Danske ph.d.’er skal konkurrere i god formidling

Igennem de seneste år er der kommet øget fokus på god formidling af svært tilgængelig forskning til den brede befolkning. Både på den internationale scene med medier som det populære TED Talks, der med korte foredrag videreformidler forskning.

Men også i Danmark er nye initiativer poppet op, og den 1. marts er der deadline på tilmelding til den såkaldte Ph.d. Cup, der blev afholdt for første gang sidste år og er et samarbejde imellem Dagbladet Information, Danske Universiteter og DR med støtte fra Lundbeckfonden. Konkurrencen er sat i verden for forbedre den formidling af forskning fra de 2.000 danske ph.d.’er, der hvert år udklækkes.

Og det mener Ole G. Mouritsen, biomembranforsker på Syddansk Universitet, er en god idé. Han er en af de nye dommere i den syv mand store dommerkomité, som skal kåre de otte bedste formidlere. Ole G. Mouritsen har formidlet forskning, længe før det blev noget, man skulle.

Opmærksomheden blev vakt, fordi han så en skævhed i hele dannelsesidealet, som stadig eksisterer: »Folk forventes at vide en masse om, hvad der foregår inde på Christiansborg, mens man ikke behøver at vide noget om, hvad der foregår ude i naturen. Det var min indgang til formidling, at jeg gerne ville have en bedre balance i dannelsen, derfor begyndte jeg at holde foredrag for gymnasieklasser,« forklarer Ole G. Mouritsen.

Det er ikke kun for modtagerens skyld, at man som forsker bør formidle sit stof levende og fængende, så de fleste kan være med, mener Mouritsen:

»Forskningsformidling er jo en slags borgerligt ombud. At formidle giver rigtig meget tilbage til forskeren, så det handler ikke kun om, at formidle resultaterne og sætte dem i relation til samfundet. Den proces giver inspiration og nye spørgsmål tilbage til forskningen.«

Den danske hjerneforsker Morten Kringelbach fra Aarhus Universitet og Oxford University, der også er ny dommer, er enig i, at formidlingen kan bidrage til forskningen, men ser også formidling som en direkte motivationsfaktor som forsker.

»Når jeg taler om det, jeg laver, så lærer jeg også noget og forstår nye sider af min forskning, fordi jeg hører og ser andre reagere på det, jeg laver,« forklarer Kringelbach.

Uddanner forskerne

Når DR i år er gået yderligere ind i Ph.d. Cup og sender kåringen på DR2 i maj måned, er det ikke alene for at oplyse borgerne, som det forventes af public service-kanalen, men også for at skubbe lidt til forskerne og de danske universiteter, forklarer Lars Rønnow Torp, der er redaktionschef på DR Videnskab og medarrangør af Ph.d. Cup:

»Initiativer som disse er nødvendige, for jeg ser stadig dygtige forskere og forskning som kæntrer på ikke at kunne formidle godt nok. I Danmark har vi ikke så stærk en tradition for at lave gode, velformidlede og korte præsentationer. Hvis man tager USA som eksempel, så får de det ind med modermælken i deres skolekultur. Ph-d. Cup er sammen med Danskernes Akademi på DR en måde at bidrage til den udvikling i Danmark,« siger Lars Rønnow Torp og fortsætter:

»Når forskerne ikke kommer bredt ud med deres forskning, eller ikke er gode nok til at formidle den forståeligt, får danskerne ikke indsigt i, hvor nyskabende og spændende resultater der bliver til på de danske universiteter,« siger Lars Rønnow Torp. Det er en svær balancegang at formidle forskning i medierne, hvis ikke forskerne selv bliver mere bevidste om, hvad god forskning er. For der er meget forskellige interesser på spil, lyder det fra Lars Rønnow Torp fra DR:

»På DR Videnskab møder vi dagligt udfordringen mellem journalistens ønske om vinkling og forskerens ønske om detaljerigdom i teksten,« siger han. Ifølge Ole G. Mouritzen gælder udfordringen især unge forskere som eksempelvis ph.d.’er.

»Det kræver, at man er parat til at gå på kompromis, og det er ofte et problem især for unge forskere, hvis de skal tale om emner, som de ikke kender til bunds, men problemet er, at hvis du kun kan tale om det, du virkelig ved noget om, så kommer man aldrig til at sige særlig meget. Men man behøver ikke kende alle detaljer for at fortælle en god historie,« siger Ole Mouritsen.

Abstrakt og ofte på engelsk

Som professor i medicin ser Albert Gjedde forskningens største udfordring i forhold til formidling, at forskningen primært foregår på engelsk. Den første sproglige barriere handler derfor om oversættelse til dansk. Den næste barriere for at formidle forskning er, at meget forskning er abstrakt.

»Det kan være svært at finde måder at forklare forskningsmæssige gennembrud i kvantemekanik eller hjerneforskning, fordi det meget svært begribeligt – og i nogle tilfælde noget nært umuligt,« siger Albert Gjedde, der også er en af dommerkomiteens nye dommere i årets Ph.d. Cup.

Forskningens natur er at stille spørgsmål ved traditioner og konventioner, derfor skal formidling også være en diskussion, hvor man er åben for spørgsmål. Og det er netop de ph.d.-studerendes fremmeste opgave.

»Her er et frisk syn befriet fra traditionernes og fortidens hængedynd, og det er oftest her, der opstår helt nye måder at se tingene på, og hvor gamle videnskabelige dogmer bliver afkræftet,« siger Albert Gjedde.