Interview
Læsetid: 6 min.

'Det bliver ikke samme måde som stormen på Vinterpaladset'

Når det drejer sig om grundlovens ord om boligen – og ikke mindst –ejendomsrettens ukrænkelighed, så har Enhedslisten og partiets finansordfører, Frank Aaen, et noget uafklaret forhold. Men Frank Aaen forsikrer, at det ikke bliver ligesom oktoberrevolutionen!
Ifølge Frank Aaen er ejendomsretten ikke ukrænkelig. Tingene kan blive så misrøgtet, at staten er nødt til at gribe ind, mener han.

Ifølge Frank Aaen er ejendomsretten ikke ukrænkelig. Tingene kan blive så misrøgtet, at staten er nødt til at gribe ind, mener han.

Tine Sletting

Indland
5. januar 2013

Når du møder Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, på kontoret på Christiansborg er ligheden med Vladimir Iljitj Lenin langtfra slående. Den 61-årige tidligere redaktør for Land og Folk erkender, at han trænger til at blive klippet og foretrækker, selv en frysende vinterdag, en stramtsiddende, sort langærmet t-shirt – da han ikke skal i fjernsynet.

Alligevel har Frank Aaen og Liste Ø en revolutionær arv, som ingen rigtig ved, hvad de skal stille op med. I forbindelse med folketingsvalget kom nogen nemlig for skade at læse Enhedslistens principprogram fra 2003. Og læsningen var, nåh ja, revolutionerende med kravet om, at det er »nødvendigt at gennemføre en revolution – i betydningen et gennemgribende systemskifte, hvor en mobiliseret og velorganiseret arbejderklasse og dens allierede fratager den herskende klasse de enorme magtmidler, den reelt bestyrer i dag«.

Selv om Enhedslisten altså, på papiret, stadig forestiller sig, at »den private ejendoms- og råderet til produktionsmidlerne er ophævet og erstattet af forskellige former for kollektive ejerformer,« så er det ikke sådan, Frank Aaen formulerer sig, når han bliver spurgt om værdien af grundlovens ord om boligen og ejendomsrettens ukrænkelighed.

»Det er vigtigt, at man kan sige, at her bor jeg, og der skal være en god grund til, at myndighederne går ind. Så er der en diskussion om, hvad som så udgør en god grund – senest om Skat må gå ind i folks haver, hvis de har sorte håndværkere gående rundt, og spørge om de betaler skat. Og det mener vi ligger inde for, hvad man godt må. Men det er er af de steder, hvor vi lige måtte overveje det ene hensyn overfor det andet«.

– Men disse frihedsrettigheder er vel hjørnestenene i et kapitalistisk samfund?

»Jeg har det sådan, at ejendomsretten er ukrænkelig. Man kan ikke bare stjæle ting – hverken fra små eller store folk. Staten kan ikke bare nationalisere en virksomhed uden at give erstatning. Men tingene kan blive misrøgtet så meget, at staten er nødt til at regulere det. Og hvis staten griber ind, så er den nødt til at betale en form for erstatning«.

– Hvad er en form for erstatning. Hvis staten nationaliserer Danske Bank, så bliver det vel dyrt?

»Nej, så skal vi have penge. Det er et fallitbo!«

– Men er der virksomheder, som staten bør nationalisere?

»Jeg mener da, at en af de dummeste privatiseringer var af TDC ...«

– Bør staten så nationalisere TDC?

»Nej, staten skal opbygge et alternativ til TDC og levere gratis internet og telefon til alle danskere. Det vil være både socialt og økonomisk fornuftigt – i stedet for at vi skal være afhængig af det ene eller andet eller tredje selskab. Folk skal ikke betale mere end selve driften af selskabet. Min holdning er mere, at man skal omgå spørgsmålet om nationaliseringer, så fællesskabet stiller faciliteterne til rådighed – men selvfølgelig imod at driften dækkes ind på den ene eller anden måde. Sådan sparer vi udbyttet til aktionærerne. Det er essensen i socialismen, at vi sparer profitten«.

