Interview
Læsetid: 6 min.

'Det bliver ikke samme måde som stormen på Vinterpaladset'

Når det drejer sig om grundlovens ord om boligen – og ikke mindst –ejendomsrettens ukrænkelighed, så har Enhedslisten og partiets finansordfører, Frank Aaen, et noget uafklaret forhold. Men Frank Aaen forsikrer, at det ikke bliver ligesom oktoberrevolutionen!
Ifølge Frank Aaen er ejendomsretten ikke ukrænkelig. Tingene kan blive så misrøgtet, at staten er nødt til at gribe ind, mener han.

Ifølge Frank Aaen er ejendomsretten ikke ukrænkelig. Tingene kan blive så misrøgtet, at staten er nødt til at gribe ind, mener han.

Tine Sletting

Indland
5. januar 2013

Når du møder Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, på kontoret på Christiansborg er ligheden med Vladimir Iljitj Lenin langtfra slående. Den 61-årige tidligere redaktør for Land og Folk erkender, at han trænger til at blive klippet og foretrækker, selv en frysende vinterdag, en stramtsiddende, sort langærmet t-shirt – da han ikke skal i fjernsynet.

Alligevel har Frank Aaen og Liste Ø en revolutionær arv, som ingen rigtig ved, hvad de skal stille op med. I forbindelse med folketingsvalget kom nogen nemlig for skade at læse Enhedslistens principprogram fra 2003. Og læsningen var, nåh ja, revolutionerende med kravet om, at det er »nødvendigt at gennemføre en revolution – i betydningen et gennemgribende systemskifte, hvor en mobiliseret og velorganiseret arbejderklasse og dens allierede fratager den herskende klasse de enorme magtmidler, den reelt bestyrer i dag«.

Selv om Enhedslisten altså, på papiret, stadig forestiller sig, at »den private ejendoms- og råderet til produktionsmidlerne er ophævet og erstattet af forskellige former for kollektive ejerformer,« så er det ikke sådan, Frank Aaen formulerer sig, når han bliver spurgt om værdien af grundlovens ord om boligen og ejendomsrettens ukrænkelighed.

»Det er vigtigt, at man kan sige, at her bor jeg, og der skal være en god grund til, at myndighederne går ind. Så er der en diskussion om, hvad som så udgør en god grund – senest om Skat må gå ind i folks haver, hvis de har sorte håndværkere gående rundt, og spørge om de betaler skat. Og det mener vi ligger inde for, hvad man godt må. Men det er er af de steder, hvor vi lige måtte overveje det ene hensyn overfor det andet«.

– Men disse frihedsrettigheder er vel hjørnestenene i et kapitalistisk samfund?

»Jeg har det sådan, at ejendomsretten er ukrænkelig. Man kan ikke bare stjæle ting – hverken fra små eller store folk. Staten kan ikke bare nationalisere en virksomhed uden at give erstatning. Men tingene kan blive misrøgtet så meget, at staten er nødt til at regulere det. Og hvis staten griber ind, så er den nødt til at betale en form for erstatning«.

– Hvad er en form for erstatning. Hvis staten nationaliserer Danske Bank, så bliver det vel dyrt?

»Nej, så skal vi have penge. Det er et fallitbo!«

– Men er der virksomheder, som staten bør nationalisere?

»Jeg mener da, at en af de dummeste privatiseringer var af TDC ...«

– Bør staten så nationalisere TDC?

»Nej, staten skal opbygge et alternativ til TDC og levere gratis internet og telefon til alle danskere. Det vil være både socialt og økonomisk fornuftigt – i stedet for at vi skal være afhængig af det ene eller andet eller tredje selskab. Folk skal ikke betale mere end selve driften af selskabet. Min holdning er mere, at man skal omgå spørgsmålet om nationaliseringer, så fællesskabet stiller faciliteterne til rådighed – men selvfølgelig imod at driften dækkes ind på den ene eller anden måde. Sådan sparer vi udbyttet til aktionærerne. Det er essensen i socialismen, at vi sparer profitten«.

– Men profitten kan vi vel på den måde spare overalt – også hos den lille grønthandler ude på Østerbrogade?

»Nej, grønthandleren må gerne eksistere. Og han må gerne få et overskud. Han må bare ikke score en profit ved at udbytte andre«.

– Hvis staten opretter en grønthandlerforretning, så vil borgerne vel stadig kunne få varerne billigere, fordi der ikke skal scores nogen profit?

»Jeg kan ikke se, at staten behøver drive grøntsagshandel. Det ligger i hvert fald ikke lige i min opfattelse som noget, der er vigtigt. Det skal på ingen måde være forbudt at drive private virksomheder – så længe man ikke udbytter andre«.

– Hvordan udbytter man så andre?

»I samme øjeblik én virksomhed bliver kæmpestor, så kan man være sikker på, at der sker en udbytning. Så vil ejeren nemlig score en masse penge på andres indsats. Dyne-Larsen har jo ikke lavet dynerne selv. Den trafik vilvi gerne begrænse«

– Hvordan skal det ske?

»For eksempel skal en virksomhed over en vis størrelse have et demokrati og udbyttedeling. Det vil være to effektive måder til at sikre, at én mand ikke bare løber med kassen«.

– Hvad ligger der i ordet demokrati?

»Det er ledelsen af virksomheden. Den skal ikke bare være diktatorisk. Sådan er det jo i dag. Og kommer der et kæmpe overskud, skal det deles med hele samfundet – via skatten – mens den anden del tilfalder dem, som arbejder på virksomheden«.

– Hvordan skal dette demokrati bygges op på den enkelte arbejdsplads. Taler vi om arbejderråd?

»Det kan være, at vi skal kalde det noget andet nu om dage end arbejderråd! Men det skal være demokrati på alle niveauer. Og på et eller andet niveau bliver det selvfølgelig et repræsentativt demokrati, hvor medarbejderne vælger nogle folk, som går ind i ledelsen og har indflydelse på lige fod med ejeren«.

– Skal staten så gå ind og købe aktiemajoriteten i selskaberne for at sikre denne indflydelse, hvis ejendomsretten altså stadig skal respekteres?

»Der kan være en mangfoldighed. I dag har vi allerede lovgivning om, at de ansatte har ret til at vælge folk til en bestyrelse«.

– Men de får jo ikke flertal i bestyrelsen?

»Men det kan man bare vedtage... altså, det kunne man godt. Så må Dyne-Larsen jo finde ud af, om han stadig vil være i virksomheden. Eller om han vil afhænde den – og så må staten vel købe den. Men det er meget detaljeret!«

– Jo, men det er vel fint at snakke om demokrati på arbejdspladsen, men hvad betyder det i praksis, hvis udgangspunktet er, at man samtidig respekterer ejendomsretten? Hvis medarbejderne skal bestemme, så skal de vel have 51 procent af aktierne?

»Så kan det godt være, at man skal sige, at hvis du er så meget imod demokrati, så får du lov til at sælge aktierne til staten. Jeg mener ikke, at vi skal nationalisere virksomheder. De skal demokratiseres, så de ansatte får ordentlig indflydelse. Hvis udbyttet deles, så vil ejendomsretten såmænd nok også fordele sig med tiden. Men det med at demokratisere eksisterende virksomheder er af mindre betydning end at opbygge fællesejede virksomheder af forskellige typer.Det er hovedstrategien«.

– Er det ikke en nationalisering ad bagdøren, da disse fællesejede virksomheder vil udkonkurrere de private, når de ikke skal give overskud?

»Næ, så må virksomhederne sørge for at acceptere et overskud, som kun svarer til deres egen indsats. Min vision er, at alle arbejderpladser er demokratisk ejet. Og hvordan vi kommer dertil, vil vise sig i en mangfoldighed – men det bliver ikke på samme måde som stormen på Vinterpaladset!«

Interviewet er slut, og Frank Aaen pakker en nystrøget lyseblå skjorte ud. Han skal senere filmes til TV 2’s program ’Presselogen’, hvor emnet denne gang er, om medierne ikke har brugt lidt for meget tid på daværende kulturminister Uffe Elbæks (R) problemer i forhold til den tid, der blev brugt på bankpakkerne (Frank Aaen synes det).

Treenigheden – Enhedslistens presseafdeling, politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen og hustruen Bibi – krævede for et år siden, at Frank Aaen i hvert fald iførte sig en skjorte, og helst nystrøget, når han skulle i fjernsynet.

»Nu kom vi jo vidt omkring. Jeg håber, at der er noget du kan bruge,« siger Frank Aaen og knapper skjorten.

»Ja da. Overskriften kommer til at hedde: Det bliver ikke samme måde som stormen på Vinterpaladset«!

»Tror du, at der er nogen, som stadig husker det?«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Søren Kramer, at få lejlighed til at realisere en idé bør da ved Gud ikke være forbundet med risiko. Er den god nok, skal fællesskabet sandelig da nok bakke op - især hvis det kan produceres af robotter.

Steffen Gliese

Som Søren Kramer fremstiller det, er det vitalt for arbejdsgiveren, at de ansatte er ligeglade med, hvad de bruger deres arbejdstid og -kræfter på.

Erik Hamre, Hvis der hverken er stor egenrisiko eller profitforventning, så er man heller ikke så bange for at ideen bliver hugget, og man er mere villig til at ingå i et samarbejde med etablerede virksomheder i branchen. Og jeg tror stadig man kan motiverer folk til at yde en kvalitativ indsats mod at tilbyde goder i form af stor indflydelse på eget arbejde, lidt ekstra ferie, en smuk bolig - især hvis tilværelsens basale behov er sikret af staten.

Holger Madsen

Bill, Jeg snakker ikke så meget om at ophæve den private ejendomsret, - men mere om at udvide den, til fælles ejendomsret.

Jesper Frimann Ljungberg

@Holger Madsen.

Jeg har intet.. så absolut intet mod Svandholm modellen, folk kan gør som de vil. I Svandholm's tilfælde så med en masse velsmagende økologiske fødevarer, som 'biprodukt', som vi andre så kan nyde godt af.

Jeg læste og forstod dit indlæg, som noget man skulle gøre generelt.

Men det er folks egen sag, om det er den måde man ønsker at leve på.

Men f.eks. er det ikke for mig, også selv om jeg er en Økofin (Jeg ligner faktisk også lidt Hugh fra river cottage), der selv laver kryderier, 6 slags æbler, 2 slags pærer, druer, 2 slags blommer, 3 slags humle, grønsager, stikkelsbær, kartofler, jordskokker, hindbær, hyldebær, ribs, kastajner, mirabeller m.m. i haven, alt sammen økologisk uden brug af sprøjtemidler.
Og hvor meget af det forædles til alt lige fra Øl og vin til marmelade.

// Jesper

Overtagelse med henblik på overgang til fælles ejendomsret kræver jo erstatning - jeg er personligt tilfreds hvis vi kan forhindre uhensigtsmæssige dispositioner med jord og kapital.

Allan Frederiksen

Altså, Kina er et kommunistisk helvede, der kun fungerer fordi vestens kapitalisme holder hånden under den?

Og så er de skurkene?

Søren Kramer

@Peter,
Og staten er det perfekte fælleskab, kuvøse, for de nye ideer?

Jeg ved ikke om produktion ikke kræver arbejdspladser hvis der skal bruges robotter. Det svarer vel til at jernbanen tog arbejdspladser fordi alt ikke skulle fragtes på hesteryg. En monteret og indkørt robot med griber, af den slags der vises på tv, koster gerne en lille million, og det meste heri er arbejdstimer.

Gert Villadsen

Du milde,hvor er det gamle Sovjetelsker naiv og opportunistisk. Et er, at den gode Aaen ikke ved ret meget om Den Danske Banks økonomi, men kunne han så ikke anstændigvis nøjes med at udtale sig om det, som han aner blot lidt om !?....... måske der så ikke var stof nok til et endog kort interview :o)

Allan Frederiksen

Behøver virksomhedskulturen (struktur, eller hvad det hedder. Den interne drift) være demokratisk?

Kan vi ikke adskille fællesejede, og fællesdrevne virksomheder?

Hvorfor tillader vi ikke staten, at oprette en virksomhed? Der er iflg. linket fra til EL fra kun muligt i ganske begrænset omfang. Hvorfor kan vi ikke skyde et par milliarder i f.eks. en statsbank, til dem uden gæld? Det må da være rentabelt med en eller anden form for løsning?

De liberale siger at det offentlige altid er dyrere. Så er det vel ikke konkurrenceforvridende?

