, en stramtsiddende, sort langærmet t-shirt – da han ikke skal i fjernsynet.

Alligevel har Frank Aaen og Liste Ø en revolutionær arv, som ingen rigtig ved, hvad de skal stille op med. I forbindelse med folketingsvalget kom nogen nemlig for skade at læse Enhedslistens principprogram fra 2003. Og læsningen var, nåh ja, revolutionerende med kravet om, at det er »nødvendigt at gennemføre en revolution – i betydningen et gennemgribende systemskifte, hvor en mobiliseret og velorganiseret arbejderklasse og dens allierede fratager den herskende klasse de enorme magtmidler, den reelt bestyrer i dag«.

Selv om Enhedslisten altså, på papiret, stadig forestiller sig, at »den private ejendoms- og råderet til produktionsmidlerne er ophævet og erstattet af forskellige former for kollektive ejerformer,« så er det ikke sådan, Frank Aaen formulerer sig, når han bliver spurgt om værdien af grundlovens ord om boligen og ejendomsrettens ukrænkelighed.

»Det er vigtigt, at man kan sige, at her bor jeg, og der skal være en god grund til, at myndighederne går ind. Så er der en diskussion om, hvad som så udgør en god grund – senest om Skat må gå ind i folks haver, hvis de har sorte håndværkere gående rundt, og spørge om de betaler skat. Og det mener vi ligger inde for, hvad man godt må. Men det er er af de steder, hvor vi lige måtte overveje det ene hensyn overfor det andet«.

– Men disse frihedsrettigheder er vel hjørnestenene i et kapitalistisk samfund?

»Jeg har det sådan, at ejendomsretten er ukrænkelig. Man kan ikke bare stjæle ting – hverken fra små eller store folk. Staten kan ikke bare nationalisere en virksomhed uden at give erstatning. Men tingene kan blive misrøgtet så meget, at staten er nødt til at regulere det. Og hvis staten griber ind, så er den nødt til at betale en form for erstatning«.

– Hvad er en form for erstatning. Hvis staten nationaliserer Danske Bank, så bliver det vel dyrt?

»Nej, så skal vi have penge. Det er et fallitbo!«

– Men er der virksomheder, som staten bør nationalisere?

»Jeg mener da, at en af de dummeste privatiseringer var af TDC ...«

– Bør staten så nationalisere TDC?

»Nej, staten skal opbygge et alternativ til TDC og levere gratis internet og telefon til alle danskere. Det vil være både socialt og økonomisk fornuftigt – i stedet for at vi skal være afhængig af det ene eller andet eller tredje selskab. Folk skal ikke betale mere end selve driften af selskabet. Min holdning er mere, at man skal omgå spørgsmålet om nationaliseringer, så fællesskabet stiller faciliteterne til rådighed – men selvfølgelig imod at driften dækkes ind på den ene eller anden måde. Sådan sparer vi udbyttet til aktionærerne. Det er essensen i socialismen, at vi sparer profitten«.

– Men profitten kan vi vel på den måde spare overalt – også hos den lille grønthandler ude på Østerbrogade?

»Nej, grønthandleren må gerne eksistere. Og han må gerne få et overskud. Han må bare ikke score en profit ved at udbytte andre«.

– Hvis staten opretter en grønthandlerforretning, så vil borgerne vel stadig kunne få varerne billigere, fordi der ikke skal scores nogen profit?

»Jeg kan ikke se, at staten behøver drive grøntsagshandel. Det ligger i hvert fald ikke lige i min opfattelse som noget, der er vigtigt. Det skal på ingen måde være forbudt at drive private virksomheder – så længe man ikke udbytter andre«.

– Hvordan udbytter man så andre?

»I samme øjeblik én virksomhed bliver kæmpestor, så kan man være sikker på, at der sker en udbytning. Så vil ejeren nemlig score en masse penge på andres indsats. Dyne-Larsen har jo ikke lavet dynerne selv. Den trafik vilvi gerne begrænse«

– Hvordan skal det ske?

»For eksempel skal en virksomhed over en vis størrelse have et demokrati og udbyttedeling. Det vil være to effektive måder til at sikre, at én mand ikke bare løber med kassen«.

– Hvad ligger der i ordet demokrati?

»Det er ledelsen af virksomheden. Den skal ikke bare være diktatorisk. Sådan er det jo i dag. Og kommer der et kæmpe overskud, skal det deles med hele samfundet – via skatten – mens den anden del tilfalder dem, som arbejder på virksomheden«.

– Hvordan skal dette demokrati bygges op på den enkelte arbejdsplads. Taler vi om arbejderråd?

»Det kan være, at vi skal kalde det noget andet nu om dage end arbejderråd! Men det skal være demokrati på alle niveauer. Og på et eller andet niveau bliver det selvfølgelig et repræsentativt demokrati, hvor medarbejderne vælger nogle folk, som går ind i ledelsen og har indflydelse på lige fod med ejeren«.

– Skal staten så gå ind og købe aktiemajoriteten i selskaberne for at sikre denne indflydelse, hvis ejendomsretten altså stadig skal respekteres?

»Der kan være en mangfoldighed. I dag har vi allerede lovgivning om, at de ansatte har ret til at vælge folk til en bestyrelse«.

– Men de får jo ikke flertal i bestyrelsen?

