Læsetid: 1 min.

Den danske regering brød ikke Grundloven

Højesteret stadfæster Østre Landsrets afgørelse: Lissabon-traktaten skulle ikke sendes til folkeafstemning
Juraprofessor Ole Krarup sagsøgte med en gruppe borgere den tidligere regering for ikke at lægge Lissabontraktaten ud til folkeafstemning. I dag kom resultatet så: Regeringen brød ikke Grundloven. Foto: Scanpix

Juraprofessor Ole Krarup sagsøgte med en gruppe borgere den tidligere regering for ikke at lægge Lissabontraktaten ud til folkeafstemning. I dag kom resultatet så: Regeringen brød ikke Grundloven. Foto: Scanpix

20. februar 2013

Regeringen brød ikke grundloven, da Folketinget godkendte Lissabon-traktaten uden at sende den til folkeafstemning.

34 danskere havde indstævnet statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og udenrigsminister Villy Søvndal (SF) for at bryde grundlovens paragraf 20.

Men de tabte, og Højesteret stadfæster dermed Østre Landsrets enstemmige dom. Højesterets afgørelse er også enstemmig.

Højesteret finder ikke, at Danmark med Lissabon-traktaten overlader yderligere suverænitet til EU, som kan udstede retsakter med direkte virkning for danske borgere.

Folketinget vedtog Lissabon-traktaten ved almindeligt flertal. Højesteret finder det ikke nødvendigt at anvende grundlovens paragraf 20, så Lissabon-traktaten skulle være vedtaget med fem sjettedeles flertal eller ved en folkeafstemning.

Paragraf 20 skal ifølge Højesteret kun anvendes, når EU's organisation grundlæggende ændres.

Det gælder ikke, som sagsøgerne mente, når EU med Lissabon-traktaten vedtager flere afgørelser med enstemmighed, siger Højesteret.

EU er fortsat en organisation bestående af selvstændige, gensidigt forpligtende stater, der fungerer på basis af overladte beføjelser fra de enkelte medlemslande, konkluderer højesteretsdommen.

Bag dommen står 11 højesteretsdommere med Højesterets præsident, Børge Dahl, i spidsen, og som oplæste dommen.

Hertil kommer Lene Pagter Kristensen, Poul Søgaard, Niels Grubbe, Thomas Rørdam, Jon Stokholm, Vibeke Rønne, Mikael Rekling, Hanne Schmidt, Jan Schans Christensen og Kurt Rasmussen.

Det er usædvanligt, at 11 højesteretsdommere står bag en dom. Det skete også i 1998, da Højesteret enstemmigt frifandt daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) for grundlovsbrud ved Maastricht-traktaten.

Sagsøgerne anlagde i 2008 grundlovssagen om Lissabon-traktaten mod daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). I 2009 afviste Østre Landsret dem, da sagsøgerne savnede retlig interesse i resultatet.

I januar 2011 tillod Højesteret imidlertid sagsøgerne at føre grundlovssagen, som 20. februar 2013 frifandt statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Højesterets afgørelse kan læses i sin helhed her.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Danmark er vistnok eneste EU-land der ikke har tredeling af magten.

Selv højesteret lever på den udøvende magts nåde.

Olav Bo Hessellund, Peter Nielsen, Dan Johannesson, Karsten Aaen, Alan Strandbygaard, Jette Abildgaard, morten Hansen, Anders Kristensen, John Hansen og Henrik Jensen anbefalede denne kommentar

Hvorfor, og hvordan, skal folket bevare tilliden til retssystemet? De største forbrydere og landsforræddere bliver ikke stillet til ansvar for deres forbrydelser. Fogh er ikke hevet i retten for sine krige mod Afghanistan og Irak, og nu slipper bagmændene bag Danmarks indmelding i Lissabon-traktaten også for straf.
Længe leve demokraturet...

Peter Nielsen, John Vedsegaard, Dan Johannesson, Claus Jørgensen, Michael Madsen, Alan Strandbygaard, Jette Abildgaard, morten Hansen og John Hansen anbefalede denne kommentar
Christoffer Hansen

Intressant attitude, at når en retskendelse går en imod, så er systemet råddent, korumperet og der, der er værre..... en smule patetisk.