Jeg forstår det ikke. Gerne (gode) argumenter, tak :)

Holger Madsen

@ Jesper Frimann

Det er rigtig, det skal være folks egen sag. For mig er det bare ærgeligt, at så mange ikke kan se de store muligheder for et rigt liv, som en satsning på et stort fællesskab kan give.
Vi troede dengang, at vi bare var de første, der så mulighederne i de mange "tomme" godser.

Steffen Gliese

Du må undskylde, Erik Hamre, men en så oldnordisk indstilling til produktion virker komplet idiotisk.

Peter Nielsen

Jesper Frimann: "En af de største abnormiteter vi ser lige pt. er vestlige multinationale selskaber der samarbejder med ‘offentlige’ virksomhedder i østens diktaturer, hvor folk arbejder under kummerlige forhold..."

Hvad er det for kummerlige forhold?

Jeg tror, du lever i fortiden, Jesper.

Jesper Frimann Ljungberg

@Holger Madsen.
Oh, jo meget enig. Jeg har før været med til at foreslå at man fra statens side simpelt hen brugte/købte nogle af de her tomme godser til netop fællesskaber.
For at 'gi' dem væk til grupper af folk der i dag er på forskellige offentlige ydelser.
Det ville efter min mening være billigere, mere værdigt ..........etc etc.

Men igen, det er noget folk må selv om.

// jesper

Peter Nielsen

For ikke at nævne "østens diktaturer" - hvad er det for diktaturer - Kina? Ja, Kina er et halv-diktatur og temmelig korrupt. Men er Vesten bedre? Nej. Måske værre, særligt befolkningens naivitet om demokrati, osv. taget i betragtning. I øvrigt er det lidt risikabelt at nævne diktaturer i flertal - Thailand, Vietnam, Laos, Cambodia, Indonesien, Malaysia, osv., osv. er da ikke diktaturer.

Det ville være mere korrekt at tale om "Vestens diktaturer" end "østens diktaturer", Jesper. Hvor der er tilstrækkeligt mange ressourcer, er diktatur svært at opretholde.

Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Nielsen

Øh, hvor har du været de sidste par år ? Lad os bare tage det mest beskrevne eksempel:

http://en.wikipedia.org/wiki/Foxconn_suicides

Hvor mange links vil du ha ?

// jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Nielsen.

Fordelen her i vesten er at vi kan have den her snak, rimeligt frit.
En ting er formelt at være et diktatur... noget andet er defakto.
Lande som Burma, Fiji, Nord Korea, Pakistan og Thailand er/har alle været militær diktaturer (wikipedia defintion) her inden for de sidste 5 år.

Men du mener måske at overgangen fra Militær diktatur til fuld funktions dygtig demokrati er noget der sker sådan... inden for måneder ?

Yeeeeahhh... right.

// jesper

Peter Nielsen

Thomas Krogh: "Du joker vel? Har du nogen anelse om hvor grelt den slags kan være? Jeg fulgte kollapsene i hhv DDR og Polen ret tæt, bl.a. gennem venner i landene og hvis du tror vi har det skidt her, så har du altså ingen idé - ingen idé overhovedet - om hvordan et falleret samfund ser ud."

Sådan ser fallerede lande ud på gammeldags manér. Der er mange måder at være falleret på. Desuden så vi jo, hvor hurtigt velstand kan ændre sig til ren armod - med Grækenland, Portugal, Spanien, Irland, USA, osv.

Danmark har måske lidt længere snor end Sydeuropa, men hvis ikke politikerne finder en løsning på den nuværende systemkrise, hvad skulle så afholde Danmark fra at falde fuldstændig sammen? Kan du venligst fortælle mig det? Er det helt gået din næse forbi, hvor meget ringere vore leveforhold er blevet over de sidste 30 år? Vi producerer mere og mere, men får mindre og mindre. Denne forringelse af vores levestandard kan bare ikke blive ved. Hvis den gør det ret meget længere, kommer revolutionen eller noget lignende. Hvad skulle forhindre noget sådan?

Peter Nielsen

Jesper Frimann siger:
@Peter Nielsen

Øh, hvor har du været de sidste par år

Kære Jesper: jeg har boet i Asien. Det er nok derfor, jeg kender de almindelige leveforhold, dér.

:)

Peter Nielsen

Frimann: "Lande som Burma, Fiji, Nord Korea, Pakistan og Thailand er/har alle været militær diktaturer (wikipedia defintion) her inden for de sidste 5 år."

Thailand et diktatur? WHAT?????? Omg! Ja, jeg kunne virkelig mærke dette forfærdelige diktatur ånde mig i nakken i de år, jeg arbejdede der. Var der et militærditatur i slutningen af 00'erne? Det er faktisk forbigået min opmærksomhed, må jeg medgive. Hvor i Thailand kunne man stifte bekendskab med dette forfærdelige, gruopvækkende, undertrykkende diktatur? JESUS CHRIST!!

Wikipedias definition my arse!

Rejs nu for fanden selv hen til disse forfærdelige, gruopvækkende diktaturer, og se hvad det er for noget. I aner ikke, hvad I taler om. I lever i fortiden. Danskerne aner ikke, hvad der foregår uden for landets grænser...

Vesten er det nye diktatur. Så fat det dog.

Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Nielsen.

Jeg har godt nok rejst meget, men Asien er lidt en hvid plet for mig.
Men måske skulle du sætte dig ned og læse lidt HumanRightWatch rapporter.

At vi så vesten så selv har ondt i demokratiet, er så en anden sag.
At man så både i det private erhvervsliv og i det offentlige har opbygget et administrativt monster, der betyder, at lige meget hvor meget vi slider på 'gulvet' så går det bare til at fodre monsteret, hjælper jo heller ikke.

// Jesper

Dennis Baggers

"Af al beskedenhed, men din kapitalismeromantik er altså også efterhånden en anakronisme.
Hvor mange finanskriser skal der til, før I ser realiteterne i øjnene? Hvor høj en arbejdsløshedsprocent?"

Før vi skifter vores system - som stadigt er eet af de mest velfungerende og mindst korrupte på kloden - ud med nogle planøkonomiske eksperimenter, der aldrig er lykkedes noget sted?

