Læsetid: 3 min.

Thornings timing

Med en ny jobskabelsespakke håber Helle Thorning-Schmidt (S) endnu engang at tage luften ud af kritikken af regeringens økonomiske politik. Foreløbig mangler pakken at blive pakket – og det kan blive svært at finde indholdet og få det vedtaget
16. januar 2013

Hvis timing er alt, også i politik, så havde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for en gangs skyld en heldig dag, da hun i går præsenterede SRSF-regeringens såkaldte jobskabelsespakke.

Det skete nemlig samme dag, som Berlingske kunne berette, at et markant flertal af lokalpolitikere i Socialdemokraterne og SF kræver hjælp til de ledige, som står til at miste deres dagpenge. Jyllands-Posten skrev, at selv dele af det radikale bagland nu kræver lempelser af dagpengereformen. Og Politiken citerede flere socialdemokratiske ordførere for kravet om, at kommunerne bør få lov til at bygge og renovere noget mere og på den måde sætte gang i beskæftigelsen.

Artikler, som kom efter flere ugers forlydender om, at flere og flere hos Socialdemokraterne taler om, at Helle Thorning-Schmidt efterhånden ikke er en del af løsningen på partiets problemer, men snarere en del af disse.

Selv om ingen af de tre ovennævnte krav bliver til noget, så begyndte regeringen inden jul at tale om at lægge endnu en patron i kammeret, som det udtrykkes. Det skete, da regeringen fik de opdaterede prognoser for den økonomiske vækst som har fået Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet til at opjustere skønnet over, hvor mange der falder ud af dagpengesystemet i første halvår af 2013. Nu lyder det, at 17.000-23.000 personer forventes at opbruge deres dagpenge i perioden. Hidtil har regeringen holdt fast i, at et sted mellem 9.000 og 16.000 mennesker ville risikere at ryge ud af dagpengesystemet i 2013, heraf 7.000-12.000 i første halvår.

Presset på Venstre

Derfor forsøger Helle Thorning-Schmidt nu at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne ved at sænke deres skatter og afgifter og på den måde skabe flere private arbejdspladser.

Hvordan det skal ske, og hvor pengene skal komme fra, har statsministeren bedt finansminister Bjarne Corydon (S), økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), skatteminister Holger K. Nielsen (SF) samt erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) om at finde ud af inden marts.På forhånd tyder meget på, at i hvert fald selskabsskatten ikke står for tur. Det er dyrt at sænke selskabsskatten, og det vil ikke virke efter hensigten – alene af den grund at trængte virksomheder, uden overskud, slet ikke betaler selskabsskat.

I stedet er fokus på at finde nøje udvalgte afgifter, hvis fjernelse vil hjælpe nøje udvalgte brancher.

Når disse er fundet, og jobskabelsespakken pakket ind, tales der om at præsentere den for Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner og Dansk Industri (DI) og på den måde kopiere forløbet omkring aftalen om de 12.500 job i akutpakke 2.

Hvis Dansk Industri skriver under på, at en nedsættelse af virksomhedernes skatter og afgifter med X antal kroner vil give X antal job, øger det presset på Venstre for en lignende signatur.

Forkert diagnose

Og jobskabelsespakken skal vedtages med Venstres stemmer. Ikke blot vil det tage luften ud af det tidligere regeringspartis kritik af regeringen. Venstre foreslog sidste efterår – i forbindelse med forhandlingerne om årets finanslov – netop en erhvervspakke med sænkede skatter og afgifter for 3,5 milliarder kroner.

Dengang strandede forhandlinger på, at Venstre foreslog at finansiere erhvervspakken med en næsten lige så stor besparelse på kontanthjælpen. Denne gang gentager Venstre, at de tre milliarder kroner kan hentes på en kontanthjælpsreform og nævner den planlagte lastbilafgift og den såkaldte Nox-afgift som oplagte afgifter, der står for tur.

På trods af, at regeringen hverken har lagt sig fast på udgifter og indtægter – eller antallet af job – i jobskabelsespakken, så forventer den dog stadig ikke, at kontanthjælpen kommer til at betale for pakken.

Til gengæld tager regeringens støtteparti, Enhedslisten, imod statsminister Helle Thornings-Schmidts jobskabelsespakke med en vis vantro.

Hvordan kan der være råd til at lette erhvervslivets skatter og afgifter, hvis der ikke er råd til at hjælpe dagpengemodtagerne, lyder spørgsmålet fra støttepartiet.

