Læsetid: 7 min.

Hvad ved økonomer egentlig om økonomi?

Det er blevet stadig sværere at forudsige økonomiens udvikling, siger flere økonomer. Og jo længere frem man ser, desto mere antager det karakter af rent gætværk. En enkelt er uenig: De kortsigtede konjunkturer er uforudsigelige, men på lang sigt har vi rimeligt styr på
Hvad der sker med arbejdspladserne, hænger snævert sammen med, hvad der sker med økonomien. Men flertallet af økonomer mener ikke, økonomer kan sige noget særlig meningsfuldt om, hvordan økonomien udvikler sig på lidt længere sigt. Der er alt for mange usikre faktorer, og især spiller det en rolle, hvilke mål politikerne sætter, og om de holder fast i og lever op til disse mål.

Hvad der sker med arbejdspladserne, hænger snævert sammen med, hvad der sker med økonomien. Men flertallet af økonomer mener ikke, økonomer kan sige noget særlig meningsfuldt om, hvordan økonomien udvikler sig på lidt længere sigt. Der er alt for mange usikre faktorer, og især spiller det en rolle, hvilke mål politikerne sætter, og om de holder fast i og lever op til disse mål.

Linda Kastrup

8. januar 2013

Det var højst forskellige og tankevækkende svar, der kom frem i Informations enquete om økonomi, som 20 økonomiprofessorer og andre økonomer fra universiteter og offentlige forskningsinstitutioner har deltaget i op til årsskiftet. Særligt interessant var svarene på det allersidste: Hvordan vurderer du de reelle muligheder for at forudsige den økonomiske vækst på kort sigt (en-to år), på mellemlang sigt (tre-fem år) og på lang sigt (10-40 år)?

Baggrunden for spørgsmålet er de tilbagevendende vanskeligheder for den officielle økonomiske ekspertise hos f.eks. regeringen, de økonomiske vismænd og i Nationalbanken, når det gælder om at bedømme økonomiens udvikling.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jarl Artild
Jarl Artild anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fremtidschock bliver iscenesat. Der er efterfølgende så mange setups, som vidner om at nogen havde en forhåndsviden.

Kremlologerne evnede ikke at forudsige Sovjetunionens sammenbrud, men det såkaldt Store Tyveri af Rusland var overstået før folk havde blinket med øjnene.

Mellemøsten-eksperter så ikke Det Arabiske Forår komme, nyhedsmedierne var så koordinerede i deres nyhedsstrøm, at man virkelig skulle holde øjne og øre åbne for at se bag om mainsteame-historierne.

En verden af økonomer så ikke boligboblen kommei 2008, men højt estimerede økonomer fra de amerikanske universiteter sad i medierne og sagde god for kreditvurderingsystemer der skulle håndter de såkaldte CDOs (Collateralized debt obligations) Det mest uvederhæftige og uigennemskuelige bankpapir verden endnu har set. Flere af de mest hypede økonomer rettede efterfølgende i deres meritter for at sløre deres medskyld. Lemann brothers var udset til at gå ned med en samling af de mest elendige udlånsbeviser. Alle efterfølgende bankkrak blev forhindret ved statens indgriben.

Det er et spørgsmål om man er så økonomisk interessant, at man bliver inviteret ind i varmen eller ej. Og de der må stå på risten, de forsvarer branchen. Det er trods alt deres levebrød ud i fremtiden..

Torben Nielsen, Jarl Artild og Leif Højgaard anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

Fra og med efteråret 1988 til og med udgangen af 1992 lød det hvert halve år:

"Opsvinget er lige om hjørnet"

7-8 fejlslagne profetier i rækkefølge.

En chimpanse, der kan slå plat og krone, havde fået ret halvdelen af gangene.

Man skal være økonom for at kunne tage fejl hver eneste gang.

Og på den lange bane - prøv at google "Varmedøden".

Er der succeer på den mellemlange bane ?

Er deres formål andet end at bilde vælgerne ind, at banale politiske valg (det er vigtigere at jeg har det godt, end at du har det godt) kommer til at fremstå som naturlove ?

At få folk til at opgive at diskutere, hvorfor bestemte reformer er "smertefulde men nødvendige" ?

Første gang jeg hører en økonom omtale millionærskat som "smertefuld men nødvendig" vil jeg ændre holdning.

Indtil da betragter jeg økonomen som en del af Venstres pressetjeneste - sammen med TV2.

Torben Nielsen, Jarl Artild, Kim Houmøller og Leif Højgaard anbefalede denne kommentar
Marianne Rasmussen

Økonomer er uhyggeligt nyttige (man fristes til at sige idioter), når politikerne skal trække nogen ind i manegen til at begrunde tvivlsomme beslutninger og få befolkningen til at acceptere næsten hvad som helst.

Menigmand siger: "Det må de kloge finde ud af", og man må så græmmes over, at "disse kloge" er sådan en flok nikkedukker og spåkoner.

Toke Ernstsen

"Så gik kejseren i processionen under den dejlige tronhimmel og alle mennesker på gaden og i vinduerne sagde: “Gud hvor kejserens nye klæder er mageløse! hvilket dejligt slæb han har på kjolen! hvor den sidder velsignet!” Ingen ville lade sig mærke med, at han intet så, for så havde han jo ikke duet i sit embede, eller været meget dum. Ingen af kejserens klæder havde gjort sådan lykke.

“Men han har jo ikke noget på,” sagde et lille barn. “Herregud, hør den uskyldiges røst,” sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde.

“Men han har jo ikke noget på,” råbte til sidst hele folket. Det krøb i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han tænkte som så: “Nu må jeg holde processionen ud”. Og kammerherrerne gik og bar på slæbet, som der slet ikke var."

Torben Arendal

Pengene kommer fra ingenting!

Bankerne har ingen penge. Deres udlån til kunderne kommer fra en server(en computer) ned i kælderen. Nul og et taler flyttes fra en server til en anden. Bankens server noter at du har lånt en million. Den million havner på din konto via hurtig bredbånd. Vupti pengene er skabt af ingenting. Du skal selvfølgelig tilbagebetale lånet og det sker ved at en stribe nuller og et taler flyttes tilbage over tiden via den hurtig bredbånd. Ingen penge er genereret. Med ”din” million kan du så køb bil eller bolig alt efter aftale med banken. Du vider fører bare en stribe nuller og et taler vider til sælgeren af bil eller bolig. Denne trick gør banken mange gange og det heder i fagsproget gearing.

Hvis nu banken gav dig rigtig penge, så var de nød til at bogfør det men når det ligger på deres eget server kan det ”skjules ” for at ingen behøver at vide noget. En server er privat ejendom og ikke flytbar og kan især ikke kom ned på den lokal politistation.

I gamle dage trykt centralbankerne pengene. Centralbanker, såsom vores egen Nationalbank er selvejende institutioner. De er ikke offentligt institutioner men sammenslutning af mange banker og har kontrol over pengene. Centralbankerne trykker pengene og for den service skal vi borger betale et gebyr og det er ikke småpenge vi taler om.

Jeg fatter ikke hvordan banker har milliard overskud også i nedgangs tiderne?

Fremover skal det være borgerne selv der driver egen bankvirksomhed! En borger styret virksomhed uden diverse gebyr, uden gearing, uden kurstab, uden provisionsgebyr osv osv og til meget laver renter. Med tiden vil privat eget banker som vi kender dem i dag blive kvalt og stille og rolig forsvinde. På den måde vil verdens rigdom kom borgerne til gode.

Leif Højgaard

Jan S. Larsen - tak for links til Steve Keens materiale. Jeg fandt også en link til en Youtube præsentation.

Hans program 'Minsky' kan downloades og er Open-Source til fri afbenyttelse for alle til privat brug

Olav Bo Hessellund

- og på den baggrund kan man jo så undre sig over den status, økonomer tildeles i offentligheden og ikke mindst blandt blandt politikere.

En sandsynlig forklaring på sine kollegers overdrevent høje status gav afdøde professor John K. Galbraith, da han pegede på økonomernes rolle som legitimerende opretholdere af de overordnede økonomiske interesser og strukturer i kapitalistiske lande.

”Den økonomiske overbevisning om det klassiske marked, undervisningen i det og dets udbredte, gennemtrængende rolle i offentlighedens bevidsthed tjener disse interesser indgående. Det har et religiøst præg, der overstiger ethvert behov for empirisk bevis.”
(Citat fra den danske oversættelse af Galbraiths Economics in Perspective).

Georg Christensen

Når økonomer, på langt sigt, forudsiger "normaliteter", ( på nuværende vilkår),har de fuldstændigt misforstået: "Et eller andet",

De har ikke lært af fortiden, de overser nutiden og de ønsker ikke at være medskaberne til en anden fremtid.

Når såkaldte "økonomer", bare løber forvirret rundt med "skyklapper på"?

Hvad gør folket så?.

Vi smider dem udenbords.

NB: Når økonomers (viden om), kun bygges på "politikernes" (snæversynethed), gør økonomerne kun sig selv til "grin".

Flemming Andersen

Vi må alle lære at bruge økonomer til det de kan og lade være med at tro deres bud på fremtiden indeholder mere substans end det Maren i kæret kommer med.

Niels Kondrup

@Marianne Rasmussen

Spørgsmålet er, hvem de nyttige idioter er. Er det økonomer, journalister eller politikere. Den mest citerede økonom er Mads Lundby Hansen fra CEPOS, og han er vist en økonom med en agenda og ikke en nyttig idiot.
(selv)Overvurderingen af økonomernes indsigter er et problem, men lige så stort et problem er det, at nogle mennesker nærmest ser økonomi som en objektiv videnskab.
Er økonomer videnskabsmænd eller samfundsdebatører/politikere, eller er de noget midt imellem?

Torben Nielsen

"Det er et stort problem, at Finansministeriet ikke alvorligt udfordres, bl.a. fordi de får lov at skjule de centrale forudsætninger bag 2020-planen."

Jeg undrer mig over, at det demokratiske folkestyre accepterer dette.