– Men profitten kan vi vel på den måde spare overalt – også hos den lille grønthandler ude på Østerbrogade?

»Nej, grønthandleren må gerne eksistere. Og han må gerne få et overskud. Han må bare ikke score en profit ved at udbytte andre«.

– Hvis staten opretter en grønthandlerforretning, så vil borgerne vel stadig kunne få varerne billigere, fordi der ikke skal scores nogen profit?

»Jeg kan ikke se, at staten behøver drive grøntsagshandel. Det ligger i hvert fald ikke lige i min opfattelse som noget, der er vigtigt. Det skal på ingen måde være forbudt at drive private virksomheder – så længe man ikke udbytter andre«.

– Hvordan udbytter man så andre?

»I samme øjeblik én virksomhed bliver kæmpestor, så kan man være sikker på, at der sker en udbytning. Så vil ejeren nemlig score en masse penge på andres indsats. Dyne-Larsen har jo ikke lavet dynerne selv. Den trafik vilvi gerne begrænse«

– Hvordan skal det ske?

»For eksempel skal en virksomhed over en vis størrelse have et demokrati og udbyttedeling. Det vil være to effektive måder til at sikre, at én mand ikke bare løber med kassen«.

– Hvad ligger der i ordet demokrati?

»Det er ledelsen af virksomheden. Den skal ikke bare være diktatorisk. Sådan er det jo i dag. Og kommer der et kæmpe overskud, skal det deles med hele samfundet – via skatten – mens den anden del tilfalder dem, som arbejder på virksomheden«.

– Hvordan skal dette demokrati bygges op på den enkelte arbejdsplads. Taler vi om arbejderråd?

»Det kan være, at vi skal kalde det noget andet nu om dage end arbejderråd! Men det skal være demokrati på alle niveauer. Og på et eller andet niveau bliver det selvfølgelig et repræsentativt demokrati, hvor medarbejderne vælger nogle folk, som går ind i ledelsen og har indflydelse på lige fod med ejeren«.

– Skal staten så gå ind og købe aktiemajoriteten i selskaberne for at sikre denne indflydelse, hvis ejendomsretten altså stadig skal respekteres?

»Der kan være en mangfoldighed. I dag har vi allerede lovgivning om, at de ansatte har ret til at vælge folk til en bestyrelse«.

– Men de får jo ikke flertal i bestyrelsen?

»Men det kan man bare vedtage... altså, det kunne man godt. Så må Dyne-Larsen jo finde ud af, om han stadig vil være i virksomheden. Eller om han vil afhænde den – og så må staten vel købe den. Men det er meget detaljeret!«

– Jo, men det er vel fint at snakke om demokrati på arbejdspladsen, men hvad betyder det i praksis, hvis udgangspunktet er, at man samtidig respekterer ejendomsretten? Hvis medarbejderne skal bestemme, så skal de vel have 51 procent af aktierne?

»Så kan det godt være, at man skal sige, at hvis du er så meget imod demokrati, så får du lov til at sælge aktierne til staten. Jeg mener ikke, at vi skal nationalisere virksomheder. De skal demokratiseres, så de ansatte får ordentlig indflydelse. Hvis udbyttet deles, så vil ejendomsretten såmænd nok også fordele sig med tiden. Men det med at demokratisere eksisterende virksomheder er af mindre betydning end at opbygge fællesejede virksomheder af forskellige typer.Det er hovedstrategien«.

– Er det ikke en nationalisering ad bagdøren, da disse fællesejede virksomheder vil udkonkurrere de private, når de ikke skal give overskud?