Hans Jørn Storgaard Andersen, Jette Abildgaard, Kristian Rikard, Tue Fredholm og Robert Kroll anbefalede denne kommentar

@Christoffer Hansen:
Ja, vi burde alle sammen jo underkaste os magthaverne, ikke være kritiske, og bare gør, hvad der bliver sagt. Det vil være meget lettere, hvis alle er spidsborgere...

Mads Kjærgård

Har Højesteret nogensinde afsagt en dom, der går den danske stat imod? Så der er vel ikke noget uventet i dette. Havde det været i USA, så kunne man med spænding have afventet dommen for derovre, tager de vist nok stadigvæk det med tredelingen ret alvorligt. Det har forøvrigt tit været fremført, at der så absolut ikke er vandtætte skodder mellem Højsteret og Statsministeriet, så jeg ved ikke om det er patetisk at kritisere dette forhold, for det burde der jo være.

Michael Madsen, Flemming Andersen og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Gorm Petersen:
"Selv højesteret lever på den udøvende magts nåde."

Højesteret er en del af den udøvende magt. En ikke uvæsentligt del.

Simon Olmo Larsen, Jette Abildgaard, Flemming Andersen, Peter Jensen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Frederik Kortbæk

Højesterets dom er helt i orden. Jeg havde ikke ventet andet. For mig at se har denne sag været politisk uden juridisk tvivl.
Det er ikke overraskende for mig , at modstandere af EU heller ikke har tillid til Højesterets afgørelser.

Mads Kjærgård

Heller ikke overraskende at tilhængere af EU har tillid til Højesterets afgørelser, idet afgørelserne jo aldrig går dem imod!

Peter Nielsen, Michael Madsen, Peter Ole Kvint og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Christoffer Hansen

@Dennis
Kunne det tænkes, at de 11 højsteretsdommere rent faktisk havde lavet en professionel juridisk vurdering af sagen og derfor kom frem til den kendelse ?

Mads Kjærgård

Kunne man tænke sig, at de 11 højesteretsdommere måske tænkte på deres levebrød og deres videre karriere? Prøv at tænke på konsekvenserne af, at de rent faktisk havde givet sagsøger ret. No way in heaven or in hell! De har brugt alt deres ekspertise på at bevise, at "der ikke er noget at komme efter".

John Vedsegaard, Michael Madsen og morten Hansen anbefalede denne kommentar

Dette udfald var fuldt som forventet, men kommer dog med en her overset indskærpelse, nemlig at "Regeringen har pligt til at hindre, at den såkaldte fleksibilitets­bestemmelse anvendes til vedtagelse af forslag, der forudsætter yderligere suverænitetsafgivelse, og at en tilsvarende pligt gælder for så vidt angår charteret om grundlæggende rettigheder", samt at "Det henhører under danske domstole at afgøre, om EU-retsakter overskrider grænserne for den suverænitetsafgivelse, der er sket ved tiltrædelsesloven".

Højesteret konkluderer altså, at der ikke ved traktatindgåelsen blev overskredet nogle grænser, men at den danske Højesterets ord fortsat står over traktatens, og at Højesteret vil kunne gribe ind, hvis der i konkrete tilfælde sker overskridelser af grænserne for suverænitetsafgivelsen. I mine øjne en pænt afvejet dom - og sagsøgerne burde have grebet fat i sådanne konkrete tilfælde, i stedet for at bestride hele processen. Det kan de jo så tage fat på nu.

Heinrich R. Jørgensen, uffe hellum, Simon Olmo Larsen, Karsten Aaen, Benny Jensen, Claus Jørgensen, Michael Madsen, Alan Strandbygaard, Dorte Sørensen og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Mads Kjærgård:
"Prøv at tænke på konsekvenserne af, at de rent faktisk havde givet sagsøger ret. "

Højesterets funktion er at være 'systemets' (læs: institutionernes) bevarer og forsvarer. Højesteret er en del af denne orden.