»Men det kan man bare vedtage... altså, det kunne man godt. Så må Dyne-Larsen jo finde ud af, om han stadig vil være i virksomheden. Eller om han vil afhænde den – og så må staten vel købe den. Men det er meget detaljeret!«

– Jo, men det er vel fint at snakke om demokrati på arbejdspladsen, men hvad betyder det i praksis, hvis udgangspunktet er, at man samtidig respekterer ejendomsretten? Hvis medarbejderne skal bestemme, så skal de vel have 51 procent af aktierne?

»Så kan det godt være, at man skal sige, at hvis du er så meget imod demokrati, så får du lov til at sælge aktierne til staten. Jeg mener ikke, at vi skal nationalisere virksomheder. De skal demokratiseres, så de ansatte får ordentlig indflydelse. Hvis udbyttet deles, så vil ejendomsretten såmænd nok også fordele sig med tiden. Men det med at demokratisere eksisterende virksomheder er af mindre betydning end at opbygge fællesejede virksomheder af forskellige typer.Det er hovedstrategien«.

– Er det ikke en nationalisering ad bagdøren, da disse fællesejede virksomheder vil udkonkurrere de private, når de ikke skal give overskud?

»Næ, så må virksomhederne sørge for at acceptere et overskud, som kun svarer til deres egen indsats. Min vision er, at alle arbejderpladser er demokratisk ejet. Og hvordan vi kommer dertil, vil vise sig i en mangfoldighed – men det bliver ikke på samme måde som stormen på Vinterpaladset!«

Interviewet er slut, og Frank Aaen pakker en nystrøget lyseblå skjorte ud. Han skal senere filmes til TV 2’s program ’Presselogen’, hvor emnet denne gang er, om medierne ikke har brugt lidt for meget tid på daværende kulturminister Uffe Elbæks (R) problemer i forhold til den tid, der blev brugt på bankpakkerne (Frank Aaen synes det).

Treenigheden – Enhedslistens presseafdeling, politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen og hustruen Bibi – krævede for et år siden, at Frank Aaen i hvert fald iførte sig en skjorte, og helst nystrøget, når han skulle i fjernsynet.

»Nu kom vi jo vidt omkring. Jeg håber, at der er noget du kan bruge,« siger Frank Aaen og knapper skjorten.

»Ja da. Overskriften kommer til at hedde: Det bliver ikke samme måde som stormen på Vinterpaladset«!

»Tror du, at der er nogen, som stadig husker det?«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Margit Kjeldgaard

Vi er nogle medlemmer af Enhedslisten, som har arbejdet mere detaljeret med demokratisering af produktionen. Interesserede kan læse mere her:
http://politisk-oekonomisk.enhedslisten.dk/dokument-samling
Desværre har arbejdet ligget lidt dødt i nogle år nu pga. mere presserende sager, men rundt omkring i landet findes flere virksomheder, som drives og ejes på demokratisk basis. I andre lande er kooperative virksomheder endnu mere udbredte. Se f.eks. dette oplæg om Mondragon i Baskerlandet: http://www.merkur.dk/Portals/0/4OmMerk/Pres/Gurli%20Jakobsen%20CBS%201-p...

Hvor ufrivilligt fantastisk rammende!

Stormen på Vinterpaladset i både Frank Aaens (og nok de flestes) fantasi har mere at gøre med Eisensteins berømte film end med virkeligheden at gøre.

Fantasier er ofte smukkere end virkeligheden, men de ER bare et dårligt grundlag for analyse og politik.

Skjold Christensen

Det er en interessant henvisning der er i Enhedslistens papir om nye virksomhedsformer, nemlig COOP eller FDB.
Mig bekendt kæmper COOP på helt almindelige kapitalistiske markedsvilkår mod Dansk Supermarked.
Og COOP drives på helt almindelige markedsvilkår.
Jeg tror fx ikke at medlemmerne eller for dent sags skyld at medarbejderne i Kvickly i Rosengårdscenteret i Odense er blevet taget med på råd, da det besluttet at lukke afdelingen.
De øvrige virksomheder der nævnes i papiret er efter min bedste overbevisning - virksomheder der tjener gode formål - men de er uden betydning i dagens erhvervsliv.
Eller har jeg misforstået et eller andet?

Godt det ikke bliver som "stormen på vintepaladset" -
oktober er så røvtrist og doven måned i dk.

Men der er en masse der kan/skal gøres på en anden måde end idag.
Idagens dk er økomi altid over menesker, kan det betale sig, så ok, er det uansvarligt?, skidt, vi gør det alligevel.
"For eksempel skal en virksomhed over en vis størrelse have et demokrati og udbyttedeling. Det vil være to effektive måder til at sikre, at én mand ikke bare løber med kassen«."
Der bliver mange små dilemaer, skal overskudet kun gå til "heldige" (dygtige)ansatte, eller samfundet der trods alt gjorde det muligt at score et overskud?

Steffen Gliese

Langt vigtigere end noget økonomisk argument er det magtpolitiske, hvor ingen virksomhed bør kunne vokse staten over hovedet og på den måde opnå en magt, der overgår den demokratiske.

Jesper Frimann Ljungberg

Hvor enig jeg end er i, at basal infrastruktur, som man så kan diskutere lidt hvordan det skal defineres, skal være ejet af staten.Så come on, det er jo helt ude af trit med virkeligheden, og ikke mindst den tid vi lever i.

Ikke at de fleste andre partier har samme problem i folketinget.

Der nævnes Coop, hvad så med de andre store andelsselskaber som Arla og Danish Crown ?
Er disse virkelig noget at stræbe efter som rollemodeller ?