--

"For slet ikke at tale om de menneskelige og miljømæssige konsekvenser, den neoliberale politik har.
Den kosmopolitiske kapitalisme, du taler for, er på alle tænkelige måder farligt for mennesker over hele verdenen. Ikke nok med at udsulte og udbytte mennesker i den 3. verden, så smadrer og ødelægger den også lokale kulturer, for at indføre USA’sk forbrugeristisk mentalitet, så folk laller rundt som identitetsløse får, uden rødder, uden mål, uden ideer - uden personlighed."

Uhm, du har altså et konkret alternativ der pludselig skaber mennesker med "rødder, mål, ideer og personlighed"? Sig frem!

--

"Selvfølgelig skal man ikke holde liv i erhverv eller virksomheder, som ikke fungerer."

Det var da lige det du sagde man skulle!

--

"Men hvad er det lige kapitalisterne gør? Hvor mange milliarder kroner landbrugsstøtte, er det nu EU poster ud, hvert år? For ikke at glemme bankpakkerne, som bare blev postet ned i et bundløst hul, af de åhh så ansvarlige politikere."

Det er vel ca. også den slags vi skal væk fra? Så hvorfor advokerer du pludseligt selv protektionisme?

--

"Din hyldest til det maoistiske regime - i ægte Søren Pind stil - og om hvor meget bedre de er blevet, har jeg heller ikke så meget til overs for.
Maoisterne opfører sig (endnu) værre over for tibetanerne, end zionisterne opfører sig over for palæstinenserne. Maoisternes fremfærd mod tibetanerne kan sammenlignes med nazisternes fremfærd mod jøder."

Jeg tror du misforstår en hel del. Jeg forsvarer intet af det kineserne gør - jeg tror blot ikke eet sekund på at man kan isolere dem til fremskridt. Nordkorea har været isoleret - eller rettere isoleret sig selv - i længere tid end noget andet land. Hvordan synes du det går med dem?

--

"Og så længe I støtter maoisterne, så støtter I også deres nazistiske politik mod tibetanere, og andre minoriteter, både i Kina, og i besatte områder som Tibet og Østtyrkistan.
Og behøver jeg at minde om massakren i 1989 - EFTER Mao Zedong?"

Lad mig høre dit forslag.

Isolationisme, protektionisme og planøkonomi? Og det tror du selv er vejen frem?

Bill,

"Nej og det er jo sket af flere årsager, men en af årsagerne er at Danmarks vigtigste råstof, vores højtuddannede, specialiserings- og omstillingsparate arbejdskraft, har formået at få arbejdsgiverne til at indse fordelene ved et humanistisk velfærdssamfund. "

Og vel sagtens også at arbejdsgiverne har fået arbejdskraften til at erkende at der skal en balance mellem løn, produkivitet og marked til overhovedet at kunne opretholde et velfærdssamfund og høje lønninger?

--

"Jeg tror faktisk at arbejdere og arbejdsgivere ville være istand til at gentage dette samarbejde, inden for både planøkonomi og knaphedsøkonomi - to vilkår som ihvertfald arbejdsgiverne er dybt fortrolige med i deres daglige styring af virksomhederne. Mistænkeliggørelse er gift i den nuværende situation. "

Nu er det jo ikke styring af virksomheder der er det store problem i en planøkonomi, men hele den incitaments- og markedsforvridning der har vist sig at være gift for ethvert land der forsøger sig med planøkonomien.

For en del år siden var der masser af mennesker der var forargede over at vi ikke holdt liv i vores talrige skibsværfter - "vores teknologi og håndværk var jo de dumme asiaters overlegne", "det er kun et spørgsmål og få år, så er der mangel på skibe", "de bliver konkurrencedygtige om få år" og alt det andet ævl der blev lukket ud. Og som jo på bagkant viste sig at være lodret forkert.

Selv Mærsk's dybe lommer viste sig ikke at kunne holde liv i deres eget "lokal-planøkonomiske" eksperiment i Lindø, og når landets måske mest veldrevne koncern ikke kan, hvad skulle så gøre at vi som samfund kunne gøre det?

--

"Et kæmpe problem er at arbejdsgiverne ikke er enige om deres holdninger til forsat globalisering, oliekrise, miljøekrise, beskæftigelsestiltag m.v. derfor lægger de pres på det de kan enes om nemlig indtjeningen: lønnedgang, skattesænkninger og frihandel."

Det er ikke arbejdsgivernes problem, hvis der ikke er en politisk vilje til stede. Det nytter intet at pålægge arbejdsgiverne hele ansvaret for at føre landets politik. Selvfølgelig har arbejdsgivere en social og miljømæssig forpligtelse - ligesom alle andre - men de kan ikke føre landets politik på de områder.

--

"Lad os få sandheden på bordet vi kan godt tåle den - og lad os få en demokratisk debat der kan styrke krisebevudstheden - det må være opfordringen til politikerne."

Gerne, og lad os få nogle konkrete bud på hvad vi kunen gøre omvendt.

Det jeg opponerer imod er at vi kaster os ud i vanvittige planøkonomiske eksperimenter fordi vi gennemlever en finanskrise (som vi ikke engang selv har ret meget ansvar for).

Det vil svare til at amputere begge ben, fordi man har en nedgroet negl.

Peter Nielsen

"Sådan ser fallerede lande ud på gammeldags manér. Der er mange måder at være falleret på. Desuden så vi jo, hvor hurtigt velstand kan ændre sig til ren armod - med Grækenland, Portugal, Spanien, Irland, USA, osv. "

Jovist, men det er stadigt meget langt fra de virkelige basket cases (omend især grækerne er i suppedasen).

Der er ingen grund til at overdrive problemerne i f.eks. Danmark.

En finanskrise der i meget høj grad er affødt af for meget statslig indblanding i økonomien i form af diverse centralbankers Keynesianistiske pengetrykkeri.

@Thomas Krogh:
Jeg tror korruption i større grad hænger sammen med demokratiseringsniveauet i et samfund, snarere end den økonomiske model. Rusland - en af verdens mest korrupte lande - er også baseret på markedsøkonomi.
Jeg tror tværtimod, at hvis økonomien i højere grad kommer på folkets hænder, at det vil hjælpe (yderligere) mod korruption.
Og du kan ikke bilde mig ind, at omfanget af korruption i Danmark er så godt som ikke-eksisterende. Med antallet af lobbyister, interesseorganisationer m.m. - primært fra erhvervslivet - på Christiansborg, og i særdeleshed i EU, så tror jeg simpelthen ikke på, at Danmark er det paradis, hvad angår korruption, som medierne prædiker.