Højesteret vil aldrig (!!!) kunne træffe en afgørelse, der alvorligt underminerer den bestående orden. Tanken om at det kunne ske, er i bedste fald meget naiv.

Peter Nielsen, John Vedsegaard, Karsten Aaen, Claus Jørgensen, Michael Madsen, Nic Pedersen, Alan Strandbygaard, Flemming Andersen og morten Hansen anbefalede denne kommentar

@Christoffer Hansen:
Nu skal man enten være bund naiv, korrupt eller EU-tilhænger, for at konkludere, at Lissabon-traktaten ikke er suverænitetsafgivelse.
Eller, som EU-tilhænger går man ikke så meget op i suverænitetsafgivelse. Tværtimod, så jo nærmere vi kommer en kulturassimileret (EU-tilhængere, og andre kulturradikale, kalder det multikulturel) verdensstat, jo tættere er vi på EU-tilhængernes foretrukne verdensbillede.

Christian Harder, Karsten Aaen, Claus Jørgensen, Michael Madsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

Dette er ikke for alm dødelige at vurdere.
Alligevel vover jeg det : Hvis en regering har indgået bindende aftale om, at samme regering og senere regeringer efterfølgende ikke kan modsætte sig, nedlægge veto mod, en EU flertalsbeslutning, må der være tale om suverænitetsafgivelse.
Regeringen har således frivilligt, på folkets vegne, smidt tøjlerne og overladt dem til "mellemfolkelig myndighed", uden at spørge folket.
Da højesteret ikke er enig i en sådan betragtning, sidder vi saksen, og udmeldelse af EU er eneste mulighed.

Simon Olmo Larsen, n n, morten Hansen, Mads Kjærgård, Anders Kristensen, Claus Jørgensen, Michael Madsen, Niels Mosbak, Tue Romanow, randi christiansen, Alan Strandbygaard og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

EU-modstand er en loyalitetserklæring overfor alle Europas befolkninger, der uden undtagelse er arge modstandere af EU.

EU er jo ikke andet end en lobby-organisation, der giver kemi-giganterne mulighed for at tvinge kræftfremkaldende stoffer ned i halsen på folk.

Stoffer (eksempelvis blødgørerne i baby-legetøj) der er strengt forbudte i USA.

Man har parret sydeuropæisk korruptionskultur med germansk bureaukrati.

Resultatet er rædselsfuldt - og det er alle Europas befolkninger enige om.

EU er en sci-fi mutant, der råber "kill-me - kill-me - please".

morten Hansen, Claus Jørgensen, Michael Madsen, Niels Mosbak, randi christiansen, Alan Strandbygaard og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

Højesteret i DK har ikke samme uafhænge status som tilsvarende i Tyskland. Det må være oplagt at søge ? indbragt for en europæisk domstol.

Peter Ole Kvint

Højesteret konkluderer altså, at der ikke ved traktatindgåelsen blev overskredet nogle grænser, men at den danske Højesterets ord fortsat står over traktatens, og at Højesteret vil kunne gribe ind, hvis der i konkrete tilfælde sker overskridelser af grænserne for suverænitetsafgivelsen.

Hvordan adskiller man en selvstændig totalt underkastelse fra en suverænitetsafgivelse?

Hvornår er en slave fri?

morten Hansen, Michael Madsen, Tue Romanow, randi christiansen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

Denne dom afspejler blot det faktum, at det land vi har holdt af og dets system ikke har være perfekt.

Systemet og da slet ikke grundlovens velmenende fædre, har slet ikke kunne forudse, en situation hvor systemet skulle benyttes til suverænitetsafgivelse og slet ikke i det omfang, der er tilfældet til EU.

Man har sikkert heller ikke forestillet sig, at vort demokrati var den færdige endelige udgave, hvor intet kunne forbedres og moderniseres, både med hensyn til borgerrettighederne beskyttelse , men i dette suverænitetsfgivelses-spørgsmål, såvel som andre vigtige ting for statens bevarelse.

Denne modernisering og fornyelse, hvor afprøvning og godkendelse af love hos en fuldstændig uafhængig højesteret er en naturlig ting i en fornuftig forfatning, har ikke fundet sted og blandt mange andre tydelige mangler , er denne dom blot et symptom mere.

Ingen kan dog være forbavsede eller skuffede over dommen, eller de mangler vort dejlige land har haft, men måske nok de ting som disse mangler udnyttes til af samvittighedsløse personer til opnåelse af egne mål og ønsker.

Karsten Aaen, morten Hansen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Mads Kjærgård:
"Havde det været i USA, så kunne man med spænding have afventet dommen for derovre, tager de vist nok stadigvæk det med tredelingen ret alvorligt."

Blandt USA's forfatningsfædre var yderst oplyste personer, og den orden de lægger grunden til, er funderet på Montesquieus grundige empirisk/filosofiske analyse, såvel som klassisk justitstænkning; ikke mindst den engelske tradition, med rødder tilbage til Det Store Charter. På trods af at stærke kræfters gennem 240 år har bestræbt sig på at pervertere republikken fra at have et demokratisk præg, til at være et instrument for deres interesser, er alt endnu ikke tabt derovre. Det viser noget om styrken ved at indrette nogle institutioner viiseligt, at selv hundrede års underminering af sunde principper ikke altid har fået nedbrudt alt forstandigt endnu.

Jeg tager hatten af for viise danske forfædre, fra Stavsbåndets ophævelse og små undrede år frem, der bl.a. udvirkede et offentligt tilgængeligt forfatningsdokument. Det er mit indtryk, at det politiske sigte handlede om at rodfæste det monarkiske princip som bærende, og at Montesqueues analyse spillede en væsentligt rolle for hvordan der dengang blev tænkt 'statskunst'. Der er ikke (mig bekendt) nogle kilder til Montesquieus indflydelse, da der sjældent refereres eksplicit til navn, titel eller værk.

1849 Grundloven følger i vid udstrækning de anbefalinger, der indgår i Montesquieus analyse. Man skal dog have læst (og forstået) Montesquieu, for at kunne få øje på hvordan. Det, der i nuværende grundlov er § 3, foreskriver ikke nogen tredeling. Montesquieu mener bestemt af magten (den udøvende) skal deles, og at myndighed og autoritet for nogle områder skal tilfalde nogle andre end magtens folk.

Det gælder den lovgivende myndighed (som overgik til et parlamentarisk to-kammer system, med statsoverhovedet (den udøvende magts numero uno, embedet 'Kongen') udstyret med veto-mulighed. Den ordning var helt efter bogen. Desværre er ordningen forlængst blevet fraveget på mange måder. Tilmed på måder, som Montesquieus værk direkte advarede mod, med historiske eksempler og sund logik.

Det andet myndighedsben (normalt kaldet det tredje), gælder den dømmende myndighed. Hvad Montesquieu forstod dermed indenfor en styreform kendetegnet ved det monarkiske princip, var dog ikke at strafferetlige og civilretlige anliggende skulle varetages af en selvstændig, autoritativ instans. Tværtimod. Det strafferetlige og det civilretlige hører under den udøvende magt. Det var ikke sådanne anliggender, der blev referet til som 'dømmende myndighed'. Det var derimod sådanne situationer, hvor nogen skulle/burde/måtte forholde sig kritisk og ansvarligt overfor hvordan den udøvende magt (der er den eneste magt!) forvaltede denne på. Både når det angik embedsmænds handlinger (inklusive ministre), samt visdommen i visse af statskunstens dispositioner. Sådanne anliggende kan ikke meningsfuldt eller værdigt anlægges for de 'normale' domstole. De almindelige domstoles opgave er af forvaltningsmæssig natur. De har en opgave, ikke ulig politi og kriminalforsorg, hvor de er blevet bemyndiget til at agere som et regelret volds- og tvangsapparat.

