Læsetid: 4 min.

Danske ph.d.’er skal konkurrere i god formidling

Forskere skal i højere grad klædes på til at kunne formidle deres stof. Derved bliver forskningen inspirerende for både studerende og forskere, og vi får indsigt i, hvad forskningsmidler går til. Ph.d. Cup, en konkurrence iværksat af Information og DR, kårer de bedste formidlere blandt de forskerstuderende
Her ses opløbet af ph.d.-kandidater fra sidste års første Ph.d. Cup til et møde i Informations kantine.

Tine Sletting

20. februar 2013

Igennem de seneste år er der kommet øget fokus på god formidling af svært tilgængelig forskning til den brede befolkning. Både på den internationale scene med medier som det populære TED Talks, der med korte foredrag videreformidler forskning.

Men også i Danmark er nye initiativer poppet op, og den 1. marts er der deadline på tilmelding til den såkaldte Ph.d. Cup, der blev afholdt for første gang sidste år og er et samarbejde imellem Dagbladet Information, Danske Universiteter og DR med støtte fra Lundbeckfonden. Konkurrencen er sat i verden for forbedre den formidling af forskning fra de 2.000 danske ph.d.’er, der hvert år udklækkes.

Og det mener Ole G. Mouritsen, biomembranforsker på Syddansk Universitet, er en god idé. Han er en af de nye dommere i den syv mand store dommerkomité, som skal kåre de otte bedste formidlere. Ole G. Mouritsen har formidlet forskning, længe før det blev noget, man skulle.

Opmærksomheden blev vakt, fordi han så en skævhed i hele dannelsesidealet, som stadig eksisterer: »Folk forventes at vide en masse om, hvad der foregår inde på Christiansborg, mens man ikke behøver at vide noget om, hvad der foregår ude i naturen. Det var min indgang til formidling, at jeg gerne ville have en bedre balance i dannelsen, derfor begyndte jeg at holde foredrag for gymnasieklasser,« forklarer Ole G. Mouritsen.

Det er ikke kun for modtagerens skyld, at man som forsker bør formidle sit stof levende og fængende, så de fleste kan være med, mener Mouritsen:

»Forskningsformidling er jo en slags borgerligt ombud. At formidle giver rigtig meget tilbage til forskeren, så det handler ikke kun om, at formidle resultaterne og sætte dem i relation til samfundet. Den proces giver inspiration og nye spørgsmål tilbage til forskningen.«

Den danske hjerneforsker Morten Kringelbach fra Aarhus Universitet og Oxford University, der også er ny dommer, er enig i, at formidlingen kan bidrage til forskningen, men ser også formidling som en direkte motivationsfaktor som forsker.

»Når jeg taler om det, jeg laver, så lærer jeg også noget og forstår nye sider af min forskning, fordi jeg hører og ser andre reagere på det, jeg laver,« forklarer Kringelbach.

Uddanner forskerne

Når DR i år er gået yderligere ind i Ph.d. Cup og sender kåringen på DR2 i maj måned, er det ikke alene for at oplyse borgerne, som det forventes af public service-kanalen, men også for at skubbe lidt til forskerne og de danske universiteter, forklarer Lars Rønnow Torp, der er redaktionschef på DR Videnskab og medarrangør af Ph.d. Cup:

»Initiativer som disse er nødvendige, for jeg ser stadig dygtige forskere og forskning som kæntrer på ikke at kunne formidle godt nok. I Danmark har vi ikke så stærk en tradition for at lave gode, velformidlede og korte præsentationer. Hvis man tager USA som eksempel, så får de det ind med modermælken i deres skolekultur. Ph-d. Cup er sammen med Danskernes Akademi på DR en måde at bidrage til den udvikling i Danmark,« siger Lars Rønnow Torp og fortsætter:

»Når forskerne ikke kommer bredt ud med deres forskning, eller ikke er gode nok til at formidle den forståeligt, får danskerne ikke indsigt i, hvor nyskabende og spændende resultater der bliver til på de danske universiteter,« siger Lars Rønnow Torp. Det er en svær balancegang at formidle forskning i medierne, hvis ikke forskerne selv bliver mere bevidste om, hvad god forskning er. For der er meget forskellige interesser på spil, lyder det fra Lars Rønnow Torp fra DR:

»På DR Videnskab møder vi dagligt udfordringen mellem journalistens ønske om vinkling og forskerens ønske om detaljerigdom i teksten,« siger han. Ifølge Ole G. Mouritzen gælder udfordringen især unge forskere som eksempelvis ph.d.’er.

»Det kræver, at man er parat til at gå på kompromis, og det er ofte et problem især for unge forskere, hvis de skal tale om emner, som de ikke kender til bunds, men problemet er, at hvis du kun kan tale om det, du virkelig ved noget om, så kommer man aldrig til at sige særlig meget. Men man behøver ikke kende alle detaljer for at fortælle en god historie,« siger Ole Mouritsen.

Abstrakt og ofte på engelsk

Som professor i medicin ser Albert Gjedde forskningens største udfordring i forhold til formidling, at forskningen primært foregår på engelsk. Den første sproglige barriere handler derfor om oversættelse til dansk. Den næste barriere for at formidle forskning er, at meget forskning er abstrakt.

»Det kan være svært at finde måder at forklare forskningsmæssige gennembrud i kvantemekanik eller hjerneforskning, fordi det meget svært begribeligt – og i nogle tilfælde noget nært umuligt,« siger Albert Gjedde, der også er en af dommerkomiteens nye dommere i årets Ph.d. Cup.

Forskningens natur er at stille spørgsmål ved traditioner og konventioner, derfor skal formidling også være en diskussion, hvor man er åben for spørgsmål. Og det er netop de ph.d.-studerendes fremmeste opgave.

»Her er et frisk syn befriet fra traditionernes og fortidens hængedynd, og det er oftest her, der opstår helt nye måder at se tingene på, og hvor gamle videnskabelige dogmer bliver afkræftet,« siger Albert Gjedde.

Serie

Seneste artikler

  • Ansvaret ligger også hos os selv

    17. april 2013
    Det var sin egen indignation som forbruger, der fik Ph.d. Cup-vinder Maja Rosenstock til at undersøge, hvorfor mange virksomheder tilsyneladende ikke har styr på deres samfundsansvar. Hun konkluderede dog, at opgaven er næsten umulig – og at ansvaret også ligger hos forbrugeren
  • Nedkogt forskning til folket

    30. maj 2012
    Informations ph.d.-cup sætter fokus på det bidrag, som forskningsbaseret viden kan give debatten. I går talte ministre, generaldirektører og høje herrer m/k om forskningsformidling ved kåringen i dette dagblads kantine
  • Da forskerne kom op i elfenbenstårnet

    29. maj 2012
    Det sidste årtis forskningspolitik har handlet om, at forskerne skal ud af elfenbenstårnet, samarbejde med omverdenen og lave anvendelig forskning, der skaber plusser på bundlinjen. De forskere, der har klaret sig bedst, har gjort det modsatte og holdt hårdt på deres egne akademiske interesser, viser ph.d.-afhandling
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

»Det kan være svært at finde måder at forklare forskningsmæssige gennembrud i kvantemekanik eller hjerneforskning, fordi det meget svært begribeligt – og i nogle tilfælde noget nært umuligt,« siger Albert Gjedde.

Det handler om at sælge varen, ikke at forklare detaljen, at publikum ved hvad en given forskning vil undersøge er vel det vigtigste, forsknings relevans for vort liv på jorden, pirre vores nysgerrighed.

Det må man kunne forvendte, hvis man har opnået Ph.d. grad ; )

Steffen Gliese

Forskning er ikke en populær aktivitet, den vedrører i det store og hele kun dem, der fagligt er berørt. Hvis man kan skrive en bog, der forklarer sagerne, er det fint, men det er altså ikke meningen, at højtkvalificerede skal spilde tiden med at ajourføre folk, der ikke har behov for at blive ajourført, men som selv må gøre indsatsen for at erhverve den dybere indsigt, hvis de er så nysgerrige.

Philip B. Johnsen

@ Peter Hansen

Det er jeg ikke enig i, det er i sig selv vigtigt, for at få de rigtige til, at forske og ikke kun tænke på penge i lommen, hvilket er så populært nu til dags.

Jesper Frimann Ljungberg

Nu har jeg en fem syv Phd'ere i familie og vennekredsen. Og sjovt nok så er de alle glimrende kommunikatorer. Men det er nu sjovest, at snakke fag med dem når de får lov til at fortælle om kringel krogene i det der tænder dem.
Men jeg hører så også til typen, der synes at f.eks. de videnskabs programmer man ser på DR er håbløst kedelige og overfladiske.

// Jesper

Mere konkurrence, fest sang og fart. DR-koncernen og Information skubber til individualiseringstrend, konkurrenceudsættelse og populariseringsmanien. Underlødigheden og forfaldet længe leve.

Steffen Gliese

Hvoraf kommer god formidling? Af mange års forskning og beskæftigelse med et område og den deraf udviklede overblik og bredde.

Mener heller ikke DR konkurrencer om X-factor PhD'ere har nogen relevans.

Derimod har jeg selv haft god gavn af at mase mig ind og få lidt tale tid med nogle professorer - for at vende et projekt. Deres viden på det specifikke område er fantastisk - og ders evne til at formidle det er overraskende jordbunden.

Skam der ikke er større udveksling af viden og erfaringer mellem universitet og produktionen.Har selv gennemlæst en Phd afhandling - det er en lang sej kamel at komme igennem - og helt umuligt for en fisker fra Thyborøn med 7 trawlere i millionklassen. Men samtalen mellem den ene af professorerne og fiskeren - da paraderne først faldt, gav faktisk professoren input til en anden forståelse af hvad der sker mens trawlet trækkes.