Læsetid: 5 min.

Danmark er dårligere til at sortere affald end nabolande

Danmark forbrænder mere affald og genanvender mindre end de lande, vi normalt sammenligner os med. Danskerne har ikke lært at sortere affald og har vænnet sig til, at det, der havner i skraldespanden, går op i røg
11. februar 2013

I de fleste danske køkkener er skraldespanden en pose i et stativ under vasken. De fleste danskere har for vane at åbne skabslågen og smide spaghettirester, konservesdåser, mælkekartoner og plastikbøtter i samme affaldspose, og affaldssortering er i de fleste husholdninger begrænset til at smide gamle aviser og reklamer i aviscontaineren og vinflasker i glascontaineren.

Danmark ligger dårligere end vores nabolande og dårligst blandt de lande, vi normalt sammenligner os med, når det kommer til at sortere husholdningsaffald.

Tyskland, Sverige, Holland og Østrig ligger i statistikkerne markant foran Danmark, hvad angår andelen af husholdningsaffald, der genanvendes frem for at blive sendt til forbrænding. 54 procent af husholdningsaffaldet sendes til forbrænding i Danmark, mens de nævnte lande har en forbrændingsprocent på under 50 procent.

Og selv om vi rent faktisk har mulighed for at sortere pap, papir og glas, viser en beregning foretaget af fagbladet Ingeniøren, at vi sorterer markant færre kilo pap, papir og glas pr. indbygger end tyskere og svenskere.

Hvis danskerne i højere grad sorterede deres husholdningsaffald, ville tundåser, gamle aviser, syltetøjsglas og alt det andet, vi skiller os af med, kunne genbruges. Det ville kunne flytte mange tons skrald fra forbrænding til genanvendelse. Det kræver dog nye affaldssorteringssystemer, da de nuværende systemer hovedsageligt er indrettet på affaldsforbrænding.

»Det er affaldsforbrænding, vi har satset på det sidste par år. Derfor ligger det både i de tekniske løsninger, der findes i dag, og i kulturen hos befolkningen i Danmark, at man skal sortere aviser, blade og glas, og så skal resten bare forbrændes. Det kan tage lang tid at ændre den slags,« siger Christian Poll, miljøteknisk medarbejder ved Danmarks Naturfredningsforening.

»Vi kender masser af eksempler fra andre lande, som har vist, at man sagtens kan få befolkningen til at affaldssortere, men i Danmark har vi altid fået at vide, at det behøver vi ikke at bekymre os om.«

En borgerpligt

Sverige er blandt de lande, som har opnået høje genanvendelsesprocenter. Tal fra EU’s statistikkontor, Eurostat, viser, at 36 pct. af svenskernes affald bliver genanvendt, mens det i Danmark kun er 23 procent.

Men hvorfor er svenskerne så meget bedre til at genanvende deres affald?

Rustan Nilsson fra det svenske firma SYSAV, som behandler affaldet fra hele det sydlige Skåne, vurderer, at det skyldes klare regler, og at svenskerne mener, det er en borgerpligt at sortere affald. Han tilføjer, at en anden faktor kan være, at svenskerne har større tillid til myndighederne og derfor tror på, at det nytter af sortere.

Morten Carlsbæk, som er AC-medarbejder i Miljøstyrelsens afdeling for Jord & Affald fortæller, at tidligere erfaringer med affaldssortering af organisk affald i blandt andet Aarhus Kommune har betydet, at man i Danmark er blevet skeptisk over for sortering af affald. I Aarhus forsøgte man i 2001 at få borgerne til at sortere affald, men droppede det igen, da der ikke var nogen miljøgevinst ved ordningen, og det samtidig var for dyrt i forhold til at sende affaldet til forbrænding.

Men de erfaringer kan ikke sammenlignes med den teknologi, der i dag er til rådighed, mener Morten Carlsbæk.

»Når man i andre europæiske lande som for eksempel Sverige med succes sorterer og genanvender en meget større del af husholdningsaffaldet, viser det, at teknologien i dag fungerer.«

Christian Poll fra Danmarks Naturfredningsforening tror, at danskerne har lyst til at gøre en indsats for miljøet og sortere deres affald:

»Jeg tror faktisk, at danskeren er klar. Der er rigtig mange danskere, der undrer sig over, at man brænder gulerodsskræller, og at man brænder plastik og andre ting, der ser ud til at være gode nok. Men de skal have stillet systemerne til rådighed, og der skal laves systemer, der gør, at det er nemt, for lige nu er systemerne i vores boliger indrettet på affaldsforbrænding.«

Kommer der retningslinjer?

I sidste uge var repræsentanter for renovationsbranchen og landets kommuner samlet til Dansk Kompetencecenter for Affald, DAKOFA’s, konference under temaet ’Den tørre del af husholdningsaffaldet – de danske udfordringer og jagten på høje genanvendelsesprocenter’. Branchen udtrykte ønske om nationale retningslinjer på området for sortering af affald, og der blev spurgt ind til miljøminister Ida Aukens (SF) ressourcestrategi, som snart vil blive offentliggjort.

»Der kommer nogle retningslinjer,« lovede Morten Carlsbæk fra Miljøstyrelsen, som var en af oplægsholderne ved konferencen.

Han kunne dog ikke løfte sløret for detaljerne, før ministerens strategi offentliggøres, forklarede han.

Men selv om der på nuværende tidspunkt ingen nationale retningslinjer er for sortering af metal, plastik, glas, pap/papir og organisk affald, har flere kommuner selv taget initiativ til at få borgerne til at sortere. Hvor mange kommuner det drejer sig om, findes der ingen opgørelse over, men Miljøstyrelsen oplyser, at man lige nu er i gang med at danne sig et overblik.

I Herlev Kommune har man forsøgt sig med den pædagogiske forsøgsordning ’Madam Skrald’. Det er en stor skraldespand, som ligner en almindelig skraldespand, men indeni har den fire rum med farvede klistermærker, der hjælper borgerne med at smide skraldet i de rigtige rum. Herlev Kommune har også haft såkaldte familieambassadører, som har testet skraldespandene, og under Herlev Festuge blev skraldebilen demonstreret, så borgerne kunne se, »at der altså er fire rum i skraldebilen, og at alt skraldet ikke bare bliver smidt i det samme rum«, fortalte Susanne Bruun Jakobsen fra Herlev Kommune ved DAKOFA’s konference. En norsk undersøgelse har vist, at det vigtigste incitament for borgere til at sortere affald er, at det betyder noget og gør en forskel for miljøet. Derfor er det vigtigt at få formidlet, hvor affaldet havner, når man har brugt tid på at sortere det, og dermed mane en eventuel mistro til jorden, forklarer Lone Misfeldt fra rådgivnings- og kommunikationsfirmaet Katzenmark.

»Man har brug for at vide, at man gør en forskel – hvorfor skulle man ellers gøre det?« spørger hun retorisk.

EU kræver, at alle medlemslande inden 2020 genanvender minimum 50 procent af papir, glas, plast og metal i husholdningsaffaldet. Morten Carlsbæk fortæller, at den kommende ressourcestrategi vil have stort fokus på sortering af affald med henblik på at efterkomme EU-kravet.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Artiklen om Danmarks dårlige affaldssortering virker noget underlig, som om den er lavet på baggrund af en enkelt kilde uden ekstra research. Der nævnes et forsøg i Århus fra 2001 og der nævnes et forsøg i Herlev. Det fremstår som om der overhovedet ikke foregår sortering nogen steder. Nu bor jeg selv i Egedal hvor vi i det meste af kommunen har haft husstandssortering i brændbart og organisk i vel mindst 10 år, ikke som forsøg men i drift. Og nabokommunen Frederikssund har ligeledes husstandssortering, vist endda i 3 kategorier. Jeg må da indrømme at jeg troede det var dagligdag i mange kommuner, så meget er det blevet dagligdag for mig.
venlig hilsen

Michael Rigtrup

Personligt kunne jeg godt efterlyse rammeordninger på nationalt plan, måske indsamle forsøgsordningerne fra hver kommune for at se om sorteringskampagner fra Herlev Kommune og Miljøministeriet rent faktisk virker, og hvad der kunne gøre at vi fik det til at virke?