Hvad med hele internationaliseringen ? Vi kan ikke bare betragte tingene med danske briller.

Og så er kapitalen altså i høj grad på folkets hænder. Igen vores egne pensions opsparinger kunne købe hele C20 indekset og have masser af penge i overskud.
Problemet er bare at vi ikke har kontrol over den magt som de midler udgør.
Igen Mortensen og hans kollegaers pensions midler, kan sætte det bestyrelsesmedlem ind i den virksomhed han arbejder i, som er den der spearheader at Mortensens arbejde bliver offshoret.

Det er sådanne ting vi skal gå efter, ikke fortidens spøgelser.

// Jesper

Rasmus Kongshøj

"Se os, se os, vi er slet ikke farlige og revolutionære og sådan noget. Vi kan også godt lide kapitalisme, vi vil bare gerne have kapitalisme med et menneskeligt ansigt - mod behørig kompensation til kapitalisterne selvfølgelig."

Frank Aaens holdning til demokrati på arbejdspladsen er usammenhængende og vattet. Man kan ikke både have demokratisk ledelse og privatkapitalistisk ejerskab. Den ene ting udelukker den anden.

Frank Aaen accepterer kapitalisme, så længe det gælder den lille grønthandler, men ikke så længe det gælder Danske Bank. Han påstår at der kun sker udbytning i det sidste tilfælde. Det er en gang sludder; udbytning er ikke noget der pludselig opstår når en virksomhed når en vis størrelse. Udbytning er en af grundpillerne i forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager, mellem kapitalist og arbejder. Så længe der genereres en profit til ejerne finder der udbytning sted. Profitten opstår ved at den ansatte ved sit arbejde skaber en værdi, som arbejdsgiveren tager. Forskellen mellem lønnen og den skabte værdi er profitten. Dette gælder i alle kapitalistiske foretagender, hvad enten det er Danske Bank, grønthandleren på torvet eller en illegal diamant-mine i Congo.

Når det handler om hvordan hhv. små og store virksomheder behandler ansatte, miljø eller lokalsamfund, så er der vist heller ikke nogen stor forskel, ud over forskellen i størrelse.

Jeg regner Frank Aaen for at være et højt begavet og vidende menneske, og derfor tror jeg da heller ikke at han mener den her omgang vattede socialdemokratiske pølsesnak alvorligt.

Jeg tror snarere der er tale om en strategisk udmelding, der skal berolige regeringen og de nye vælgere.

Derudover er det også til at forstå at han blander aktuel dansk hverdagspolitik sammen med de store ideologiske visioner. Kapitalismen er et globalt system, og opgøret med den må tages på globalt niveau. På nationalt niveau kan man ikke gøre meget andet end prøve at få lusket lidt "kapitalisme med et menneskeligt ansigt" igennem.

Jens Overgaard Bjerre

Det er i det store hele Socialdemokratiets tidligere model Frank Aaen snakker om. Det er også lidt vævende. Men på den anden side har intervieweren heller ikke sat sig ind i stoffet og er en 'Spørge-Jørgen'.

Men det er da fuldstændigt rigtigt, at væsentlige og nødvendige ting for en befolkning ikke skal på aktier eller ejes af hegdesfonde. For eksempel TDC, DONG, (P&T, By & Havn, DSB) og lignende. For så er der allerede åbnet op for, at vores grundvand, drikkevandet også bliver opkøbt.

Jeg synes at man skulle have spurgt Aaen om, hvad det er som har ødelagt boligens ukrænkelighed (er det omkring 100 forhold, som politiet råder over, der gør, at denne grundlovsrettighed godt må overtrædes?). Mens ejendomsretten forbliver, ned til et tyggegummi, hellig!

Hellere det end beskrivelsen af hans nystrøgede skjorte. Men det sidste har nok gjort det største indtryk på den unge mand.

" "Oktober eller novemberrevolution?"... "fortidens spøgelser"... "strategisk udmelding, der skal berolige (?) regeringen og de nye vælgere."..."opgøret med må tages på globalt niveau" ....Socialdemokratisme.

Frank Aaen viser i dagens interview, at han er fuldt på højde med situtionens alvor. Som Lenin sagde: “Kapitalisterne vil sælge os det reb, vi vil hænge dem med”.

For helt at indse den rette sammenhæng i dette vigtige spørgsmål bør man lytte til Tage Baumann:

'Kampen om råstofferne'
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2010/09/06/112503.htm

og

'Manglen på olie ændre statens vilkår'
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2010/09/07/163524.htm

Eller blot læse nedenstående rapport fra det 'Det tyske forsvars Center for Transformation':

'Peak Oil Sicherheitspolitische Implikationen knapper Ressourcen'
http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/9665D7F1-9FE8-4E52-B738-FE024C2C6384/21960...

Men der er jo ingen der garanterer at udviklingen vil falde til den side Frank Aaen peger på, der er som bekendt andre der bejler til en stærk nationalstat.

Fremtiden er under alle omstændigheder "kontrol", - senest år 2050. Selv om udviklingen ikke rammer os her på debatten, så har vi et ansvar for, at det samfund - vi med vore overforbrug har tvunget kommende generationer ind i - bliver humant. - Gennemsku propaganden og tag stilling.

@ Bill Atkins m. fl.

"Gennemsku propaganden og tag stilling."

Vi er ikke enige om alt, men jeg vil gerne gøre honnør for den der!

Godt Nytår til alle!

"– Hvad er en form for erstatning. Hvis staten nationaliserer Danske Bank, så bliver det vel dyrt?