»Næ, så må virksomhederne sørge for at acceptere et overskud, som kun svarer til deres egen indsats. Min vision er, at alle arbejderpladser er demokratisk ejet. Og hvordan vi kommer dertil, vil vise sig i en mangfoldighed – men det bliver ikke på samme måde som stormen på Vinterpaladset!«

Interviewet er slut, og Frank Aaen pakker en nystrøget lyseblå skjorte ud. Han skal senere filmes til TV 2’s program ’Presselogen’, hvor emnet denne gang er, om medierne ikke har brugt lidt for meget tid på daværende kulturminister Uffe Elbæks (R) problemer i forhold til den tid, der blev brugt på bankpakkerne (Frank Aaen synes det).

Treenigheden – Enhedslistens presseafdeling, politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen og hustruen Bibi – krævede for et år siden, at Frank Aaen i hvert fald iførte sig en skjorte, og helst nystrøget, når han skulle i fjernsynet.

»Nu kom vi jo vidt omkring. Jeg håber, at der er noget du kan bruge,« siger Frank Aaen og knapper skjorten.

»Ja da. Overskriften kommer til at hedde: Det bliver ikke samme måde som stormen på Vinterpaladset«!

»Tror du, at der er nogen, som stadig husker det?«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

randi christiansen

Thomas Krogh, 8/1- 13.44 : vandtætte skotter

randi

Jeg har været væk i en periode - genopfrisk min hukommelse... :-)

randi christiansen

Med avisens nye mangelfulde notifikationssystem er det ikke nemt at holde styr på trådene man er med i - læs lidt tilbage - du spurgte hvordan det ville kunne sikres at statslige virksomheder ikke har konkurrencefordele.

Et godt spørgsmål - men det er til gengæld heller ikke fair at staten, folket, ikke kan handle med sine aktiver, når nu hele systemet er baseret på handel.

Man bør derfor tage diskussionen derhen hvor vi diskuterer hvad der tilhører fællesskabet og derpå hvorledes ressourcerne anvendes. Det burde være evident at den eksisterende fordelingsnøgle ikke respekterer alle borgeres grundlæggende rettigheder

randi

Staten må da gerne handle med sine aktiver. Hvorfor skulle den ikke det? Det jeg siger at at man skal undgå f.eks. de nationalisering der var med til at smadre britisk økonomi i 70erne, og andre udslag af planøkonomisk idioti.

@Thomas - Det er ikke holdbart i længden at sende produkter rundt på jorden for opnå den laveste timeløn og samtidig skabe i arbejdsløshed importlandene - for Danmarks vedkommende 2800 km i snit pr. eksportprodukt.

Det er et udslag af idiotisk profitjagt i det privatkapitalistiske system.

Johanne Smith Nielsen dokumenterede et eksempel på, at fisk fanget i danske farvande sendes til Kina for at blive bearbejdet, for så at blive sendt tilbage til Danmark.

Det skal man da vist have gået på CBS for at se det bæredygtige i.

Bill

Du kan uden tvivl finde eksempler på transport der virker helt overflødig, men det er ikke helt så enkelt.

1) Højere specialisering fører også til - langt - mere effektiv produktion og mindre spild. Prøv at sammenlign de gamle østeuropæiske værfter - eller sågar Lindø da det var mest produktivt - med kapacitets- maskin- og forarbejdningsudnyttelsen på eet af de store sydkoreanske værfter. Er det ikke smartere at man belønner de mest effektive?

2) Hvis de fattige lande ikke må udnytte deres konkurrencefordel - de lavere lønninger - hvordan skal de så få udvikling? Almisser fra os?

3) Hvem skal bestemme hvad der er bedst for den enkelte at købe? Hvem skal vælge fro dig, mig og her og fru Jensen? Os selv eller et gigantisk offentligt bureaukrati? Hvad er - empirisk - i sidste ende mest effektivt, og hvad er det individdet historisk har ønsket?

Netop flytning af det top-effektive overskudsgivende og innoverende Lindøværft var en skandale og et eksempel på at storkapitalen fortrækker lande med fascistoid virksomhedskultur og forbud mod faglig organisering.