Regeringens diagnosticering af krisen er nemlig forkert – og derfor også medicinen, mener Enhedslisten. Problemet er ikke virksomhedernes konkurrenceevne, men en manglende efterspørgsel, som skyldes både virksomheder og borgernes manglende tillid til fremtiden, lyder det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Schultz
  • morten Hansen
  • John Hansen
Ole Schultz, morten Hansen og John Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

det bliver spændende at se, hvordan man vil give lettelser til et erhvervsliv, der i vid udstrækning ikke betaler nævneværdig skat, og dertil kommer at forklaringen på, hvorfor man ikke bare løser problemet ved at øge kommunernes anlægsloft, virker noget letkøbt.

Rasmus Kongshøj, morten Hansen, Flemming Andersen, Alan Strandbygaard, Niels Engelsted, Tue Romanow, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Henrik Rude Hvid anbefalede denne kommentar

Hvis regeringen finder en fornuftig løsning(hvis en sådan findes), vil dette have en responstid på i bedste fald et år, se fiaskoen for ekstra afskrivningen!
Skal de stakkels menesker der mister dagpengene, og derved ikke har selvstændigt forsørgelsesgrundlag, vente år på noget der måske virker?

Rasmus Kongshøj, Lykke Johansen, morten Hansen, Flemming Andersen, Alan Strandbygaard, Niels Engelsted, Toke Ernstsen, Torben Nielsen, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar

Død fugl falder ikke ud af reden.

Torben K L Jensen, Peter Ole Kvint, Niels Engelsted, Ellen Braae, Carsten Mortensen, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Socialdemokraterne er jo ofte noget langsomme i det, og de har været alt, alt for længe om at finde ud af, at fru Kinnock ikke er løsningen på problemet.

Prisen betales af de langtidsledige, og en lang række andre borgere, der er afhængige af, at samfundet fungerer ordentligt og anstændigt.

Vi må benytte det kommende kommunalvalg til at slå fast, at den socialdemokratiske pamperfabrik har spillet fallit.

Rasmus Kongshøj, Lykke Johansen, Per Jongberg, Ellen Braae, Toke Ernstsen, Kim Øllgaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Henrik Larsen

Skatte- og afgiftslettelser til erhvervslivet er et meget upræcist og derfor ineffektivt 'våben' at anvende til jobskabelse. For går de sparede penge til at sætte nyt arbejde i gang, til at gnave af på bankgælden eller til at lukke munden på ejerne, som aldrig får et stort nok afkast? Vi ved det ikke.

Med et ledighedstal, som ikke ser ud til at falde og en voldsomt stor bunke borgere, der ryger ud over afgrundens rand, skal der mere direkte midler til i jobskabelsen. Og her er der kun én ting der for alvor virker: Sæt arbejde igang. Og hvis det offentlige er fornuftig, så investerer man i energibesparelse, kollektiv traffik og uddannelse.

Men den neoliberalistiske dagsorden, som regeringen abonnerer på, forhindrer dem i at tænke klart. Og så bliver man til fals for Dansk Industris egoistisk forslag om lavere skat på virksomhederne, så man kan få fred for højrefløjen. Til gengæld pisser man på de arbejdsløse og den almindelige skatteborger.

Rasmus Kongshøj, Erik Jensen , morten Hansen, randi christiansen, Rasmus Knus, Alan Strandbygaard, Niels Engelsted, Tue Romanow og Toke Ernstsen anbefalede denne kommentar
Hans Ditlev Nissen

Der er flere debattører der skal lægge mærke til den simple konstatering i artiklen:

At sænke selskabsskatten vil ikke virke efter hensigten – alene af den grund at trængte virksomheder, uden overskud, slet ikke betaler selskabsskat.

Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Lykke Johansen, John Vedsegaard, Alan Strandbygaard og Toke Ernstsen anbefalede denne kommentar
Kim Øllgaard

Endnu en "god løsning i morgen".
Jeg tør vædde med, at de besparelser firmaerne kan opnå bliver brugt til yderligere automatisering / billig arbejdskraft udefra / dividende til aktionærer.
Kapitalens forvaltere har altid brug for tilskud til deres rejser til Dubai, Rolex-ure, dyre biler m.m.

Michael Madsen, Rasmus Kongshøj, Lykke Johansen, morten Hansen, Alan Strandbygaard, John Hansen og Toke Ernstsen anbefalede denne kommentar

Bo Carlsen : Prisen betales af de langtidsledige, og en lang række andre borgere, der er afhængige af, at samfundet fungerer ordentligt og anstændigt.