»Nej, så skal vi have penge. Det er et fallitbo!«"

! ! ! G E N I A L T ! ! !

Frank Aaen når han er bedst.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Fantastisk interview. Her løfter Frank et lille slør for en bestemt fremtid - skulle han og Enhedslisten få magt, som de har agt.

Alene denne passus fik mig til at lette på stolen:

Spørger: »Hvis staten nationaliserer Danske Bank, så bliver det vel dyrt?«
Frank: »Nej, så skal vi have penge. Det er et fallitbo!«

Det er ikke bare populistisk, som man normalt ser det fra den kant. Det er direkte tåbeligt.

Margit Kjeldgaard

til Skjold Christensen:

Ja selvom FDB og Coop startede flot ved at forsyne arbejderne med dagligvarer uden om godsejernes distributionssystem og storkapitalens supermarkeder, så har de ikke kunnet ændre på det nationale (og globale kapitalistiske system) og bundlinien skal stadig give overskud i den enkelte butik. De benytter sig af de samme beskidte tricks til at lokke forbrugerne til at købe mere end godt er via reklamer, productplacement, osv. Og deres lønpolitik adskiller sig heller ikke fra de andre (Netto, Lidl, osv.). Men der er dog stadig et medlemsdemokrati, etiske principper til diskussion og Samvirke med lødig information.

Nye virksomheder opstår når gamle korrumpere. F.eks. andelsforeningen Landbrugslauget http://www.landbrugslauget.dk/Forside/index.php , som ejer et landbrug og distribuerer direkte til kunderne uden butik (ligesom det privatejede Årstiderne).

Bemærk også Københavns Fødevarefællesskab http://kbhff.dk/ , som er en ny slags brugs. Her sælges kun til medlemmer, som arbejder 3 timer om måneden, og varerne kommer direkte fra økologisk avlere i nærheden. Det er vitterligt et fællesskab med socialt samvær ved hvert pick-up og fester/arbejdsdage.

De andre virksomheder, vi har nævnt i ”erfaringer fra demokratisk ledede virksomheder” http://politisk-oekonomisk.enhedslisten.dk/erfaringer-fra-demokratisk-le..., er naturligvis ikke udtømmende, men eksempler fra forskellige brancher.
De er små og har ikke den store økonomiske betydning indenfor hver deres branche, nej, men demonstrationseffekten er vigtig og de erfaringer ansatte og ejere får er vigtig.

Revolutionen skal gennemføres af mægtige (empowered) arbejdere, som er forberedte på at drive virksomheder.
Det kan lade sig gøre, at eje og drive en virksomhed på en demokratisk måde i Danmark i dag og vi er nogle, der gerne vil forbedre de juridiske, administrative og økonomiske rammer, for det er noget rod idag.

jan christensen

Hurra for Frank Aaen og Enhedslisten, gid de snart må komme til magten, jeg er så træt af det kapitalistiske system. Jeg glæder mig til at se de nuværende magthavere og kapitalejere miste deres magt og penge. Gud velsigne det socialistiske projekt.

.. og så skal Aaen og ligesindede sidde i toppen og dømme, om man udbytter nogen med sin profit eller om man kan accepteres?

Disse tanker er så langt fra virkeligheden at man må knibe sig i armen. Hvordan kan nogen i ramme alvor mene disse ting?

Når man så er blevet træt af at ryste på hovedet, kan man bare stille ét enkelt spørgsmål: hvor fungerer disse tanker i praksis? I hvilket land har man positive erfaringer med sådanne ting?

Nej vel?

Margit Kjeldgaard

til Jesper Friman:

Nej, Arla og Danish Crown er ikke kønne i dag, men de var engang gode andelsselskaber skabt af småbønder. Vi kan ikke gardere os mod dumheder i fremtiden, ligeså lidt som vi kan og bør fastlægge en socialisme en gang for alle. Fremtidens mennesker vil forme deres tilværelse oven på det, vi efterlader. Vi skal bare sørge for ikke at leve på forskud og på bekostning af andre – jf. det økologiske fodaftryk, men det er en anden sag.

Enig, vi har ikke kontrol over pensionskassemidlerne – heller ikke den del, som er udskudt skat – ca. 1.200 mia. kr. Desuden er der grænser for hvad pensionskasserne må investere i og hvor meget. Jeg tvivler desværre på at pensionskasserne kan blive til rigtig demokratiske fora, hvor medlemmerne i fællesskab bestemmer hvilke gode demokratiske og bæredygtige virksomheder, de vil investere i. Jeg er bange for at vi som pensionsopsparere og boligejere handler ud fra økonomisk egeninteresse, som både er uklædelig og i strid med vores langsigtede og altruiske side. Mao. interessemodsætningen ligger mere inden i hver af os end udenfor. De kollektive strategier viger til fordel for de individuelle strategier, når vi fodres med reklamer og borgerlig politik.

Jesper Frimann Ljungberg

@Claus Wøbbe

"hvor fungerer disse tanker i praksis? I hvilket land har man positive erfaringer med sådanne ting?"

Der er masser af eksempler, masser af statsejede firmaer, hvor vi alle ejer det hele eller det halve+...

Statoil, GazProm, DONG, DSB, Areva, VATTENFALL, Telia.......

Desuden så er mange af de firmaer, som der i dag offshores til, hvor folk arbejder under kummerlige forhold i Asien også... statsejede, eller ejet af folk der sidder i 'partiet' eller på 'anden måde' har fået lov til at drive forretning som de nu gør.

