Nyhed
Læsetid: 2 min.

Danmark ændrer politik over for Syriens nødlidende

Efter tiltagende kritik af at nødhjælpen ikke når de rigtige, ændrer Danmark strategi. Fremover skal støtten gives direkte til Syriens internt fordrevne – uden om landets regering. Det oplyser udviklingsministeren
Indland
15. februar 2013

Den danske regering tager nu konsekvensen af, at nødhjælpen ikke i tilstrækkelig grad når frem til de mennesker i Syrien, der har brug for den. Derfor vil man nu ændre måden at støtte på. Hidtil har Danmark kun ydet direkte støtte til en række organisationer, der arbejder efter det syriske regimes forskrifter og med dets tilladelse. En ordning, der ifølge mange syriske og udenlandske iagttagere har resulteret i en skæv fordeling af nødhjælpen mellem regerings- og oppositionskontrollerede områder i Syriens massive humanitære krise. Men det skal nu ændres. I første omgang har udviklingsminister Christian Friis Bach (R) afsat 15 mio. kr. til et projekt, der skal kortlægge mulighederne for at få støtte ind i oppositionskontrollerede områder uden den syriske regerings tilladelse. Og det er kun en start.

»Der er et kæmpe problem i at få fordelt støtten internt i Syrien. Sådan har det været i halvandet år, og det er et problem, der har fyldt meget ved interne debatter hos donorerne,« siger udviklingsministeren, der derfor har valgt at omlægge den danske støtte, så den også går til oppositionsbaserede nødhjælpsgrupper.

»I første omgang laver vi dette projekt for at undersøge mulighederne for at få nødhjælp ind ad andre kanaler. Med baggrund i de erfaringer og forhåbentlig en større grad af organisering hos de organisationer, vi vil samarbejde med, er det vores plan at begynde at omlægge støtten og i højere grad at støtte alternative kanaler, så vi kan sikre, at den når de steder hen, hvor der er brug for den.«

Styret sikrer egne behov

Omlægningen kommer efter længere tids rumlende kritik af nødhjælpsindsatsen, som også kom til udtryk ved en nylig donorkonference i Kuwait, hvor verdenssamfundet indvilgede i at støtte nødhjælpsarbejdet med 8,4 mia. kroner.

Undervejs var der hård kritik af den nuværende ordning, hvor alle organisationer, der arbejder i Syrien skal være godkendt af regimet, og al nødhjælp skal passere igennem styrets hænder. Det betyder bl.a., at FN’s nødhjælpskonvojer ikke kan krydse den tyrkiske grænse og bringe nødhjælp ind til den store mængde flygtningelejre, der ligger lige på den anden side af grænsen, fordi området kontrolleres af oppositionen. Samtidig har der fra forskellige sider været kritik af, at styret i Damaskus forsøger at manipulere fordelingen af nødhjælpen til at understøtte sine egne behov.

»Der er ingen tvivl om, at Syrisk Røde Halvmåne, der praktisk står for meget af uddelingen, er tæt på regeringen, og at ordningen er problematisk, selv om de gør deres bedste for at nå ud til alle og hele tiden søger at agere uafhængigt,« siger Christian Friis Bach, der vurderer, at en række andre lande er på vej til at omlægge deres støtte på samme måde som Danmark. En vurdering, der deles af kilder, Information har talt med.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen Bjerring

”Gå nye veje, krydse nye grænser”
- denne popsmarte vending brugte Udviklingsminister Christian Fris Bach i P1 morgen kl. 7:15 den 15. februar. Lyt selv.
Vendingen, som blev anvendt i et almindeligt interview, blev brugt ca. 10 gange på de 5-7 minutter, hvor lytterne skulle lægge øre, ryg og skattekroner til den fortsat aktivistiske udenrigspolitik, som blev lanceret under Anders Fogh Rasmussen-regimet fra 2003, hvor Danmark invaderede Irak på et yderst tvivlsomt grundlag. Nu er det så Syrien, som skal invaderes på et ulovligt grundlag af danske og internationale nødhjælpsorganisationer – orkestreret af Udviklingsministerens nye smarte ”Gå nye veje, krydse nye grænser”.
Og nu tydeliggjorde Christian Fris Bach, at den aktivistiske udenrigspolitik er baseret på popsmarte slogans som – i dette tilfælde: ”Gå nye veje, krydse nye grænser”. Hvem fik mon ordren denne gang om udvikling af spin og slogans mhp. at få den aktivistiske udenrigspolitik til at glide lettere ned hos de danske vælgere? Er navnet Waterfront? Eller er det bare et andet sloganfabrikerende bureau, der som det næste i køen stod og bankede på et ministeriums dør?
PS. OBS! Anders Ladekarl havde senere i P1-morgen aldeles fornuftige overvejelser over Udviklingsministerens initiativ.
OBS! OBS! Hvad skal de 15 mio kr. HELT nøjagtig bruges til?? Et konsulentbureaus undersøgelser og forslag, eller...? - og hvem har givet ministeren ideen???