Det er korrekt at de første der mærker forringelser i samfundet er dem der har mindst,
Men det rammer alle, lidt forskudt i tid, men alle bliver ramt!
Derfor er der brug for nye tiltag, eks. nedsat arbejdstid, der ville hjælpe ledige ind på arbejdsmarkedet, og engang for alle stoppe talen om manglen på arbejdskraft, det er manglen på job og fordelt velfærd der er problemet!
Samtidig kunne dette brugt fornuftigt lettte lidt af presset på miljøet.

Michael Madsen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Lykke Johansen, morten Hansen, randi christiansen, Toke Ernstsen, Flemming Andersen, Alan Strandbygaard og John Hansen anbefalede denne kommentar

Få nu sat den optjeningsret ned til 962 timer, ikke 1924 timer som den er nu. Eller se til Sverige - her skal man arbejde i 480 timer (dvs. 13 uger, måske kun 12 uger?) for at genoptjene sin dagpengeret. Og der er heller intet økonomisk minimum beløb som man skal tjene for at opnå maximale dagpenge, de cirka 800 kr. pr. dag (før skat). I Danmark skal man nemlig tjene cirka 21.000-22.000 kr. pr. måned (før skat) for at man kan få maksimale dagpenge.

Afgiftslettelser virker ikke - afgifter ift. el-forbrug og spildevand er jo indført for at motivere virksomhederne til enten at spare på el-forbruget eller nedsætte udledningen af spildevand. Og det er der jo mange danske virksomheder, fabrikker, og firmaer der har gjort, bl.a. ved at udskifte alle pærer til sparepærer eller slukke lyset i fabrikken om natten.

Rasmus Kongshøj, Philip B. Johnsen, Lykke Johansen, morten Hansen, Anton Weye Tranberg, Torben - Nielsen, Alan Strandbygaard, Niels Engelsted, Carsten Mortensen, Ditte Jensen og Toke Ernstsen anbefalede denne kommentar
Toke Ernstsen

Når HTS fører liberal politik i en sådan grad, at Løkke er blevet den mest tavse oppositionsleder i mands minde, melder det naturlige spørgsmål sig uvilkårligt:

Hvad laver HTS i det hele taget i Socialdemokratiet?

Har hun overhovedet nogensinde haft idealer, der stemte bare nogenlunde overens med partiets ideologi, eller var socialdemokratiet tilfældigvis det parti, der var den mest velegnede platform for hendes karriereforløb? Har hun fx. på forhånd studeret alderssammensætningen i de forskellige partier og kunnet regne ud, at i lige netop Socialdemokratiet ville der blive et formandshul på det tidspunkt, hun peak'ede alders-og karrieremæssigt? Eller legede hun bare ælle-bælle-ni-ti-du-slap-først-fri indtil alle andre partier end Socialdemokratiet var sorteret fra?

Hvorom alting er, er der i hvert fald noget, der åbenlyst ikke hænger sammen.

Vi ved, hvem der er inde i Bamse. Men hvem er inde i HTS? Og gad vide, hvornår han smider forklædningen, afslører sin sande identitet og at han er tilbage i dansk politik, hva' Fogh? Got Ya'.

Michael Madsen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Lykke Johansen, Anton Weye Tranberg, Ellen Braae, Per Jongberg, Rasmus Knus, Jørgen Rygaard, Ib Christensen, Peter Ole Kvint, Alan Strandbygaard, Tue Romanow, Carsten Mortensen og John Hansen anbefalede denne kommentar

Heldigvis har Enhedslisten fået helt rigtigt fat i diagnosen:

"Til gengæld tager regeringens støtteparti, Enhedslisten, imod statsminister Helle Thornings-Schmidts jobskabelsespakke med en vis vantro.

Hvordan kan der være råd til at lette erhvervslivets skatter og afgifter, hvis der ikke er råd til at hjælpe dagpengemodtagerne, lyder spørgsmålet fra støttepartiet.

Regeringens diagnosticering af krisen er nemlig forkert – og derfor også medicinen, mener Enhedslisten. Problemet er ikke virksomhedernes konkurrenceevne, men en manglende efterspørgsel, som skyldes både virksomheder og borgernes manglende tillid til fremtiden, lyder det."

Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Lykke Johansen, Anton Weye Tranberg, Toke Ernstsen, David Adam, Alan Strandbygaard og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Christian Larsen

De offentlige anlægsprojekter har ikke været højere i over 30 år og øger man dem yderligere, kan det da godt være, at der er nogle polakker der finder et job, men det hjælper ikke de danskere der er ansat i virksomheder der eksporterer eller producerer til hjemlige erhverv og er udsat for udenlandsk konkurrence.

Det styrker heller ikke investeringerne i Danmark.