// Jesper

Margit Kjeldgaard

Rasmus Kongshøj:

Markedsøkonomien er vel OK, når der er fuldkommen konkurrence? Altså den neoklassiske model, hvor der qua konkurrence ikke skabes overnormal profit, men kun en profit som aflønner kapitalen/produktionsfaciliteterne. Det er det miljø, som grønthandleren opererer i (principielt i hvert fald), for vi forbrugere kan bevæge os hen til den næste, hvis vi synes den første er for dyr. Grønthandleren er heller ikke kapitalist, når han ingen ansatte har, men bare en lille selvstændig erhvervsdrivende, hvor kun ægtefællen eller andre familiemedlemmer hjælper til. Fred med dem.

Det er når virksomhederne bliver så store at de kan ansætte folk og betale så lav løn at profitten er mere end renter på kapitalapparatet. Danske Bank er alt for stor, den opererer i et oligopol (monopol-lignende tilstand), hvor profitten er meget høj. Derfor skal den reguleres - ikke dereguleres, som vi har været vidne til de sidste 10-20 år. Eller den skal nationaliseres eller udkonkurreres af andre bæredygtige banker, hvilket en del kunder vist er i gang med.

Margit Kjeldgaard

Nej Claus Wøbbe. Frank Aaen bliver udroteret ved næste valg. Der kommer hele tiden nye folk til i toppen af Enhedslisten. Forhåbentligt vil Frank genoptage sit arbejde i Kritiske aktionærer, og grave sig ned i regnskaberne og rejse sager, som de fleste andre småaktionærer ikke har fået øje på og de store aktionærer ikke bryder sig om at få rejst.

@Jesper. Jo, men Aaen går jo langt videre end til at accepterer nogle statsejede firmaer, der jo ikke er tilfældigt etableret, men som alle sidder jo nogle for staten centrale områder (typisk infrastruktur).

Aaen har jo intet imod at nationalisere. Og at tvinge ledelsen af virksomheder over på "arbejderhænder" - hvem pokker det så end er?! Det er umiskendeligt lig pøbelvælde, og sammenligningen med Sovjet er ikke dårlig.

Margit Kjeldgaard

Claus Wøbbe.
Nede i EU blander de sig sgu også i hvem, der skal drive virksomhederne. De vil have at mindst 40 % af bestyrelsesposterne i aktieselskaberne skal besættes med kvinder. Jeg er EU-modstander, så jeg behøver ikke forsvare dette indgreb i den private ejendomsret og jeg citerer gerne Bertol Brecht ”pæne støvler sparker ligesom grimme … derfor vil vi ikke herrer, vi vil ingen”.

Dennis Laursen

Der er gode toner i Frank Aaens indlæg.
Som jeg nævnte i en anden debat, så bør staten stå for driften af grundlæggende instanser, der sikrer almenvellets velfærd og behov, f.eks. elselskaber, hospitalsvæsen, vandværker, skoler, uddannelser, sikkerhed, post, forsikring, bankvæsen, vejnet, infrastruktur, børnepasning, ældrepleje, offentlig transport etc.

Problemet i Danmark, er at der ikke eksisterer folkeejede alternativer til de privatejede virksomheder. Der eksisterer ikke folkeejede kooperationer inden for produktion eller detailhandel, der sikrer den almene dansker, danskproducerede produkter af høj kvalitet. Man er til gengæld henvist til underlødige produkter, produceret i Kina, godt nok til billigere priser, men af langt ringere kvalitet, og under forhold, der vil få selv 1800-tallets bomuldsplantageejere i sydstaterne til at mene, at det er at gå over stregen.
Hvis der eksisterede folkejede virksomheder, vil de sidste 10 års outsourcing af 150.000 faglærte og ufaglærte arbejdspladser ikke havde fundet sted i samme omfang.

Wøbbe, hvis situationen af hensyn til folks basale levevilkår kræver statlig indblanding, er det så ikke i orden med statslig indblanding - specielt hvis det sker på demokratisk vis?

@Bill: Men hvilken situation er det dog, du taler om? Det er da ikke danske forhold?! "Folks basale levevilkår" - er dit spørgsmål hypotetisk?

@Bill: Og for at besvare dit spørgsmål (idet jeg går ud fra det er en tænkt situation, du hentyder til): Jo, naturligvis er det da korrekt, at staten griber ind. Der er jo sådan noget som undtagelsessituationer o.lign.

Jesper Frimann Ljungberg

@Margit Kjeldgaard
Nu er (eller rettere var) hele pensions konstruktionen, jo en givtig forretning for staten. 15% i afkast skat og så 40% i flad skat ved udbetaling. Det er en skide god forretning. Desuden er der så også en masse kapital til investere.
Mit problem er at 'indskyderne', som er de fleste af os har 0 magt, over hvor vores penge placeres, hvilken indflydelse de bruges til at yde.
Det er det pengesupermarked der bestemmer.
Der er brug for en konstruktion der giver os magten tilbage.
Jeg tror ikke der er mange der synes det er sjovt , at man måske får et nogenlunde afkast, mens at ens pensions penge bliver brugt til at offshore vores job, eller investeret i firmaer vi finder uetiske.

Der hvor jeg så mener at vi kan gøre noget mere for fællesskabet er at lave en Folkepensions fond, måske genopfinde en arbejdsmarkedsfond. Pengene skal så placeres uden for direkte politisk kontrol (Hjorten har bare at holde sine klamme hænder fra pengene), men have klare etiske og samfundsgavnlige regler for hvordan de må investeres.

