Analyse
Læsetid: 5 min.

Teknik bremser debat om anlægsloft

Både regeringen og kommunerne er åbne over for at bruge flere penge på anlæg. Slagsmålet om under hvilke forudsætninger, det skal ske, risikerer imidlertid at sætte en stopper for tanken om ekstra kommunale byggerier i 2013
Kommunerne står til rådighed, hvis regeringen ønsker at bruge flere penge på anlægsprojekter, siger formand for kommunerne Erik Nielsen.

Kommunerne står til rådighed, hvis regeringen ønsker at bruge flere penge på anlægsprojekter, siger formand for kommunerne Erik Nielsen.

Henning Bagger

Indland
11. januar 2013

Panderynkerne var på plads hos politikere og embedsmændi Finansministeriet og Økonomiministeriet i november sidste år. Årsagen var den ventede kraftige nedjustering af prognoserne for dansk økonomi. Forslag til løsninger og kreative ideer til at sætte skub i økonomien var velkomne, og ifølge Informations oplysninger sendte embedsmænd fra både Økonomi- og Finansministeriet derfor følere ud i kommunernes organisation KL for at forhøre sig om mulighederne for at skrue lidt op for de kommunale anlægsudgifter i 2013. Kommunerne så ud til at gå under budget på serviceudgifterne, og derfor var der måske mulighed for at bruge lidt ekstra på anlæg, var tanken. Det ville sætte lidt ekstra gang i byggeriet – vel at mærke for penge, som allerede fandtes derude. Ideen, som flere økonomer mener er fornuftig, kuldsejlede i første omgang på, at kravet fra regeringen var, at pengene skulle tages fra servicerammen. Derudover er det langt fra alle 98 kommuner, der kan bruge et hævet anlægsloft til noget.

Alligevel lever diskussionen om, hvorvidt ekstra anlægsinvesteringer i kommunerne kan være med til at sætte mere gang i økonomien, i høj grad i disse dage, hvor der holdes det årlige Kommunaløkonomisk Forum – i år med fokus på kommunernes rolle i de store samfundsreformer.

I korridorerne i Aalborghallen følges skandalen med borgmester Thomas Banke i Fredericia time for time. Men herudover diskuteres bl.a. mulighederne for, at regeringen og KL kan nå hinanden i diskussionen om anlægsloftet, som efterhånden er lidt af en nyklassiker i den kommunalpolitiske debat.

De store byer tripper

Kommunerne må ifølge økonomiaftalen mellem KL og regeringen højestbruge 16 mia. kroner på anlægsudgifter i 2013. Det budgetterede anlægsniveau sidste år var til sammenligning 20,7 mia. kroner. Det er især de store byer i Danmark, hvor befolkningstilvæksten er stor og skattegrundlaget stigende, som har et ønske om at hæve loftet, og København, Århus og Odense sendte for nylig en direkte appel til regeringen om det. Såkaldte fraflytningskommuner har derimod ikke samme behov, og derfor er KL lidt på listefødder i sagen. Som formand Erik Nielsen formulerer det, står kommunerne ’til rådighed’, hvis regeringen har et ønske om at bruge flere penge på anlæg.

Tilbuddet fra regeringen lyder som nævnt på, at kommunerne kan veksle serviceudgifter til anlægsudgifter – så længe de holder sig inden for aftalte rammer. Dermed ville loftet for, hvad kommunerne må bruge på tilbud til borgerne blive lidt mindre til gengæld for kranernes øgede tempo rundt omkring. Men den idé afviser kommunerne blankt af forskellige årsager. For det første vil en ændring af serviceudgifterne kræve, at kommunalbestyrelserne åbner budgetterne for 2013 igen for at tilpasse dem de nye lofter. Det er selvsagt ikke gangbart – og da slet ikke i et valgår, lyder det. Ingen borgmester ved sine fulde fem har lyst til at skabe usikkerhed omkring den kommunale økonomi få måneder efter, at budgetterne er lagt og få måneder inden, han eller hun skal møde vælgerne ved kommunalvalgene i november. Dermed anser flere kommunale kilder Vestager og Corydons tilbud om at veksle for tomt, og Erik Nielsen kræver en garanti for, at sanktionerne ikke følger med, hvis kommunerne overskrider en ramme, der er blevet mindre som følge af et øget forbrug på anlæg.