Troels H. Poulsen, Benny Jensen og Lasse Kold anbefalede denne kommentar
Mikkel Andersen

Jørgen@ Det handler vel ikke om at invadere og være aktivistisk og alt mulig andet anti-imperialistisk ordgejl. Men om at få mad, tæpper og telte ind til mennesker der sidder på den bare jord.

Jens Overgaard Bjerre

Skal hjælpen nu ikke længere kontrolleres af Syriens regering! Og skal oppositions flygtninge nu også have mad og telte og tæpper. Hvad skal det ikke ende med? At man giver nødhjælp til dem som trænger, og ikke efter deres politiske sympatier. I det hele taget skulle hele nødhjælpssystemet ses efter i sømmene. Det er jo blevet 'big business' og der mangler åbenhed om, hvor pengene reelt går hen. Og hvad der sker med de projekter man sætter i gang. Og hvorfor man nogen gange, Myanmar for eksempel i 2008, holder hjælpen tilbage i uforholdsmæssig lang tid. Og sandsynligvis på grund af politiske uoverenstemmelser mellem nødhjælpsgiverne og modtagerlandene. det er jo komplet skørt.

jens sørensen

Utroligt!
Man burde for det første slet ikke donere hjælp til despotiske regimer. Indlysende, at hjælpen går i de forkerte lommer.
Dernæst er det sikkert, at langt de fleste har taget for givet, at hjælpen er betinget af, at man har vished for, den går til de som trænger mest.
Forbandet svineri, at man igen har ført befolkningen bag lyset!

Det er helt legitimt, at oprøret, eller rettere demonstrationen, inspireret af Egypten og Tunesien, startede i Syrien for ca. to år siden.
Siden Syrien - efter Irak-krigen - følte sig tvunget til at bøje sig for IMF`s neoliberale nedskærings-og privatiseringspolitik, er der sket en udbredt marginalisering af store befolkningsgrupper i landet. Så der var objektive grunde til at demonstrere for bedre leveforhold i Syrien.
Selvom krisen i Syrien således var påtvunget udefra, var Assad-styret, under indtryk af den berettigede utilfredshed, i fuld gang med at forhandle med den ægte, interne syriske opposition som det blandt har udtrykt sig i implementering af politisk pluralisme og fortsættelse af reform- og omfordelingssporet.
Syrien og Rusland har gang på gang appelleret om indkaldelse til en international fredskonference, hvor fred og ovennævnte reformer kunne igangsættes til gavn for den brede syriske befolkning. Men hver gang er disse appeller blevet fejet af banen af USA, Nato og deres reaktionære sunni-islamistiske allierede i regionen.
USA, Nato og deres allierede vil ikke have fred! De vil have afsat Assad, og i stedet indsat et sunni-islamistisk marionetregime, der vil tjene Vestens strategiske og dets sunni-islamiske allieredes sekteriske interesser . Til at tvinge et sådan ændring igennem,forsøger Vesten og deres allierede helt bevidst ved hjælp af al Queda terrorister, som er af sunni-islamistisk observans, og som Nato-pressen skruppelløst og konsekvent forskønnenede og manipulerende over for opinionen.kalder politiske oprørere, at destabilisere Syrien. - Med de katastrofale humanitære konsekvenser for den syriske befolkning som det fremgår.
Har I nogensinde hørt om politiske oprørere, der dagligt bruger befolknings-terroriserende bil- selvmords- og bombesprængninger generelt, som metode til at opnå frihed og demokrati? Den ægte syriske opposition er naturligvis forlængst blevet skubbet til side af disse radikale islamistiske "oprørere."
Enhver regering har ifølge FN-konventionen ret til at bekæmpe væbnede oprørere. USA`s egne anti-terrorlove forbyder endda klokkeklart at støtte terrorister.
Forstå det dog!
Den bedste måde den amerikanske og europæiske befolkning kan hjælpe de hundrede tusinder syrer, som er blevet fordrevet i kampen mellem Vestens og deres allieredes Sharia-terrorister - og det FN-legitime Assad-styre (som selvfølgelig skal bekæmpe disse lejesoldater, hvad skulle det ellers gøre?. Hvad villle USA, Storbritannien, Frankrig, ja selv Danmark gøre,, hvis de blev konfronteret med væbnede oprørere?) - er ikke kun at ryde op, betale og nødhjælpsstøtte, men at forsøge at gennemskue den politiske manipulation, og derpå kræve,at der omgående bliver arrangeret en fredskonference, hvor den ægte interne syriske politiske opposition, Assad-styret, USA og Rusland taler sig rette. - Så det syriske folk hurtigst muligt kan få fred og bygge en tilværelse op.
USA; Nato og deres allierede kan til enhver tid kalde deres angrebs-køttere tilbage hvis de vil!.