Og nej det behøver ikke at være en dårlig forretning at handle etisk, jeg kan kun grine af hele den her kaffe til overpriser misære.
Når man køber fair trade økologisk grønne bønner, der er handlet uden om arbejdsmarkedet, til en pris hvor en kop kvalitets gude kaffe koster det samme som en kop skvat mærke kaffe.

Tja ja....

// jesper

Wøbbe
Som jeg skriver ovenfor 03:19, så er der nogle grænser for vækst der rejser sig i horisonten og ingen aner hvordan den igangværende krise med 120 millioner europæere på fattigdomsgrænsen, vil udvikle sig, så hvis alle skal sikres de basale levevilkår, så må Staten træde til og sørge for en vis forsyningssikkerhed.

Jesper Frimann Ljungberg

@Claus Wøbbe

"stater har ALDRIG været gode til at “træde til og sikre” noget som helst!"

Det er vist ikke helt rigtigt. Der er så mange eksempler, at man det er svært at starte et sted.

// Jesper

Wøbbe
Statens opgave er helt fra oltiden med de første bystater, at sikre basale fælles opgaver, at bymuren og borgerforsvaret er funktionsdygtigt, at der er fyldte kornkamre i tilfælde af misvækst eller belejring, og at der er drikkevand, samt et velfungerende retssystem - det er vel det man kan kalde en minimalstat.

Mht. Vinterpalæet, så skete der større skader og ødelæggelser ved inventar og bygninger da Eisenstein filmede 'Oktober!' end ved selve revolutionen.

@Jesper, Bill
Scenarie 1: oldtiden, verdensomspændende katastrofer. Ja, her spiller staten selvfølgelig en vigtig og stor rolle. Men glem nu det. Det er jo ikke det, Aaen taler om.
Scenarie 2: Danmark år 2013. Det er denne sitaution, Aaen taler om.Her er intet behov for at staten skal gøre noget som helst, den ikke gør i dag - tværtimod, mener de fleste nok.

I dag har vi et relativt (læg nu mærke til dette ord, "relativt") velfungerende samfund, som er baseret på kapitalisme. Aaen vil ændre på nogle mekanismer, som er grundlæggende i dette system, fx ejendomsretten. Han siger, at ejendomsretten fortsat skal eksisteren, men, men, men. Den skal i hvert fald gradbøjes godt og grundigt.

Min påstand er blot, at han vil foretage et voldsomt eksperiment, hvor befolkningen er forsøgskaninerne og politikerne - i hvert fald de frelste på venstrefløjen - er forskerne.

I forvejen er et godt stykke på vej ud ad den ikke-demokratiske vej, f.eks. ved kompromitteringen af retssikkerheden (Skats tiltagende magt, offentlige skattelister osv.). Vi skal tilbage til kerneværdierne.

Jesper Frimann Ljungberg

@Claus Wøbbe.

Jeg tror du misforstod min statsselskabs liste. Min liste, det er jo ikke ligefrem selskaber der nødvendigvis er gavnlige for samfundet.
Det er sådan set lige meget om et Kulkraftværk er offentligt eller privat, det lort det spytter ud i atmosfæren er lige skadeligt af den grund.

En af de største abnormiteter vi ser lige pt. er vestlige multinationale selskaber der samarbejder med 'offentlige' virksomhedder i østens diktaturer, hvor folk arbejder under kummerlige forhold, og hvor du har få 'offentlige folk', der sidder og skummer fløden.

Mht. ejendomsretten og det at beskytte borgerne mod staten. Så er jeg enig, men jeg mener, at her skal vi i høj grad takke de borgerlige for terror love, rocker love, lømmel pakker, lognings bekendtgørelser og andre love der får en offentlig jernnæve til at lukke sig om borgerne.
Jeg mener at det største problem vi har på den front er ikke et venstre kontra højre i folketings salen, men et folket mod politikerne og embedsværket.
En herskende klasse der i alliance med nogle få i erhvervslivets elite, tager røven på 80%+ af os borgere.

// Jesper

Dennis Baggers

"Problemet i Danmark, er at der ikke eksisterer folkeejede alternativer til de privatejede virksomheder. Der eksisterer ikke folkeejede kooperationer inden for produktion eller detailhandel, der sikrer den almene dansker, danskproducerede produkter af høj kvalitet."

Er det et mål i sig selv?

--

"Man er til gengæld henvist til underlødige produkter, produceret i Kina, godt nok til billigere priser, men af langt ringere kvalitet, og under forhold, der vil få selv 1800-tallets bomuldsplantageejere i sydstaterne til at mene, at det er at gå over stregen."

Jeg har nu erfaring med masser af produkter fra Kina der er af særdeles høj kvalitet, og med hensyn til forholdene i Kina så er det vel netop deres økonomiske udvikling der skal være løftestang for bedre forhold - præcis som det var i f.eks. Japan og Sydkorea.

--

"Hvis der eksisterede folkejede virksomheder, vil de sidste 10 års outsourcing af 150.000 faglærte og ufaglærte arbejdspladser ikke havde fundet sted i samme omfang."

Hvilke virksomheder ville konkret have overlevet og på hvilken baggrund?

