Læsetid 7 min.

To undervisningssprog giver dygtigere elever

Privatskolen Sankt Petri Skole har succes med at undervise elever på både tysk og dansk. Skolens rektor mener, at de fleste børn har glæde af to undervisningssprog og opfordrer danskerne til at skrue ned for deres frygt for dannelse af parallelsamfund på muslimske friskoler
På Sankt Petri Skole bliver dansk og tysk sprog og kultur vægtet lige højt. Flersprogethed styrker elevernes faglighed, mener skolens rektor.

På Sankt Petri Skole bliver dansk og tysk sprog og kultur vægtet lige højt. Flersprogethed styrker elevernes faglighed, mener skolens rektor.

Tine Sletting
1. februar 2013

Klokken ringer ud til spisefrikvarter, og gangene fyldes af børn i flyverdragter, huer og halstørklæder. To veninder med armene slynget om halsen på hinanden går i takt ned ad gangen. Den ene hvisker hemmeligheder til den anden – gad vide på hvilket sprog?

På privatskolen Sankt Petri Skole i hjertet af København taler eleverne både tysk og dansk. Halvdelen af eleverne har dansk-tyske forældre og er derfor mere eller mindre tosprogede, når de begynder i 0. klasse. En fjerdedel har tysk som modersmål og er i Danmark, fordi virksomheder som Novo Nordisk og TDC har brug for deres forældres arbejdskraft. De resterende er primært af rent dansktalende, men har forældre, der ønsker, at de lærer tysk fra barnsben.

Mens ’tosproget’ i det øvrige samfund ofte er synonym med ressourcesvag, er tosporgethed på Sankt Petri Skole et mål i sig selv og en genvej til indlæring. Fra første skoledag foregår cirka halvdelen af al undervisning på tysk, den anden halvdel på dansk. Det lyder umiddelbart som et umuligt projekt for de elever, der enten udelukkende taler dansk eller tysk, men børn kan klare langt mere, end mange danske forældre tror, forklarer skolens rektor, Dagmar Leng Rasmussen:

»Min oplevelse af den danske folkeskole er, at man har tendens til at undervurdere eleverne. Der er måske for få faglige udfordringer. Man mener det godt, men jeg tror, det er sundt at stille krav til børn og unge. Der skal være fokus på at blive dygtig. I folkeskolen, hvor jeg underviste for 12 år siden, var det ikke trendy at ville være dygtig,« siger hun.

Karakterer helt i top

De sidste mange år har Sankt Petri Skoles elever haft et af landets højeste karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve. Ifølge rektoren er der flere årsager til de flotte resultater. En af grundene er de høje faglige krav, skolen stiller, men også elevernes sociale baggrund betyder meget. Ifølge tal fra Københavns Kommune har Sankt Petri den laveste andel af forældre på kontanthjælp, førtidspension og enlige forsørgere, og Dagmar Leng Rasmussen skønner, at knap to tredjedele af eleverne kommer fra familier med højtuddannede forældre. Men hun tillægger også de to undervisningssprog en del af æren:

»Hvis børn lærer to sprog parallelt, bliver de ubevidst bedre til at tænke abstrakt – de får en mavefornemmelse for sprog og grammatik. Dermed bliver de også bedre til at tænke abstrakt i matematik, tror jeg. Du lærer at tænke på en anden måde. Det, at vores elever er vant til at bruge to sprog, styrker deres indlæring.«

Hun er i dag selv tosproget. De første 25 år tilbragte hun i Tyskland, hvor hun uddannede sig til lærer. Da hun blev kæreste med en dansk mand, besluttede hun at flytte med ham til Danmark og arbejde som lærer her. I dag har hun dansk pas og har svært ved at sige, om hun er mest tysk eller dansk.

Tilsvarende er Sankt Petri hverken en dansk eller tysk skole.

»Vi formidler tysk og dansk sprog og kultur ligeværdigt,« forklarer hun. »Ikke forstået sådan, at præcist 50 procent af undervisningen skal foregå på hvert sprog, men tysk og dansk sprog og kultur bliver lige højt værdsat.«

Danskerne bør være mere åbne

Rektoren mener, at flere skoler i Danmark burde undervise på to sprog, og at særligt eleverne på de arabiske friskoler ville kunne få glæde af at blive undervist på arabisk. Så længe begge sprog og kulturer bliver ligeværdigt behandlet i skolen.

»Jeg tror, at hvis man sørger for en lige fordeling mellem dansk og det andet sprog, så vinder børnene ved det. Det gør de altså – jeg kan jo se det på børnene her,« siger hun.

Generelt har hun svært ved at se berettigelsen af kritikken mod skoler målrettet minoriteter – som f.eks. Sankt Petri Skole.

