Læsetid: 6 min.

Vågn op venstrefløj!

Debatten om 24-års-reglen er forældet og skal ikke genoplives. Til gengæld skal SF og venstrefløjen ind i kampen om velfærdssamfundets ydelser, mener den detroniserede formandskandidat Astrid Krag (SF), som i et interview med Information karakteriserer Annette Vilhelmsens første 100 dage som ’svære’
I diskussionen om Dovne Robert er vi kommet til at stå tilbage som forsvarer af et system, hvor Robert får betalt sin uddannelse af kassedamen og som tak siger, at han ikke gider at have et skodjob. Det er ikke et system, vi skal forsvare, siger Astrid Krag

I diskussionen om Dovne Robert er vi kommet til at stå tilbage som forsvarer af et system, hvor Robert får betalt sin uddannelse af kassedamen og som tak siger, at han ikke gider at have et skodjob. Det er ikke et system, vi skal forsvare, siger Astrid Krag

Tine Sletting

19. januar 2013

Hvis ikke venstrefløjen og SF snarest muligt finder sine ben i tidens værdidebat om sociale ydelser, Dovne Robert og Fattig Carina, kan konsekvenserne være ødelæggende. De aktuelle brudflader mellem højre og venstre giver nemlig mindelser om de røde partiers genvordigheder med udlændingedebatten i 90’erne og 00’erne, »som kostede ti års borgerligt styre«, mener sundhedsminister Astrid Krag, der i sit første interview om SF’s linje siden nederlaget i formandsvalget den 13. oktober, advarer sine partifæller mod »systembevarende tænkning.«

For det kan godt være, at Astrid Krag (SF) tabte formandsvalget i SF for 98 dage siden. Men hun tabte ikke mælet eller lysten til at diagnosticere venstrefløjens udfordringer. Krag karakteriserer den nye formands første 100 dage som værende »svære« og opfordrer sine egne kampfæller til at blive i partiet og på tillidsposter i SF – til trods for at flere har gjort det modsatte.

Hvis Astrid Krag har én pointe med sig denne formiddag i Sundhedsministeriet, er det en indtrængende bøn til venstrefløjen om at finde fodfæste i en af tidens mest hede debatter: Om Robert, Carina og alle de andre. Om grænserne for hvad velfærdssamfundet skal kunne levere, og hvad man kan tillade sig at forvente.

»Jeg er meget bekymret for den debat, der lige nu raser. Vi har brug for at placere os rigtigt i den, fordi den er så afgørende for velfærdssamfundet. Og vi har brug for at gøre det tydeligt og snart,« siger hun med tryk på de to sidste ord.

Meningsløst slagsmål

– Hvordan gør man det efter din mening?

»Vi skal i al fald ikke kaste os ud i en debat om, hvilke ord man bruger. Hedder det parkeret eller placeret på overførselsindkomst? Det er meningsløst at hænge sig så meget i ord. Måske vi bare skulle i gang med at diskutere, hvordan vi kan hjælpe de her mennesker. Det får alarmklokkerne til at ringe hos mig, for det var den samme diskussion om ord og retorik, vi skulle igennem, før vi fik placeret os rigtigt i integrationsdebatten i 00’erne. Jeg blevanklaget for at kopiere Dansk Folkeparti, når jeg prøvede at diskutere essensen af de integrationsproblemer, som vi stod med og stadig står med. Villy Søvndal blev det samme, da han tog afstand fra Hizb-ut-Tahrir og gjorde det klart, at vi på venstrefløjen er de argeste modstandere af reaktionær fundamentalisme. Jeg er bange for, at vi er på vej ud af sådan en tangent igen,« siger Astrid Krag.

»I 00’erne stod vi forkert i alt for lang tid, havde dobbelte standarder, fastholdt indvandrerne i en offerrolle, som de ikke var tjent med. Vi havnede i en skyttegravskrig, som gav nogle spændende debatter på tv, men jo var meget skadelig for de mennesker, som havde brug for, at vi tog hånd om integrationsproblemerne. Og konsekvensen var ti års borgerligt styre. Man må bare sige, at den nye værdidebat er ved at udvikle sig til en ny skyttegravskrig. Og jeg mener ikke, at vi skal acceptere den skyttegrav, som er tiltænkt os. Men det, mener jeg, at der er nogle på venstrefløjen som gør.«

– Hvem er det?

»Jamen, der er automatreaktioner. Vi så det f.eks. i foråret, hvor Bettina Post (daværende formand for socialrådgiverforeningen, red.) kom til at sige, at vi måtte kigge på det med kontanthjælpen og de unge. Der gik SF’s arbejdsmarkedsordfører ud og sagde var »en dårlig ide«. Men vores udgangspunkt bør være, at vi altid skal se på, hvordan velfærdssamfundet kan blive bedre.«

Ikke forsvarer systemet

– Men hvor er det konkret, du ser venstrefløjen fejler i debatten?

»Vi har et stort problem af mange forskellige årsager. I diskussionen om Dovne Robert og Fattig Carina er vi kommet til at stå tilbage som forsvarer af et system, hvor Robert får betalt sin uddannelse af kassedamen og som tak siger, at han ikke gider at have et skodjob. Det er ikke et system, vi skal forsvare. Venstrefløjens opgave kan ikke bestå i at forsvare kontanthjælpssystemet mod enhver forandring. ,« siger Astrid Krag.

– Men så vidt jeg husker tog alle, inklusive Enhedslisten, da netop afstand fra Dovne Roberts retorik?

»Ja, men der var stadig debat om, at man skulle passe på ikke at blive for generaliserende, og at nogen måske var for hurtige på aftrækkeren. Dovne Robert har været rigtig god for højrefløjen. Men hvis alle gjorde som Robert, var der intet velfærdssamfund.«

»Hvis folk med almindelige job begynder at føle sig til grin, når de går på arbejde, så har hele samfundet et problem. Siger jeg så ikke bare det samme som højrefløjen? Nej. For jeg mener også, vi ser værdiskredet, når Lars Seier fra Saxo Bank takker det land, som har givet ham alle muligheder i livet, ved at flytte i skattely i Schweiz.«

Advarer mod diskussion

– Du tabte et formandsvalg. Den gruppe, der støttede dig, er jo enige med dig. Men hvad med flertallet i dit parti?

»Jeg mener, at diskussionen er relevant for hele venstrefløjen – ikke bare mit eget parti. Integrationsdebatten viser, hvor vigtigt det er, at vi kaster os ind i kampen. Dengang fik vi normaliseret debatten og Gud ske tak og lov for det,« siger Astrid Krag, der i samme åndedrag advarer mod at tage diskussionen om 24-års-reglen op igen.

Under formandsvalgkampen lovede både Krag og Vilhelmsen ellers at arbejde imod 24-års-reglen, hvis de blev valgt som formand. Men ifølge Krag er debatten forældet:

»Nogen gange lyder det som om, at der er nogen, der nærmest ærgrer sig over, at vi ikke har diskussioner om 24-års-regel mere. Det vil jeg meget advare imod.«

– Men er I ikke længere modstandere af 24-års-reglen?

»Jo, men prøv at høre her. Det er ikke det, der er en vigtige diskussion lige nu. Vi kæmper for hele grundlaget for vores velfærdssamfund og det er det, vi skal bruge alt vores krudt på.«

– Men tænker du ikke også, at SF’s medlemmer i formandsvalget fik mulighed for at vælge til og fra – og valgte dig og din linje fra?

»Nej, det mener jeg faktisk ikke. Jeg mener, det her er en diskussion, som er relevant for venstrefløjen, og jeg mener, det er hele centrumvenstre, der som mig bør være bekymret, når de ser, hvad der er de grundlæggende præmisser for den her debat. Og det er klart, at jeg som SF’er gerne ser, at vi står forrest og har et kritisk blik på den velfærdsmodel, vi har i dag.«

– På mandag er det 100 dage siden Annette Vilhelmsen blev valgt. Hvordan synes du, at hendes første 100 dage som formand er gået?

»Jamen… Jeg synes, som jeg også sagde i formandsvalgkampen, at det er svært at være regeringsparti for første gang. Det gør det ekstra svært, at vi er det i en krisetid. Og det er klart, det har også afspejlet sig i Annettes første 100 dage som formand. Det overrasker mig ikke. Jeg har hele tiden ment, at det ville være et langt sejt træk at skulle vende skuden.«

– Der har jo været en del, der har valgt at sige farvel eller har trukket sig fra poster. Hvad mener du om det?

»Jeg sagde jo allerede i Den Sorte Diamant, den dag valget blev offentliggjort, at nu skulle man give Annette arbejdsro og opbakning. Annette er SF’s nye formand, og jeg mener, at det er tydeligt, at der er brug for et parti som SF, der kan blande sig i den her nye tids vigtigste værdidebat og sige, at forudsætningen for et solidarisk velfærdssamfund er, at man bidrager alt, hvad man kan. Så jeg synes sådan set, det er ærgerligt, at folk kaster håndklædet i ringen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Eller på almindeligt dansk, venstrefløjen og SF skal melde sig ind i det officielle Danmarks kampagne mod velfærdsydelserne ellers...

Vejrer Astrid morgenluft efter de sidste dages orkestrerede generalangreb på Annette Vilhelmsen i medierne.

Jeg tror, at Machiavelli ville have fortalt fyrsten, at han med det samme skulle have skaffet sig af med hver og en fra det gamle styre.

Daniel Mikkelsen, Michael Madsen, Peter Nielsen, Brian Pietersen, Martin Hansen , Jørgen Garp, Tove Lodal, Henrik Klausen, Peter Hansen, Lars Peter Simonsen, John Hansen, Mona Jensen, Andreas Prætorius, Ole Fjord Larsen, Poul Simonsen, Lasse Damgaard, Grethe Preisler, Anders Kristensen, Bjarne Nielsen, Dorte Sørensen, Torben Nielsen, Niels Mosbak, Flemming Andersen, Karsten Aaen, Inger Sundsvald, Lise Lotte Rahbek og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

I diskussionen om Dovne Robert og Fattig Carina er vi kommet til at stå tilbage som forsvarer af et system, hvor Robert får betalt sin uddannelse af kassedamen og som tak siger, at han ikke gider at have et skodjob.

I diskussionen om dovne-Robert...

Astrid Kragh synes altså at det er på sin plads at diskutere Robert og Karina som repræsentanter for kontanthælpssystemet generelt, og slet ikke som personer, som er er specielt udvalgt at politikere og medier til at fremstå i et skidt lys?

Det er overordentligt bekymrende at tage enkeltsager til indtægt for en hel reformpolitik,
og jeg er i den forbindelse stjernelykkelig for, at SF som regeringsparti fik Vilhelmsen fremfor Kragh som formand

John Vedsegaard, Daniel Mikkelsen, Michael Madsen, Elmo Vinkel, Ellen Braae, John Christian Mogensen, Peter Nielsen, Rasmus Kongshøj, christel gruner-olesen, Hans Ditlev Nissen, jørgen møller nielsen, Jakob Lilliendahl, Martin Hansen , Tove Lodal, Kim Houmøller, Henrik Klausen, Peter Hansen, Sune Keller, Lars Peter Simonsen, Peter Taitto, Andreas Prætorius, Claus Madsen, Ole Fjord Larsen, Claus Jørgensen, Heidi Larsen, Poul Simonsen, Henrik Rude Hvid, Rasmus Knus, Mette Hansen, Anders Kristensen, Thorbjørn Thiesen, Nicolas Olsen, Bill Atkins, Bjarne Nielsen, Dorte Sørensen, Torben Nielsen, Kim Rohde, Jens Overgaard Bjerre, Steffen Gliese, Christian Pedersen, Niels Mosbak, Thomas Struer, Marianne Rasmussen, Tue Romanow, Brian Knudsen, Karsten Aaen, Inger Sundsvald, Janus Agerbo, Niels Engelsted og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Så det er okay at bruge genneraliserende, fordummende og fordomsfulde ord, samt komme med eksempler der ikke kan bruges som et billede på tingenes tilstand?

En på venstrefløjen må og skal kæmpe imod brugen af eksempler Som Robert og Carina, ellers har man tabt på forhånd, da eksemplerne er så ekstreme at det nærmest ikke kan end farve og forage den arbejdende skare. Man bør have mod til at sige fra, når medierne og de ny liberale opstillere falske, fordrejene eksempler og historiere. En klog, erfaren politikere samt debattør bør aldrig hoppe med på præmissen, for det gør at man bliver kørt over ende, fordi man sætter sig i en umådelig vanskelig situation.

Det er en ren taber sag, at diskuttere på falske præmisser, det burde Krag være klog nok til at vide.