...og min hovedanke - at globalisering af produktionen ikke holder i længden, den overser du behændigt. Den globale arbejdsdeling fører til kapitalismens undergang.

Bill

Lindø gav underskud. Underskud på underskud, og havde trods dette - at man solgte skibe med underskud - ekstremt svært ved at tiltrække nye ordrer. Og det er netop der den planøkonomiske tænkning fejler så katastrofalt. For havde det stået til (dele af) venstrefløjen så havde man netop fortsat med at pumpe penge i underskudsforretningerne, ligesom samme fløj i 70'erne og 80'erne havde svært ved at forstå at der ikke var afsætning af flere skibe på de dengang alt, alt for mange danske værfter.

Kan i ikke se hvor jeres økonomisk model knækker?

Der var tale om konstruerede underskud baseret på interne handler i koncernen, og som et sidste nakkedrag til fynboerne lod den gamle pengepuger det sidste regnskab gå i plus. Meningen med den flytning var at støtte det arbejderfjendske fascistoide styre i Soul, den amerikanske hærs egen koloni. Alt hvad der var udviklet af de innovative arbejdere på Lindø blev hugget og overført til Sydkorea. Skandaløst.

Thomas, den eneste grund til at din virksomhedsmodel holder vand er fordi du ser bort fra det samfundsmæsige regnskab. Storkapitalen skider på civilsamfundet, og de arbejdere der har udviklet virksomheden.

@Thomas

Milton Friedman siger et sted: "Hvis en virksomhed f. eks. forurener luften med røg, pålægger den et stort antal andre mennesker omkostninger. I princippet burde disse mennesker have erstatning."

Friedman burde have tænkt sin tanke til ende: "Hvis en virksomhed lukker, pålægger den et stort antal mennesker omkostninger. I princippet burde disse mennesker have erstatning."

...det morsomme er, at det får disse mennesker også, det er blot skatteyderne der betaler, sammen med udgiften til oprydning efter virksomheden og ofte skyldes der store beløb i skatteindbetalinger.

Bill Atkins

Der var tale om konstruerede underskud baseret på interne handler i koncernen, og som et sidste nakkedrag til fynboerne lod den gamle pengepuger det sidste regnskab gå i plus. Meningen med den flytning var at støtte det arbejderfjendske fascistoide styre i Soul, den amerikanske hærs egen koloni. Alt hvad der var udviklet af de innovative arbejdere på Lindø blev hugget og overført til Sydkorea. Skandaløst.

Mærsk lod af ren veneration Lindø overleve, på trods af dundrenede underskud år efter år efter år. Der er ikke skygge af evidens for at det var en reel overskudsforretning. Hvor har du fået den underlige teori fra?

Bill

Thomas, den eneste grund til at din virksomhedsmodel holder vand er fordi du ser bort fra det samfundsmæsige regnskab. Storkapitalen skider på civilsamfundet, og de arbejdere der har udviklet virksomheden.

Uhm nej. Det er netop symbiosen mellem en effektiv markedsøkonomi og velfærdssamfundet der har skabt historiens mest velfungerende lande. Altså det planøkonomierne altid fejlede totalt med.

Så hvorfor gentage de planøkonomiske tåbeligeheder, når vi ved de ikke virker?

Bill Atkins

Milton Friedman siger et sted: "Hvis en virksomhed f. eks. forurener luften med røg, pålægger den et stort antal andre mennesker omkostninger. I princippet burde disse mennesker have erstatning."

Friedman burde have tænkt sin tanke til ende: "Hvis en virksomhed lukker, pålægger den et stort antal mennesker omkostninger. I princippet burde disse mennesker have erstatning."

...det morsomme er, at det får disse mennesker også, det er blot skatteyderne der betaler, sammen med udgiften til oprydning efter virksomheden og ofte skyldes der store beløb i skatteindbetalinger.