Når både V og S hælder den ene afgift og skat ned over virksomhederne og øger det rekordstore offentlige forbrug yderligere, bliver husholdningerne netop bange og gemmer på pengene af frygt for fremtiden.

Philip B. Johnsen

Vækst.

Når jeg ser ud af vinduet her, hvor jeg sidder, så går tankerne til Grækenland og Spanien, hvor intet er som for fem år siden, nu er det er som før EU, der hentes vand ved brønden i storbyerne, man vasker tøj i hånden, men der er ved at indfinde sig en normalitet i livet igen, men meget forandret er alt ting.

I Danmark syntes det ikke, at betyde noget for vores tilgang til økonomistyring, vi går efter de gamle løsningsmodeller, man tager fra de svage, der ikke kan forsvare sig, giver til de rige, som skal rede os alle, med nye tiltag i erhvervslivet, men er der sket noget der har gjort det umuligt, at få de tidligere vækstrater igen, uanset hvad vi gør, er verden forandret.

USA er så gældsat, at det er ikke sikkert de i fremtiden får mulighed for, at fortsætte politisk, uden indblanding fra Kina, som har opkøbt den store del af gælden, hvad værre er, at det er ikke sikkert offentligheden får indsigt i, hvilke studehandler der bliver indgået i korridorerne mellem Kina og USA.

Vil de såkaldte BRIK lande Brasilien, Rusland, Indien og Kina løbe med vækst i verden de kommende årtier, til løn og ansættelsesvilkår er kommet op på niveau med vores.

Man kunne fortsætte med klima, råstoffer og befolknings vækst.

Hvis vi nu alligevel ikke kan få den super vækst, hvad så med simple tiltag der styrker sammenholdet i Danmark, vi kunne få beskæftigelse, Hvis man gav skattelettelser, til folk der ingen penge har, i stedet for til folk der har råd til at sparre op, så ville forbruget stige.

Holger K. skaffede danskerne åbne skattelister over multinationale firmaers skattebetaling i Danmark for et år, den bør udvides til ti år, for så giver det mening her og nu.

Det skal være slut med virksomheder der ikke overholder den danske lovgivning, og ødelægger det for de ærlige og hæderlige firmaer, så hvorfor ikke gøre det lidt lettere for os forbrugere, at træffe de rigtige valg når vi handler.
Få stoppet virksomheder der ikke overholder lovgivning, fratag retten til, at drive virksomhed i mange år i fremtiden, hvis virksomheder genåbner med samme folk bag og gentager forbrydelser mod lovgivning.

Det er vigtigt vi styrker de rigtige virksomheder, og ikke dem der snyder på vægten, for i modsætning til, hvad mange vil bilde forbrugerne ind, er det meget samfundsøkonomisk gavnligt, at vi ved, hvad det er vi køber.

Hvorfor ikke se på levevilkår for de svageste i samfundet, beskyttelse mod fattigdom og ekstremisme, som det primære politiske mål, vi skal satse anderledes fordi, vi kan leve uden det dyreste tv og den smarteste have grill, men ikke uden et samfund der er trygt for alle.

Michael Madsen, Torben Nielsen, randi christiansen, Flemming Andersen, David Adam og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

"Når både V og S hælder den ene afgift og skat ned over virksomhederne og øger det rekordstore offentlige forbrug yderligere, bliver husholdningerne netop bange og gemmer på pengene af frygt for fremtiden."

Vrøvl - uanset hvilken økonomisk retning du spørger. Du tildeler husholdningerne en indsigt og rationalitet ingen ellers i dag antager. Husholdnigner er trods alt ikke klogere end 0-ernes finansministre.

Det er mere oplagt at sige der spares pga. frygten for ledighed og indkomsttab, også fordi de seneste år for nogle har fjernet illusionen af at man havde penge og erstattet det af teknisk insolvens.

Det er vel efterhånden ved at gå op for nogen at den frygt skal modsvares af massivt offentlig forbrug, uanset de dårlige konsevenser det har at gøre det. Det er et kolosalt dilemma.

Så skal vi lige have tingene på plads ift. offentlig forbrug. Det er er V - venstre - der har haft ansvarerer for den førte idiotiske overbudspolitik med ufinansierede skattelettelser og massivt offenlig forbrug i 0- erne som selv i europæisk perspektiv var galt afmarcheret, så det idag netop har store omkostninger at øge det offenlige forbrug, netop når der er brug for det. Lad være med at pløre det ud over andre partier.