Sparsomme kommuner

Med til billedet hører, at kommunerne sidste år brugte fem milliarder kroner mindre end forventet. I år ser det ud til, at kommunerne ryger mellem fem og syv milliarder under rammerne i aftalen med regeringen. Det nye regime for styring af kommunernes økonomi virker med andre ord næsten lidt ’for godt’ – kommunerne bruger endnu færre penge end de må for at holde sig på den sikre side af lofterne og undgå at blive ramt af økonomiske sanktioner på bloktilskuddet. Dette forventede mindreforbrug tilsiger, at der findes penge, der kan bruges på anlæg, uden at kommunerne overskrider den samlede ramme i sidste ende. Spørgsmålet er altså bare, hvem der skal tage ansvaret for den forholdsvis lille risiko for, at kommunerne bruger mere end ventet: kommunerne eller regeringen? Kommunerne vil ikke af hensyn til budgetterne, og regeringen vil ikke med henvisning til troværdigheden omkring dansk økonomi. Bjarne Corydon (S) skar det således ud i pap i Aalborg i går:

»Hvis vi ikke overholder budgetterne og de aftaler, der er indgået, vil konsekvensen være, at vi ikke kunne overholde vores EU-henstilling. Oversat til almindelig dansk vil det betyde, at vi skulle kontakte Bruxelles og sige, at det, vi har forpligtet os til, gider vi ikke længere,« sagde finansministeren, der ikke mente, at nogen ansvarlig politiker kan mene, at det er vejen at gå.

Forskellige opgørelser

Et andet argument fra regeringen er, at renten risikerer at stige, fordi en løsagtig omgang med aftalerne vil skabe utryghed om dansk økonomi. Det argument betragter kommunerne omvendt som det rene vrøvl og snik-snak. Finansministeren betonede flere gange i går, at regeringen er gået til den yderste grænse for, hvad den kan pumpe ud i dansk økonomi og stadig holde sig inden for rammerne af EU-henstillingen. Men det såede overvismand Jørgen Whitta Jacobsen imidlertid tvivl om i Jyllands-Posten:

»Finansministeriets opgørelse tyder på, at der ikke er plads til en mere ekspansiv finanspolitik overhovedet. Vores tal peger i retning af, at der er lidt mere luft. Men der findes ikke en objektiv, korrekt opgørelse,« sagde han.

Whitta Jacobsens udlægning afvises i Finansministeriet.

EU-henstillingen tilsiger, at den offentlige saldo ikke må gå under tre pct. af BNP i 2013, og at der skal være strukturel balance i 2015. Underskuddet på den offentlige saldo skønnes i 2012 ifølge Økonomisk Redegørelse fra december til ca. 72 mia. kr. (knap fire pct. af BNP). Det er 37 mia. kr. mere end året før, hvilket primært afspejler engangsudbetalingerne af efterlønsbidrag. Underskuddet reduceres ifølge redegørelsen til godt 46 mia. kr. (2,5 pct. af BNP) i 2013, og dermed efterleves EU-henstillingens krav om at nedbringe det faktiske offentlige underskud til under tre pct. af BNP senest i 2013.

»Baseret på beregningstekniske forudsætninger om finanspolitikken i 2014 skønnes et offentligt underskud på ca. 2,75 pct. af BNP i 2014,« hedder det i redegørelsen. Der burde altså være mellem 0,25 og 0,5 procent af BNP (mellem en og to milliarder kroner), som kan bruges, før de røde lamper begynder at blinke i EU.Men ifølge Finansministeriet er det for risikabelt. I den seneste budgetoversigt forventer Finansministeriet, at den strukturelle ubalance i 2013 bliver et underskud på 0,1 pct. Overvismanden pointerede i Jyllands-Posten, at netop den strukturelle saldo er forbundet med stor usikkerhed, og at det derfor ikke er muligt at afgøre, hvorvidt lidt ekstra forbrug på anlæg vil vælte læsset for EU-henstillingen.

Det afgørende spørgsmål er altså: Hvem har mest brug for at få øget anlægsudgifterne og dermed måske få sat ekstra skub på dansk økonomi og skabt arbejdspladser i byggeriet? Kommunerne eller regeringen? Kommunerne mener, at det er regeringen. Regeringen mener, at kommunerne må blive enige med sig selv og hinanden om at veksle fra service til anlæg. Afhængig af udviklingen i dansk økonomi kan presset vokse på regeringen for at investere mere i job. Her kunne en slækken på anlægsloftet være en mulighed – men det kræver altså en forhandling med KL. Og lige nu er det vanskeligt at se landingsbanen for uenigheden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her