Rasmus Kongshøj, jørgen møller nielsen, Martin Hansen , Henrik Klausen, Peter Hansen, Lars Peter Simonsen, Mona Jensen, Andreas Prætorius, Ole Fjord Larsen, Claus Jørgensen, Rasmus Knus, Anders Kristensen, Bjarne Nielsen, Dorte Sørensen, Torben Nielsen, Curt Sørensen, Anders Feder, Steffen Gliese, Niels Mosbak, Niels Engelsted, Tue Romanow, Brian Knudsen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Inger Sundsvald og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

....og jeg er i den forbindelse stjernelykkelig for, at SF som regeringsparti fik Vilhelmsen fremfor Kragh som formand...
---------------------------------------------------
Hvis jeg var SF'er ville jeg absolut være tilhænger af Astrid Krags linje!
Vilhelmsen og den ny-gamle skatteminister er ren "beton"!

Brian Pietersen, Torben K L Jensen, ulrik mortensen, Jesper Frimann Ljungberg, Søren Errebo og Jesper Frandsen anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

@ Mikkel Serup.
Hverken Carina eller Robert er enkeltstående eksempler!
De ligner til forveksling, med lidt drejning - enten den ene eller den anden vej,
alt for mange borgeres situation....
Men der skal/må helst ikke tales om det...heller ikke at mange unge uden uddannelse vælger kontanthjælpen i stedet for SU'en!

Hvor er det, at man løser problemer og ændrer situationer, når fakta og ubehageligheder skal ties ihjel?

Torben K L Jensen, Jesper Frimann Ljungberg, Jesper Frandsen og kim jensen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Du er bare ikke den rette til at opfordre, Astrid.

Havde det være Johanne, Frank eller Stine, så havde det nok lydt mere ægte.

Det er svært at tage en sådan opfordring op fra en der har medvirket til yderligere højredrejning i SF.

Daniel Mikkelsen, Elmo Vinkel, Ellen Braae, Peter Nielsen, Rasmus Kongshøj, jørgen møller nielsen, Anna Obel, Henrik Klausen, Peter Hansen, Lars Peter Simonsen og Ole Fjord Larsen anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

Behøver venstrefløjen virkelig legitimere afmonteringen af velfærdsstaten??
Mon ikke andre klarer det mindst lige så godt??
Hvis det at blive hørt er eneste mål, så har venstefløjen virkeligt intet at bidrage med og det tror jeg simpelthen ikke er sandt, men måske nok i Krags tilfælde.

Daniel Mikkelsen, Rasmus Kongshøj, Martin Mørch, Brian Pietersen, Lars Peter Simonsen, Ole Fjord Larsen, Torben Nielsen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Ja, og det bliver ikke nemmere for SF, fordi regeringen går mod højre for at kæmpe med især V om de afgørende stemmer.

Lars Peter Simonsen, Ole Fjord Larsen, Ole Schultz og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Hun ligger på lur og lugter blod...og prøver igen efter næste valg.
Det er ikke sikkert at Vilhelmsen bliver gevalgt da hu ikke er spidskanditat....og SF står til en halvering.
De højreorienterede i SF kupper patiet igen efter valget.

Daniel Mikkelsen, Rasmus Kongshøj, Brian Pietersen, Peter Hansen, Lars Peter Simonsen, Ole Fjord Larsen, Claus Jørgensen, Bjarne Nielsen, Leif Mikkelsen, Karsten Aaen og Brian Knudsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Astrid Krag kan bare ikke analysere i overensstemmelse med medlemmernes ønsker! Det er ikke kassedamen, der er offer i forhold til Robert og Carina, og et eller andet sted må man gå ud fra, at kassedamen har valgt sin metier. Det handler om, at hun - i samme situation som Carina og Robert - har et valg, men ikke bare må føje sig efter omstændighederne. Det er venstrefløjens kamp.
Vi har politikere, der er alt for forhippede på forandring; men deres vælgere ønsker først og fremmest at bevare stabiliteten, hvilket ikke er det samme som at fornægte fremskridt i teknologi og på arbejdsmarkedet i øvrigt - men lige præcis blot at vilkårene, hvorunder borgerne i samfundet kan udfolde sig, så vidt muligt er frie, og at politikernes mål er, at de skal blive endnu mere frie, efterhånden som teknologien kræver mindre og mindre bunden arbejdskraft.

John Christian Mogensen, Peter Nielsen, Rasmus Kongshøj, Brian Pietersen, jørgen møller nielsen, Karsten Aaen, Claus Jørgensen, Henrik Rude Hvid, Jens Carstensen, Anders Kristensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Leif Mikkelsen

Utroligt at denne problemstilling igen og igen blive bragt frem ...Denne kaglende krage er sort som enhver facisme, der partout VIL generalisere og forfølge.. Dagsordenen er fra næsten alle sider at de arbejdsløse skal hænges ud og man må da ikke håbe at der kommer flere af dem, for så mange kan man simpelthen ikke stigmatisere uden at det får alvorlige konsekvenser Endnu går det fordi arbejdsløse er fredelige og bange og relativt få i forhold til det store flertal af arbejdende. Forhåbentligt for vi ikke en ny breivik herhjemme, der eksploderer over disse ydmygelser og forfølgelser. Vi har set nogle knivdrab på systemets folk, men det kan desværre biive meget værre hvis denne sorte krage kagler videre. Det er ikke en sådan modbydelige udvikling vi ønsker, Vi ønsker et fredeligt land, men denne sorte krage puster til ilden. Hun er efter min mening særdeles farligt for vores samfund.

Dette er en ulækker hetz imod anstændige mennesker, der er arbejdsløse og en utrolig reaktionær og forstokket holdning til udviklingen af et godt samfund

Jeg forstår ikke hvorfor nogen overhovedet ønsker at stemme på det parti. Sf må stå for 'Skumle Fascister.

Siden den skarpsindige Gert Pedersen har de kun haft middelmådigheder i det parti. Der som fascisterne dyrkede middelmådigheden og småborgerligheden i stedet for at appellere til det store og vidunderlige som findes i ethvert menneske.....

Daniel Mikkelsen, Rasmus Kongshøj, Brian Pietersen, jørgen møller nielsen, Martin Hansen , Uni Machanga, Karsten Aaen, Peter Hansen, Lars Peter Simonsen, Jens Kofoed, Simon Olmo Larsen, Ralph Sylvestersen, Flemming Andersen, Ole Fjord Larsen, Heidi Larsen, Niels Mosbak, Lasse Damgaard, Rasmus Knus, Mette Hansen, Bjarne Nielsen, Henrik Stæhr, Niels G Madsen, kim jensen, Torben Nielsen, Kim Rohde og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den forkætrede kassedame skal ikke skule misundeligt til de arbejdsløse med mange tusind mindre end hende i løn - i gamle dage var forskellen mindre, men så kom beskæftigelsesfradraget til, så nu er forskellen markant. Kassedamen skal derimod se på dem, der skummer frugten af hendes ferme håndtering af varerne ved båndet. Mon der er en lønmodtagergruppe i Danmark, der mere flittigt propper kroner i kapitalisternes lommer? Der kan være tale om mange hundrede kroners overskud i minuttet.

Daniel Mikkelsen, Erik Jensen , Rasmus Kongshøj, jørgen møller nielsen, Tove Lodal, Peter Hansen, Viggo Okholm, Sune Keller, Peter W. Svendsen, Lars Peter Simonsen, Per Torbensen, Flemming Andersen, Heidi Larsen, Henrik Rude Hvid, Simon Olmo Larsen, Mette Hansen, Anders Kristensen, Mikkel Nielsen, Bjarne Nielsen, Janus Agerbo, Dorte Sørensen, Torben Nielsen, odd bjertnes og Leif Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Leif Mikkelsen

Den sorte krages politik er en forræders politik. Denne kvinde er ikke sig selv, hun er betalt eller en falsk klon, Dette er efterhånden et mareridt med en indskrænket og barnagtig og prinsessehoven statsminister, der som en lille pige, der skubber andre væk præsenterer sig for en eller anden glamoøs skuespiller og med ordene om at hun altså er statsminister i Danmark tilbedende tigger om en autograf...

Det er det plan Danmark nu befinder sig på.

Jeg håber at dette land meget snart får kærligheden at føle!!!!!!

Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Peter Hansen, Lars Peter Simonsen, Jens Kofoed, Mads Kjærgård, Flemming Andersen, Claus Jørgensen, Mette Hansen, kim jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Det er jo ligegyldigt. SF er et færdigt parti. Og der er nogle af de unge, som er sure over, at de har meldt sig ind der for at få sig en livslang karriere. Astrid Krag skulle have valgt Venstre. Der hører hun hjemme.
Hun er manipulator og kan ikke lade være:
Bettina Post, formand for socialrådgiverne, ville halvere de unges kontanthjælp. Ikke "se" på den.
Det er kassedamen, som betaler folketingsmedlemmernes løn, ikke Robert the Lazy. Sådan kunne man blive ved. Puha få det parti lagt i graven.

Daniel Mikkelsen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Peter Hansen, Lars Peter Simonsen, John Hansen, Flemming Andersen, Claus Jørgensen, Poul Simonsen, Lasse Damgaard, Rasmus Knus, Mette Hansen, Mikkel Nielsen, Bjarne Nielsen, Janus Agerbo, Henrik Stæhr og kim jensen anbefalede denne kommentar
Esben Maaløe

"Vågn op venstrefløj!"

LOL!

Daniel Mikkelsen, Lars Peter Simonsen, Flemming Andersen, Kim Øverup, Rasmus Knus og kim jensen anbefalede denne kommentar

Fjendebilleder er for venstrefløjen hvad 'mindre værdige grupper' er for højrefløjen. Sorte krager ? Forskellen på Krag og Vilhelmsen er vist mest alder.
Men det er også interessant at det alene faktisk gør en forskel.
Krag kan overskue at bede venstrefløjen finde mere virkelige fjendebilleder end hende, og det er en rimelig fordring, men kunne naturligvis aldrig finde på at 'sladre' så u-solidarisk med udvalgskolleger fra andre partier om iagttagelser i, i nærværende tilfælde, erhvervs-minister-embedet, som Vilhelmsen nylig har gjort.
Men det er nok det væsenligste der er blevet sagt i dansk politik siden valget.
Krag er ikke 'sort', og der er ingen grund til at køre øgenavne op - men for ung til at turde den slags. Dels tilhører hun en kravlende vinder-underdanig generation, dels har hun tidtypisk valgt at satse hele sin arbejdsmarkedstilknytning på valgstemmer, og er dermed som fænomen ikke helt u-beslægtet med realitystjerner.

Peter B. Jensen

Venstrefløjen er lysvågen. Desværre har deres politiske partier flyttet sig så langt til højre at venstrefløjen ikke længere er demokratisk repræsenteret. Når Krag laver et klasseskel med interessekonflikt imellem kassedamer og arbejdsløse, så udtrykker hun klassisk borgerlig logik, flyttet ned til de nederste trin af rangstigen.

Men det mest beskæmmende er at hun ikke selv ser hvordan hun bliver trukket rundt i manegen. Nu er kampen mod 24 års reglen opgivet, fordi et nyt emne er mere fremme i medierne? Så når støtten er beskåret, og CEPOS derefter argumenterer for at vi udvider skolepligten med 5-10 års tvangsarbejde for de stakkels virksomheder, så taler vi ikke mere om det?

Hvis man er politiker der stiller op som repræsentant for en given ideologi, så vedbliver man at kæmpe imod og gøre opmærksom på uretfærdighed - også selv om det ikke er medieaktuelt og karrierefremmende. Det kan godt være at debatten er lagt død, men for de berørte er situationen stadig uholdbar. Og det må stadig skurre fælt i solidariske ører at vi ekskluderer folk, blot fordi de blev født efter 1990.

Regeringen har været dygtig til at lukke indvandrerdebatten, ved at holde sig fra at lovgive på området og ikke lade sig tirre af DF og deslige. Men det bliver så en stiltiende accept af VKO's politik, og det blusser op med fornyet styrke når de borgerlige igen kommer til magten. Og så er folketingets venstrefløj helt magtesløs, for 'de kunne jo bare have gjort noget, mens de sad ved magten'.

Vågn op, Astrid! Du er blevet lullet ind i den mediepolitiske drømmeverden hvor sproget er virkeligheden. Hvor Robert og Carina ikke er personer på kontanthjælp, de er manifestationer af kontanthjælpssystemet - og 'alle de andre' bliver sorteret i samme to kategorier - fordi de udgør mediemøllens eneste definitioner på arbejdsløse.

Jeg er pivligeglad om det er dig, Anette eller Pia Kjærsgaard der sikrer at vores samfund også tager socialistiske hensyn - så længe nogen blot husker at de svage bliver ofre når de stærke slås.

Lige nu har du en gylden mulighed for at opleve - ikke teoretisere omkring - hvordan det er at være gemt og glemt. Så brug den, i stedet for straks at kaste dig tilbage ind i kampen som en borgerlig bryder der ikke ænser den skade hun forvolder, i jagten på egen ambition. Og måske kan du så en dag blive venstrefløjens talerør, når du forstår at det (for os) ikke handler om at vinde en kamp efter den næste, men om retten til at leve uden at skulle slås for det.

Daniel Mikkelsen, Erik Jensen , Rasmus Kongshøj, Tove Lodal, Uni Machanga, Peter Hansen, Jens Thaarup Nyberg, Lars Peter Simonsen, Simon Olmo Larsen, Mads Kjærgård, Mona Jensen, Esben Maaløe, Flemming Andersen, Henrik Rude Hvid, Lise Lotte Rahbek, Claus Jørgensen, Niels Mosbak, Lasse Damgaard, Rune Lund, Anders Kristensen, Steffen Gliese, Bjarne Nielsen, Janus Agerbo, Henrik Stæhr og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: Helt ligegyldig hvem der står for det sociale hensyn er det vel ikke. Det er uhyggeligt at DF og Venstre nu skal betragtes som socialdemokrater og arbejdernes tale rør.

Hvorfor fortæller medierne og andre ikke, at det var OVK med støtte af R der vedtog Dagpengereformen, der nu sætter over 20 000 mennesker ud af dagpengesystemet.
Det er ikke S og SF skyld, hvis folk havde givet dem et flertal så var Dagpengereformen ikke blevet gennemført. Det skal vel med i billedet.

Ligeledes bør debatten ikke dreje sig om Robert og Carina - men om alle de ledige / de job søgende, der ikke er job til. Hvad gør vi for at der skabes job til dem.
I mine øjne giver det ikke flere job at forringe deres levevilkår, samt at skære flere offentlige job væk samt sætte anlægsloftet i det offentlige så lavt så de mest nødvendige renoveringer ingen gang kan sættes i gang til glæde for ledige håndværkere og private virksomheder. Osv...........................
I den forbindelse virker det også grotesk at Folketinget ikke blikkede med at skyde sikkerhed i finansverden, der med deres og OVKs rentefrielån mv. havde været årsag til den danske boligbobbel.. Osv..............
Ligeledes virker det mærkeligt at et næsten enigt Folketing straks afsætter over 14 mio kr til de første tre måneders transportflyv i Nordafrika og samtidig ikke mener at de mange der har været medlem af en A-kasse for at have tryghed i en eventuel ledighedsperiode. Nu må se denne tryghed smuler. Osv..............

Daniel Mikkelsen, Rasmus Kongshøj, Brian Pietersen, Uni Machanga, Karsten Aaen, Peter Hansen, Lars Peter Simonsen, Ole Fjord Larsen, Niels Mosbak, Lasse Damgaard, Mette Hansen, Anders Kristensen, Bjarne Nielsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Gert Villadsen

Fornemme pointer omkring berøringsangsten (visse emner er bare tabu på venstrefløjen) overfor visse problemstillingen og den dertilhørende automatreaktion. Det er befriende, at sundhedsministeren tør rejse den debat i en tid, hvor Vilhelmsen sejler rundt i manegen og ikke kan finde sine egne ben - det har venstrefløjen i almindelighed og SF i særdeleshed brug for.

Venstre versus höjre. Höjre versus venstre. Blaa mod Röd. Hver side har den gode og den onde. Vores massive propaganda gennem mange aartier, specielt i TV og nu ogsaa computerspil drejer sig om sort og hvid. Blaa mod röd. Mange computerspil bruger faktisk ogsaa röd og blaa som de to kompetanter.

Og men sidder kapitalismens elite og gnider sig i händerne mens de ser hvordan den store skare af hovedlöse faar skändes og diskuterer blaa imod röd eller röd imod blaa.

Saadan foregar det ogsaa blandt mafiosen, klaner og bander. Toppen sidder tilbage mens man har nogle kransekagefigurer til at tage skraldet. Inden for den verden ryger de saa i spjäldet. I den "lovlige mafia" bliver galionsfigurerne derimod udsat for folkets galde. Kan endda give goder stillinger saasom generalsekretär i NATO. ;)

Underligt at stadig saa faa virkelig fatter hvem der sidder og träkker i traadene. De fleste tror vitterlig paa at politikerne har noget som helst at skulle have sagt.
Saa let at narre folk. Det bliver nemmere og nemmere at forstaa hvordan Hitler og diverse kunne faa saa mange tilhängere. ;)

Inger Nilsson, Leif Mikkelsen, Mette Hansen og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar

»Jo, men prøv at høre her. Det er ikke det, der er en vigtige diskussion lige nu. Vi kæmper for hele grundlaget for vores velfærdssamfund og det er det, vi skal bruge alt vores krudt på.«

http://www.youtube.com/watch?v=nrwTXEA1jC8

Tryk cc for danske undertekster.

Henrik Darlie, Peter Nielsen, Lars Kristensen, Peter Hansen, Simon Olmo Larsen, Benny Larsen, Niels Mosbak og Lars Jorgensen anbefalede denne kommentar
steen nielsen

Kan vi ikke blive fri for den snak om Robert og Carina, som ikke bare er en smart måde at vildlede en debat på, men også direkte misvisende, da disse to personer repræsenterer en meget lille del af befolkningen, men har alligevel fået uforholdsmæssig meget plads og opmærksomhed.

Vi kan ikke komme videre som samfund hvis det eneste vi kan er, at have ondt et vist sted af dem der ligger ned og samtidig være handlingslammede overfor løsninger af påtrængende problemer.

Hvis man mener man hører til på venstrefløjen så gælder det om at værne om klassiske venstrefløjsværdier og ikke lade sig splitte, de borgerliges succes skyldes netop, at man står fast på egne værdier og effektivt, skaber intriger hos modparten.
.

Rasmus Kongshøj, Peter Hansen, Niels Mosbak, Ole Fjord Larsen, Claus Jørgensen, Heidi Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jesper Frandsen

Niels Engelsted : "Eller på almindeligt dansk, venstrefløjen og SF skal melde sig ind i det officielle Danmarks kampagne mod velfærdsydelserne ellers...
Vejrer Astrid morgenluft efter de sidste dages orkestrerede generalangreb på Annette Vilhelmsen i medierne.
Jeg tror, at Machiavelli ville have fortalt fyrsten, at han med det samme skulle have skaffet sig af med hver og en fra det gamle styre."

Kan du ikke informere alle os uvidende om det "orkestrerede generalangreb" på Annette Wilhelmsen ? Det er nemlig gået vores opmærksomhed forbi ! "vejre morgenluft" og "Machiavelli" - afslører jo udelukkende din egen magtfikserede "tænkning". Jeg forstår at enhver nytænkning (man tør dårligt bruge udtrykket) på venstrefløjen, udelukkenede kan betyde forringelser for de dårligst stillede ! Ja enhver nytænkning er, per definition, en højredrejning. Sidst vi "kommunikerede" Niels - udeblev din dokumentation også. Til gengæld fortsætter dine beskyldninger om skjulte motiver uanfægtet. Den slags kan ingen nemlig forsvare sig imod, det er den slags metoder man anvender på dårlige arbejdspladser - det kaldes "mobning" .

Der er som at lytte til en skoleelev. Det er helt uhyrligt at disse voksne der stadig går med ble, kan have en plads i folketinget.
Kom nu væk fra det overfladiske, og ind i kernen.
Det danske velfærdssystem er som en stor fed kold dame, med små varme fingre der snart fryser til.
Måske den fede krop skulle reduceres, og de små varme fingre, gøres meget større.
Systemet er ved at kvæle sig selv.
Kom nu i dybden.

Karsten Aaen, Peter Hansen, Jens Thaarup Nyberg, Claus Jørgensen, Mette Hansen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Mikkel Zøllner Andersen

Da det er umuligt at undgå diverse mediestunts gælder det om at flytte fokus i debatterne fra det, som gælder for de få, til det som gælder for de mange. Fx at de fleste kontanthjælpsmodtagere får mindre end 8000 kr. udbetalt.

Rasmus Kongshøj, Martin Mørch, Martin Hansen , Anders Kristensen, Karsten Aaen, Peter Hansen, Jens Kofoed, Flemming Andersen, Niels Mosbak, Simon Olmo Larsen, Janus Agerbo, Steffen Gliese og odd bjertnes anbefalede denne kommentar

Når en politiker siger sådan: "Men vores udgangspunkt bør være, at vi altid skal se på, hvordan velfærdssamfundet kan blive bedre," så er det, man kan forvente forslag til forringelser af velfærdssamfundet.

Niels-Holger Nielsen, Erik Jensen , Rasmus Kongshøj, Anders Kristensen, Peter Hansen, Flemming Andersen, Else Damsgaard, Niels Mosbak, Ole Fjord Larsen, Henrik Rude Hvid, Lise Lotte Rahbek, Heidi Larsen, Poul Simonsen, Lasse Damgaard, Holger Madsen, Simon Olmo Larsen, Steffen Gliese, Lars Jorgensen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Søde Jesper Frandsen, bevæg dig ned i Brugsen og kig på avishylderne. Der ville du have set enslydende avisforsider, der med store bogstaver og billeder hudfletter Annette Vilhelmsen for hendes (korrekte men tabuiserede) udtalelser til det fynske folkeblad. Åbn for fjernsynet og der ville du også have set kommentatorer i lange baner åle Annette Vilhelmsen for det samme. Det var det jeg refererede til, da jeg talte om et orkestreret angreb.

Rasmus Kongshøj, John Christian Mogensen, Steen Sohn, Anders Kristensen, Karsten Aaen, Peter Hansen, Tommy Knudsen, Lars Peter Simonsen, Jens Kofoed, Peter Taitto, Benny Larsen, Inger Sundsvald, Per Torbensen, Flemming Andersen, Emil Vejby Thorndahl, Niels Mosbak, Ole Fjord Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

- Det er interessant at SF'eren vælger at lægge fokus på Robert og Karina.
Hvorfor ikke vælge et andet fokus ?
Middelklasse rettighedskultur eksempelvis.
Her er beskatning af bolig og fradragsrettigheder på skatte billetten oplagte emner.
- eventuelt kombineret med en general moms sænkning - så er man også offensiv

Hvis hun gerne vil have opmærksomhed og stille en ny dagsorden - må hun offre noget
Hendes formand er jo modig og prøver at skifte fokus ved at pege på erhvervslivets rolle og manglende vilje til at vise vejen ud af krisen - desuden er det en helt nødvendig debat - langt vigtigere end ydelser og den slags bagateller om Robert går på job eller Carina får betalt noget af sin husleje ....

Rasmus Kongshøj, Anders Kristensen, Leif Mikkelsen, Peter Hansen, Tommy Knudsen, Lars Peter Simonsen, Inger Sundsvald, Flemming Andersen, Niels Mosbak, Ole Fjord Larsen, Claus Jørgensen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Allan Nørgaard Andersen

Ifølge Krag må vi ikke hænge os i hvilke begreber der anvendes, fx "parkeret" eller "placeret" på overførselsindkomst. Så lad være med at lægge noget som helst i udtrykket, når hun siger: "Dengang fik vi normaliseret debatten og Gud ske tak og lov for det"
Gode socialister bør ikke overveje hvem det "vi" er, som sådan kan "normalisere", vil Krag sige. Blot vi respekterer at hun er en af dem.

Til Peter Hansen.

Hvis du og andre fanatikere på den yderste venstrefløj er så himmelråbende misundelig på dagligvareforretninger foretning og ikke mindst overskud.

Så kan det jo undre mig i uhyggelig grad, at I ikke har opret egne supermarkeder med de rigtigte vare til de rigtige pris.

Hvor svært kan det være ??

Jeg handler så bare videre som normalt, hvis det er ok med dig.

Jeg har nemlig ikke ondt i røven over at virksomheder tjener penge ej hellere at de tilbyder kunderne udenlandske vare i.e den seneste debat om Netto

Simon Olmo Larsen

Hvad med at hun som sundhedsminister, fortalte hvad hun vil gøre ved, at de unge bliver mere syge og hvordan hun vil stoppe udviklingen, der er 39 000 unge under 30 år med psykiske og sociale problemer, der er sket en fordobling siden 2008, en fordobling på 4 år! Snakker vi om 39 000 dovne unge, der bare spiller syge, for at kunne indkasere penge hver måned Astrid?

(ny)liberal liberalisme - du har fået alle muligheder, din ulykke er selvforskyldt,
du hører til der hvor du er, for du er ikke en vinder og tabere som dig, de skal ikke viderføres, du er en parasit og Danmark ville være et bedre sted uden din slags, fy for helvede siger jeg bare!

jørgen møller nielsen, Karsten Aaen, Peter Hansen, Rasmus Knus, Per Torbensen, Flemming Andersen, Steffen Gliese og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Jesper Frandsen

Søøøøøøøøøøde Niels Engelsted @ Din kommentar tog udgangspunkt i Astrids udmelding og kan ikke opfattes anderledes. Alle politikere bliver udsat for "orkestrerede genralangreb" sådan som du definerer dig nu. Men din nedladende tone er da i behold vinteren over.

Analysen er forkert. Venstrefløjen gjorde stort set alt rigtigt i 90 erne. Eneste fejl var forsøget på at slå Pia på hendes egen bane. Istedet skulle man have stået fast på en humanistisk og fair indvandrerpolitik baseret på ligeværd og anerkendelse.

Det turde kun de radikale og enhedlisten tallene taler for sig selv.

Martin Mørch, Anders Kristensen, Karsten Aaen, Peter Hansen, Lars Peter Simonsen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

AK ved ikke hvadder tales om i de små hjem.

Kassedamen hverken misunder eller føler sig til grin for de arbejdsløse. Hun er tvært imod selv bange for miste sit arbejde fordi trygheden i det danske samfund er en saga blot.

Ødelæggelsen af velfærdssamfundet og nedbrydelsen af solidariteten med de svageste i samfundet er desværre ikke blevet bedre men værre siden vi har skiftet regering

Erik Jensen , Peter Nielsen, Anders Feder, Henrik Rude Hvid, Anders Kristensen, Jørgen Malmgren, Karsten Aaen, Peter Hansen, Lars Peter Simonsen, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

AK ved ikke hvadder tales om i de små hjem.

Kassedamen hverken misunder eller føler sig til grin for de arbejdsløse. Hun er tvært imod selv bange for miste sit arbejde fordi trygheden i det danske samfund er en saga blot.

Ødelæggelsen af velfærdssamfundet og nedbrydelsen af solidariteten med de svageste i samfundet er desværre ikke blevet bedre men værre siden vi har skiftet regering

Peter Nielsen, Anders Feder, Leif Mikkelsen, Benny Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Ole Fjord Larsen

DÅRLIG TABER

En lang gang selvmodsigende sniksnak med indflettet højrefløjsretorik, helt igennem skadelig for venstrefløjen.
Astrid Krag er en dårlig og farlig taber, der straks øjner chancen p gr a angrebene på rivalen.
Ingen psykoanalyse nødvendig for at afsløre en negativ mentalkvotient, MQ, www.elskbarnet.dk

Jesper Frandsen

Astrid er bestemt godt klar over at Robert og Carina er undtagelser. Jeg finder det langt under bæltestedet, vedvarende at beskylde hende og andre på venstrefløjen for "skjulte motiver" som retteligen hører højrefløjen til. Lad være med at rode tingene sammen. At der er et solidt borgerligt flertal i Folketinget er jo ikke Astrid Krags skyld. Det er og bliver en rød klud i ansigtet på mange lønarbejdere at de skal betale skat/bistandshjælp til direktørens søn i sommerferien - selv om disse sønner sikkert er ganske få - så påvirker det vælgernes adfærd. Hvorfor stemmer så mange lønarbejdere på DF og Venstre ? Er det fordi de er dumme, uoplyste, fremmedgjorte eller bare vildførte ? Eller er der behov for at vi på venstrefløjen ser lidt kritisk på os selv i al vor selvretfærdighed ?

Flemming Andersen

Dorte Sørensen

Du beskriver faktisk rigtigt fint venstre fløjens virkelige problem, som jeg ser det:

"Hvorfor fortæller medierne og andre ikke, at det var OVK med støtte af R der vedtog Dagpengereformen, der nu sætter over 20 000 mennesker ud af dagpengesystemet.
Det er ikke S og SF skyld, hvis folk havde givet dem et flertal så var Dagpengereformen ikke blevet gennemført. Det skal vel med i billedet."

Jeg tror ikke at mange har glemt at det var det borgerlige sammenrend, der antastede dagpengenes længde...denne gang. Ligesom socialdemokratiske regeringer flere gange har åbnet op for og banet vejen for før.

Jeg tror heller ikke at vælgerne er i tvivl om at en Uløkkes-regering vil være uden bund for hvilke lønninger danskerne skal acceptere, for at "redde" konkurrenceevnen som så mange gange før. Vælgernes lyst til at detage i det eksperiment er ikke stor.

Næ, der hvor vælgerne for alvor er i tvivl er om ikke dagpengereformen under alle omstændigheder var blevet gennemført af de blegrøde partier, som nu alle bakker op om den beslutning og forsvarer den som "rigtig".

Der er svært at bevare troen på dagpengelængdens bevarelse af denne regering uanset mandattal, når "arbejdsministeren" udtaler at man vil forkorte perioden uanset om pengene var tilstede eller ej, "fordi det er det rigtige at gøre", og "en dagpengeforlængelse vil jo bare udskyde problemet".

Statsministeren har ligeledes helt overtaget liberal argumentation for hele den økonomiske politik, uden jeg gider komme med en lang række eksempler.
Jeg skal blot berette at flere fagforeningsfolk jeg har talt med, bedømmer statsministeren som radikal.

Corydons politiske indsats ved at forbedre statens finanser ved at tryne forskellige lønmodtagere med indblanding i og før overenskomstforhandlinger fortssætter jo fint denne kurs.

Så det jeg jeg tror folk er i tvivl om er, om ikke de har fået valgt en borgerlig-radikal regering "in disquise", uden mulighed for at kunne forbedre deres situation selv, fordi alternativet til højre er skræmmende dårligt.
Vælgerbefolkningen er ikke alene i tvivl, men også fanget i en fælde, sat op af disse politikere, som har givet udtryk af at ville bevare velfærdsstaten, men hvor alle der ser nøgternt på den førte politik, må stille sig tvivlende overfor om ikke det var en fjernelse af velfærdsstaten de i virkeligheden mente.

Jeg tror personligt ikke et sekund på at denne regering ikke vil gøre , hvad som helst for at bevare taburetterne, og så gerne se stort på hvilke tab borgerne må bære.
Det synes jeg er tydeligt ud fra deres hidtidige præstationer og en beskærelse af dagpengene, på trods af afgivne løfter kunne de som fint finde på, i bedste Nyrup tradition, hvorfor man ikke skal undres over Galluptallene.

Erik Jensen , Martin Mørch, Karsten Aaen og Leif Mikkelsen anbefalede denne kommentar

Problemet er, at VKO drev privatøkonomien så langt ud på overdrevet og første klasse, at skuden ikke kan vendes af den nuværende regering. Det er for sent, at bl.a. trække de afragsfri lån tilbage uden, at rigtig mange mennesker bliver sat på gaden. Og det er et faktum. Så vores nuværende regering tager udgangspunkt i dette fordi de er nødt til det og deraf bliver der taget nogle upopulære beslutninger for tiden.

At misbruge begreber, som Fattige Carina og Dovne Robert, er for nemt. Specielt for en SFer. Det er tilsyneladende svært holdbare reminiscenser fra VKO-tiden, som ikke bare lader sig kue og udrydde ved roden. Og det er en kæmpe fare imod det velfærdssamfund. Fundamentet for almindelig sund fornuft slår virkelig skrækker for tiden. Men, at skyde skylden på andre og sparke nedad, er desværre tidens løsen. Selv for venstrefløjen.

Astrid Krag er HAMRENDE dygtig og hendes personlighed ville have samlet SF. Men attituden udadtil er blevet misfarvet efter 10 år med Fogh, Hjort, Løkke, Espersen, Mikkelsen og Kjærsgaard.

Karsten Aaen, Viggo Okholm og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Jesper Frandsen.

Når 33% ifgl. Dagens debat på p1 mener at ledighed er den lediges egen skyld er der bestemt mange danskere, der burde have deres skolepenge tilbag

Hvis ikke de kan fatte at der ikke er et job til alle, når der fler mange gange flere ledige end der er udbudte jobs er der noget der er gået gruelig galt i deres matematikundervisning:-) Om de stemmer på V eller SF er et fedt

Og nej venstrefløjen skal tilbage til en solidarisk politik. Der er ganske simpelt ikke brug for flere "du er din egen lykkes smed- partier i Danmark.

Steffen Gliese, Herdis Weins, Karsten Aaen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Jesper Frandsen.

Når 33% ifgl. Dagens debat på p1 mener at ledighed er den lediges egen skyld er der bestemt mange danskere, der burde have deres skolepenge tilbag

Hvis ikke de kan fatte at der ikke er et job til alle, når der fler mange gange flere ledige end der er udbudte jobs er der noget der er gået gruelig galt i deres matematikundervisning:-) Om de stemmer på V eller SF er et fedt

Og nej venstrefløjen skal tilbage til en solidarisk politik. Der er ganske simpelt ikke brug for flere "du er din egen lykkes smed- partier i Danmark.

Leif Mikkelsen

Hr Frandsen:"Astrid er bestemt godt klar over at Robert og Carina er undtagelser"

Da jeg læste artiklen i går aftes eller snarere nat blev den sorte krage citeret for at "doven Robert" og "Fattig Carina" netop ikke var undtagelsen og at der derfor ikke var tale om generaliseringer, når man brugte deres eksempler i debatten og kommende lovgivninger.

Dette er siden blevet slettet!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Hvorfor Information???????????????

Havde den lille sorte skræppende krage fået kolde kløer???????????????????

Jeg synes at vi læsere fortjener et ordentligt svar!!!!!!

Peter Nielsen, jørgen møller nielsen, Karsten Aaen, Flemming Andersen, Steffen Gliese, Bjarne Nielsen og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Leif Mikkelsen

Hamrende dygtig??

Den sorte krage eller den dumme gås?

Der er tre gæs der går forrest i den regering og de er skunte hamrende dygtige, men voldsomt middelmådige. De andre gæs'- og underkuede gasera- intelligenskvotient eller moralske kvotient er lige så middelmådige. De mangler både hjerte og forstand.

Gert Pedersen ligger urolig i sin grav.....

Glæder mig til at se nilfiskNielsen komme ud med en undskyldning og at den sorte krage har udtalt sig "uklart";)))

Og lige til sidst: hvor er det ærgerligt at disse kyllingekloner er så lette at flytte for de egentlige magthavere...

Flemming Andersen, Kim Houmøller og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Nielsen

Den Sorte krage agerer som en mediestyret populistisk liberalist, men hvad dælen laver den slags mennesker i et parti, der angiveligt befinder sig på venstrefløjen? Hvad er hendes visioner om en bedre verden?

Hvornår begynder venstrefløjen igen at sætte sin egen dagsorden i stedet for at marchere i takt til mediernes mærkesager?

Hvornår forholder venstrefløjen sig igen konstruktivt til den helt reelle krise, ikke bare Danmark befinder sig i?

Vi er ude i global kynisk konkurrence om markederne med lande, hvor daglønnen er lavere end timelønnen er i Danmark. Der er allerede alt for få arbejdspladser, samtidig med at man har åbnet døren på vid gab for polske og andre arbejdere på det danske arbejdsmarked.

Det er en syg tankegang, at vi kan løse problemet med alt for få arbejdspladser ved at tvinge den lille rest af arbejdsløse, der ikke kan finde ud af at arbejde, til at påtage sig hvad som helst.
Hvis "dovne" Robert også søger det job, som 300 andre har søgt, og han får det, så er resultatet blot, at en af de 300 andre alligevel ikke får det.

For længe siden kendte jeg en ung mand, der hed Jesper, der var et fredeligt og godt menneske, men ikke kunne finde ud af at passe et arbejde. Han fik sin kontakthjælp og levede et beskedent liv uden at gøre nogen fortræd.
Det var et rigt samfund, der kunne lade ham i fred og leve i beskedenhed.

I dag ville samfundet ikke give op, før han var knust som menneske. Selvrespekt er et privilegium for de rige.

Knud Chr. Pedersen, jørgen møller nielsen, Herdis Weins, Martin Mørch, Marianne Christensen, Karsten Aaen, Flemming Andersen, Kim Houmøller, Lars Peter Simonsen, Steffen Gliese og Leif Mikkelsen anbefalede denne kommentar

Sider