Og det er specifikt Foghs ansvar at han har sat folk på finansministerposten der ikke var fagligt kompetente og ikke kunne trække på den kompetence der var omkring, men var styret af idiologi og at vinde næste valg. Jeg kender ikke fortilfælde i Dansk historie hvor der på den måde kynisk er spillet med økonomien for at holde på magten. Set i forhold til hvilken økonomi, der blev overtaget, er det mageløst hvordan det lykkedes at køre den ud over kanten, og de sidste to årtiers fremgang - og åbenbart solide økonomiske styring, - blev i den grad sat i relief.

Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Anton Weye Tranberg, Flemming Andersen, Martin Pedersen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

I går så jeg et morsomt indslag på Jon Stewarts Daily Show, hvor en ung sort 'journalist' forklarede Obamas politik med, at han jo ikke kun er sort, han er også halvt hvid. Hvilket fik mig til at tænke om vores egen statsleder, at hun måske nok er Ishøj, men hun er også halvt Illum.

Søren Kristensen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Karsten Aaen, John Vedsegaard og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Som jeg forstår det, så vil man forsøge at lempe afgifterne for udvalgte trængte sektorer/virksomheder.

Er det egentlig ikke en bedre løsning?

Der vil uden den mindste tvivl lyde et råb af misundelse fra de virksomheder der ikke bliver lettet. Men kan man så sige at det er dem der ikke føler sig ansvarlige i sidste ende?

Flemming Andersen

Helle Thorning Smidt havde chancen for at skrive sig ind i historiebøgerne, som den første kvindelige statsminister i Danmark.

Vi var mange der så frem til at hun kunne være med til at menneskeliggøre politikken og fjerne fokus fra de kolde tal. Få livskvalitet med i overvejelserne om ikke andet.

Nu vil hun så skrive sig ind i historien, som en af de mest inkompetente og arrogante, virkelighedsfjerne statsministre Danmark er blevet misrøgtet af.

Jesper Wendt, Gert Lünekilde, Mads Kjærgård, Rasmus Kongshøj, Erik Jensen , Torben Nielsen, Lykke Johansen, morten Hansen, Steffen Gliese, Anton Weye Tranberg og Toke Ernstsen anbefalede denne kommentar

Et politisk spil om skæbner, reduceret til rytme.

Helle har solo, og erklærer at hun har fundet rytmen. Bandet banker, Helle fløjter, vi andre skriger - forgæves.

"Hvis timing er alt, også i politik, så havde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for en gangs skyld en heldig dag...."

For mig at se, er HTS vist generelt set , ved at være ..out of luck

Hans Jørn Storgaard Andersen

@Kim Øllgaard: Du - og måske flere i denne tråd - mener, at der er 3 slemme ting, en virksomhed kan finde på:
"... yderligere automatisering / billig arbejdskraft udefra / dividende til aktionærer."

Jeg vil blot i al enfoldighed spørge til det første punkt: ER du virkelig imod, at man automatiserer i en virksomhed?

Så du hellere, at Staten gav tilskud til en virksomhed, hvis de ville udsætte denne automatisering og beholdt håndens arbejdere ved samlebåndet?

ps! Det minder lidt om at man på de gamle sporvogne med bivogn havde 3 sporvognsmedarbejdere:
1 vognstyrer
1 billetmand i hovedvognen
1 billetmand i bivognen
Tiden er jo gået siden da, og den gode vognstyrer klarer nu det hele - også i en af de lange busser.

morten Hansen

Det undrede mig, at der ikke var flere - over hele linien- der råbte op, da de borgerlige og de radikale vedtog at halvere dagpengeperioden til to år.Som jeg husker det hørte man mest fra formanden for a-kassernes sammenslutning og enhedslisten. Jeg mailede i afmagt til de radikale og prøvede at tale til deres samvittighed.

Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

@Storgaard Andersen: "...og den gode vognstyrer klarer nu det hele - også i en af de lange busser."

"Hovedvognen" er på vej til et glitrende og funklende sted på toppen af verden. Mens "bivognen" er på vej ud i mørket og forsvinder...

For nogle er livet i Danmark som at blive hængt op imellem de to vogne. Store dele af middelklassen er taget som gidsler i et politisk løntrykker-spil, og de stakkels mennesker risikerer at ende som gribbene på et ådsel, og jaget væk, når hyænen kommer...

Jesper Wendt, Simon Olmo Larsen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Christian Larsen

"Det er mere oplagt at sige der spares pga. frygten for ledighed og indkomsttab, også fordi de seneste år for nogle har fjernet illusionen af at man havde penge og erstattet det af teknisk insolvens."

______

Sikke noget vås.

