Læsetid: 1 min.

Vilhelmsen til Thor Möger: Tillykke med det nye job

SF-formanden ønsker Thor Möger Pedersen tillykke med jobbet som DR2-vært, der sender ham ud af dansk politik
SF-formanden ønsker Thor Möger Pedersen tillykke med jobbet som DR2-vært, der sender ham ud af dansk politik

Torkil Adsersen

21. januar 2013

SF’s formand, Annette Vilhelmsen, ønsker Thor Möger Pedersen tillykke med sin ansættelse som studievært for DR.

»Det bliver spændende at se Thor i den rolle. Jeg kender Thor som en dygtig samfundsdebattør og ønsker ham stort tillykke med det nye job,« siger Vilhelmsen i en kort skriftlig kommentar til Ritzau.

Thor Mögers nye job som vært på et debatprogram på DR2 betyder, at den tidligere skatteminister og SF-strateg stopper som aktiv politiker og folketingskandidat for SF.

Men det forholder SF-formanden sig ikke til i den korte kommentar. Vilhelmsen sendte selv Thor Möger ud på sidelinjen i dansk politik, da hun fyrede ham som skatteminister, efter at hun overtog formandsposten i oktober sidste år.

SF's næstformand Mette Touborg lykønsker også Thor Möger med det nye job, men hun ærgrer sig samtidig over tabet af »en stærk folketingskandidat.«

»Jeg er da glad på Thors vegne og glæder mig over, at han fortsætter med at deltage i den offentlige debat. Nu i en ny rolle.«

»Som næstformand ærgrer jeg mig over at skulle sige farvel til en stærk folketingskandidat i Århus, men jeg respekterer Thors beslutning om, at hans kandidatur til Folketinget ikke er foreneligt med hans nye arbejde,« siger Mette Touborg i en skriftlig kommentar.

Thor Möger Pedersen er den seneste i rækken af SF'ere fra den tabende fløj i formandsvalgkampen, som trækker sig fra den landspolitiske scene.

Næstformand Mattias Tesfaye trak sig fra alle sine poster i partiet før jul i protest mod den politiske linje og fik straks følgeskab af medlem af landsledelsen Kasper Bjering Jensen, der siden har meldt sig ind i Socialdemokraterne.

Og i sidste uge valgte Thor Möger Pedersens kæreste og tidligere folketingsmedlem for SF, Nanna Westerby, at trække sit kandidatur til Københavns Borgerrepræsentation.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Politikere får jobs i medierne.
Journalister, mediearbejdere og kendisser får jobs i politik - enten foran eller bagved meierne.
Et selvforsynende system, ikke helt ulig ledighedsindustrien.

Nic Pedersen, Niels Engelsted, Bo Carlsen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Lykke Johansen, Jens Overgaard Bjerre, Jonas Philomath, Peter Hansen, Inger Sundsvald, Esben Maaløe, ulrik mortensen, Rasmus Kongshøj, Tue Romanow, Heinrich R. Jørgensen, Niels Mosbak, Holger Madsen, Marianne Christensen, Janus Agerbo, Leif Mikkelsen, Lars Dahl og Kim Øllgaard anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Der burde egentligt være en lov der forbød politikere, spindoktorer etc. I at skifte over til medie branchen.
For sådan noget føre bare til at de to ting bliver alt for filtret ind i hinanden, hvor objektivitet bliver ikke eksisterende og hvor kritisk journalisme bliver undergraver fordi politikerne ikke blot er parti kammerater men nogle gange også nære venner.
Det er noget værre rod, som tydeligt ses ved mediernes politiske kommentator, der stortset alle er tidligere spindoktorer for blå blok.
Journalister på både TV2 og DR som er tidligere medlem af Venstre. Etc

Jens Overgaard Bjerre, Peter Hansen, Inger Sundsvald, Rasmus Kongshøj, Tue Romanow, Heinrich R. Jørgensen, Leif Mikkelsen, Lars Dahl, Holger Madsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

For nylig blev Deadline-værten Nikolaj Sommer spindoktor for Blå Bjarne. Og inden længe trænger Clement snart til at prøve noget nyt, så han kan jo få Thors gamle kreds - politik og medier er ét lukket kredsløb - grænsende til det incestuøse. Og hvis ikke de glider ud og ind af hinandens job, så gifter de sig på kryds og tværs med hinanden. Kan nogen undre sig over hvor blodfattigt, det er i perioder.

Tove Lodal, Lykke Johansen, Mette Hansen, Jens Overgaard Bjerre, Peter Hansen, Rasmus Kongshøj, Mikkel Nielsen, Heinrich R. Jørgensen, Lars Dahl, Holger Madsen, Lasse Damgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

@Arne

Ja du har ret i det virker meget lidt blodfornyende og faren for incest og nepotisme er overhængende.

Men helt at afskrive vælgerne kan man ikke.
Sålænge folk bliver ved men at stemme på de samme partier, sålænge understøtter de systemmet og måden rekrutteringen forgår på.

Vi acceptere som befolkning alt for nemt sammenflydningen mellem medier og de politiske partier.
- Om det skyldes politisk analfabetisme eller ukritisk stillingtagen grænsende til det ligegyldige, til åbenlys demokratisk korrosion af det folkestyre vi ellers bruger meget tid på at bekræfte hinanden i er verdens bedste...
Måske danskerne generalt set er ligeglade med politik - fordi de ikke rigtigt involvere sig og praktisere et levende og kritisk demokrati ?

Politikerne bevilger medierne penge (4-5 mia. kr. om året). Medierne giver politikerne opbakning, skærmplads, ungår kontroversielle undersøgelser, udelader kritisk journalistik. Round and round....

Vi er nødt til at have faste programpunkter på til hvert folketingsvalg:
1. Hvad skal en politiker/minister have i godtgørelse/pension osv.? Det nytter ikke noget, at de bevilger sig selv penge, sådan som nu.
2. Hvad skal pressen have i støtte, og hvordan skal den gives? Det nytter ikke, at dette er ukendt land for vælgerne.

Ka' I huske Carsten Jensen's lille artikel om politiske hverv. Han pointe var, at der ikke er tale om politisk overbevisning, men om at politikerne anskuer deres hverv som almindelige jobs.
For mig at se præger det opgøret i SF. De unge job-politikere skifter job, når de ikke kan realisere deres forestillinger i de nuværende parti. Et parti er en karrieremaskine, og du optjener også politisk anciennitet, som kan overføres fra et parti til et andet.

Palle Yndal-Olsen, Lykke Johansen, Morten Kjeldgaard, Arne Lund, Torben Selch, Janus Agerbo, Peter Hansen, Esben Maaløe, Rasmus Kongshøj, Mikkel Nielsen, Holger Madsen, Heinrich R. Jørgensen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Leif Mikkelsen

Det er utroligt og frækt provokerende at Dr- som i den grad lyser i blå farver i disse år- ansætter denne mand. Hans tidligere karriere og meninger burde da diskvalificere ham på forhånd. Men de er så magtfulde og vi kritikere så svage- at de kan gøre hvad de vil og spottende række tunge af os

Tænk hvis det havde været en ræverød socialist eller glødende grøn i stedet for denne opportunist man havde ansat? Eller et spirituelt og reflekteret menneske? En mand eller kvinde med ånd i stedet for denne dumsmarte "arbejdersnob"

Det ville være utænkeligt. Danmarks radio består af bestemte familieklaner, venner i den blå klub etc etc. Denne inderkreds er skamløst skildret i Borgen, fordi man ikke engang mere skammer sig over det. Man kan gå på vandet i øjeblikket.

De sender genudsendelser og billige krimier i et lang væk for at forbeholde licensen til ansættelse af så mange af deres venner som overhovedet muligt.

Hvor længe kan det her fortsætte??? Hvornår kommer der et magtfuldt alternativ, et parti, en bevægelse, som kan få kastet alt det indspiste mugne skidt ud på gaden?

Bo Carlsen, Peter Hansen, Rasmus Kongshøj, Mikkel Nielsen, Simon Olmo Larsen, Heinrich R. Jørgensen, Holger Madsen, Benny Larsen og Marianne Christensen anbefalede denne kommentar
Gert Villadsen

@Leif

Intressant, at du finder DR for blå.....tror faktisk, dem, der mener det modsatte, er mange flere, men sådan er der så meget :o)

Vilhelmsen hykleri og lykønskninger kunne give sarte typer kvalme ---fint nok, at skattefars søn nu skal til at grille nogle af sine tidligere kolleger !

Holger Madsen

Det er helt uacceptabelt, at DR2's ledelse ansætter en tidligere minister, der samtidig har meddelt, at han ikke vil afvise at blive folketingskandidat igen, - som studievært i et statsfinanceret program.

Lykke Johansen, Vibeke Rasmussen og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Det er helt uacceptabelt, at DR2's ledelse ansætter en tidligere minister, der samtidig har meddelt, at han ikke vil afvise at blive folketingskandidat igen, - som studievært i et statsfinanceret program.

Ja, den danske medieverden er forunderlig. Fx har en tidligere spindoktor for de Konservative et fast ugentligt program på P1, er klummeskribent på Berlingske - samtidig er vedkommende ansat som underviser på en journalistuddannelse.
Intet er vist umuligt i den branche, bare man ikke er ræverød.

ulrik mortensen

Er det et akutjob han har fået? ....

Arne Lund, Torben Selch, Peter Hansen, Lise Lotte Rahbek og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Håber EB går i flæsket på dette elitære indavl, der nu skal til at promovere sig som "Gadens Parlament", der skal give ordet til almindelige danskere.
Jeg er helt sikker på, at en af de første helt almindelige danskere bliver Astrid Krag.

Det massive overlap mellem den journalistiske og den politiske karrierevej demonstrerer vel først og fremmest en betydelig konfluens mellem de tre formelle statsmagter og så den uformelle fjerde; pressen/medierne. I sig selv et betydeligt problem. Dernæst må det vel konstateres at såvel journalistik som politik idag fortrinsvist handler om performance; om fremtræden, præsentation og positionering. Om formidling og fremstillingsevner/færdigheder udi manipulation, kaldet en 'dygtig kommunikator', blandt andet. Strategi, taktik, alliancer og risikovurderinger. Så næringsvejen er på mange måder den samme, dyderne tilsvarende.

Iøvrigt må det noteres at Thor Möger i sit fremtidige virke mest ser sig selv som 'dén, der holder mikrofonen', og så er alt jo i den forventelige orden. Øjet hverken vådt eller tørt.

Flemming Andersen

Sørgeligt at se hvordan systemet føder sig selv gang på gang.
Kvaliteten af dine handlinger og holdninger er tilsyneladende ikke vigtig, hvis bare du er kendt.
Så kan du sige hvad som helst og alligevel være sikret et fedt job.

Holger Madsen

Et "naturtalent ved en skærmtest vi har gennemført", siger DR.

Mon Blachman og Anne Linnet har været dommere i den skærmtest.?

Jesper Frandsen

Sikke en masse knalddygtige og overordentlig velbegavede anmeldelser af et TV-program der endnu ikke har set dagens lys.
Knivskarpe intelligente analyser i spændende historiske perspektiver - hold da op ! Dagbladet Informations kommentatorer rammer nye højder :0)

Alan Strandbygaard

Skægt som SF mister deres folk.

Det virker som om opløsningen ingen ende har.

Krisehåndtering:
"Hvis jeg kender Thor ret, så er det ikke det sidste vi har hørt til ham i dansk politik."

Eller som gutten sagde da hans Rolls Royce røg ud over klippekanten:
"Lidt ny maling, så er den god som ny."

Leif Mikkelsen

DEt er da lidt af et signal at sende at Danmarks radio ansætter en af de mest højreorienterede medlemmer af Socialistisk Folkeparti nogensinde og udskældt udenfor sit parti og inden for sit parti for sin dybt asociale og antisocialistiske skattereform.

En falleret politiker, som så bare kan få et fedt job hos vennerne på Dr......det er uhørt og grotesk.

Det synes jeg faktisk det er værd at bruge tid på. For det viser med al tydelighed, hvad der foregår i dette lille land i disse år. En indspisthed og nepotisme, som aldrig har været værre. Jeg vil gå så vidt at kalde det for -åbenbart???- lovlig korruption.

Men hvad betyder det, det handler om magt og om man bare griner spottende på vej til ens direktørvenner i banken.....ingen kan tilsyneladende røre en.... eller er det nu også sandt?? Kan denne korruption og stinkende sammenrotning virkeligt fortsætte?.Og hvad sker der efter et eventuelt fald af denne garde af grådige gringoer?

Gert Villadsen

Æv Bæv Leif --- kom selv med nogle eksempler på det modsatte :o)

Jeg udfordrede bare det som en autoratativ sandhed, at DR skulle være blå....... ikke andet min ven.

Steffen Gliese

Danmarks Radio gør konsekvent det forkerte i deres rekruttering: når det kommer til journalister, skal de være hjemmedyrkede fra praktiktiden og ligesom 'høre til' - det var det, der gjorde en Kühlmann, en Olesen og mange flere store og troværdige. Det var det, der skabte brands som Gorm og Gregers!
Når det derimod kommer til kunstnere, bør DR være medium og præsentere befolkningen for det profesionelle og bedste, landet formår - men her vælger man guddødemig at finde helt ubeskrevne, ofte ikke særligt talentfulde private mennesker at pine os med.

Christian Larsen

SF er et parti i opløsning med på den ene side det venstrepopulistiske EL og på den anden virkeligheden.

Man savner næsten Ole Sohn.

Holger Madsen

DR direktør Inger Bach, forventer ikke at ansættelsen af Thor Möger vil give anledning til klager.
- Vi vurderer, at Thor Möger kan arbejde uafhængig og troværdig, siger hun.

Valget af en kontroversiel politiker, der lige har tabt en politisk kamp, til studievært for et nyt program, gør i hvert fald DR utroværdig, når de vælger en aktiv politiker til jobbet.
Det havde de jo ikke behøvet at gøre, - hvis de ville fremstå som politisk uafhængig og troværdig overfor seerne.

Vibeke Rasmussen, Tove Lodal, Steffen Gliese og Leif Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Der er ifølge Lukas (7:15) større glæde i himlen over én omvendt synder end over 99 retfærdige, men os retfærdige kan dog også glæde os over, at Thor Møger, der engang med egne ord ville være magthund i stedet for vagthund, nu har valgt at forvandle sig tilbage til vagthund. At være offentlighedens vagthund er jo netop journalistens fineste samfundsmæssige opgave—det fjerde kritiske ben i magtens tredeling og alt det der—og det ideal må ikke mindst gælde i et stort public service medie som DR, hvor Thor netop er blevet rekrutteret, hvordan det så er sket.

Journalistikkens ædle mission som vagthund må Thor have hørt om fra barnsben af, da hans far fra 1991 til 2011 var bestyrelsesformand for Information, frihedskæmperavisen hvis selvforståelse netop er vagthundens. Vagthunderollen blev således ikke glemt, da Informations direktør, højreideologen og Cepos-stifteren Morten Hesseldahl, i 2010 avancerede til kulturdirektør i DR og straks lancerede ”De røde lejesvende”, en programserie der skulle minde os om den røde fare produceret af Jakob Rosenkrands, i dag programvært på DR’s Deadline. Nogle vil kalde det en ekstrem grad af rettidig omhu, men DR kan også være mere aktuel. En af Morten Hesseldahls meddirektører i DR’s direktion—enten Nyhedsdirektør Ulrik Hågerup (ham der står på mål for positive nyheder) eller Medieredaktør Gitte Rabøl, jeg kan ikke finde ud af hvem—har netop lanceret en 10-afsnits vagthunde-programserie ”Det Sociale Bedrageri”, der skal afsløre enlige mødre, kontanthjælpsmodtagere og andre farlige fattigrøve, der formaster sig til at stjæle danskernes penge. Og nu kommer så Danmarksdirektør Inger Bachs lancering af det nye Vox Populi program Gadens Parlament, der med Thor som studievært skal stå vagt om folkets stemme. Er der noget at sige til, at vi glæder os?

Holger Madsen, Simon Olmo Larsen, Robert Ørsted-Jensen, Leif Mikkelsen, Steen Sohn og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Niels Engelsted.
I Lukas-evangeliet kapitel 7, vers 15 (og 16) står der altså:

v15 Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. v16 Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde: »En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk

Du mener vist kapitel 15, vers 7.

Men derfor kan unge Möger jo godt vise sig at være en omvendt ...

Nej, Niels - nu bliver jeg nok snart smidt ud af Jens Christoffersen og Espen Fyhrie grundet manglende omstillings-parathed.

Leif Mikkelsen

Villadsen:"Æv Bæv Leif --- kom selv med nogle eksempler på det modsatte :o)

Jeg udfordrede bare det som en autoratativ sandhed, at DR skulle være blå....... ikke andet min ven."

Jamen kære søde ven, jeg kan da lige nævne mange ting: Ansættelsen af Möger, en højreorienteret "rød" falleret politiker, udsendelserne om sociale bedragere og en skjult opfordring til at borgere fungerer som stikkere, i gang sættelsen af sagen om "Robert hin dovne", der startede en hetz imod kontanthjælpsmodtagere, flere indslag om jobs som ikke kan besættes trods at der er flere hundrede tusind arbejdsløse, et fiktivt drama om politik, som slet ikke nævner lediges og fattiges problemer, utallige indslag med et ubetydeligt ekstrems foretagende som Cepos i f.eks Deadline, ingen analyse eller kritik af selve finansmarkedets struktur,, man køber blot alle forudsætningerne. En falden for halen for kongehuset. Overfladisk dyrkelse af småborgerlige værdier og en kulturniveau på hovedkanalen, som svarer til Bo Bedre og Bt. Dr k hjælper lidt på det..men den skal vistnok også peppes op, så........og så alle disse konkurrencer inden for alle områder, som jo er en slet skjult hyldest til det nyliberalistiske konkurrencesamfund...Og så kan du jo læse Engelsted informationer om den utrolige og usmagelige indspisthed, hvor selv Cepos er repræsenteret blandt Dr's chefer.....

Kunne du bare tilnærmelsesvist komme med lige så mange eksempler på hvor røde Dr er p.t???

Eller er det bare tomme postulater du kommer med fordi det passer ind i dit kram?

Leif Mikkelsen

jeg glemte den rædsomme og smagløse forestilling, hvor arbejdsløse skulle konkurrere offentligt om et job over for nogle tåbelige pladderagtige erhvervspinger eller en økonomisk "ekspert" på tv-avisen som er lige så blå og ureflekteret omkring økonomi og politik, som kuglestøderen.

Holger Madsen

DR er meget interesseret i at holde diskussionen igang, om de er røde eller blå lejesvende, fordi så opdager vi ikke, at de er og har altid været de herskendes lejesvende.

Robert Ørsted-Jensen

I øvrigt har turen omkring studevært rollen - oftest været et fremragende springbrædt til tilbagevenden til en politisk karriære - den politiske hukommelse er jo kort og efter bar 6 månder kan ingen længere huske at Thor engang var minister :)

Holger Madsen

@ Felix Zelda Xavier
Connie Hedegaard valgte at stoppe i politik i 1990 og blev ansat som journalist ved Berlingske Tidende. I 1994 skiftede hun til DR, hvor hun var chef for Radioavisen frem til 1998, hvor hun blev studievært på DR2's Deadline.

En noget anden tilgang end Thors direkte vej til jobbet som studievært.

Felix Zelda Xavier

@ Holger Madsen,

nu blev Socialistisk Dagblad jo nedlagt i 1982, så den mulighed har Thor Möger Pedersen ligesom ikke.

Engang var det at komme i Folketinget, kronen på en lang politisk stræben, og mange års hårdt (?) arbejde gik forud. Sådan er det ikke mere, og det er vel også omsonst at forvente den slags i rastløse tider som disse.
For de yngre er politikerjobbet på Chr.borg blot en station på vejen, et springbrædt til noget andet og mere sjovt, det bekræftes igen og igen. Senest har Venstres Martin Geertsen bekendtgjort sit kandidatur som formand for Regionsrådet for Hovedstaden.
Han er næsten lige så god som Nikolaj Wammen, der først sad i Århus byråd fra
1998 til 2001, så kom han i Folketinget til 2005. TIlbage til byrådet i 2006 nu som borgmester, og så minister i 2011. Her går han og keder sig som dagen er lang, savner udfordringer, og venter på et mere spændende ministerium ved den ministerrokade, der finder sted til foråret. Får han ikke det, drager han så til EU-Parlamentet, lægger billet ind som kommende EU-Kommissær (eller er det job allerede reserveret til Kamikaze-Helle?)

Tilbage til SF. Jeg vil skyde på, at inden afholdelse af næste valg, så er både Strid Krag og Jesper Pedersen og hvem der ellers måtte være tilbage af Blebanden i SF, så har de søgt nye udfordringer udenfor Folketinget.