Martin Hansen , Troels H. Poulsen, Simon Olmo Larsen, Fouad Fartous og Lilly Irene Nielsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

En ting er at være nødhjælpsorganistaion, men at lægge sig ud med den Syriske regering, er et temmelig stort skridt. Ikke dermed sagt at man skal undlade, man skal bare forstå perspektivet.

Det er jo overordnet set fuldkommen grotesk at så mange midler og menneskeliv skal misbruges og tabes i endnu en krig - hvad det siger om verdenssamfundets habitus, har jeg ikke lyst til at tænke på.

Hørte i dag på P1 om en lille amerikansk dreng, som i en drøm havde forudset en af de store skolemassakrer på sin egen skole. Mærkeligt, men siger noget om de gentagne eksempler på prækognition, som til dels vil kunne forklares med ´morfisk resonans´.

Knyt selv an til det syriske afsind.

Niels-Holger Nielsen

Forleden i Deadline var der et dobbeltinterview om disse spørgsmål. Martin Breum havde en repræsentant for Røde Kors og Informations Tobias Havmand i studiet. Tobias Havmand havde ikke nogen faktuel kritik af Røde Kors og Røde Halvmåne, men promoverede ellers hvad der er blevet udviklingsministerens nye måde at drive international nødhjælp på. Det var tydeligt, at repræsentanten fra Røde Kors havde det svært med disse nye toner. Det er deres folk, som er i marken, og som vil kunne komme i vanskeligheder, når Danmark skal til at drive selektiv nødhjælp i modsætning til alle idealer om dennes principielle farveblindhed. Repræsentanten fra Røde Kors fik det naturligvis ikke bedre af at Rottweiler Breum støttede Rottweiler Havmand, som var de på samme side. Det var en journalistisk skandale, som Breum (og Havmand) efterhånden excellerer i.

Danmark er blevet en imperialistisk juniorpartner, som enhver dansker burde skamme sig over.

Martin Hansen , Troels H. Poulsen, Peter Jensen og Benny Jensen anbefalede denne kommentar

Niels-Holger Nielsen: Det eneste der er at skamme sig over er de mange såkaldt venstreorienterede, der vil se stiltiende til mens Moskvas marionetregering i Syrien voldtager, torturerer og henretter tusindvis af uskyldige børn, kvinder og mænd.

Peter Ole Kvint

Jens Overgaard Bjerre: Skal hjælpen nu ikke længere kontrolleres af Syriens regering! Og skal oppositions flygtninge nu også have mad og telte og tæpper. Hvad skal det ikke ende med? At man giver nødhjælp til dem som trænger, og ikke efter deres politiske sympatier.

Svar: Kan jeg finde et andet parti at stemme på, et parti som ikke støtter præsident Assad?