Der er mange ting at tage fat på for tidligere skatteminister Carsten Koch, der i går blev formand for den ekspertgruppe, der skal kulegrave beskæftigelsesområdet med henblik på at komme med forslag til en helt ny beskæftigelsespolitik.
Efter i årrække at have været underlagt en række småforlig, lægger regeringen op til en større udredning af beskæftigelsesindsatsen, som har til formål at skabe varig beskæftigelse. Et af målene er at få den kommunale jobindsats til at fungere bedre, end tilfældet er i dag, og rette mere fokus mod opkvalificering og efteruddannelse.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) præsenterede arbejdet under paroler om »mindre meningsløs aktivering« og mere »reel opkvalificering«. Samtidig lagde ministrene vægt på, at der skal skabes bedre forbindelseslinjer mellem de kommunale jobcentre og virksomhederne – hvilket ligger i fin forlængelse af Mette Frederiksens nylige kritik af de kommunale jobcentre. De seks milliarder kroner, der hvert år bruges på at sende ledige i aktivering, skal fokuseres mere på resultater frem for processer, sagde ministrene i går.
V og K skal spille med
Det lyder jo alt sammen meget godt. Men hvor langt, SRSF-regeringen reelt når med sine mål om mere tillidsbaseret aktivering, afhænger i høj grad af Venstre og Konservatives lyst til at spille med. Beskæftigelsesområdet er siden forliget om »Flere i Arbejde« fra 2002 nemlig løbende blevet underlagt en stribe politiske aftaler, og både Socialdemokraterne og Radikale er med i en stor del af dem. To af de nuværende regeringspartier har således en del af ansvaret for det system, som de altså nu vil lave om.
Venstre udsendte i går en pressemeddelelse, hvor arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs kortfattet hilste arbejdet velkomment.
Men når reformen en dag skal forhandles hjem, kan uenighederne blive større, og regeringens ønske om et paradigmeskifte kan blive svært at opfylde. Venstre er noget skeptisk over for effekten af uddannelse – noget fagbevægelsen naturligvis prioriterer højt.
En stor del af det arbejde, der nu skal løses under Carsten Kochs ledelse, var oprindeligt tiltænkt den trepartsforhandling, som brød sammen før sommerferien 2012, og arbejdsmarkedets parter får også en rolle at spille i det nye arbejde. Når Carsten Koch-udvalget er kommet med sin første rapport, skal den sendes i høring hos lønmodtagere og arbejdsgivere.
Ifølge kommissoriet skal udvalget komme med bud på, hvordan ledige hurtigst muligt kommer i varig beskæftigelse, hvordan indsatsen bliver »meningsfuld og tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov«, og hvordan samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre styrkes.
Et af de store spørgsmål er, hvad reformen i sidste ende kommer til at betyde for den måde, hvorpå beskæftigelsesindsatsen i dag er tilrettelagt i kommunerne.
Kan man f.eks. forestille sig, at kravene til indsatsen bliver mere centralt forankret – f.eks. i de eksisterende beskæftigelsesregioner – for at sikre en mere ensartet indsats over for de ledige? Kan man forestille sig øgede sanktionsmuligheder over for de jobcentre, der ikke lever op til opgaven?
Regeringen ønsker at gøre op med regler og unødigt bureaukrati på området – men hvordan skal det ske, uden at der slækkes for meget på kravene til de ledige?
Kulegravningen blev modtaget kritisk fra Enhedslisten, der kaldte det en »studiekreds«. Men derudover var der pæne og høflige ord med på vejen fra både fagbevægelsen og fra KL, der dog er optaget af at holde beskæftigelsesindsatsen i kommunerne.
Der er dog stadig langt til reformen ser dagens lys, da udvalget først skal barsle med den første delrapport til efteråret og anden delrapport til efteråret 2014.
Hvorfor blev dette ikke løse i forbindelse med Fogh Rasmussens Strukturreform - (jappet igennem med Løkke Rasmussen og Hjort Frederiksen som rorgænger og med DF s stemmer )
Den gang fik kommunerne ansvaret for landets beskæftigelsespolitik . Endda med fuskeri i redegørelserne om kommunernes dygtighed og De statslige Arbejdsformidlinger og A-kassernes udulighed.