»Det er måske lidt typisk for Danmark. Man er bange for, at de arabiske og muslimske skoler danner parallelsamfund. Det er egentlig en skam,« siger hun og fortsætter: »Man skal selvfølgelig være opmærksom på integrationen, og de befolkningsgrupper, der har sværest ved at integrere sig, er ofte muslimske familier. Fordelen ved en tosproget skole som vores er, at sprogene og kulturerne er ligeværdige – vi profiterer af hinanden, og det har jeg savnet i folkeskolen.«

Hun erkender, at enkelte elever på Sankt Petri Skole kan have svært ved at lære to sprog parallelt, og så bliver hun nødt til at anbefale forældrene at flytte barnet til en skole, hvor undervisningssproget udelukkende er dansk. Nogle børn optages slet ikke:

»Vi har et stort ansvar for, at børn ikke bliver sprogløse. Det betyder, at hvis en familie, derhjemme eksempelvis taler tyrkisk, og børnene derfor ikke taler nuanceret dansk, når de begynder i skole, så kan de ikke starte her. Sådan et barn vil blive sprogløst. Risikoen for, at de får tre halve sprog, er simpelthen for stor,« forklarer rektor.

Børn af udenlandske eksperter, som er i Danmark for at arbejde, starter som regel i en modtagelsesklasse kun for udlændinge, hvis de begynder i en dansk folkeskole. På Sankt Petri begynder de i en almindelig klasse, og de klarer sig for det meste godt.

»De elever, der kommer fra tysktalende lande, og som ikke kan dansk, får støttetimer i dansk det første år, men selv om de først kommer hertil i 8. klasse, får de fine karakterer i folkeskolens afgangsprøve – også i dansk,« fortæller rektor.

Dansk som tredje sprog

En af disse elever er Josephine Krieger på 14 år, der ud over at gå i 9. klasse også er elevrådsformand. Hun er født i Houston som barn af tyske læger og har tilbragt det meste af sin barndom i Cleveland, indtil familien i 2008 rykkede videre til Danmark, hvor hendes far havde fået tilbudt et drømmejob som neurolog. Hun har derfor aldrig boet i Tyskland, men talte både engelsk og tysk, da hun begyndte på Sankt Petri.

»Jeg talte overhovedet ikke dansk, da vi flyttede hertil, men mine forældre sagde, at det mindede om en blanding af tysk og engelsk«, fortæller Josephine Krieger.

Det første år fik hun to støttetimer om ugen i dansk og lærte sig hurtigt sproget.

»Jeg var meget opsat på at lære sproget hurtigt, for selv om alle kan tale tysk, taler man normalt dansk i frikvarterne og til fritidsaktiviteter.«

I Josephines biologitime er undervisningssproget tysk. Eleverne holder på skift oplæg – den første gruppe fortæller om sukkersyge. Det er ud fra accent og ordforråd svært at gætte, hvem der har tysk, og hvem der har dansk som modersmål. Men da eleverne begynder at stille spørgsmål til oplægsholderne, bliver det tydeligt, at de fleste elever føler sig bedst tilpas på dansk:

»Betyder det, at man ikke skal stikke sig, hvis man har type 2-diabetes?« lyder det fra bagerste række.

Oplægsholderne svarer ham på en blanding af tysk og dansk.

»Bortset fra vores tysklærer, så plejer lærerne at bære over med, at vi nogle gange slår over i dansk«, fortæller Josephine. »Ud over i sprogfagene må vi også gerne blande dansk og tysk til eksamener.«

Dagmar Leng Rasmussen så gerne, at både private skoler og folkeskoler fik lov at undervise på to sprog. Så kunne nogle folkeskoler være kinesisk-danske og andre spansk-danske eller tyrkisk-danske, hvor eleverne lærer begge kulturer og sprog at kende. Modellen er indført på en del skoler i Berlin, fortæller hun.

På spørgsmålet om, hvorvidt skoler opdelt efter sprog og kultur vil føre til et opdelt samfund, svarer hun:

»Jamen, nogle gange er man her i Danmark lidt for optaget af, at alle skal behandles ens. Målet behøver ikke være, at alle skal lære det samme.«

 

Fakta:

• Skolen har 482 elever fordelt på 0. til 9. klasse. Siden år 2000 er elevtallet steget med 136 procent.

• Efter 0.klasse optager skolen kun elever, der taler tysk på niveau med årgangens elever.

• Skolen er også en Auslandsschule under det tyske udenrigsministerium. Det betyder, at skolen er forpligtiget til at optage børn, der kommer med deres forældre fra Tyskland, og at den tyske stat betaler løn til otte af de tyske lærere.

• En plads på skolen koster 20.400 kroner om året for første barn og lidt mindre for søskende.

 

Serietekst: ’Lige børn lærer bedst?’

Blandede klasser styrker fagligheden og sammenhængskraften i samfundet. Udsagnet høres ofte i debatten om folkeskolen og danner grundlag for den nye folkeskolereform. Samtidigt vælger flere og flere forældre med minoritetsbaggrund at sende deres børn i skoler målrettet familiens kulturelle og sproglige baggrund – ofte med høje faglige resultater. Har børn gavn af klassekammerater, der ligner dem selv? Og hvad ændres, når minoriteten bliver den absolutte majoritet i klasseværelset?

 

Serien En Folkeskole for alle fokuserer på mangfoldighed i skolen. Information har besøgt tre private skoler målrettet sproglige og kulturelle minoriteter. Artiklen om Sankt Petri Skole er den sidste i serie. Læs de to andre på Information.dk/folkeskolen

Lige børn leger bedst

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu