Læsetid: 3 min.

Venstrefløjen støtter Annette Vilhelmsen

SF’s formand kritiseres for kontroversielle kommentarer om højrefløjen og erhvervslivet. Men nogle mener, at hun har ret
Annette Vilhelmsens udtalelser om at erhvervslivet saboterer regeringens får støtte fra tænketanken Cevea og Enhedslisten, mens hendes eget parti SF er mere lunken i støtten til SF-formanden

Annette Vilhelmsens udtalelser om at erhvervslivet saboterer regeringens får støtte fra tænketanken Cevea og Enhedslisten, mens hendes eget parti SF er mere lunken i støtten til SF-formanden

Uffe Weng

18. januar 2013

Mens både partifæller, regeringskolleger og oppositionen – mere eller mindre direkte – kritiserer erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen for kommentarer om, at »de borgerlige partier og deres støtter i erhvervslivet« saboterer SRSF-regeringen, så får hun nu støtte fra såvel Enhedslisten som centrumvenstretænketanken Cevea.

»Jeg kan godt forstå Annette Vilhelmsens frustration. Der er nogle virksomheder – ikke alle og ikke et flertal – som faktisk har en interesse i, at krisen fortsætter og ikke mindst krisesnakken. Det er alle de virksomheder, som hovedsagelig eksporterer til udlandet. De vinder mere på, at Danmark ligger i lavvækstsporet et stykke tid, så der bliver pres på lønningerne, end at vi hurtigt kommer ud af krisen,« siger Ceveas direktør, Kristian Weise.

Tænketankens direktør henviser samtidig til den amerikanske præsident Barack Obamas tidligere stabschef, Rahm Emanuel, som har sagt, at »man skal aldrig lade en god krise gå til spilde«. En henvisning til, at krisen også bliver brugt politisk.

»Højrefløjens strategi er at tale krisen op og give et billede af, at Danmark står overfor ti år som DDR-nation – eller Estland, Letland og Litauen. Og at det eneste, som kan redde Danmark, er at omkaltre staten med lavere lønninger, færre skatter og mindre velfærdsstat. Det kan man se i både Europa og resten af verden,« siger Kristian Weise og fortsætter:

»Selv om vi snakker om en gældskrise, så var det faktisk finanskrisen, som startede det hele. Og gælden skyldes, at staterne skulle redde finanssektoren. Så højrefløjen er i gang med at forsøge at redefinere krisen i et forsøg på at komme uden om, at den skyldes markedskræfterne og dereguleringen. I stedet hævder den nu, at velfærdsstaten ikke er bæredygtig længere. Der har været et skifte i Danmark fra velfærds- til konkurrencestat, hvor statens hovedopgave ikke er at beskytte borgerne mod markedets lunefuldheder, men at styrke Danmarks konkurrenceevne. Dér er der et sammenfald mellem højrefløjen og virksomhedernes dagsorden«.

Selv om Annette Vilhelmsen efterfølgende i en pressemeddelse har beklaget, at udtalelserne var »uklare«, og at SRSF-regeringen har godt samarbejde med erhvervslivet, så har det imidlertid ikke stoppet kritikken af hende.

Og mens Annette Vilhelmsens egne partifæller er tavse – og skatteminister Holger K. Nielsen (SF) og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) diplomatisk henviser til, at Annette Vilhelmsen netop har »præciseret« udtalelserne – så er lydstyrken anderledes højt til højre i Folketinget. Ikke blot er Annette Vilhelmsen og statsministeren kaldt i samråd i Folketinget for at få en forklaring på, hvad regeringen egentlig mener. Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, kræver, at erhvervs- og vækstministeren går af. Og med det samme.

Opbakning fra Aaen

Til gengæld får Annette Vilhelmsen opbakning fra Enhedslistens erhvervsordfører, Frank Aaen.

»Jeg er enig i, at erhvervslederne normalt ikke bidrager med noget som erfremmende for at komme ud af krisen. Senest har Dansk Industri foreksempel foreslået syv års nulvækst i den offentlige sektor som vejenud af krisen. Hvilket er helt forkert, da erhvervslivet så ikke får den nødvendig velfærd og uddannelse. Her er Dansk Industri mere ude i et politisk ærinde end et om at komme ud af krisen og skabe beskæftigelse. Men regeringen har nu selv denfejlopfattelse, at hvis man bare pisker de arbejdsløse, så kommer der flere i arbejde, og giver man skattelettelser, så vil virksomhederneinvestere mere. Ingen af delene er vejen frem. Det er mangel på efterspørgsel som er problemet,« siger Frank Aaen.

På trods af,enkelte direktører ikke lægge fingrene imellem i kritikken af Annette Vilhelmsen, så har erhvervsorganisationerne foreløbig valgt at forbigå hendes udtalelser i tavshed.

Men Bo Sandemann Rasmussen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, afviser, at den enkelte virksomhedsejer nærer nogen illusion om, at vedkommende gennem ansættelser og investeringer har en effekt på dansk økonomi.

»Virksomheder gør kun det, der er i deres egen og aktionærernes interesse – og de tænker næppe strategisk i forhold til det politiske, fordi det formentlig vil koste dem noget på den korte bane. De positive effekter, der eventuelt vil kunne hives hjem til erhvervslivet i form af ekstra hjælp fra det politiske niveau, vil formentlig have en mindre værdi end det, der i første omgang koster virksomheden at undlade at gøre det, der er i deres egen interesse. Det er vanskeligt at forestille sig, at en større mængde danske virksomheder skulle agere på den måde,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

/

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Frederik Hansen
  • Jakob Krogh
  • Slettet Bruger
  • Tove Lodal
  • odd bjertnes
  • Bill Atkins
  • Erik Jensen
Søren Frederik Hansen, Jakob Krogh, Slettet Bruger, Tove Lodal, odd bjertnes, Bill Atkins og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak for den vinkel.

PS: Flere erhvervsorganisationer mv. er også ude at sige at det er jobcentrenes og A-kassernes skyld, at der ikke er ansat flere via. akutpakken. Men er det ikke jobudbuddet, der er årsagen til at så mange ikke kan få et job og derfor falder ud af dagpengesystemet.

Kim Øllgaard

Bo Sandemann har ret i sin påstand :"Virksomheder gør kun det, der er i deres egen og aktionærernes interesse – og de tænker næppe strategisk i forhold til det politiske, fordi det formentlig vil koste dem noget på den korte bane".
Man ser gang på gang, hvordan formænd for forskellige erhvervsorganisationer kommer med udtalelser, som ikke binder deres medlemmer og heller ikke påvirker dem, men som lyder pæne i den offentlige debat.

Kim Øllgaard

Og så er det trist, at politikere så hurtigt løber fra deres udtalelser, når de bliver kritiseret. Men i det mindste har Vilhelmsen da ikke påstået, at hun blev fejlciteret.

Flemming Andersen

Det giver et rigtigt godt billede at hvilket "klima" det politiske liv trives i, for øjeblikket.
Nu hvor alternativer til den rene kapitalistiske model end ikke overvejes fordele/ulemper af og hvor ethvert tilløb til nytænkning latterlig og mistænkeliggøres, nu hvor al mediedækning af politiske tiltag kun har borgerlig vinkling, så kan en politiker ikke engang gøre opmærksom på at erhvervslivet altså bør samarbejde med samfundet.

Kan man virkelig ikke se , hvad ensretning og dominans plejer at ende med??

Gunnar Bagge, Dorte Sørensen og Kim Øllgaard anbefalede denne kommentar
Annette Hjort Knudsen

Ceveas direktør, Kristian Weise, citeres i artiklen for følgende:

"Der har været et skifte i Danmark fra velfærds- til konkurrencestat, hvor statens hovedopgave ikke er at beskytte borgerne mod markedets lunefuldheder, men at styrke Danmarks konkurrenceevne."

Og det fremføres ofte i debatten som et uovervindeligt dilemma: vi kan ikke have både velfærdsstat og konkurrere internationalt. Det ene må nødvendigvis ske på bekostning af det andet. Men er dette en reel modsætning? - eller kan man med ligesågod ret, eller måske endog mere overbevisende, argumentere for, at de to parametre forudsætter hinanden?

Og her er det så den gamle traver om borgerløn, jeg vil hive af stalden: Tænk, hvis en basal og umistelig minimal forsørgelse på den ene side vil kunne forhindre, at vi får en ny forarmet underklasse (med både lange, korte og helt uden uddannelser), og på samme tid sikre tilgængelig arbejdskraft, der på grund af manglende krav om modregning og den sikrede basale forsørgelse, kan tilbyde sin arbejdskraft billigere til erhvervslivet (uden at gå ned i levestandard)?

En statsstøtte, der på en og samme tid støtter og frisætter individet OG styrker erhvervslivets konkurrencekraft, ved at give adgang til en arbejdsreserve, der i øjeblikket er fastlåst af rigide regler og ugennemskuelige overførselssystemer, til konkurrencedygtige lønninger?

Virksomheder gør kun det, der er i deres egen og aktionærernes interesse – og de tænker næppe strategisk i forhold til det politiske, fordi det formentlig vil koste dem noget på den korte bane...

Der er simpelt hen for meget fart på ude på arbejdspladserne. Folk flintre rundt som skoldede skider i en trykkoger. Det burde være enhver tillidsmands fornemmeste opgave, en gang om ugen at diskutere de mest stressede medarbejderes arbejdssituation, og om der kunne ansættes omrokeres så tempoet blev sænket en anelse. Det ville gavne på rigtig mange områder - men tillidsmanden har vel ikke tid.

Jesper Frimann Ljungberg

Man må sige at det er gået noget tilbage på den ministerpost. Ole Sohn havde vist lidt bedre tag på den post.

De her udtalelser er jo en strategisk bommert af dimensioner.

// Jesper

Gert Sørensen

Som Frank Åen så rigtig siger er det mangel på efterspørgsel der er problemet dvs. det er manglen på arbejdspladser der er hovedproblemet. Vi skal altså ikke arbejdspladser ved at hetze mod de virksomheder skal levere både finansiering af alle offentlige udgifter og egen vækst. Vi kan kun skabe vækst ved at sikre, at det private erhervsliv kan konkurrere og sælger deres varer og tjenesteydelser her og i udlandet. Den nuværende regering gør alt for at sikre, at dette IKKE sker fordi de ikke aner hvad det vil sige, at at drive en privat virksomhed. AV er et godt eksempel på en sådan politiker - hun aner intet om sit resort område og burde skiftes ud med det samme. Hendes uvidenhed er grænseløs.

Holger Madsen

Jesper Frimann
- Ole Sohn havde vist lidt bedre tag på den post.

Ja, han skamroste og leflede for erhvervslivet, som man jo skal på den post.!

Vilhelmsens udtalelse er helt hen i vejret, og viser blot, at hun ikke aner hvad hun snakker om. Hvad forstand har bønder på agurkesalat?

I det her forum bliver erhvervslivet sædvanligvis per automatik, anklaget for at rage til sig. Nu bliver erhvervslivet også anklaget for, at lade være med at tjene penge, for at skade regeringen.

Ærlig talt...! Som om der er nogen erhvervsleder, der til hver en tid vil undgå at tjene penge. I såfald burde vedkomende blive skolelærer, eller sådan noget.

Bortset fra det, er Vilhelmsen minister for hele nationen, og ikke blot for SF. Forhåbentlig lærer hun det ret hurtigt.

Jeg støtter IKKE burgøjser-kystbanesocialisten !
(Det har jeg så ikke gjort siden Holgers Kone ikke gad være gift med en politisk skøge .)

Befri Libyen :
Giv det, og dets OIL, til Rothschild-banken !!

O peration
I raqi
L iberation ....

SF, I er et usselt Amerikaner-parti !
Hold venligst op med at kalde jer 'Socialister'
eller jeg klager til Forbrugerombudsmanden !

"Vilhelmsens udtalelse er helt hen i vejret, og viser blot, at hun ikke aner hvad hun snakker om. Hvad forstand har bønder på agurkesalat?"

Ja, hvad forstand har bønder på agurkesalat ?
Hvad forstand har levebrøds-politikere på politik ??
For ikke at tale om Livs-forstand ???