Så det du siger er at samfundet burde belønne virksomheder der ikke fungerer, ved at straffe alle tiltag på at lukke dem til fordel for mere velfungerende produktion?

Intet under at planøkonomierne kollapsede.

randi christiansen

Thomas Krogh - Hvem styrer markedet ?

Det gør naturligvis de, der kontrollerer de største kapitalkoncentrationer.

Demokrati ? Er i disse tider iflg Angela Merkel ´det markedskonforme demokrati´

Det er jo latterligt at jonglere med en retorik, der afviser ´planøkonomi´- spørgsmålet er ikke, om vi har eller skal have planøkonomi, men om hvorledes - hvilke værdier skal være de styrende i den nødvendige planlægning af økonomien?

Når man f.eks. mener, at man i den nuværende såkaldte økonomiske krise - på trods af at bl.a. kommunekasserne har enorme opsparinger - bør tilsidesætte hensynet til bæredygtighed og satse på traditionel vækst, så er det et eksempel på den mest uintelligente og ødelæggende form for planlægning, som tænkes kan - en skandaløs ringe forvaltning af fællesskabets formue og med katatstrofale konsekvenser. Vi sidder fx som bekendt på en bombe af methangas, der frigives i takt med iskappernes afsmeltning. Er du overhovedet klar over, at hvis denne frigivelse af metangas ikke enten standses eller konverteres til bæredygtig energi, vil det betyde denne såkaldte civilisations undergang.

At satse på, at en løsning dukker op i sidste øjeblik, er ekstremt uansvarlig gambling med vores eksistens - her kræves opfindsom, knivskarp og uden for enhver diskussion bæredygtig økonomistyring, ellers er vi bare så fuckd.

Så planlægning du - det kommer vi da ikke udenom

Randi

Det er jo latterligt at jonglere med en retorik, der afviser ´planøkonomi´- spørgsmålet er ikke, om vi har eller skal have planøkonomi, men om hvorledes - hvilke værdier skal være de styrende i den nødvendige planlægning af økonomien?

Selvfølgelig er det da ikke retorik at forholde sig til planøkonomiernes sociale, økonomiske og miljømæssige katastrofer. Det vil være dybt uforsvarligt *ikke* at gøre det.

Vi sidder fx som bekendt på en bombe af methangas, der frigives i takt med iskappernes afsmeltning. Er du overhovedet klar over, at hvis denne frigivelse af metangas ikke enten standses eller konverteres til bæredygtig energi, vil det betyde denne såkaldte civilisations undergang.

Skrøne. Sorry.

At satse på, at en løsning dukker op i sidste øjeblik, er ekstremt uansvarlig gambling med vores eksistens - her kræves opfindsom, knivskarp og uden for enhver diskussion bæredygtig økonomistyring, ellers er vi bare så fuckd.

Så planlægning du - det kommer vi da ikke udenom

Fint. Så længe vi ikke indfører planøkonomi. Deal?

randi christiansen

Thomas - sikke en omgang ikke-svar - men det er jo den sædvanlige stil fra dig - du giver intetsigende svar og undlader at forholde dig til det, som du ikke kan argumentere i mod.

Har du slet ikke lagt mærke til, at jeg anvender ordet planøkonomi i sin etymologiske betydning og ikke i den hedengangne socialistiske kontekst, som du uvederhæftigt tolker al statsstyret økonomisk planlægning ind i .

At foretrække et markedskonformt demokrati er det samme som nul demokrati - at nogen kan være så dumme, at de frivilligt giver tøjlerne til sådan et monster, og dermed til den lille elite, der som blodsugende vampyrer snylter på det globale samfund, er mig ufatteligt.

randi

Hvad er det jeg skal forholde mig til? Hvergang jeg har spurgt dig om dine konkrete alternativer bliver jeg enten henvist til en bog, eller også hivet du lidt snik-snak ud af ærmet.

