Læsetid: 4 min.

Uddannelser binder sig til at tage flere faglærte ind

Fra næste år skal flere faglærte læse videre, og pædagoger og sygeplejersker skal have mere direkte adgang til universitetet. Det akademiske hovmod over for ’de andres’ uddannelser står for fald, lyder det fra en rektor
Allerede i år skal der være en vækst på flere hundrede faglærte på akademiernes deltidsuddannelser, og samtidig har seks akademier lovet at optage flere fra erhvervsskolerne direkte på deres heltidsuddannelser.

Allerede i år skal der være en vækst på flere hundrede faglærte på akademiernes deltidsuddannelser, og samtidig har seks akademier lovet at optage flere fra erhvervsskolerne direkte på deres heltidsuddannelser.

Christian Lindgren

2. januar 2013

Landets ni erhvervsakademier har forpligtet sig til at hive flere faglærte ind på deres uddannelser. Allerede i år skal der være en vækst på flere hundrede faglærte på akademiernes deltidsuddannelser, og samtidig har seks akademier lovet at optage flere fra erhvervsskolerne direkte på deres heltidsuddannelser.

Det er en del af akademiernes nye udviklingskontrakter, som de netop har indgået med uddannelsesminister Morten Østergaard (R). Aftalen kan også være en fordel for erhvervsskolerne, der ellers har store problemer med frafald og færre elever, der bliver færdige, mener Lis Randa, der er rektor for Erhvervsakademi Dania i Randers.

»Vi tror, det kan være en win-win- situation, at det også kan give lidt mere prestige til de blå uddannelser. At man kan se, at man ikke skal være rørlægger resten af sit liv, men at der er muligheder for at bygge ovenpå,« siger hun.

Erhvervsakademierne favner bredt fra vvs-overbygninger til finansøkonomer. Hidtil er de fleste kommet ind med en studentereksamen i bagagen, og de konkrete løfter om at optage flere fra erhvervsskolerne er en del af ministerens fokus på større sammenhæng i uddannelsessystemet. På samme måde som erhvervsakademierne åbner for de faglærte, skal universiteterne også åbne for akademiernes professionsbachelorer, så de kan tage en kandidatgrad.

Men der er et stykke vej endnu, for hidtil har det faktisk været lettere at læse videre i udlandet end at komme ind på et dansk universitet, melder flere erhvervsakademier.

»I uddannelsesverdenen er der tradition for en meget selvcentreret opfattelse af, hvad der er de rigtige kundskaber,« siger Niels Egelund, der er rektor på Erhvervsakademi Kolding og mindes dengang hans uddannelser var en decideret blindgyde.

»Det sjove var, at hvis de havde gået her i to år og så var taget til England og fået en bachelor på et år, så kunne de gå direkte ind på cand.merc.-uddannelsen. Men de måtte endelig ikke vise, at de havde gået i Kolding,« siger han.

»Nu står det akademiske hovmod for fald. Men vi skal selvfølgelig passe på, at vi ikke bliver angrebet af samme virus,« siger Niels Egelund med henvisning til de faglærte ansøgere til akademierne.

Et stykke vej endnu

Også på professionshøjskolerne, der blandt andet uddanner lærere, pædagoger og sygeplejersker, arbejder man på at skabe mere direkte adgang til at læse en kandidatgrad på universitetet. Men det er ikke uden problemer at få afskaffet mange unødvendige suppleringskurser, som universiteterne kræver af professionsbachelorer, siger Erik Knudsen, formand for professionshøjskolernes rektorforening.

»Jeg fornemmer, at der stadig er et stykke vej at gå. Der er vilje til at gå i dialog, og på papiret er der reelt rigtig mange muligheder. Men der er også rigtig mange steder, der er supplering, der viser sig unødvendig,« siger Erik Knudsen.

Universiteterne har også forpligtet sig til større sammenhæng i deres udviklingskontrakter, men med meget svingende ambitionsniveau. Landets største universitet, Københavns Universitet, vil om året optage 11 flere bachelorer fra andre universiteter og professionsbachelorer. Mens det noget mindre Syddansk Universitet vil øge optaget af specifikt professionsbachelorstuderende med ca. 20 om året, svarende til 10 pct. flere.

Der er delte meninger på universiteterne på spørgsmålet, om hvordan der skal skabes sammenhæng i uddannelsessystemet, forklarer formand for universitetsrektorerne, Jens Oddershede:

»Det helt store spørgsmål er, hvordan vi kan afskaffe suppleringskurser for bachelorer fra andre uddannelser, så de kan starte direkte på kandidatuddannelsen. Vi synes, der er god fornuft i de kurser, men politisk er det uacceptabelt.«

Det betyder, at universiteterne må lave skræddersyede kandidatuddannelser, der bygger mere direkte på professionsuddannelserne. Universiteterne har også diskuteret, om de akademiske færdigheder, professionsbachelorer mangler i dag, skal kunne tages som fag på professionshøjskolerne, så man allerede undervejs kunne tone sin uddannelse til universitetet.

»Det er vanskeligt at lægge flere fag ind på kandidatuddannelsen, da det vil skabe fagtrængsel, men ved at lave en slags skiftesporsmodel på professionshøjskolerne kunne man gøre det muligt for de studerende at fortsætte direkte på universitetet,« siger Jens Oddershede.

Han er overbevist om, at de nye mål om større sammenhæng mellem uddannelserne vil få stor effekt:

»Det er klart, at det ikke er nogle få procent flere professionsbachelorer om året, der rykker noget, men det er uddannelsernes holdning til det her, der rykker.«

Morten Østergaard medgiver, at noget af den manglende sammenhæng skyldes centralregulering. Og den nye fælles lov for sammenhæng i uddannelsessystemet tager ministeriet først fat på til foråret.

»Meget af det handler også om, at institutionerne skal blive bedre til at anerkende hinanden,« siger han.

I øvrigt er det også svært at skifte fra universitetet til en professionshøjskole, bemærker han.

»Men jeg kan fornemme, at der er folk i dag, der taler sammen, som ikke har talt sammen før, fordi vi har sat den her dagsorden. På rektorniveau og andre steder. For nu er der et politisk krav om at få tingene til at gå i hak« siger Morten Østergaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu