Læsetid: 7 min.

Hvad ved økonomer egentlig om økonomi?

Det er blevet stadig sværere at forudsige økonomiens udvikling, siger flere økonomer. Og jo længere frem man ser, desto mere antager det karakter af rent gætværk. En enkelt er uenig: De kortsigtede konjunkturer er uforudsigelige, men på lang sigt har vi rimeligt styr på
Hvad der sker med arbejdspladserne, hænger snævert sammen med, hvad der sker med økonomien. Men flertallet af økonomer mener ikke, økonomer kan sige noget særlig meningsfuldt om, hvordan økonomien udvikler sig på lidt længere sigt. Der er alt for mange usikre faktorer, og især spiller det en rolle, hvilke mål politikerne sætter, og om de holder fast i og lever op til disse mål.

Hvad der sker med arbejdspladserne, hænger snævert sammen med, hvad der sker med økonomien. Men flertallet af økonomer mener ikke, økonomer kan sige noget særlig meningsfuldt om, hvordan økonomien udvikler sig på lidt længere sigt. Der er alt for mange usikre faktorer, og især spiller det en rolle, hvilke mål politikerne sætter, og om de holder fast i og lever op til disse mål.

Linda Kastrup

8. januar 2013

Det var højst forskellige og tankevækkende svar, der kom frem i Informations enquete om økonomi, som 20 økonomiprofessorer og andre økonomer fra universiteter og offentlige forskningsinstitutioner har deltaget i op til årsskiftet. Særligt interessant var svarene på det allersidste: Hvordan vurderer du de reelle muligheder for at forudsige den økonomiske vækst på kort sigt (en-to år), på mellemlang sigt (tre-fem år) og på lang sigt (10-40 år)?

Baggrunden for spørgsmålet er de tilbagevendende vanskeligheder for den officielle økonomiske ekspertise hos f.eks. regeringen, de økonomiske vismænd og i Nationalbanken, når det gælder om at bedømme økonomiens udvikling.

Da recessionen ramte i 2009, blev den danske BNP-vækst således næsten seks pct. lavere end forudsagt året før. Seneste eksempel på den vanskelige forudsigelseskunst er regeringens markante fejlskøn af den danske BNP-vækst i 2012. Så sent som i august forudsagde eksperterne hos økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, at årets vækst ville lande på plus 0,9 pct. – i december erkendte man, at et minus på 0,4 pct. nok bliver det reelle facit. Et spring i prognosen inden for godt tre måneder på 1,3 pct.

Så hvad siger de uafhængige økonomer selv om evnen til at spå om økonomiens udvikling på henholdsvis a) kort, b) mellemlang og c) lang sigt?

Professor Hans Aage, Institut for samfund og globalisering på RUC, svarer således:

»a) Gode. b) Meget mere usikkert. c) Herom har økonomi og økonomer ikke noget fornuftigt at sige. Det bliver kun til bevidstløse ekstrapolationer eller i bedste fald almindelig sund fornuft. Her må man spørge de tekniske videnskaber og naturvidenskaberne.«

Professor Christen Sørensen, Syddansk Universitet, der som overvismand i perioden 1985-88 og medlem af Det Økonomiske Råd frem til 2006 har haft medansvar for mange prognoser, svarer:

» a) Rimelige under forudsætning af, at der ikke sker ret uventede ting, som f.eks. at Lehman Brothers fik lov at gå konkurs. Den mest ødelæggende beslutning, som ingen med rette kunne forudse. b) Vanskelige. c) Meget vanskelige og i realiteten uinteressant.«

»Problemet er,« skriver Christen Sørensen, »ikke de økonomiske modeller, men anvendelsen heraf. Det er et stort problem, at Finansministeriet ikke alvorligt udfordres, bl.a. fordi de får lov at skjule de centrale forudsætninger bag 2020-planen. Pressen, journalisterne og økonomerne er simpelthen for ringe til at sikre, at den tilstrækkelige udfordring sker.«

Flere har samme vurdering om end uden den direkte kritik af de ansvarlige for prognoserne.

Professor Katarina Juselius, Økonomisk Institut, Københavns Universitet:

»a) Nogenlunde. b) Ikke særlig gode. c) Vi kan slet ikke sige noget om det.«

Projektleder Mikael Skou Andersen, Det Europæiske Miljøagentur:

»a) Rimelige. b) Små. c) Minimale vedrørende lang sigt.«

Lektor Henrik Plaschke, Institut for statskundskab, Aalborg Universitet:

»a) Rimeligt gode muligheder – om end med en vis usikkerhed. b) I et vist omfang også muligt – om end naturligvis med en større usikkerhed og meget mindre præcision end på kort sigt (tendenser snarere end præcise fremskrivninger). c) Vi kan ikke sige noget meningsfyldt.«

Professor Jesper Jespersen, Institut for samfund og globalisering, RUC:

»a) Rimeligt gode, hvis en realistisk model eller teori benyttes, og der ikke sker afgørende og uforudsete ændringer. b) Usikkerheden på fremtidsskønnene vokser mere end proportionalt med tidshorisonten. c) Her er den underliggende markedsøkonomiske udvikling uforudsigelig.«

Professor Bo Sandemann Rasmussen, Institut for økonomi, Aarhus Universitet:

»a) Rimeligt gode, men regeringerne er ikke de bedst egnede til at gøre det, for de kan have interesse i f.eks. at udvise optimisme. b) Stadig OK. c) Noget sværere, da det her er ’opfindelse’ eller innovation, der bestemmer vækstpotentialet.«

Professor emeritus Søren Kjeldsen-Kragh, Fødevareøkonomisk Institut på KU:

»Under ’normale’ forhold med jævn vækst: a) Gode muligheder. b) Ringere muligheder. c) Umuligt.«

Kjeldsen-Kragh tilføjer, at det under ’unormale’ forhold især bliver vanskeligt at forudse, hvad der sker på kort sigt.

Det lange perspektiv

Det kunne lyde, som om der er nogenlunde fodslag blandt økonomerne om muligheder og begrænsninger for at sige noget på kort, mellemlang og lang sigt. Det er dog ikke tilfældet.

Således svarer professor Carl-Johan Dalgaard, Økonomisk Institut på Københavns Universitet, stik modsat de fleste:

»a) Rent konjunkturspørgsmål; uhyre vanskeligt at sige noget præcist om. b) Rent konjunkturspørgsmål; uhyre vanskeligt at sige noget præcist om. c) Her er mulighederne langt bedre, siden den langsigtede trend har stor forklaringskraft.«

Dalgaard uddyber ikke nærmere, men ræsonnementet er måske, at der på kort sigt kan optræde uforudsigelig ’flimmer’ i form af politiske forviklinger, atomkraftulykker, pludselige bankkrak eller andet, der påvirker markedets aktører og forstyrrer de aktuelle konjunkturer, hvorimod den langsigtede udvikling afspejler mere overordnede tendenser i demografi, innovation m.m. og derfor lader sig forudse. Det kan ske ved i de såkaldte ligevægtsmodeller at sammenholde de historiske data og trends med de selvreguleringsmekanismer, modellerne opererer med for økonomien.

Carl-Johan Dalgaard mener i hvert fald, at det er muligt at give bud på den økonomiske udvikling i det lange tidsperspektiv:

»Set over fire årtier (10 år er fagligt set for kort en periode til at kunne benævnes ’lang sigt’) vil det bedste bud være en vækst i BNP pr. indbygger på ca. 2 pct. i gennemsnit pr. år.«

Ser man bort fra den atypiske periode efter Anden Verdenskrig, hvis ødelæggelser gav grundlag for den usædvanligt høje genopbygningsvækst i efterkrigsårene, er 2 pct. årlig vækst ifølge Dalgaard faktisk normaltilstanden for en økonomi som den danske gennem de seneste godt hundrede år og vil altså også være det i adskillige årtier fremover.

Tidligere overvismand, professor Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut på KU, synes at indtage et midterstandpunkt:

»a) Her kan man sige noget om både konjunkturerne og vækstraternes størrelse. Men man rammer jo ikke rigtigt hver gang. Økonomerne med deres modeller kan dog sige noget, der er meget bedre end rent gætværk og automatisk forlængelse af eksisterende tendenser.«

»b) Mulighederne er lidt bedre end på langt sigt, men konjunkturerne kan man ikke sige så meget om (…)«

»c) Man kan sige noget om de langsigtede strukturer – hvor mange der er i arbejdsstyrken, hvor mange pensionister der er, og hvad det betyder for økonomien – og man kan beregne virkningen af planer for f.eks. de offentlige budgetter, men man kan ikke sige noget om konjunkturerne, eller om de politiske planer bliver gennemført.«

Stadig vanskeligere at forudsige

Jesper Jespersen anerkender, at der i det lange tidsperspektiv kan være ’stabiliserende faktorer’, som i givet fald definerer visse rammer for udviklingen – han nævner robuste institutioner og målrettet politik med retningslinjer for den ønskede samfundsudvikling – men der kan også dukke ’sorte svaner’ op, dvs. ganske uventede begivenheder og fænomener, »som kan skabe en helt ny situation«.

Derfor er hans konklusion den førnævnte: At den markedsøkonomiske udvikling i det lange tidsperspektiv er uforudsigelig, »i modsætning til, hvad de fleste ligevægtsøkonomer mener«.

Flere af økonomerne peger på, at bl.a. økonomiens globalisering og finanssektorens forstærkede rolle har gjort det stadig vanskeligere at forudsige udviklingen.

»Gennem 1960’erne og frem til den første oliekrise (1973-74) var økonomer gode til at forudsige den økonomiske udvikling. Siden den første oliekrise har de økonomiske prognoser generelt været elendige. Jeg mener, at økonomer i stedet for at bygge videre på de traditionelle økonomiske modeller skulle prøve i højere grad at tage en historisk tilgang, hvor man søger efter historiske fortilfælde,« anfører Finn Østrup, professor ved Center for kreditret og kapitalmarkedsret, CBS.

»Økonomierne bliver i stigende grad komplekse, og finanskrisen viste, at modellerne ikke kunne forklare virkningerne fra den finansielle sektor særlig godt. Vi kommer måske til at opleve, at økonomiske modeller bliver mere partielle i fremtiden: At de kan forklare virkninger på afgrænsede områder, men ikke forudsige væksten for et helt land,« bemærker Thorkil Casse, lektor på Institut for samfund og globalisering, RUC.

»Jeg føler, at de modeller, der bliver brugt til prognoser, ofte bygger på et urealistisk grundlag,« siger professor Jakob Brøchner Madsen, Monash University i Australien: »Det er ekstremt svært at forudsige.«

Duncan Wigan, finansøkonom ved Department of Business and Politics, CBS, formulerer sig endnu skarpere:

»Når vi forudsiger, er det eneste, vi siger, at jeg gætter på, at A er mere sandsynligt end B. Inputtet til disse gæt er usikre målinger af konstant foranderlige parametre, hvis definitioner i sig selv ofte er genstand for debat. Vi bør tale om ’gæt’, eftersom talen om ’sandsynlighed’ skjuler graden af tilfældighed i forudsigelsen. I det længere tidsperspektiv bliver det at lave prognoser et redskab til at kolonisere fremtiden snarere end at forudsige den. Hvis den naturlige verden er uforudsigelig, så er den sociale verden det endnu mere. Og de to verdeners samvirken er hinsides noget, der kan laves klare forudsigelser af.«

I sin besvarelse løfter Jesper Jespersen diskussionen om selve den økonomiske videnskabs natur.

»Mit helt grundlæggende videnskabsteoretiske udgangspunkt er, at ’samfundsøkonomi’ ikke er en prædikativ videnskab. ’Samfundsøkonomi’ er som videnskab en metode eller flere metoder til at forsøge at forstå den hidtidige økonomiske udvikling – her minder ’økonomi’ på mange måder om ’historie’. Ligesom ’historien’ ikke gentager sig, så gentager ’økonomien’ sig heller ikke.«

»Som økonom kan jeg i bedste fald sige, at hvis de samfundsmæssige forhold i bred forstand forblev uændrede, ville der være en tendens til, at (i dette tilfælde) BNP udvikler sig inden for en ramme af xx pct., hvor den ramme skal gøres større, desto længere trenden forlænges ud i fremtiden.«

Eftersom det eneste sikre ifølge Jesper Jespersen imidlertid er, at de samfundsmæssige forhold i bred forstand ikke forbliver uændrede, så er hans egne bud i Informations enquete »’betingede’ trendmæssige fremskrivninger, der mere fortæller noget om fortiden end om fremtiden (om overhovedet)«.

Serie

Økonomi ved en skillevej

• Efter fem års krise endte 2012 med ny økonomisk minusvækst i både Danmark og EU. Spørgsmålet er, om den aktuelle krise afspejler et større paradigmeskift i i-landenes økonomi. Er evnen til vækst ved at ophøre, sætter miljøet nye grænser, eller kan økonomien vende tilbage til kendte vækstrater? Hvad kan økonomerne overhovedet sige om fremtiden?
• Information har gennemført en enquete blandt en række økonomiprofessorer og økonomiske forskere fra universiteterne og andre offentlige institutioner. De kommende dage formidles økonomernes svar og overvejelser i her i Information.
• Det samlede svarmateriale kan findes som dokumentation her på information.dk.

Seneste artikler

  • Det sagde økonomerne

    15. januar 2013
    I alt 20 økonomer deltog i Informations økonomiske enquete. Her er et udpluk af svarene
  • Topøkonom: Væksten i Europa og USA var en løgn

    10. januar 2013
    Tidligere cheføkonom i IMF Raghuram Rajan var en af de få økonomer, der forudsagde den globale finanskrise. Nu advarer han imod centralbankernes manglende kontrol med pengene.
  • Den store ubekendte: Produktivitetens muligheder og grænser

    7. januar 2013
    De lavthængende frugter er plukket, vi kan ikke løbe stærkere, og evnen til produktivitetsstigninger falder med skiftet fra landbrugs- og industri- til servicesamfund, påpeger flere økonomer. Andre mener, der stadig er meget at hente ved at flytte fokus fra arbejds- til ressourceproduktivitet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jarl Artild
Jarl Artild anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fremtidschock bliver iscenesat. Der er efterfølgende så mange setups, som vidner om at nogen havde en forhåndsviden.

Kremlologerne evnede ikke at forudsige Sovjetunionens sammenbrud, men det såkaldt Store Tyveri af Rusland var overstået før folk havde blinket med øjnene.

Mellemøsten-eksperter så ikke Det Arabiske Forår komme, nyhedsmedierne var så koordinerede i deres nyhedsstrøm, at man virkelig skulle holde øjne og øre åbne for at se bag om mainsteame-historierne.

En verden af økonomer så ikke boligboblen kommei 2008, men højt estimerede økonomer fra de amerikanske universiteter sad i medierne og sagde god for kreditvurderingsystemer der skulle håndter de såkaldte CDOs (Collateralized debt obligations) Det mest uvederhæftige og uigennemskuelige bankpapir verden endnu har set. Flere af de mest hypede økonomer rettede efterfølgende i deres meritter for at sløre deres medskyld. Lemann brothers var udset til at gå ned med en samling af de mest elendige udlånsbeviser. Alle efterfølgende bankkrak blev forhindret ved statens indgriben.

Det er et spørgsmål om man er så økonomisk interessant, at man bliver inviteret ind i varmen eller ej. Og de der må stå på risten, de forsvarer branchen. Det er trods alt deres levebrød ud i fremtiden..

Torben Nielsen, Jarl Artild og Leif Højgaard anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

Fra og med efteråret 1988 til og med udgangen af 1992 lød det hvert halve år:

"Opsvinget er lige om hjørnet"

7-8 fejlslagne profetier i rækkefølge.

En chimpanse, der kan slå plat og krone, havde fået ret halvdelen af gangene.

Man skal være økonom for at kunne tage fejl hver eneste gang.

Og på den lange bane - prøv at google "Varmedøden".

Er der succeer på den mellemlange bane ?

Er deres formål andet end at bilde vælgerne ind, at banale politiske valg (det er vigtigere at jeg har det godt, end at du har det godt) kommer til at fremstå som naturlove ?

At få folk til at opgive at diskutere, hvorfor bestemte reformer er "smertefulde men nødvendige" ?

Første gang jeg hører en økonom omtale millionærskat som "smertefuld men nødvendig" vil jeg ændre holdning.

Indtil da betragter jeg økonomen som en del af Venstres pressetjeneste - sammen med TV2.

Torben Nielsen, Jarl Artild, Kim Houmøller og Leif Højgaard anbefalede denne kommentar
Marianne Rasmussen

Økonomer er uhyggeligt nyttige (man fristes til at sige idioter), når politikerne skal trække nogen ind i manegen til at begrunde tvivlsomme beslutninger og få befolkningen til at acceptere næsten hvad som helst.

Menigmand siger: "Det må de kloge finde ud af", og man må så græmmes over, at "disse kloge" er sådan en flok nikkedukker og spåkoner.

Toke Ernstsen

"Så gik kejseren i processionen under den dejlige tronhimmel og alle mennesker på gaden og i vinduerne sagde: “Gud hvor kejserens nye klæder er mageløse! hvilket dejligt slæb han har på kjolen! hvor den sidder velsignet!” Ingen ville lade sig mærke med, at han intet så, for så havde han jo ikke duet i sit embede, eller været meget dum. Ingen af kejserens klæder havde gjort sådan lykke.

“Men han har jo ikke noget på,” sagde et lille barn. “Herregud, hør den uskyldiges røst,” sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde.

“Men han har jo ikke noget på,” råbte til sidst hele folket. Det krøb i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han tænkte som så: “Nu må jeg holde processionen ud”. Og kammerherrerne gik og bar på slæbet, som der slet ikke var."

Torben Arendal

Pengene kommer fra ingenting!

Bankerne har ingen penge. Deres udlån til kunderne kommer fra en server(en computer) ned i kælderen. Nul og et taler flyttes fra en server til en anden. Bankens server noter at du har lånt en million. Den million havner på din konto via hurtig bredbånd. Vupti pengene er skabt af ingenting. Du skal selvfølgelig tilbagebetale lånet og det sker ved at en stribe nuller og et taler flyttes tilbage over tiden via den hurtig bredbånd. Ingen penge er genereret. Med ”din” million kan du så køb bil eller bolig alt efter aftale med banken. Du vider fører bare en stribe nuller og et taler vider til sælgeren af bil eller bolig. Denne trick gør banken mange gange og det heder i fagsproget gearing.

Hvis nu banken gav dig rigtig penge, så var de nød til at bogfør det men når det ligger på deres eget server kan det ”skjules ” for at ingen behøver at vide noget. En server er privat ejendom og ikke flytbar og kan især ikke kom ned på den lokal politistation.

I gamle dage trykt centralbankerne pengene. Centralbanker, såsom vores egen Nationalbank er selvejende institutioner. De er ikke offentligt institutioner men sammenslutning af mange banker og har kontrol over pengene. Centralbankerne trykker pengene og for den service skal vi borger betale et gebyr og det er ikke småpenge vi taler om.

Jeg fatter ikke hvordan banker har milliard overskud også i nedgangs tiderne?

Fremover skal det være borgerne selv der driver egen bankvirksomhed! En borger styret virksomhed uden diverse gebyr, uden gearing, uden kurstab, uden provisionsgebyr osv osv og til meget laver renter. Med tiden vil privat eget banker som vi kender dem i dag blive kvalt og stille og rolig forsvinde. På den måde vil verdens rigdom kom borgerne til gode.

Leif Højgaard

Jan S. Larsen - tak for links til Steve Keens materiale. Jeg fandt også en link til en Youtube præsentation.

Hans program 'Minsky' kan downloades og er Open-Source til fri afbenyttelse for alle til privat brug

Olav Bo Hessellund

- og på den baggrund kan man jo så undre sig over den status, økonomer tildeles i offentligheden og ikke mindst blandt blandt politikere.

En sandsynlig forklaring på sine kollegers overdrevent høje status gav afdøde professor John K. Galbraith, da han pegede på økonomernes rolle som legitimerende opretholdere af de overordnede økonomiske interesser og strukturer i kapitalistiske lande.

”Den økonomiske overbevisning om det klassiske marked, undervisningen i det og dets udbredte, gennemtrængende rolle i offentlighedens bevidsthed tjener disse interesser indgående. Det har et religiøst præg, der overstiger ethvert behov for empirisk bevis.”
(Citat fra den danske oversættelse af Galbraiths Economics in Perspective).

Georg Christensen

Når økonomer, på langt sigt, forudsiger "normaliteter", ( på nuværende vilkår),har de fuldstændigt misforstået: "Et eller andet",

De har ikke lært af fortiden, de overser nutiden og de ønsker ikke at være medskaberne til en anden fremtid.

Når såkaldte "økonomer", bare løber forvirret rundt med "skyklapper på"?

Hvad gør folket så?.

Vi smider dem udenbords.

NB: Når økonomers (viden om), kun bygges på "politikernes" (snæversynethed), gør økonomerne kun sig selv til "grin".

Flemming Andersen

Vi må alle lære at bruge økonomer til det de kan og lade være med at tro deres bud på fremtiden indeholder mere substans end det Maren i kæret kommer med.

Niels Kondrup

@Marianne Rasmussen

Spørgsmålet er, hvem de nyttige idioter er. Er det økonomer, journalister eller politikere. Den mest citerede økonom er Mads Lundby Hansen fra CEPOS, og han er vist en økonom med en agenda og ikke en nyttig idiot.
(selv)Overvurderingen af økonomernes indsigter er et problem, men lige så stort et problem er det, at nogle mennesker nærmest ser økonomi som en objektiv videnskab.
Er økonomer videnskabsmænd eller samfundsdebatører/politikere, eller er de noget midt imellem?

Torben Nielsen

"Det er et stort problem, at Finansministeriet ikke alvorligt udfordres, bl.a. fordi de får lov at skjule de centrale forudsætninger bag 2020-planen."

Jeg undrer mig over, at det demokratiske folkestyre accepterer dette.