Jeg skal da heller end gerne give dig et reelt svar, hvis du en dag tør komme med et reelt bud på hvad det egentligt er du vil.

Du vil ikke markedsøkonomien, og du vil heller ikke planøkonomien. Så det eneste du ved er at du ike vil noget?

Thomas Krogh, Værftindustrien i dit idealliberalistiske samfund Sydkorea modtager statssubsidier i form af rentefri statslån, medarbejderne må ikke være i fagforening, de arbejder 12 timer dagligt, også om lørdagen - og så lidt om søndagen - og til en tredjedel af danske ugelønninger.

Lindø værftet øgede produktiviteten fra bygning til bygning...

Du skulle have set udsendelsen om Lindøværftets lukning på DR2

Gennerelt er du for underoplyst til at diskutere konkrete sager med, Thomas.

randi christiansen

Thomas, ærlig talt, jeg tror ikke, du kan huske fra næse til mund - jeg har snart ikke tal på hvor ofte, jeg har forklaret ideen i det konkrete alternativ > cirkulær økonomi - men hvis det skal staves for dig, så må du selv gå til kilderne, fx proff. Herman Daly, proff. Inge Røpke, Jørgen Steen Nielsen m.m.fl.

Det er ikke en børnehave her, jeg skal ikke tygge maden for dig - og du ved jo udmærket, hvad jeg taler om, men hver gang snor du dig uden om, taler om noget andet eller spiller dum. Du behøver ikke at svare, selvom jeg indimellem får lyst til at highligthe nogen af dine mest indlysende fadæser.

Du er nok en lost case, men det er ikke tanker som dine, der får os velbeholdent ind i fremtiden

randi

Thomas, ærlig talt, jeg tror ikke, du kan huske fra næse til mund - jeg har snart ikke tal på hvor ofte, jeg har forklaret ideen i det konkrete alternativ > cirkulær økonomi - men hvis det skal staves for dig, så må du selv gå til kilderne, fx proff. Herman Daly, proff. Inge Røpke, Jørgen Steen Nielsen m.m.fl.

Som sagt. Bøger og snik-snak.

Skal vi prøve med nogle konkrete spørgsmål? Hvem ejer virksomhederne under "din" model? Må jeg starte een og bygge den op, eller kommer Staten undervejs og konfiskrer den?

Det er ikke en børnehave her, jeg skal ikke tygge maden for dig - og du ved jo udmærket, hvad jeg taler om, men hver gang snor du dig uden om, taler om noget andet eller spiller dum. Du behøver ikke at svare, selvom jeg indimellem får lyst til at highligthe nogen af dine mest indlysende fadæser.

Jeg beklager, men det er ikke mit problem at du ikke tør formulere en konkret politik selv.

Du er nok en lost case, men det er ikke tanker som dine, der får os velbeholdent ind i fremtiden

Fordi venstrefløjen aldrig har stået stærkere? :-D

Bill Atkins

Thomas Krogh, Værftindustrien i dit idealliberalistiske samfund Sydkorea modtager statssubsidier i form af rentefri statslån, medarbejderne må ikke være i fagforening, de arbejder 12 timer dagligt, også om lørdagen - og så lidt om søndagen - og til en tredjedel af danske ugelønninger.

Lindø værftet øgede produktiviteten fra bygning til bygning...

Gennerelt er du for underoplyst til at diskutere konkrete sager med, Thomas.

Jeg er sikker på at du gør alt hvad du kan, og at ovenstående er den fulde rækkevidde af dine økonomiske kompetancer.

randi christiansen

Thomas - selvfølgelig må du starte virksomhed, hvis du respekterer grundlæggende økologiske lovmæssigheder.

Jeg behøver ikke at formulere en ny politik - det er gjort.

En samlet venstrefløj har et formulerings-og kommunikationsproblem.

