Læsetid: 2 min.

Ankestyrelsen gør det vanskeligere at jagte enlige

Fire nye principafgørelser fra Ankestyrelsen begrænser de kommunale kontrolgruppers beføjelser ved mistanke om socialbedrageri. Ekspert kalder det en bombe under mange kommuners praksis
5. februar 2013

Alt imens DR1 hver mandag aften bringer et nyt afsnit af tv-serien om kommunernes jagt på socialbedragere, har Ankestyrelsen med fire nye principafgørelser gjort det sværere for kommunernes kontrolgrupper at undersøge mistanker om socialbedrageri. Ankestyrelsen slår således fast, at når kontrolgrupperne skal undersøge, om en enlig nu også reelt er enlig eller tværtimod lever i et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse, er det »afgørende«, om »fordelene samlet set har et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende personer har«. Spredte observationer om hjælp til for eksempel indkøb eller lån af bil er altså ikke tilstrækkeligt.

»Der er ingen tvivl om, at Ankestyrelsen nu har hævet barren for, hvad der kræves, når en kommune skal udrede en sag om reelt enlige,« vurderer lektor i socialret ved Aalborg Universitet Nina Von Hielmcrone.

Et andet punkt, som ifølge Nina Von Hielmcrone kan få stor betydning, er værdien af de såkaldte bilobservationer: Står kærestens bil ofte parkeret i nærheden af den enliges bolig?

Tidsfordriv for kommunerne

Nu slår Ankestyrelsen fast, at bilobservationer kun har »ringe bevismæssig værdi«, og at det derfor ofte vil være en »uproportional måde at indhente oplysninger på« for kommunerne. Bilobservationer kan kun bruges som indikator for, at der kan være behov for at indhente oplysninger i en sag.

»De såkaldte bilobservationer indgår i sager fra mange kommuner. Det er nærmest et fast tidsfordriv for kommunerne,« vurderer Nina Von Hielmcrone, der kalder Ankestyrelsens afvisning af bilobservationer for »en bombe under mange kommuner«. Også hvad angår bevisværdien af en anonym anmeldelse, slår Ankestyrelsen fast, at en sådan kun kan bruges som en anledning for kontrolgruppen til at indhente yderligere oplysninger. En anonym anmeldelse har i sig selv »en ringe bevismæssig betydning«, fordi »troværdigheden af og motiverne bag en anonym anmeldelse« ofte vil være svær at bedømme, siger Ankestyrelsens ankechef, Anette Hummelshøj.

Ankestyrelsen slår også fast, at særlige forhold som f.eks. sygdom kan gøre, at det er okay for enlige at få selv betydelig hjælp.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kommunernes organisation, KL.

Læs flere historier om enliges vilkår, når det offentlige banker på på journalen Dyneløfteri truer retsstillingen hos enlige

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Kragh Rosenkilde
  • Rasmus Kongshøj
  • Vivi Rindom
  • Tove Lodal
  • Anders Krog
  • Marianne Christensen
  • Malan Helge
  • Slettet Bruger
  • June Beltoft
  • Toke Ernstsen
  • Vibeke Rasmussen
  • Alan Strandbygaard
  • Benny Larsen
  • Jakob E
  • Tue Romanow
  • Anders Kristensen
  • Karin Bennedsen
  • Sabine Behrmann
  • Lone Christensen
  • Jens Falkesgaard
  • Bill Atkins
  • Flemming Andersen
  • lars abildgaard
  • Klara Liske
  • Søren Roepstorff
  • Dorte Sørensen
  • Erik Jensen
  • Grethe Preisler
Michael Kragh Rosenkilde, Rasmus Kongshøj, Vivi Rindom, Tove Lodal, Anders Krog, Marianne Christensen, Malan Helge, Slettet Bruger, June Beltoft, Toke Ernstsen, Vibeke Rasmussen, Alan Strandbygaard, Benny Larsen, Jakob E, Tue Romanow, Anders Kristensen, Karin Bennedsen, Sabine Behrmann, Lone Christensen, Jens Falkesgaard, Bill Atkins, Flemming Andersen, lars abildgaard, Klara Liske, Søren Roepstorff, Dorte Sørensen, Erik Jensen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Så må man da bare håbe, at regeringen ikke indgår nok et forlig med V og K om "reform" af bistandslovens betingelser for ydelse af kontanthjælp mv. Sådan at kommunernes nuværende (af Ankestyrelsen underkendte) måde at fortolke og administrere dem på ender med at blive lovmedholdig.

Hvor der er en vilje, er der altid en vej i dansk politik, når bare man kan tælle til 90.

Med regeringens seneste social- og arbejdsmarkedspolitiske reformpakker in mente får man sine bange anelser om, hvor langt S og SF er villige til at strække elastikken for at tækkes RV og resten af den borgerlige opposition - og holde Enhedslisten uden for indflydelse.

Verner Nielsen, Steffen Gliese, Jarl Artild, Karsten Aaen, Ann-Charlotte Kjeldsen, Toke Ernstsen, Claus Jørgensen, Michael Madsen, Mikkel Nielsen, Jens Falkesgaard, Flemming Andersen, Lene Christensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Hvordan ligger det med kommunernes opsøgning af borgere som har brug for hjælp og som ikke selv kan opsøge den? Hvad gør kommunerne der? Hvem undersøger det? Hvordan med de ulæselige skrivelser socialrådgiverne sender ud til svage borgere som ikke har en chance for at læse og forstå disse burokratiske skrivelser?

Else Damsgaard, Verner Nielsen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Jarl Artild, June Beltoft, Ann-Charlotte Kjeldsen, Toke Ernstsen, Vibeke Rasmussen, Alan Strandbygaard, Michael Madsen, Jakob E, kim jensen, Mikkel Nielsen, Jens Falkesgaard, Flemming Andersen, lars abildgaard, Klara Liske, Torben Nielsen, Søren Roepstorff, Jesper Wendt, Lene Christensen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: Den med at en far ikke må passe sine børn, når moren er på arbejde ol. virker helt "sygt" og i sær efter vedtagelsen af "Barents reform" hvor forældrene skulle dele deres forældreskab bedre efter en skilmise mv.

Verner Nielsen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Anders Krog, Torben Selch, June Beltoft, Christian Pedersen, Ann-Charlotte Kjeldsen, Toke Ernstsen, Alan Strandbygaard, Sabine Behrmann, Mikkel Nielsen, Flemming Andersen, Søren Roepstorff, Jesper Wendt og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Det klæder det danske demokrati, at Ankestyrelsen sætter ind overfor myndighedernes klapjagt og kassetænkning, som på dette område giver påmindelser om STASIs metoder.

I et overordnet perspektiv bør dette område ses i sammenhæng med de helt uaccepteable vilkår, som samlevende i de nederste sociale lag og især bistandsklienter udsættes for. Den gensidige forsørgelsespligt, som myndighederne udnytter til det yderste, gør sådanne familiers situation, som rammes af ledighed, yderst anspændt. Den ledighedsramte gøres af disse regler til en "negativ forsørger", em belastning for husstanden, som for sin familes skyld faktisk gør yderst klogt i at forlade denne og blive enlig.

De gældende regler, der skal kompensere den enlige forsørger for de ekstra udgifter, som det indebærer at være enlig, anvendes i så udstrakt grad til at beskære især de ringest stillede samlevende, som er afhængige af offentlige tilskud, at det basalt set sunde forhold, at det kan helt naturligt kan betale sig at leve sammen, i mange tilfælde er erstattet af en politisk skabt virkelighed, hvor samliv på ingen måde kan betale sig, men tværtimod straffes temmelig hårdt.

Derfor er det positivt og tiltrængt, at Enhedslisten i deres oplæg til reform af bistandshjælpen foreslår et opgør med den gensidige forsørgelsespligt, idet den på ingen måde er retfærdig eller tidssvarende. Ved i højere grad at anerkende den enkelte borgers rettigheder uanset samlivsstatus, vil man umiddelbart kunne forebygge mange i forvejen socialt ramte familiers adskillelse, ligesom man vil kunne mindske indsaten for at afdække det "sociale bedrageri", som den nuværende situation direkte inviterer disse familier til.

Disse forhold blev allerede i 1970'erne påpeget af socialarbejdere med fingeren på pulsen, især har Henrik Andrup arbejdet for at ændre denne lovgivning, som direkte modarbejder familiestrukturen i de lavere sociale lag. Behovet for en mere retfærdig ordning er dog aldrig trængt igennem på de bonede gulve, hvor sådanne problemer aldrig opleves på nært hold, mens anklagerne mod de såkaldte sociale bedragere af enhver slags har lydt stadig mere gennemtrængende og har medført stadig mere rigide sanktioner.

Så det er yderst passende, at mediernes fokus på den kommunale klapjagt fra tid til anden suppleres af en noget mere nuancerede kendelser fra Ankestyrelsen.

http://www.information.dk/316175

Verner Nielsen, Rasmus Kongshøj, Helge Rasmussen, Malan Helge, Karsten Aaen, Jens Overgaard Bjerre, June Beltoft, Christian Pedersen, Ann-Charlotte Kjeldsen, Toke Ernstsen, Vibeke Rasmussen, Michael Madsen, kim jensen, Peter Poulsen, Carsten Mortensen, Mikkel Nielsen, Lone Christensen, Jens Falkesgaard, Flemming Andersen, Søren Roepstorff, Jesper Wendt og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Det mest bekymrende er mediernes villighed til at være med til at sætte en dagsorden, der handler om jagt på de svageste. På intet tidspunkt har DR i udsendelsen stillet kritiske spørgsmål i kommunernes jag i det dere burde være borgernes privatliv.
Det er jo kun de svageste og dem der handler i god tro og ikke mener de gør noget forkert de rammer. De smarte for de aldrig fat i.
Bagmændende, bankerne og storspekulanterne er for længst opgivet.

Else Damsgaard, Verner Nielsen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Jarl Artild, Tove Lodal, Erik Jensen , Karsten Aaen, June Beltoft, Ann-Charlotte Kjeldsen, Toke Ernstsen, Vibeke Rasmussen og kim jensen anbefalede denne kommentar

Det er pinlige metoder kommunerne benytter, men det er systemets opbygning, der fejler eklatant.

Sagsbehandleren sidder med to kasketter på, den er jo rivende gal.

Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, June Beltoft, Toke Ernstsen, kim jensen, Carsten Mortensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
brian fritzner

Hvem ved, måske må DR sadle om i deres jagt efter smuds på danskens aftenkaffebord. Der kunne et interessant område være skattesnyd og undragelse af skat i det hele taget i milliardklassen, deltagelse i et hav af ulovlige krige m.m.

Man behøver ikke engang lave undergravende journalistik og have hemmelige taskforces i marken, beviserne er tilgængelige og uden omsvøb kunne den globale virkelighed serveres for de danske kaffeborde.

Verner Nielsen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Tove Lodal, Marianne Christensen, Torben Selch, Toke Ernstsen, Grethe Preisler, Michael Madsen, Niels Mosbak, Christel Gruner-Olesen, Jens Falkesgaard og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Tak til ankestyrelsen - og Ulrik Dahlin - for at udsende og mangfoldiggøre dén precisering.
Det var tiltrængt.
:)

Else Damsgaard, Verner Nielsen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Vivi Rindom, Tove Lodal, Anders Krog, Marianne Christensen, Ebbe Pedersen, June Beltoft, Ann-Charlotte Kjeldsen, Toke Ernstsen, Alan Strandbygaard, Anders Kristensen, Carsten Mortensen, Mikkel Nielsen, Sabine Behrmann, Lone Christensen, Jens Falkesgaard, lars abildgaard, Vivi Hemmingsen og Filo Butcher anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

Man burde gøre op med et usikkert rets grundlag og et system, hvor folks rettigheder skal afgøres for nidkære embedsmænd, der aflønnes af den ene part og samtidig skal sikre denne besparelser. Desuden fødes de embedsmænd i ankesystemet fra samme gruppe af embedsmænd , som klagen går på, et totalt sammenspist system.

At ankestyrelsen standser praksis betyder at noget er virkeligt betændt og ikke bare almindeligt sygt.

Afgørelser om tab af en borgers rettigheder hører hjemme i vort retssystem under en dommer, med opsættende virkning, hvor de kan afgøres uden brug af trusler fra de embedsmænd der skal afgøre sagen.
Alt andet er ikke et retssamfund værdigt.

Desuden bygger hele dyneløfteriet på den fejltagelse at det er staten, der skal have fordelen i økonomien når to borgere bor sammen som par og ikke borgerne.

Dette vil alt andet lige betyde en diskrimination af en af parrets deltageres rettigheder som mindreværdig i forhold til den anden.

Hvordan afgøres egentligt sager hvor flere bor sammen en 10- 12 stykker f.eks., er der nogen der ved det??

Verner Nielsen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Einar Carstensen, Vivi Rindom, Malan Helge, Ann-Charlotte Kjeldsen, Vibeke Rasmussen, Michael Madsen, kim jensen, Lone Christensen og Filo Butcher anbefalede denne kommentar

Efter en lang tørken, en lille sejr for anstændigheden!

Verner Nielsen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Marianne Christensen, June Beltoft, Toke Ernstsen, Alan Strandbygaard, Michael Madsen, Carsten Mortensen, lars abildgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jesper Wendt, jeg kan ikke se sagsbehandlerens anden kasket. Sagsbehandlerens eneste opgave i dag er at holde borgeren fra kommunekassen. Det er trist, fordi folk der har brug for hjælp må opdage at de faktisk står helt alene overfor et system der prøver alt, lovligt som ulovligt, for at diskriminere og afvise dem og forhindre at de får opfyldt deres rettigheder. Når det så alligevel lykkes for en borger at få sin ret skal man føle dårlig samvittighed over det at man har tilranet sig noget som man ikke er berettiget til samt taknemmelighed for at det lykkedes at udslippe de mange mekanismer der prøvede at fange en undervejs.

Om der findes gode, anstændige mennesker blandt sagsbehandlerne? Javist, en hel del faktisk og jeg har rigtig ondt af dem. De må leve i konstant angst for at få fingrene i klemme bare de prøver at være retfærdige.

Men to kasketter bærer de ikke.

Verner Nielsen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Tove Lodal, Karsten Aaen, Toke Ernstsen, Vibeke Rasmussen, Flemming Andersen, Anders Kristensen, Mikkel Nielsen, Søren Roepstorff, David Adam, Jens Falkesgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jesper Jakobsen

Lav nu bare en ordning så der ikke kan snydes og der ikke skal dyneløftes. Hvor svært kan det være. Så må vi droppe nogle tilskud og hæve den generelle understøttelse.

Ole Lund Petersen

Det er jo tankevækkender at man hører, at der hvor der sker meste snyd er hos selvstændige erhvervsdrivende, samt personer med store indtægter, men det er måske for svært at forfølge for hvilken kommunal indsatsgruppe vil indkalde en direktør til en samtale om socialt bedrageri? det er her skævheden ligger og lav endelig en lovgivning hvor det fremgår hvilke rettigheder man har og ikke at det skal beror på et skøn fra en kommunes side. Godt at den sociale Ankestyrelse nu kommer på banen og tydeliggøre rammerne, men politikerne har også et ansvar for lovgivningen.

Else Damsgaard, Verner Nielsen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Marianne Christensen, Torben Selch, Malan Helge, June Beltoft, Karsten Aaen, Lars A. Bruun, Flemming Andersen og Lone Christensen anbefalede denne kommentar
Lone Christensen

Filo Butcher,
Sagsbehandleren både undersøger og dømmer en borger!

Filo Butcher, Verner Nielsen, Steffen Gliese, Einar Carstensen, June Beltoft og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Frans Kristian Randlev Mikkelsen

"Ankestyrelsen gør det vanskeligere at jagte enlige"- og gør det dermed lettere for falske enlige at jagte hårdtarbejdende fattigrøves pengepung.

Mikkel Nielsen

Hårdarbejdebde !

Kommunen skal overholde loven ligesom alle andre. De kan ikke bare lege anklager og dommer, og slet ikke fratage folks forsøgergrundlag uden tilstrækkelige beviser.

Det sidste er tilfældet i dag, hvad vil du sige til hvis din arbejdsgiver overvågede din bopæl uden grund. Trak dig i løn fordi du ikke var slave nok, eller opfylde hans syge lyster.

Det er basalt set det kommunen gør, de overvåger folk, fabrikere spændende aktiverings projekter der er så tåbelige og ubehagelige at de ved at folk bliver væk eller blive syge af det. Så kan de bruge deres mest yndet grunde til at tage folks penge dvs. Mistanke om at du ikke er reel enlig men lever i et ægteskabeligt forhold, forhaler dit helbred, eller ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Verner Nielsen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Einar Carstensen, June Beltoft og Ann-Charlotte Kjeldsen anbefalede denne kommentar

Ja at tænke sig:
At anonyme stikkere ikke tæller som fuldgyldige beviser.(måske en sur xér)
At facebook opdateringer ikke er fælende beviser, alle ved jo at alle oplysninger på denne , er afgivet under ed, "ingen" ikke engang politikere skriver noget forkert der!
Det evt være sammen med en ven på ferie, måske endda sammen med ens børn, ikke er det samme som samliv, når man afholder hver sin udgift.
At hvis ens ven invitere til fest siger, kan du ikke sige til xx at han også er velkommen, ikke er et fælende bevis på samliv.
At man opsiger sin lejlighed gælende fra om 3 måneder, ikke er det samme som at man fra dd er samlevende.
At imaner eller præsters ord om samliv ikke tæller, for ingen kan vel leve uden om disses moral kodeks.
Det at låne en bil ikke er at betragte som samliv, det kunne ellers give nogle kulørte beskrivelser af manges liv.
Ja det går nok som da revselsretten blev afskaffet, ingen kunne mere opdrage børn, hvordan skal kommunen kontroliren og idømme enlige sanktioner, når redelighed og retssikkerehed vil være en betingelse.
DR kommer måske til at lave rigtig jounalistigs arbejde femover, sikke noget.

Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Einar Carstensen, June Beltoft, Vibeke Rasmussen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Endnu et eksempel på de symptomer - der for tiden står i kø - på at vores velfærdsstat er er et forvokset og umenneskeligt monster.

Forleden var EL fremme med nogle betragtninger. Men det var kun et lille hjørne af kludetæppet.
Jeg har tidligere her spurgt til EL`s holdning til Basisindkomst "samfundet".
Fik ikke svar.
Lige nu har jeg hørt P1 Formiddag om stress på arbejdspladsen !

Hvornår går det op for danske politikere, at lapperiet må ophøre, og at det er tid at ta` fat om nældens rod. En bred analyse er nødvendig og den syntese, der kan blive resultatet, vil sandsynligvis være >>Basisindkomst.<<

- Alle kan frit vælge en pause fra lønarbejdet med en lavere levestandard, hvis det er den individuelle konsekvens.
- Gravide, nye mødre bestemmer selv deres "barselsorlov". Og fædrene med.
- Familien bestemmer selv deres brug af børneinstitutioner.
- Alle er fri for at spekulere på, om de er enlige eller par.
- Tidsperioder om "dagpenge" og lign. er ikke eksisterende.
- Alle de forskellige kasser, vi anbringes i, er væk.
- Lønarbejde fjernes som menneskelig værdimåler.
- Frivilligt "arbejde" bliver et selvalgt livsindhold for mange.
- Alle ordninger forsvinder, som efterløn, seniorjob, akutjob, tilskudsjob osv.
- Pensionsalder og tal på dåbsattesten er glemt.
- Spekulationer i formueanbringelse ift off. ydelser er en saga blot.
- Sagsbehandling, formynderi, klientgørelse, kludetæppelapperiet med tilhørende papirnussende personale er væk som dug for solen.
- Alle disse administrationsborgere kan, efter passende omskoling, lave noget fornuftigt, f, eks medvirke til generel arbejdstidsnedsættelse, nedsættelse af det materielle forbrug, aktiv klimaforbedring og forbedring af den generelle sundhedstilstand i det danske samfund - og inspirere EU-landene til at gøre ligeså.

Kort sagt : Minimering af statens og de emsige politikeres jerngreb, og give dèn personlige frihed tilbage til folket , som vores grundlov lægger op til.

Igen : Hvad mener Enhedslisten ?
Med liberal hilsen.

Rasmus Kongshøj, Tove Lodal, Ann-Charlotte Kjeldsen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Leo Nygaard

Hvordan kan det lade sig gøre indenfor EU?

Anders Krog, Torben Selch, Alan Strandbygaard og Michael Madsen anbefalede denne kommentar

Paradokset er at vores regering har udvidet "kundegruppen", ved at indføre dobbelt job fradrag for enlige forsørgere, skal kontrolgrupperne jagte dem med samme midler?
For samfundskassen er det ligegyldigt om man snyder i skat, eller får et uretmæssigt tilskud,.

@ Leo tak for en vinkel som jeg godt vidste fandtes men ikke lige kunne lure. Men skal jeg forholde mig til sagen er det godt ankestyrelsen strammer op. DR1 er, som jeg tidligere har nævnt, nok hoppet med på reality bølgen, men hvis de ikke havde gjort det så var ankestyrelsen måske slet ikke blevet indblandet? Folks harme over dyneløfteriet og den offentlige ydmtgelse har nok været med til at rykke noget der.

Så igår det der med skammens straf ovre fra USA det var helt langt ude, dette program er jo næsten det samme, bortset fra det er en
Judge Dredd de laver, intet er igennem retssystemet, det er rent fup.

Lise Lotte - Jeg tror (ved ikke), at vi har lov til at indrette vores sociallovgivning selv.
Ligesom vi har lov til at tilrettelægge skattesystemet selv, som f.eks et skift fra indkomstskat til grundskyld (jordleje)

Søren - Fordi EL har rørt ved princippet "i deres oplæg til reform af bistandshjælpen foreslår et opgør med den gensidige forsørgelsesplig" (ref.Tolsgaard), og andre detaljer. Tidligere (før valget) har de fremhævet statens regeltyranni over for samfundets svageste.
Venstre er jo i 10 år gået i den modsatte retning. LA mangler fantasi og en bevidst social holdning. Men det kunne de måske forbedre.

Den grundlæggende motivering er min overbevisning om at forene det bedste fra socialismen med det bedste fra liberalismen og slette den blå/røde modsætning og evindelige magtkamp.

Lise Lotte Rahbek

Leo Nygaard

Jeg sympatiserer i høj grad med basisydelses/borgerløns-ideen, men i relation til EU's mål om arbejdskraftens fri bevægelighed, kan vi komme i direkte modstrid med netop EU.
Du ved - 'at sætte hindringer i vejen for' .., det må medlemslandene ikke.

Det er dog bare en forhindring, et bump på vejen, som må kunne ordnes.

Lise Lotte - Så må du forklare, hvor sociallovgivning kolliderer med arbejdsmarkedet ?
Hvis du sidder inde med fagkundskab. Måske andre ved noget om dette.

Mikkel Nielsen

EU kan rende og hoppe, kan de ikke acceptere at vi vil lave et mere fair system må de sejle deres egen sø.

Jeg er efterhånden træt af EU's indflydelse og deres neoliberalistiske og antidemokratisk tilgang til tingende.

June Beltoft, Ann-Charlotte Kjeldsen, Søren Roepstorff og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

"Vi fandt et par af hendes mands sokker på loftet i en papkasse. Derfor går vi ud fra at hun lever i et fast forhold med manden, og har derfor selvfølgelig afvist at udbetale den ydelse hun har ansøgt om."

Verner Nielsen, Steffen Gliese, Marianne Christensen, June Beltoft og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Svar til Flemming Andersen, der (kl. 09:03) spørger, hvordan sager, hvor flere bor sammen, afgøres.

Med begrundelse i at ægteskaber mellem homoseksuelle er lovliggjort, kan to af samme køn, som blot er venner, ifølge Nina von Hielmcrone (nævnt i udsendelsen, men ikke i linket), nu betragtes som 'samlevende' i ægteskabelig forstand.

Man ved snart ikke, om man skel le eller græde.

Fra gårsdagens Orientering på P1:

"Samboende venner ikke enlige
I aften sender DR1 det 4. afsnit serien 'Aktion Socialt Bedrageri'. Også i dette afsnit bliver en borger frakendt den særlige hjælp, han indtil da har modtaget som enlig.

Men i modsætninger til i de to første programmer, er de kriterier, som kontrolmedarbejderne i udsendelsen anvender helt i overensstemmelse med gældende ret.

Det forklarer lektor i socialret, Nina von Hielmcrone, der har fået lov at se aftenens eksempel på forhånd.

I udsendelsen kommer [det] bag på førtidspensionisten Brian, at han ikke kan betragtes som enlig, fordi han deler hus og bor sammen med en af sine venner, han ikke er kæreste med.

Men i en sådan situation kan man ikke betragtes som enlig, slår Nina von Hielmcrone fast - og det samme gør Ankestyreslsen i øvrigt også i endnu en ny afgørelse, som styrelsen offentliggjorde i fredags."

Til min oplistning 11.03 kan jeg tilføje :

- Hele indsatsen over for sociale bedragere overflødiggøres.
- Behandlermennesket og klientmennesket skal ikke længere se hinanden i øjnene som modstandere.
- Studerendes problem vedr. bo hjemme/ude og studietid- og skift fjernes.
- Borgernes sundhed og sygdom varetages af sundhedsektoren, hvor det hører hjemme, og ikke på jobcentrene.

Er der nogen tilstede, som er modstandere af Basisindkomst og deraf følgende forenkling, besparelse og frihed, bedes du opliste ulemperne.
Man skal altid høre en sag fra begge sider (og ikke redigere i høringssvaret :-))

Ann-Charlotte Kjeldsen

Leo Nygaard, godt inspark mht borgerløn, som faktisk er en fin, liberal tanke, jeg som socialist fuldt ud støtter, fordi jeg går ind for frihed til den enkelte, og det har vi ikke længere i DK med et så stort og stramt styret offentligt monstrum. Det lyder måske en anelse selvmodsigende i betonsocialisters øre, men jeg kan som "gammel socialforvilder" ikke længere forsvare et system, som tryner og nedgør de mennesker, det er skabt til at hjælpe.

Jeg så gerne tilføjet, at borgerløn kun kan opnås, såfremt man er dansk statsborger. Desuden vil det ikke skabe problemer i forhold til EU, danske borgere på borgerløn kan frit tage arbejde i udlandet, hvis de ønsker det, og andre EU borgere kan søge jobs i DK, men ikke modtage ydelser fra den danske statskasse. Dem må de have med hjemmefra.

Lise Lotte Rahbek

Leo Nygaard

Med hensyn til EU-regler og Danmarks mulighed for at gennemføre en basisydelses-politik:

"Arbejdskraftens frie bevægelighed er et grundlæggende princip i EU. Det er fastsat i artikel 45 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og er blevet udviklet gennem den afledte EU-lovgivning og Domstolens retspraksis. Som EU-borger har du ret til at:

- søge arbejde i et andet EU-land
- arbejde uden arbejdstilladelse
- bo der, mens du arbejder
- opholde dig der – også når dit ansættelsesforhold ophører
- blive behandlet på lige fod med landets egne borgere med hensyn til adgang til arbejde, arbejdsvilkår og alle andre sociale ydelser og skattefordele

http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=457&langId=da

---

Problemet opstår i forbindelse med det sidste punkt i bestemmelsen. Arbejdskraft skal behandles på lige fod med landets egne borgere med hensyn til adgang... til alle andre sociale ydelser og skattefordele

Det vil så absolut være i modstrid med denne bestemmelse, hvis landets egne borgere modtager basisydelse og udenlandsk europæisk arbejdskraft ikke kan få basisydelse.
Det er vel ikke meningen Danmark skal betale borgerløn til hele Europa, håber jeg.

Christian Pedersen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Torben Petersen

Lad mig starte med at sige, at jeg ikke har respekt for mennesker, der snyder. Det være sig i bunden eller toppen af samfundet, eller midt i mellem. Om det er private, der snyder private, eller det offentlige, der snyder private eller private, der snyder det offentlige spiller ingen rolle. Snyderi er i min optik forkasteligt.

Men i et retssamfund (hvor udgangspunktet er menneskerettighederne og vores erklæring om, at vi alle er lige) er vi nød til at behandle alle ens. Mistænkte og tiltalte må være lige for loven, og nyde samme retssikkerhed. Det holder således ikke, at Underdanmarks snyderier med sociale ydelser behandles efter helt andre regler, end direktørfamiliens skatteunddragelser.

Direktøren har faktisk en acceptabel retssikkerhed. Han har krav på en forsvarer efter eget valg, en objektiv anklagemyndighed, og en uhildet dommer. Den slags sikrer vi som det naturligste i verden Overdanmark, når det er dem, der havner på anklagebænken.

Anderledes står det til, når det gælder samfundets mindste, og de mistænkes for snyd med sociale ydelser. Her er retssikkerhed en by i Rusland, og sagerne ekspederes nærmest som rene standretter, hvor forsvarer, anklager og dommer er en og samme person - der tilmed ofte er bare en socialmedarbejder uden indsigt i hverken bevisvurdering, eller juridisk metode.

Som DR's udsendelser dokumenterer, så er afgørelserne ofte truffet i forvejen på rene mavefornemmelser, og forhøret af den mistænkte, har kun til formål at finde lidt belæg og knager man kan hænge den afgørelse på, man allerede har truffet.

Sådan en behandling kan man ikke udsætte nogen for i en retsstat. At Ankestyrelsen forsøger at luge et par tidsler ud, ved at præcisere lidt grundlæggende forhold omkring bevisvurdering, løser ikke problemet. Det er en lappeløsning, der i det samlede billede heller ikke fylder mere end en sukkerknald i en flodhest.

Retssikkerhed må her i den 21. århundrede være ens for alle. Høj som lav. Vi kan simpelthen ikke være bekendt at have særligt lemfældige discountdomstole til brug for de fattigste af vores forbrydere.

Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Helge Rasmussen, June Beltoft, Flemming Andersen, Karsten Aaen, Jens Overgaard Bjerre og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar

Demokrati er noget bøvl. Alle skal høres, og alle skal have alting at vide. En retsstat er noget bøvl. Jeg kan huske f.eks. John Wayne: Der skulle man bare have en god revolver, så kunne man rydde op i uretfærdighed og lovløshed.
Jeg synes vi skal have et ordentligt arkiv i Danmark, hvor alting om alle er skrevet op. Vi kunne nemt udradere arbejdsløsheden, hvis vi ansatte en hel masse folk til at udspionere de andre.
Det er forstemmende, at Folketingspolitikerne har presset kommunerne derud, hvor de agerer alene efter økonomiske kriterier. Staten tog SKAT fra kommunerne, og der er jo ikke noget der tyder på, at vi tjener mere i jagten på regulære millionsvindlere. Sort arbejde overkommer man slet ikke noget opgør med. Statens politi står magtesløse overfor organiseret kriminalitet: narkohandel, våbenhandel, menneskehandel osv.
AAAaargh...

@ Mikkel Seerup:
EU kan rende og hoppe, kan de ikke acceptere at vi vil lave et mere fair system må de sejle deres egen sø. Jeg er efterhånden træt af EU's indflydelse og deres neoliberalistiske og antidemokratisk tilgang til tingende.
I denne henseende er Danmark - om noget EU-land - neoliberalistisk og antidemokratisk. Det er en stor opgave, at engagere sig i EU. MEN der er fandengaleme ikke nogen vej udenom, hvis vi blot vil kunne gøre det mindste pip, mod f.eks. kinesisk indflydelse på de sociale, kulturelle og økonomiske forhold.
Vi er nødt til at arbejde målrettet i EU.
Det er helt for latterligt, at tro, at Danmark kan klare sig alene - ALENE. Vores økonomi udgør en brøkdel af en middelstor europæisk by's økonomi.
Vi er nødt til at vågne op, og lære, at der er en stor STOR verden udenfor Danmark.
Hvad ved vi. f.eks. om forholdene i Slovenien?

Jens Overgaard Bjerre

Man kan ikke pludselig oprette et Stazi-system. Det kommer jo også udlandet for øre en dag. Der er jo ikke noget land som i den grad er overvåget som Danmark. At det kan lade sig gøre, at kryds-bruge cpr.numrer, er uhørt i alle andre lande. At man ligger på lur og opfordrer landets borgere til, at anmelde hinanden ANONYMT, er jo ren guf for fascister og tidligere sovjetledere.

Også her ligger Danmark på en førsteplads i elendighed og moral. Tillykke med det HTS og alle præstedøtrerne, som aldrig har lavet dagens gerning.

Verner Nielsen, Steffen Gliese, Marianne Christensen, Flemming Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Lise Lotte 14.30 - Så er der to situationer :
- Den fremmede arbejder og betaler dansk skat. Hvis basisindkomsten er skattefri bundgrænse, som erstatter andre fradag, behandles den fremmede på lige fod.
- Den fremmede er ledig og bliver i landet og har ret til ydelser allerede nu. Altså intet nyt.
Den tredje mulighed er at han rejser hjem :-)
Det hele afhænger af hvordan detaljerne i systemet udformes.

I aften sender DR1 en såkaldt høring om socialt bedrageri......Her er hvad DR selv skriver om udsendelsen: "Vi har vænnet os til verdens bedste velfærd. Men nu skærer vi ned. De ældre får mindre hjælp, skoler lukker eller må spare - og handicappede betaler selv for pleje. For der er ikke længere råd med de kæmpe økonomiske udfordringer Danmark står overfor. Samtidigt har mange danskere urealistiske høje forventninger til velfærdssamfundet." fra http://www.dr.dk/tv/oversigt

1) verdens bedste velfærd? velfærden er da vist bedre i Sverige....
2) ikke længe råd til hvad ift. hvad? ift. de økonomiske udfordringer? Og det siger DR når man tænker på at aldrig har dansk erhvervsliv tjent så mange penge som nu, aldrig har danske firmaer haft så mange penge i deres pengetanke.
3) hvem er de mange? som har urealistiske høje forventninger til velfærdssamfundet? Jeg kender ikke nogen af disse mennesker....

----

Ift. borgeren som nu af systemet ikke betragtes som reelt enlig fordi han lader en ven bo hos sig, en som han ikke er kæreste med, skal det lige siges, har jeg dette at sige: Hvor havde det offentlige forestillet sig at vennen skulle bo? På et forsorgshjem, i en bolig stillet til rådighed for ham af kommunen? Denne person, Brian, som han hedder, gør faktisk samfundet/staten/kommunen en tjeneste, da han giver husly til en person, som måske ellers ville ende på bænken. Tror kommunen måske, at de to venner laver mad sammen eller hyr?

Ift. Brians sag må det være kommunens første afgørelse, der er forkert, hvis de vidste, at Brian boede sammen med en ven, (ikke en kæreste, men ven) - dette skal altså ikke, efter min mening, komme Brian til skade. (at kommunen har lavet en forkert afgørelse).

Vivi Rindom, Marianne Christensen og David Adam anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

Vibeke Rasmussen

Tak, men jeg så udsendelsen og spekulerede på når/hvis der var en hel flok der boede sammen??
De kan jo ikke indgå i et ægteskabslignende forhold alle sammen, det vil være ulovligt bigami??
Måske er der en fidus for nogle at bo flere end to sammen , dele udgifterne, og selv få fordelene??

Viggo Helth siger :
05. februar, 2013 - 05:43 #

"Hvordan ligger det med kommunernes opsøgning af borgere som har brug for hjælp og som ikke selv kan opsøge den? Hvad gør kommunerne der? "

Du kan jo prøve at spørge en af dem der står og sælger 'Hus Forbi' !
Eller en af dem der sammen med sin sove-pose har fast adresse på en bænk !!

Serup, 12.08 - Nu er det ikke en EU debat, men alligevel.
Jeg opfatter ikke EU som liberalt. Det har altid været planøkonomisk og, ja, udemokratisk. Desuden protektionistisk over for resten af verden sammen med finansverdenen. Heller ikke liberalt !

Lars Dahl, 15.33 - Mit problem med EU er ikke samarbejde på højt plan om grænseoverskridende fælles problemer som f.eks klima, men al den harmoniserens detail indblanding i forhold, hvor det ikke er nødvendigt.
Eksempel : Det var lige ved at gå helt galt, da en kommisær ville ha` at EU skulle vedtage 50% kvindelige bestyrelsesmedlemmer i AS`er.
Og ikke et ord om krumme agurker :-)

Karsten - 16.35 - Rimeligt tolkning af den tåbelige lovgivning er :
Er man to til at dele væsentlige udgifter, som ville være betydeligt større ialt, hvis de boede hver for sig, bør de betragtes som par.
Men lejer de to en bolig passende for to, som de ikke ville leje hver for sig, og iøvrigt ikke har fælles økonomi, bør de ikke betragtes som par.
Hvis den ene ejer en rummelig bolig og lejer en del ud til den anden, bør de ikke betragtes som par, selv om de deler køkken og bad.
Masser af studerende deler lejemål, men heldigvis betyder det ikke noget for SU`en !
Viser bare det umulige i hele regelsættet.

Jeg vil gerne slå fast at jeg ikke går ind for socialbedrageri. Det er vederstyggeligt at tage uretmæssigt fra fællesskabet.

Når det er sagt er det dog på tide at der er nogen der griber ind og bremser denne usympatiske heksejagt, der tilmed støttes af DR. Var der nogen der sagde STASI?

Hvis forholdene i Danmark svarer til engelske, er socialbedrageri en dråbe i havet i forhold til de beløb der mistes pga. skattesnyd, der er brug for at gå efter de virkelige skurke.

For at få lidt balance i tingene ville det klæde DR at undersøge hvor mange penge borgerne går glip af p.g.a. kommunernes fejl. Men det er sikkert for besvæligt og for dyrt.
Og så er det nok også kedeligt fjernsyn.

Flemming Andersen, Søren Roepstorff, Jarl Artild og Vivi Rindom anbefalede denne kommentar

Kommunernes kontrolgrupper er vist dem der får mest ud af hele denne jagt på horder af påståede "sociale bedragere" - disse kontrolgrupper lever fedt af denne "jagt" hvor hovedemnet synes at være at mistænkeliggøre alt og alle.

Så må vi ikke se bort fra at "jagten" tiltrækker den type mennesker der finder nydelse i at jage andre mennesker - det koster ikke de kommunale kontrolgrupper noget at jage nogen og anklage dem for påstået socialt bedrageri - men det kan koste dyrt for en masse uskyldige borgere.

Men jagt for jagtens egen skyld skaber jobs til jægerne !

Tilbage står spørgsmålet om socialt bedrageri i forhold til omfanget udgør noget væsentligt samfundsmæssigt problem - selvfølgelig vil der være eksempler på socialt bedrageri, men spørgsmålet er om de udgør et så stort problem at man skal mistænkeliggøre en masse mennesker unødigt og gøre tilværelsen sur for en masse mennesker med rent mel i posen ;o)

Ankestyrelsen har sat nogle grænser for jagten og jægerne må tænke sig bedre om ;o)

Lise Lotte Rahbek, Flemming Andersen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar

Søren Roepstorff, læg så til at for hver en man får ned med nakken, er der en familie der falder med, så gange faktoren er stor, men ukendt.

Systemet er snævertsynet.

Flemming Andersen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Søren Roepstorff

Klara Liske
Ja det må man sige! Snævertsynet, uden forståelse og overbevist om egen ufejlbarlighed.

Hvorfor denne heksejagt. Målet er at få de sociale udgifter ned det er en del af tankegangen i neoliberalismen.
Jeg har netop oversat dokumentaren Catastroika - Privatization goes public. Den varer halvanden time og handler om privatiseringtiltagene som EU presser på med.

http://www.youtube.com/watch?v=1mRNZm0r-S4

Husk at sætte de danske undertekster til.

Flemming Andersen

Jeg sidder og undrer mig over at jeg ikke i hele udsendelsesrækken, så et eksempel på en embedsmand, som sagde til den sociale klient:

" Vi har haft mistanke om at du får noget uberettiget. Det gør du ikke. Tvært i mod.
Du har ikke fået det du er berettiget til, du bør også kunne få dette eller hint!!"

Det er ikke sådan at embedsmændene forsøger at forvalte loven retfærdigt, som jeg ved at man gjorde for år siden. Det er ikke retfærdighed der er øvelsen, så vidt jeg kan se og bedømme.
Jeg har kendskab til embedsmænd, der før i tiden satte deres eget job på spil for en retfærdig behandling af og imod en skadelig bedømmelse af klienter.

Jeg ved ikke om noget sådant kunne forekomme i dag, men jeg har svært ved at se disse "indsats-grupper", som andet end nedskærings-lakajer, som en slags standretter, hvor klienterne er prisgivet embedsmandens personlige holdninger og "mavefornemmelser".

Det er ikke vort samfund værdigt.

Jarl Artild o.a - Jeg synes ikke det er fair at skyde på budbringeren. Vi har ikke hørt noget om deres reaktion på at ha` deltaget på TV. Deres stilling er ikke misundelsesværdig.
Det er regelgrundlaget vi skal skyde på. I gårsdagens debat på DR1 kom ingen ind på dette, bortset fra nogle pip om forenkling og præcisering.
Politikerne tør ikke fatte, hvad det drejer sig om.

Sider