For at mennesket skal blive frie individer med "rødder, mål, ideer og personlighed", kræver det først og fremmest at det enkelte menneske er sit eget ansvar bevidst.
I praksis betyder det også, at den USA'ske kulturimperialisme skal dæmpes. Lad os tage Danmark for eksempel: vi har i århundreder været under (bl.a.) kulturel påvirkning fra Tyskland, fordi landets (tyskanede) kongehus lod det ske. Det samme er tilfældet med nutidens "demokratiske" ledere, som også har underkastet Danmark USA i en grad, at det truer resterne af vores kultur (hvoraf det meste højst strækker sig tilbage til 1700/1800-tallet. Resten er desværre blevet mere eller mindre elimineret, og i hvert fald elimineret fra folkesjælen).

Og nej, jeg taler ikke for, at urentable virksomheder skal have kunstig åndedræt. Hvis en virksomheder tilbyder lødige og brugbare produkter, så må man vel finde det naturligt, at folk ville købe produkterne. Men det kræver jo også, at mærkevarehjernevasken ydermere stoppes. At man f.eks. bruger det 5-dobbelte på et par bukser (hvilket primært er udbredt blandt nypubertære teenagepiger, som "sjovt nok" også er primæroffer for den USA'ske populærkulturs hjernevask), er så dumt, at man sikkert også kunne sælges sand i Sahara.
Og så længe folk tror, at mærkevare er kvalitet, og ikke reelle kvalitetsparametre, som funktionalitet, holdbarhed, komfort etc., ja, så eksisterer der en reel fare for, at lødige virksomheder må lukke igen.

Jeg tror hverken på isolationisme, protektionisme eller (det du kalder) planøkonomi. Jeg tror derimod på, at med et oplyst folk, så vil samfundet fungere, og udvikle sig positivt. Men det vil i bedste fald først ske, når der gøres op med den 4. statsmagt ublue misbrug af sin magt over folket, og dens samarbejde med den destruktive del af højrefløjen. Når 2,5 millioner danskere kan sidde og glo X Factor - du ved, "talent"showet (det er ikke ligefrem en kavalkade af Susan Boyler, der optræder i det show) - så er der sgu noget galt i Danmark!

Thomas Krogh, jeg har sagt det tidligere, men jeg gentager gerne: Danmark og resten af verden - men specielt de naturressourcesvage nationer (se: ‘Peak Oil Sicherheitspolitische Implikationen knapper Ressourcen’ # 03:19, og læs: Den store Omstilling) er tvunget af de ressourcemæssige omstændighederne til at forlade 'Det frie initiativs epoke' - det er forbi!. Danmark kan ikke regne med at forsætte sit høje forbrug, og hvis ikke vi skal efterlade de nederste socialgrupper i elendighed (EU: 120 mio fattige, 2013), så må vi økonomisere gennem importrestriktioner og planøkonomi - gerne i samarbejde med erhvervslivets ledere.

...og hvis du nu siger korruption og undergravende økonomi så er det at jeg nød til at sige 'jernhård justis'.

Alle kan se at fattigdommen er ved at bide sig fast i EU og USA, en tredjedel af befolkningen lever for under 60% af medianindkomsten. Arbejdsløsheden er 20%. Landene er forgældede til langt op over deres BNP. Råstoffer som olie og fosfor er ved at blive mangelvare. BRIK-landene er ved at løfte et par mia. mennesker op på middelklasse niveau og alligevel - alligevel tror alle i EU og USA at kapitalismen vil komme og redde EU og USA ved pludseligt at give os et kærligt puf fremad og vi kan forsætte med planløshed og det frie initiativ...

Måske regner de mest trofaste Wanna Be Rich med at Vestkapitalismen endnu en gang kan lave et stunt, som den gang i 1997 da Vestens krise blev eksporteret til Asien og Asiens tigerøkonomier blev lagt i lænker.

...kapitalismen er blevet international - den har intet modersmål - den har intet fædreland - kapitalismen befinder sig der hvor pengene er, der hvor ressourcerne og forbrugerne er.

Peter B. Jensen

Som jeg læser Aaen, så peger han på en meget aktuel problemstilling. At når virksomheder opnår en vis størrelse, så får de andre roller end blot deres produktion. De bliver centrale led i økonomien, der er for store til at fejle. De kan beskæftige en hel egnsbefolkning, og indgår sågar i vores kulturfortælling som ambassadører eller repræsentanter for nationen.

Det betyder at fejldispositioner i virksomheden har vidtrækkende konsekvenser. Det resulterer ikke blot i en konkurs, pengetab eller manglende varelevering - men breder sig som ringe i vandet i resten af det samfund, der har virksomheden som forudsætning. Den vestlige verdens problem i en nøddeskal.

Spørgsmålet er så om beslutningerne skal træffes af en lille ejerkreds, hvis fokus går på profit - eller om det skal inddrage de mennesker hvis skæbner er knyttede til virksomheden? I mange tilfælde vil de træffe andre beslutninger fordi deres hensyn og prioriteter varierer.

Det han efterlyser er sådan set bare at vi fører demokratiet ind i forretningsverden. Hvis det er revolutionært skal vi nok overveje om vi egentlig er demokrater.

citat:

Frank Aaen:

»I samme øjeblik én virksomhed bliver kæmpestor, så kan man være sikker på, at der sker en udbytning. Så vil ejeren nemlig score en masse penge på andres indsats. Dyne-Larsen har jo ikke lavet dynerne selv. Den trafik vil vi gerne begrænse«

Jeg er usikker på hvad det er for et modbillede der stilles op her af Frank Aaen fra Enhedslisten. Er det et modbillede som kommer fra middelalderen? eller fra industrialismens barndom i 1700-tallet? Eller mener Frank Aaen virkelig at Dyne-Larsen selv skal lave dynerne? Som Caris Woolers far i serien Uendelige Verden (World Without baseret på Ken Follet's bog) selv laver sit uld og spinder sit uld og sælger det på et marked hver lørdag? eller onsdag? eller når det er markedsdag fire gange om året?

Lars Larsen er en købmand som køber billigt og sælger dyrt; Lars Larsen er som Signore Caroli fra Italien som hvert år kommer til Kingsbridge og køber den bedste uld og klæde fra Wooler-familien - og sælger uld og klæde i Italien - med en pæn fortjeneste til ham. (Signore Caroli altså).

Hvis det er dette modbillede som Frank Aaen går ind for vil jeg mene, at det er reaktionært og tilbagestående - og gående - modbillede.

Et andet modbillede er dette:

Lad os dog udnytte og bruge den teknologi vi har til rådighed i dag og som vi ved kommer i de næste 50-100 år til at skabe et samfund hvor alle arbejder f.eks. 20 timer om ugen. Og hvor der er nok til alles behov, men ikke til alles grådighed.

Som jeg ser det er Dyne-Larsen, altså Lars Larsen fra Jysk et dårligt eksempel på hvad Frank Aaen mener. Langt mere præcist og bedre ville det være at anvende Bestseller koncernen som eksempel:

Bestseller Koncernen står bag firmaer IC Companys mv. Og de har en interesse og kun en interesse: at få stort et udbytte som muligt til aktionærerne. Derfor lader de deres tøjmærker sy i lande som f.eks. Bangladesh. I sweatshops syr 12-16 årige unge piger for denne danske internationale koncern; disse piger må ikke gå på toilettet, de må ikke forlade systuen uden tilladelse, dørene er låst og forsynet med en kæde. Indenfor de seneste 3-4 år har der været mindst to brande i Bangladesh's tekstilby, brande som har kostet mange unge piger livet. Og hvorfor? For at aktionærerne i Bestseller Koncernen kan få et højere aktieudbytte...

Det har altså intet med at en virksomhed bliver for stil at producere varer at gøre, men alt at gøre med om firmaet eller virksomheden er ejet af en privatmand (selveje) eller af et aktieselskab.

I middelaldren som f.eks. i Ken Follet's Uendelige Verden havde hver by et spinderi, et garveri og et væveri. Og i Danmark var denne form for organisering af virksomheder og firmaer enerådende helt op til midt i 1970erne, hvis ikke først i 1980erne. Pointen med den slags ejerskab er denne: Personen som ejer et væveri f.eks. er interesseret i at en fortjeneste, så han selv kan leve, men også så han kan konsolidere sin virksomhed. Hvis denne person f.eks. indgår samarbejde med en anden person og med en tredje person om at slå deres tre væverier sammen, så går de måske hen i en bank og låner pengene - og bygger et nyt og mere moderne væveri med hurtige væve. Eller væve som arbejder ved dampkraft - denne udvikling af det Marx kalder for produktivkræfterne har faktisk betyder at fattigfolk har fået rigtige sko på fødderne, har fået fine klæder at gå i, ikke gamle laser. (Har man set serien Jordens Søjler og serien Uendelige Verden, man se hvordan....)

Men se, lånet fra banken til dette væveri skal jo betales tilbage, ikke sandt. Og renterne også, ikke sandt. Disse tre mænd skylder i banken, og de skylder også renter. Og den eneste måde de kan komme ud af dette på er ved at bygge en større og større fabrik. Og til sidst måske sælge fabrikken til en finanskapitalfond...

Og se, det er kapitalisme; den lille grønthandler nede på hjørnet eller Dyne-Larsens firma har intet med kapitalisme at gøre. (som sådan).

Flemming Andersen

Jeg tror faktisk at Jysk er et aktieselskab og også får deres dynes om madrasser lavet under samme kummerlige forhold som Bestsellers medarbejdere.

Noget kunne tyde på det, når man vil plukke levende fjerkræ for at få billige dun og fjer.
Så skal medarbejderne nok heller ikke forvente en vældig god løn eller arbejdsvilkår.

Og når hverken konen eller datteren anses for arveberettiget udover tvangsarv, er menneskesynet ret middelalderligt i mine øjne.

Her er lidt info om ejerforholdet i Jysk:

"Lars Larsen ejer personligt JYSK-koncernen og dens selskaber, herunder Dänisches Bettenlager og Bettenwelt i Tyskland og Østrig. Lars Larsen har også interesser i andre selskaber som 'Bolia.com', der er en internetbaseret møbelkæde med showrooms i Europa og Kina, 'Interior Direct', der er storleverandør af møbelinventar til hoteller, kursus- og konferencecentre samt 'Himmerland Golf & Spa Resort', der er et af Skandinaviens mest attraktive golfhoteller."

kilde:
http://www.jysk.dk/lars_larsen

Pointen i mit første indlæg i denne tråd var blot dette:
Hvad er det for samfund Frank Aaen peger hen på - eller tilbage til? Vil Frank Aaen tilbage til middelalderens købmandshandel eller vil han frem til et moderne samfund, hvor vi udnytter teknologien til at give os alle et bedre liv...

Jysk har opkøbere omkring i verden som køber f.eks. viskestykker mv, i Indien. Og ja, de er produceret under kumnmerlige forhold, derom er der ingen tvivl. Men Jysk er ikke et firma der indgår kontrakter med indiske fabrikker om at levere et antal viskestykker; de tager ud og opkøber færdigsyede viskestykker til Jysk-butikkerne. Bestseller Koncernen har kontrakter eller aftaler med f.eks. tekstilfabrikker i Bangladesh og Indien om at levere et antal kjoler, eller trøjer til en bestemt pris.

Ift. arven, så er det vel sådan at Lars Larsen laver en fond, som ejer Jysk, når han engang er død og borte? Lego, Novo Nordisk, Danfoss og Grundfoss er også ejet af (familie)fonde....

Troels Øhlenschlæger

frygt er forståelig set i lyset af det 20. århundredes totalitarisme, men der er altså to ting der overses meget i denne tråd, i modsvarene til Frank Aaen, fra liberalismens brave forsvarere:

Frank Aaen udtaler at virksomhederne skal demokratiseres ved lovgivning. Han taler ikke om en nationalisering, hvor politikerne arbitrært trækker i trådene efter forgodtbefindende og egen vindings skyld. Han taler om demokrati.

Virksomhederne er tænkt som demokratiske enheder. Er der tale om produktionsvirksomheder, så er det i alles interesse at virksomheden har overskud, fordi et underskud vil naturligvis gå udover virksomheden. Der er ikke nogen subsidier her.

Jeg skal ikke gøre mig klog på om det er EL politik, og hvordan udbyttet skal deles- jeg går udfra at det er op til de demokratiske spilleregler. Ellers er det selvfølgelig "tvindel".

Selvfølgelig er det idealisme med staten som regulering - i polært forhold til den uhæmmede frie konkurrence som samfundsregulering.

Men 1) magten skal vel ikke ligge alene hos staten men bla. også hos "interessenterne" i virksomhederne (de ansatte) - virksomheden har vel også rettigheder i en sådan lovgivning og 2) med medbestemmelsen hos alle i virksomheden følger medansvaret og de eventuelle konsekvenser - der er her mulighed for at demokratiske virksomheder kan anlægge en etisk og økonomisk profil udfra en interesse, der potentielt kan tage afsæt i mere genuine fællesskaber om en produktion (eller et serviceprodukt) - i stedet for at arbejdstageren arbitrært har valgt jobbet for at betale for sin ejendomsret og sit privatlivs ukrænkelighed. (For disse ting er jo også "købt og betalt as Everybody Knows). Eller at arbejdslederen jagter en profit ved spekulation eller dårlig ledelse der sætter alt han har opbygget over styr. Alt hvad man starter her i livet, er vel ikke for egen vindings skyld, og alt kan vel ikke måles i risikovillighed. Produktionen skal vel også give samfundsmæssig mening og flid der ikke involverer økonomisk risikovillighed er vel også kvaliteter der bør belønnes. Om det er dyner eller medicin eller hvad det er der dagligt fremstilles.

Om det El skitserer kan fungere er en anden sag. Historiske tider er forskellige. EL mener at finanskrisen er kapitalismens krise, og at demokratisering er den rette og rationelle vej frem. Det er et ærligt synspunkt, der fortjener en stemme.

Aaen har selvfølgelig "altid" haft denne holdning men det slider ikke på hans troværdighed. EL har muligvis haft holdninger der kan kritiseres for ikke at være demokratiske. Men vi diskuterer EL nuværende politik i 2013, og ikke DKPs politik i 1948 eller 1973 . Disse spørgsmål er aktuelle muligheder og de fortjener en demokratisk debat fri af fortidens og vinterpaladsets skygger. Og det tror jeg EL vælgere er helt klar over, når de stemmer på dem. De vil NETOP have den grundliggende struktur, arbejdsløsheden og kapitalismens krise berørt i debatten og opleve at den tages alvorligt af nutidens magthavere. De vil lægge et pres på den eksisterende struktur for at sikre os mod kapitalistisk ufrihed og økonomisk stavnsbundethed i dagens Danmark. Om det så ville kunne lede landet, hvis de fik magt som de havde agt, kræver vel, at de har en demokratisk kultur og en åben debat, der kan få dem til at tage de rigtige beslutninger i en regering. Og så kan vi jo vælte dem igen, hvis de fejler ikke? Eller tror folk virkelig stadig i 2013, at russerne kommer ?

Flemming Andersen

Kopieret fra jysk hjemmeside:

Ejerforhold - Jysk Sengetøjslager A/S - Jysk Holding A/S

Det er ikke et personligt ejerskab, det er et aktieselskab, med de fordele (og ulemper) det giver, hvilket er noget ganske andet.

venlig hilsen

Flemming Andersen

Meningen er vist at sønneke skal arve butikken for snuden af både moderen, der har været medarbejder en stor del af tiden og søsteren.

randi christiansen

Jamen lad os da endelig fortsætte med at klippe og barbere hinanden i det skarpe lys af den enes død den andens brød - det pifter eksistenskampen så dejligt op, at man ikke så nemt risikerer at falde i søvn i hængekøjen og bare nasse på de andres indsats. Uud til hattedamerne med dem der ikke kan stå distancen - det sociale menneske er en utopi, i bedste fald en nicheproduktion. Hvorfor dog arbejde i et fællesskab? Vor herre bevare os fra flere af den slags planøkonomiske misérer, når fællesskabets resort skal administreres - det kan kun gå galt.

Allan Frederiksen

HVORFOR må staten ikke forsøge sig med virksomhedsdrift? En eller anden må da have et bud!?

"Meningen er vist at sønneke skal arve butikken for snuden af både moderen, der har været medarbejder en stor del af tiden og søsteren."

Det håber jeg, af argumentationsmæssig bekvemmelighed, er sandt :D

randi christiansen

Alan - Det vist noget med unfair konkurrence, men jeg fatter det heller ikke rigtig, så en af økonomerne eller anden forstandig må da gerne træde til

Staten kan jo - sammen med ATP og pensionsselskaberne - købe bestemmende aktieposter i de virksomheder, der er af betydning for Danmarks nationaløkonomi, og infrastruktur herunder beskæftigelsen. Det ville forhindre salg til udlandet af strategisk vigtige virksomheder. Et eksempel er biotekvirksomheden Danisco, der med en strategisk vigtig forskning og patentbeholdning blev solgt til amerikanske Dupont, og Daniscos to danske direktører, Tom Knutzen og Søren-Bjerre Nielsen fik mere end 100 millioner kroner i bonus af af de udenlandske købere, for at tilrettelægge overtagelsen overtale Daniscos bestyrelse og aktionærere til salg.

Flemming Andersen

Bill Atkins

Et logisk forslag, som kun styrkes hvis et af disse selskaber er nødlidende og kryber til staten for at modtage hjælp.
Så kan overtagelsen være ret billig.

Flemming, tænker du her på bankerne?
Desværre forekommer der politikere, som for eksempel Lene Espersen, der hellere går kapitalens ærinde end nationens.

Jeg tror også man er nød til forfatningsmæssigt, at forhindre tilfældige flertal i folketinget i at blander sig i verkosomhedernes drift. DSB er jo et eklatant eksempel på politikernes misrygt af den fælles ejendom.

Troels

"De vil lægge et pres på den eksisterende struktur for at sikre os mod kapitalistisk ufrihed og økonomisk stavnsbundethed i dagens Danmark. Om det så ville kunne lede landet, hvis de fik magt som de havde agt, kræver vel, at de har en demokratisk kultur og en åben debat, der kan få dem til at tage de rigtige beslutninger i en regering. Og så kan vi jo vælte dem igen, hvis de fejler ikke? Eller tror folk virkelig stadig i 2013, at russerne kommer ?"