Stil gerne uddybende, konkrete spørgsmål - hele biblen her og på een gang er for meget.

randi

Meget kort. Forestiller dig du nogle ændringer i indvidders ret til at starte, udvide, eje, sælge, drive og lukke virksomheder, i forhold til i dag?

(udvidelse af tidligere spørgsmål).

Ja, koreanerne erobrede skibsproduktionen fra bl.a danskerne.
Det kostede nogle lange arbejdsdage på lav løn for arbejderne og lidt lån fra staten i en generation.
Stalin opbyggede en industri i USSR. Det kostede nogle sultdøde bønder (mange), men det muliggjorde senere at besejre tyskerne.

Det er mao. ikke et spørgsmål om -isme. Det er kun et spørgsmål om et evigt slagsmål om produktionsmidler og udbyttet af dem.
Nu kan koreanerne formodentlig tage, hvad de vil for et skib!? Vi har jo ikke længere nogle værfter til at byde dem imod.
Så deres børn bliver nok vellønnede værftsarbejdere, mens de danske værftsarbejderes børn må finde på andet eller gå til.

Sådan er det bare. "Fædrene æder druer og sønnerne får rådne tænder".

Thomas Krogh

Nic

Ja, koreanerne erobrede skibsproduktionen fra bl.a danskerne.
Det kostede nogle lange arbejdsdage på lav løn for arbejderne og lidt lån fra staten i en generation.
Stalin opbyggede en industri i USSR. Det kostede nogle sultdøde bønder (mange), men det muliggjorde senere at besejre tyskerne.

Det er mao. ikke et spørgsmål om -isme. Det er kun et spørgsmål om et evigt slagsmål om produktionsmidler og udbyttet af dem.

Ikke helt så simpelt. Koreanerne erobrede markedet, ved at tilbyde ikke blot billige skibe, men også at de kunne leveres i konkurrencedygtig kvalitet. Og imodsætning til f.eks. dit Stalin-eksempel, så bliver koreanerne holdt op på den parameter - for der er skam masser andre der gerne vil overtage tronen. Kineserne f.eks.

Nu kan koreanerne formodentlig tage, hvad de vil for et skib!? Vi har jo ikke længere nogle værfter til at byde dem imod.

Konkurrencen er der nu stadigt. Koreaneres største problem bliver nok at markedet lige pt er mættet.

Så deres børn bliver nok vellønnede værftsarbejdere, mens de danske værftsarbejderes børn må finde på andet eller gå til.

Jeps.

Nic Pedersen

Thomas,

tyskerne blev sandelig også "holdt op" på f.eks. T-34 parameteren, så jo mit eksempel holder glimrende! ;-)
(T-34 er en kampvogn, hvis du ikke lige er WW2-nørd eller militærmand)

Men andre vil altid overtage "tronen". Det er medgivet uden forbehold. Det gælder bare også VORES "troner", hvilket mange (forståeligt) finder vanskeligt at sluge!

randi christiansen

Thomas - kort : du må alt, hvis du respekterer miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed. Udgangspkt er planetens økosystem og en forståelse af, at alt er forbundet - vil du have et konkurrencesamfund eller et samarbejdssamfund ?

Mennesket er så fremmedgjort fra sit eget naturgrundlag, at det ikke kan se skoven for bare træer og i ren teknologi-og anden iver kommer til at besudle egen rede. Eksempel : respekter åndedrættet og meget vil være vundet. Livskvalitet er vigtigere end sort vækst. Martin Lidegård advokerede her til aften for, at den øvelse i regeringens vækstplan er balanceret så godt som omstændighederne tillader, og at der vil blive fulgt op med mere grøn vækst. Det vil vi gerne se - investeringer i grøn vækst er fremtiden.

randi christiansen

Thomas?

Thomas Krogh

randi

Hvad er "socieøkonomisk bæredygtighed" i praksis?

Thomas Krogh

randi?

Sider