Det er det ufinansierede overforbrug i det offentlige der dræner økonomien og gør at borgerne og virksomhederne holder igen med forbrug og investeringer.

Når man har en regering der trods rekordforbrug i det offentlige kun har øje for endnu mere forbrug og endnu flere tåbelige afgifter, flytter investeringerne og jobs.

På samme måde er det tåbeligt, at afvise lavere skat på virksomhederne, når Danmark netop taber investeringer til udlandet og i forvejen har ulempe i et for højt løn- og omkostningsniveau.

Sørme om ikke regeringen så vil bruge endnu flere penge på offentlige arbejder der ender i polske lønninger samtidigt med, at SFs forkvinde giver erhvervslivet skylden for regeringens fiasko.

Løkke må grine over kaputregeringen og nedsmeltningen af den røde fløj.

@Hans Jørn Storgaard Andersen

Et andet problem med din smarte automatiske bus, er at den ikke bliver produceret i DK - Universiteterne bliver klippet i hæl og tå, således at fri forskning og undren over det ukendte - ikke får lov at vokse i danske universiteter til fremtidens danske innovative arbejdspladser.

Niels Engelsted, morten Hansen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Gert Villadsen

@Bro
"der i vid udstrækning ikke betaler nævneværdig skat" fair nok med holdninger med den slags forsimplet sludder uden antydning af hold i virkeligheden fremmer ikke debatkvaliteten.

Dan Johannesson

@Toke og andre. Thorning laver det hun har aftalt med EU. Kører Danmark det sidste stykke ind i den neoliberale gennemcentraliserde fascistiske føderation. Thorning har været formand for EU, og er helt inde i inderkredsen af regimets centrum.

Hun er blot god soldat. 75% af alle love kommer i forvejen derfra. Det eneste nye, er at føderationens IDEOLOGI nu for alvor skal implementeres.

Det er et kapløb forstår du. På den ene side er tusinder af mennesker i Danmark, og millioner af borgere i Europa, endelig ved at være tilstrækkelig bevidste, til at se de større fascistiske mønstre i den konstante centraliserings proces, som ubønhørligt har fundet sted, via de små skridts / salamimetodens politik, siden nitten tredserne og frem til i dag.

På den anden side står en lille gruppe af ideologer, mediekoncernchefer, samt verdens-ejer-familierne, Rothschild og Rockefeller mv., samt naturligvis IMF, og forsøger at få fængslet bygget færdigt, før tilstrækkeligt med borgere, erkender at demokratiet har været en simulation, non stop siden 2001, og at et kæmpe føderalt fascistisk fængsels projekt, der ikke handler om dagpenge eller andre banaliteter (i den sammenhæng) - er ved at nå til sin afgørende fase.

Spørgsmålet er alene om vi når at gennemføre revolutionen, før fængselsdøren siger endeligt, og uigenkaldeligt, klik.

Toke Ernstsen, Gert Lünekilde, Michael Madsen, Mads Kjærgård, Ib Christensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

@Dan Johannesson: Hold da helt op! - Som du kan ;-)
Normalt kommer jeg til at lave en ... overspringshandling ... når jeg ser indlæg som dit.
Men da jeg holder af Thorning, så bryder jeg min vane og svarer dig igen, fordi du vist har rekorden mht. skælud i forskellige vægtklasser:
- EU: Som vist giver sig selv. Ingen her i disse spalter synes vist om den konstruktion, selvom der mig bekendt er et vældigt flertal for den
- neoliberale: Det er jo det moderne skældsord - vist nok opfundet af en neosocialist ;-)
- gennemcentraliserede: Aha, man har ikke lært noget af Sovietunionens fjel og mangler !!
- fascistiske: Ak, det kære ord minder mig jo om General Franco. Og vi er ikke kommet videre?

Og jeg kunne blive ved i timevis, men skal spare den uskyldige forbipasserende for yderligere opremsninger af 23 års indestængt frustration over Murens fald ...
Længe leve revolutionen med hammer og segl :-)

Ib Christensen

@Dan Johansen

Klarsyn er en mangelvare, også idag.

Jeg har tidligerer kaldt HTS for en gøgeunge, for det er min opfattelse, at hun er ikke Danmarks statsminister, men derimod bruger stastsminster posten til det hun er.

Jeg vil også gerne påpege at vi idag har en regering der består af udelukkende Bilderberger på topposterne. I det minste var det tilfældet indtil SF skiftede ledelse.
Jeg kender ikke til at Vilhelmensen er Bilderberger. Og er hun ikke kan det nok forklare hendes senste udtalelser.