Demokratidiskussionen i EL har nogle gange haft et lidt surrealistisk skær, og der er da stadigt kræfter i partiet der har et revolutionsromantisk forhold til udenomsparalamentatiske metoder, strejker som middel til at opnår magten etc, men i realiteten tror jeg de fleste af EL's medlemmer - og langt, langt størstedelen af dem der stemmer på dem - er demokratisk indstillede.

Allan

"HVORFOR må staten ikke forsøge sig med virksomhedsdrift? En eller anden må da have et bud!?"

Det må Staten sådan set gerne, blot det ikke er konkurrenceforvridende. Om det så er smart er en ganske anden sag....

Peter B Jensen

"Som jeg læser Aaen, så peger han på en meget aktuel problemstilling. At når virksomheder opnår en vis størrelse, så får de andre roller end blot deres produktion. De bliver centrale led i økonomien, der er for store til at fejle. De kan beskæftige en hel egnsbefolkning, og indgår sågar i vores kulturfortælling som ambassadører eller repræsentanter for nationen."

Jovist - og så er det selvsagt i alles interesse at virksomheden fungerer.

--

"Det betyder at fejldispositioner i virksomheden har vidtrækkende konsekvenser. Det resulterer ikke blot i en konkurs, pengetab eller manglende varelevering - men breder sig som ringe i vandet i resten af det samfund, der har virksomheden som forudsætning. Den vestlige verdens problem i en nøddeskal."

Det behøver ikke blot være fejldispositioner. Det kan jo være at markedet for firmaets produkter forsvinder, eller at konkurrencen indenfor nøgleområder bliver så hård at det er fornufttigt at droppe bestemte dele af det. Økonomi og marked har sin egen økologi og det er først hvis man glemmer eller ignorerer det, det for alvor går galt.

--

"Spørgsmålet er så om beslutningerne skal træffes af en lille ejerkreds, hvis fokus går på profit - eller om det skal inddrage de mennesker hvis skæbner er knyttede til virksomheden? I mange tilfælde vil de træffe andre beslutninger fordi deres hensyn og prioriteter varierer."

Det er så her problemet dukker op. Hvad nu hvis de ansatte og andre interessenter ignorerer de økonomiske realiteter og tager beslutninger der i sidste ende bliver langt værre for virksomheden?

Vi kan tage SAS som eksempel. Det er - langt hen ad vejen - en politisk dinosaur, samtidigt med meget meget stærke og indflydelsesrige fagforeninger som interessenter, og det er formodentligt også - af bl..a. de grunde - een af de større nordiske virksomheder der har været mindst tilpasningsdygtige og har taget de fleste kontraproduktive beslutninger.

Jan Carlzon - som bag den glittede pop-overflade faktisk var en intelligent og fremsynet leder - advarede for 20 år siden netop mod mange af de problemer konstruktionen medførte. Og han fik jo ret i stort set det hele.

--

"Det han efterlyser er sådan set bare at vi fører demokratiet ind i forretningsverden. Hvis det er revolutionært skal vi nok overveje om vi egentlig er demokrater."

Problemet er ikke begrebet "demokrati i forretningsverdenen", men hvad man har tænkt sig at gøre i praksis.

Flemming Andersen

Thomas Krogh

Kunne du tænke dig at forholde dig til mit indlæg:

6. januar 2013 kl. 18:08
Jeg ville sætte pris på din kommentar.

Jeg ser faktisk at det offentlige sagtens kunne gå ind som fondsejer eller lign. ejerkontruktioner, hvor den samfundsmæssige betydning af en virksomhed var betydende.

Enten fordi virksomheder evt. havde fremtidigt potentiale, men manglede udviklingsmuligheder indenfor de rammer det almindelige kommercielle system kan tilbyde.

Bølgeenergi kunne nævnes eller produktudvikling i længere levetid, modulopbygning o.s.v.

Eller fordi en virksomhed var nødlidende men stadig værdiskabende og dermed arbejdspladsbevarende og medvirkende til samfundsproduktionen.

Det kunne være et alternativ til at staten skulle yde en passiv forsørgelse i stedet og give mulighed for at virksomheden igen kom på fode og kunne drives videre på mere normale ejerforhold, hvis det var ønskeligt.

randi christiansen

Thomas Krogh, 8.1 - 10.12 - Hvordan konkurrenceforvridende? Staten er ejet af borgerne - gælder ejendomsretten ikke her ?

randi

"Hvordan konkurrenceforvridende? Staten er ejet af borgerne - gælder ejendomsretten ikke her ?"

Staten har magtmonopol herhjemme, og ansvar for opsyn, kontrol etc med virksomheder. Derudover har Staten råderum over skatteindtægterne, indsigt i alle privates og virksomheders forhold etc.

Vil du kunne garantere at Staten ikke vil lægge andre forhold til grund - forhold hvor den har en uforholdsmæssig fordel i forhold til private erhvervsdrivende - for økonomiske beslutninger?

Vil du kunne garantere at f.eks. en kommune ikke vil købe en ydelse af sin egne kommunale virksomhed, for at beholde pengene i sin egen kasse, selvom den kunne få en bedre og billigere ydelse hos en privat udbyder?

Henrik Darlie

Når det drejer sig om grundlovens ord om boligen – og ikke mindst –ejendomsrettens ukrænkelighed, så har Enhedslisten og partiets finansordfører, Frank Aaen, et noget uafklaret forhold.

aha, hvordan er så de andre partiers forhold til boligens og ejendomsrettens ukrænkelighed ? er det afklaret ?

Steffen Gliese

Af "Athenernes Statsforfatning", overs. Frisch, 1941: "Ofringer og Gudstjenester og Fester og Templer ved Folket godt, det ikke er muligt for enhver af de fattige selv at foranstalte og gøre sig til gode ved endsige besidde Helligdomme og have en skøn og stor By at bo i, men Folket har fundet en Udvej for, hvorledes det alligevel kan lade sig gøre. De ofrer nemlig mange Offerdyr, Staten altsaa, men det er Folket, der gør sig til gode og faar Offerdyrene tildelt ved Lod."

randi christiansen

Thomas Krogh, 8/1- 13.44 : vandtætte skotter

Sider