Margit Kjeldgaard

Claus Wøbbe:
Helt ærligt så ved jeg ikke hvad Frank Aaen mener eller hvad flertallet af medlemmer mener. Jeg tror Frank, som den rutinerede politiker han er, træder vande. Han ønsker hverken at ophidse medlemmerne med noget vattet noget, eller ophidse vælgerne med noget revolutionsromantik, når der ikke er en aktuel grund til det.

Ordet ”nationalisering” betyder vel en bevægelse henimod statsejerskab. Hvordan processen foregår, siger ordet ikke noget om. Når Vejdirektoratet køber og erstatter grundejere for inddragelse af jord til motorveje er det nationalisering og det begrundes med at almenvellet er vigtigere end den private ejendomsret. Tilsvarende kunne man forestille sig et folketingsflertal nationaliserede forsyningsvirksomheder (mod erstatning). Frank nævner TDC, som en af de mest tåbeligt privatiseringer, og en del partier har vel også indset at privatisering af el-sektoren ikke har været nogen succes. Nu går bestræbelserne blot ud på at skabe redskaber, så de vakse forbrugere kan finde de laveste priser (de dumme og dovne vil fortsat blive opkrævet overpriser i forhold til virksomhederne).

Man kan også forestille sig etablering af nye demokratisk ejede og styrede forsyningsvirksomheder, f.eks. et super-bæredygtigt elselskab, der udkonkurrerede de andre. Vi forbrugere er jo den ene side af vareudvekslingen og hvis vi støtter demokratisk styrede virksomheder, så vil de konventionelle bukke under eller tilpasse sig. Det er vel også en form for revolution, når hele erhvervslivet overgår til kollektive ejerformer, selvom det foregår indenfor lovens rammer.

Der er helt klart medlemmer af Enhedslisten med den gamle klassiske forestilling om at fagbevægelsen vil vokse sig stor og revolutionær og støtte arbejderne på den enkelte arbejdsplads i at overtage direktionslokalerne og beslaglægge kapital og produktionsfaciliteter (bemægtige sig de værdier arbejderne selv har skabt). Men hvor mange de er, ved jeg ikke. De fleste medlemmer – inklusiv tilsyneladende Frank Aaen – er i dag mest optaget af (tidligere) socialdemokratiske politik-områder som forsvar for de udsatte borgere, støtte op om fagbevægelsens kamp mod social dumping, defensive kampe mod nedskæringer i kommunerne af velfærdsydelser, osv.

Komme årsmødet i april, komme måske mere klarhed om langsigtet strategi.

@Wøbbe, når jeg tager udgangspunkt i Statstankens fødsel - bystaten - så er det fordi at bystatens oprindelige opgaver jo stadig er statens kerneydelse, og al statsvirksomhed er opbygget omkring disse kerneværdier.

At du ikke holder disse basale statsopgaver præcent gør at du fejler, når du analyserer dig frem til, at Aaen vil ændre på nogle mekanismer, som er grundlæggende i kapitalismen. Nej Nej, Enhedslisten har en plan. Denne plan er nødvendig fordi, det du kalder et relativt (læg nu mærke til dette ord, “relativt”) velfungerende samfund, som er baseret på kapitalisme ikke længere fungerer, men strider mod statens grundlæggende kerneværdier.

Staten kan ikke længere planlægge vores samfund efter kapitalismens kortsigtede profithensyn, fordi udviklingen gør at der må tages nogle langsigtede forholdsregler (ligesom i bystaten: bymur, kornkammer osv.) som kapitalismen og markedet slet slet ikke er egnet til endsige fokuseret på.

Hvis markedet og kapitalismen får lov at forsætte som hidtil, så vil staten risikere, at stå med en arbejdsløshedskø på måske 300.000 mennesker, som vi er nød til at optage lån på det internationale lånemarked for, at understøtte økonomisk. Lån som vi i fremtiden ikke skal regne med at kunne betale gennem vækstforøgelse i BNP.

Måske skulle du sætte dig ind i de institutioner som Staten etablerede efter krigen: Valutacentralen og Direktoratet for Vareforsyning - forståelse af deres funktion giver et godt billede af fremtiden.

Margit Kjeldgaard

"Frank nævner TDC, som en af de mest tåbeligt privatiseringer, og en del partier har vel også indset at privatisering af el-sektoren ikke har været nogen succes."

Er der nogen der tror at TDC som stats-monopol ville have faciliteret den konkurrence der bl.a. har givet os fiber-hastigheder på store dele af nettet og det udvalg og den hårde priskonkurrence der har præget mobil-markedet?

Seriøst?

Bill Atkins

"Måske skulle du sætte dig ind i de institutioner som Staten etablerede efter krigen: Valutacentralen og Direktoratet for Vareforsyning - forståelse af deres funktion giver et godt billede af fremtiden."

Bureaukrati og sortbørs altså.

Præcis som de korresponderende institutioner i Østeuropa facilitierede helt frem til systemkollapset i '89...

Soren Andersen

Den med TDC var sgu sjov! Specielt for os der kan huske de gode gamle dage hvor man kunne få en 1mb ADSL forbindelse fra Tele DK for 900 kr om mdr. mens svenskerne og tyskerne kunne for det 10 dobbelte for 25% af prisen

@Margit
Ja, du har sikkert helt ret i, at Aaen træder lidt vande - han er indiskutabelt en dreven politiker.
Jeg bliver bare nervøs, når I i Enhedslisten taler om at gå på kompromis med de grundlæggende frihedsrettigheder. Ejendomsretten er fundamental (i mit hoved), nogle fra Ø har talt om at begrænse "den borgerlige presse" osv.