Toke Ernstsen, Gert Lünekilde og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar
Georg Christensen

Til "socialdemokraterne", SFérne og de radikale": Vi danskerne, har ikke brug for flere højtflyvende "uvidenheder", men jordnære begavelser, ikke at forvæksle med begravelser.

Vi har brug for polittikere, med "illusioner", nye "tanke tænke modeller", og modet til "nytænkning", ikke flere af den gamle slaks, som bare fører os længere ud på randen til "kaos", i "vandvidet´s" magtbegærd.

I fællesskab med "EUROFOLKET", integreret i dette, er stedet hvor vi danskere hører hjemme, Om vi kalder os dansker eller europæer, er ligegyltigt, i "fællesskab", er vi "store",

NB: Til sidst: Danskheden ligger i os alle. Det er ikke den Katolske/kristne maffiøse "værdiløshed", som sammen med den muslimsk/israelske "værdiløshed",, som danner grundlag for DANSKHEDEN, men viljen til forståelsen af vores fortid, som sammen med forståelsen af "troens" værdiløshed, i nutiden, gør os i stand til, at kunne skabe en anden "FREMTID", Et MÅL,som hele "VERDENS" (globaliserings folket), ønsker at være medvirkende til.
Uden krige og "lobbyistiske" magtbegærligheder

LIVET, er så "vidunderligt", og bør ikke styres af højtbegavede "små tosser". Det burde være "noget", som vi af forhistorien,forlængst burde have lært
.

Mads Kjærgård

"Hun er blot god soldat. 75% af alle love kommer i forvejen derfra. Det eneste nye, er at føderationens IDEOLOGI nu for alvor skal implementeres. "

Præcist! Vil man vide, hvad der skal ske i Danmark, så læs EUs overordnede målsætninger! Helle T er blot EUs mand i Danmark! Den 2 årige dagpengeperiode og reformen af bistandssystemet bunder heller ikke i nødvendigheden i at spare, ovenstående artiklen bør vel gøre det klart!, men i et ønske om at harmonisere velfærdsydelserne, så de er ens i EU.

"På den anden side står en lille gruppe af ideologer, mediekoncernchefer, samt verdens-ejer-familierne, Rothschild og Rockefeller mv., samt naturligvis IMF, og forsøger at få fængslet bygget færdigt, før tilstrækkeligt med borgere, erkender at demokratiet har været en simulation, non stop siden 2001, og at et kæmpe føderalt fascistisk fængsels projekt, der ikke handler om dagpenge eller andre banaliteter (i den sammenhæng) - er ved at nå til sin afgørende fase."

Netop! 1984 er ved at være fuldbyrdet, mens befolkningen nipper til deres vin og sluger et realityshow eller gætter "hvad det er værd"

Toke Ernstsen, Daniel Mikkelsen, Gert Lünekilde, Dan Johannesson og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg er faktisk tilhænger af, at man harmoniserer velfærdssystemet i Europa, Mads Kjærgård, til det eneste, der i en lang årrække viste sig at virke: det, vi havde, frem til 1994.

Mads Kjærgård

#Peter

Ja det kan vi hurtigt blive enige om, men lader til at man harmoniserer "den anden vej"
Herhjemme reducerer vi i størrelse og længde og i de andre lande, fx. Spanien så er de ved at fjerne den sikkerhed, der traditionelt set har været ved, at det har været svært at fyre folk. Summen bliver en minimal model! A pro pos Spanien så, så jeg en udsendelse om spanske landarbejdere som lider under arbejdsløshed og manglen på mad. Samtidig giver EU milliarder i støtte til at lægge marker brak, nogle af landarbejderne havde så besat et af disse områder og begyndt at dyrke det. Men siger lidt om den kynisme som EU og dermed vor kære statsminister udøver. Kunne man dog bare finde nogle menneskelige og pragmatiske løsninger! Man kunne fx. i en krisetid havde ladet være med at fyre så mange i den offentlige sektor og så delt arbejdet i stedet for. Mange ville sikkert gerne have været på deltid! Hvis blot vore politikere begyndte at tænke smart og menneskeligt, men den i artiklen nævnte plan viser blot at Helle T, kun kan tænke i DREAM tanker.

Toke Ernstsen, Flemming Andersen og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

@Hans Jørn Storgaard Andersen
Tak for at du er venlig, men uenig på en gang, jeg holder meget af når man kan tale civiliseret om tingene.
Derfor vil jeg også gerne besvare din kommentars tre anker, så klart som jeg kan.

1.) Spørgsmålet om neoliberalisme: Kigger du på leksikon.org under 'neoliberalisme' der som bekendt er meget grundig med kildeudvægelse står der blandt andet om neoliberalisme. "Det er statens centrale mål at skabe gunstige betingelser for investorerne. Dette er en indiskutabel neoliberal sandhed. Det betyder medfører lavere skat på kapital og dermed nedskæringer i den offentlige sektor. Krav om fleksibilisering af arbejdskraften."
Sammenlign venligst med den politik som VKO og Thorning, i perfekt tandem har ført, og du kan se at alt fra begrebsanvendelse til lovgivning, svarer nøje til definitionen. Dansk politik er således, ganske obkjektivt og sobert betraget, hverken 'rød' eller 'blå'. Den er neoliberal.

2.) Spørgsmålet om centralisering: Den store danske ordbog: "organisationsprincip, som indebærer, at myndighed til og ansvar for at træffe og gennemføre beslutninger koncentreres hos én eller nogle få personer. Centralisering forudsætter en magtkoncentration og ses ofte i forbindelse med en hierarkisk opbygget organisation, fx det ideelle bureaukrati."
Iagttag efterfølgende at: Danmark har været igennem en sundhedsreform, der centraliserede området i større enheder. En politireform der centraliserede området i større enheder, en kommunal og regionsreform, der gjorde det samme. Hertil er vi (udover de 75% af love vi har afgivet selvbestemmelse over) i gang med at afgive de sidste rester af national magt over vores økonomi m. finanspagten. Danmark er således, ganske objektivt betraget underlagt organisationsprincippet centralisering. Som USSR, ja, blot med neoliberal ideologi, i stedet for kommunistisk, godt du ser det.
3.) Fascisme. Den danske ordbog: "politisk bevægelse som sætter staten og folket højere end det enkelte menneske og med diktatoriske midler tilsidesætter demokratiet, især på arbejderklassens bekostning".
EU har en ikke folkevalgt præsident, der har aldrig været nogen valghandling. EU har et demokratisk valgt parlament, men de kan ikke udarbejde nogen love, det kan kun de ikke folkevalgte kommissærer. Så det er ikke Franco. Det er din dagsvirkelihed anno 2013. Du har måske blot svært ved at acceptere det. Og det forstår jeg. Det ændrer bare ikke ved tingenes tilstand.

Fornægtelse, og latterliggørelse af folk der har gjort opmærksom på dette i mere end et årti nonstop siden 2001, har ført os til dette sted i historien. I dag er langt flere dog også vågnet, og det er tydeligt at realitetsbenægternes blinde tillid til "den officielle historie" i dag er en langt større trussel for demokratiet, og befolkningens mentale sundhed, end nogen klarsynet tidligere "konspirrationstosse" nogensinde har været.

Vågn op Hr. Storgaard Andersen, vi har også brug for dig.

Daniel Mikkelsen

Denne blå regering har et meget snævert fokus på det neoliberale tankegods og derfor er regeringen helt og aldeles uimodtagelig for andre indspark end netop den liberale, det er beskæmmende at se...

Dan Johannesson, Toke Ernstsen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

@Dan Johannesson: Det glæder mig, hvis du mener, at vi kan føre en ordenlig og civiliseret diskussion om mange ting - herunder dine definitioner om dansk politik nu og her.
Idet jeg ikke kan fordrage de ord, du tager i brug og har svært ved at anerkende de definitioner, du henviser til - især at de skulle have noget som helst at gøre med dansk politik nu og her.
Neo-forstavelsen vil jeg helt undgå - fordi jeg mener at den bruges stødende - uanset hvilken politisk gruppe man bruger den mod.
Centralisering er ikke noget problem for mig - så den kan vi godt tage fat på. Idet jeg ikke bryder mig om centralisering overhovedet. Men jeg anerkender, at tendensen er der.
Fascismen er måske det værste, fordi den forbindes med Mussolini og Franco. Skal vi ikke lade den forblive dér - jeg har ikke set antydninger af sådanne poltikere i nyere tid i noget sted i Europa - eller EU.

Så jeg ER vågen og holder mig fint orienteret - bl.a. gennem medlemsskab af en politisk parti, som jeg har stor tillid til. Og ynder at forsvare - som det nu engang er min ret i et demokrati.
Den dag, hvor dét blev forbudt - nej, jeg finder det meningsløst at diskutere på det grundlag. Som Franco engang sagde: Der er to problemer i verden: Den ene slags er uløselig, og den anden slags løser sig selv med tiden. Han fik sådan set ret mht. det sidste, idet Spanien i dag er et fuldgyldigt demokrati eller hvad?