Det er dog rigtigt som Frimann siger at de borgerlige bærer et stort ansvar for tilsvarende "overgreb" som fx knivlov, rockerlov mv.

Nu taler du om fx et "super-bæredygtigt elselskab, der skal udkonkurrere de andre". Hvorfor tror du, noget sådan kan eksistere? Staten er ikke i stand til at drive en virksomhed på markedslignende vilkår med noget, der nærmer sig andres effektivitet. Tag fx SAS. De statsfastsatte rammer, dette selskab drives under, er jo hat og briller.

Det bedst fungerende er og bliver gennemsigtige markeder, der fungerer indenfor en vis lovmæssig ramme. Af samme årsag tror jeg også at frihandel fungerer meget bedre end ulandsbistand som et middel til at hjælpe 3.verdenslande ud af fattigdom.

@Wøbbe mit indlæg 14:18 er baseret på den forestående Oliekrise og den eksisterende Arbejdsløshedskrise. Hertil kommer Miljøkrisen som Jørgen Steen Nielsen har følgende kommentar til i bogen 'Den store omstilling' :

"Det ser vitterlig ud, som om vi ikke kan opretholde den hidtidige vækst og den aktuelle høje levefod uden vedvarende låntagning. Vi håber så tilsyneladende, at låntagningen på mirakuløs vis vil blive ved at føre til en værdiskabelse, der overstiger lån med renter. I den miljømæssige kontekst er det legitimerende ræsonnement, at vi må have mere økonomisk vækst for at få råd til at udvikle den teknologi og foretage de oprydningsøvelser, der kan fjerne skaderne på miljøet af selv samme vækst. Som i finansøkonomien ligner det et pyramidespil, hvor indsatserne stiger, men hvor drømmen om langsigtet gevinst reelt er en illusion."

Jeg ved ikke hvad der er mest skræmmende, Frank Aaens usammenhængende fantasier om benhård socialisme, og konfiskation at private virksomheder med tvang, magt og vold ( jo, det bliver med vold, for det bliver ikke frivilligt) - eller det faktum at der tilsyneladende stadig findes masser af mennesker der seriøst mener at disse totalitære fantasier er en god idé. Jeg ved slet ikke hvor man skal starte, men her er blot et par spørgsmål: Hvis medarbejderne skal have del i overskuddet, så skal de vel også betale deres del af underskuddet i dårlige år, eller ved konkurs? For hver Lars Larsen er der 100 andre iværksættere der har satset alt hvad de ejer og må gå fra hus og hjem hvis det ikke går. Vil "arbejderne" så dække hans underskud af egen lomme?
Derudover; hvis virksomheder uden profit og med medarbejderdemokrati var så fantastisk, så værgso' at kom i gang med at stifte dem, de vil jo kunne udkonkurere kaptalistiske virksomheder på ingen tid, så hvad venter I på? Det er fordelen ved at leve i et kapitalistik samfund med en stærk ejendomsret - det er den eneste saamfundsform der giver plads til andre ideologier og innovation. I et socialistisk samfund med statsejede virksomheder er man prisgivet den eneste ene arbejdsgiver, og I dette tilfælde F.Aaens centralkommite, der tilsyneladende arbirtrært skal sidde og udvælge gode og onde virksomheder. Og her kommer vi så slet ikke ind på, at hele teorien om udbytning forlængst er afvist som det rene sludder, hvilket selv et 5-årigt barn burde kunne indse.

Wøbbe du bevæger dig i en forlængst forladt fortid, kaldet "Det frie initiativs"-epoke...

Det var skide skægt da det kunne lade sig gøre, men nu skal der andre midler til.

Rasmus Kongshøj

Der findes i øvrigt gode eksempler på kooperative virksomheder, men man skal kigge ud over Danmarks grænser.

Det spanske Mondragon-kooperativ er Spaniens syvendestørste virksomhed målt på omsætning, og er aktive inden for undervisning, detailhandel og industri - blandt andet fremstiller de hvidevarer af mærket Brandt.

I en Mondragon-virksomhed tjener de højest lønnede mellem tre og ni gange så meget som de lavest lønnede. Hvor stor lønforskellen skal være i de enkelte virksomheder afgøres demokratisk af ejer-arbejderne.

http://en.wikipedia.org/wiki/Mondrag%C3%B3n_Cooperative_Corporation

Miljøkrise, oliekrise, beskæftigelseskrise, fattigdomskrise, fødevarekrise - Hu hej hvor det spiller for privatkapitalismen.

Krogh, du peger på et meget alvorligt problem, - korruption - som et kommende systemskifte må gøre stenhårdt op med.

Bill

"Miljøkrise, oliekrise, beskæftigelseskrise, fattigdomskrise, fødevarekrise - Hu hej hvor det spiller for privatkapitalismen."

Intet af dette er som bekendt unikt for privatkapitalismen. Som bekendt - og tit debatteret her i trådene - opstod de værste sultkatastrofer i planøkonomiske samfund, og der skulle en operativ betonkommunisme til at slå Aralsøen ihjel.

--

"Krogh, du peger på et meget alvorligt problem, - korruption - som et kommende systemskifte må gøre stenhårdt op med."

Hvordan? Vil du straffe dig ud af det, som man - uden held - prøvede i den gamle østblok i hele dens levetid?

Realiterne er at hvis man ikke har en officiel markedsøkonomi, så sørger det sorte marked for at man får en uofficiel. Blot med en gigantisk dyne af sortbørs og korruption.

Sider