De, der måtte påtage sig rollen som 'dømmende myndighed', burde være det ene af de to parlamentariske kamre; nemlig det meritokratisk sammensatte. I det kammer, sammensat af oplyste og erfarne personer, kunne spegede emner af bl.a. forfatningsmæssig og forvaltningsmæssig natur, behandles (muligvis diskret), og i denne forsamling kunne man håbe og forvente, at den fornødne indsigt og erfaring forefandtes, så væsentlige og nødvendige afgørelser kunne blive truffet.

Dét var et væsentligt aspekt ved Landstinget, og dets historiske motivation og funktion. Da dette andet ting og kammer blev nedlagt, forsvandt også det tredje ben, i oplysningenstidens fineste ideer om magtens deling og om de trende myndigheder.

Der cirkulerer meget sludder om, hvad Montesquieu skrev og mente. Hvis man går til kilderne (f.eks. Cambridge Universitys Unabridged udgave i deres serie med politiske tekster), vil enhver opmærksom læser indse mangt og meget. Herunder hvor uoplyst og uinformeret hvad der sædvanligvis refereres om værket, er.

Flemming - Ja det gamle skrift dur ikke som bibel i dette tilfælde. Vi kunne ligeså godt bruge Danske Lov.
Det skaber alligevel ikke en logisk og nutidig afgørelse at dyrke jura-gymnastik på det grundlag.

Heinrich R. Jørgensen

Leo Nygaard:
"Flemming - Ja det gamle skrift dur ikke som bibel i dette tilfælde. Vi kunne ligeså godt bruge Danske Lov."

Danske Lov ér grundlaget for al (sic!) dansk lovgivning. De fleste konkrete bestemmelser er afløst af andre, men selve strukturen er intakt, med al sin legalisme og formynderi.

Jette Abildgaard, Alan Strandbygaard og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Jette Abildgaard

Endnu engang bekraeftet altsaa....

Der er INTET retssystem i Danmark.....naar blot man er statsligt eller offentligt ansat, da har man ret til ALT!!

Hvornaar soede Danskere,...hvornaar sigerf I STOP og gaar paa gaden? Ikke kun 2000 mennesker, men Jer ALLE!! Hvornaar har I faaet nok???

Peter Nielsen, Lasse Kold, Michael Madsen, Heinrich R. Jørgensen og morten Hansen anbefalede denne kommentar

Ja Heinrich, hvis jeg forstår dig ret.
De gamle love er udmærkede. De dur bare ikke til dette juristeri.
Jeg er sikker på, at du kan udrede moralen og en "oversættelse", der kan bruges i nutiden i denne sag.

randi christiansen

"Regeringen har pligt til at hindre, at den såkaldte fleksibilitets­bestemmelse anvendes til vedtagelse af forslag, der forudsætter yderligere suverænitetsafgivelse, og at en tilsvarende pligt gælder for så vidt angår charteret om grundlæggende rettigheder", samt at "Det henhører under danske domstole at afgøre, om EU-retsakter overskrider grænserne for den suverænitetsafgivelse, der er sket ved tiltrædelsesloven".

´yderligere suverænitetsafgivelse´ og ´den suverænitetsafgivelse, der er sket ved tiltrædelsesloven´ - nogen suverænitetsafgivelse er altså foregået ... i en tiltrædelseslov vedtaget uden folkeafstemning ?

Michael Madsen, Simon Olmo Larsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Der spørges i et indlæg, om Højesteret nogensinde har dømt imod den danske regering og folketinget. Ja, det er sket, i hvert fald i sagen om Tvindloven, hvor Højesteret den 19. februar 1999 kendte loven ugyldig, fordi den var i strid med Grundloven, idet loven havde gjort Folketinget til dommer over Tvind, hvilket er i strid med tredelingen.
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Enkelte_navng...

Der udover må man vel også nævne Tamilsagen mod justitsminister Erik Ninn Hansen.

Simon Olmo Larsen, Karsten Aaen, morten Hansen, Jesper Jakobsen og Tom Paamand anbefalede denne kommentar

"Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder", fortæller Grundlovens §20. Og Højesterets vurdering er altså, at der således intet er til hinder for overladelse af beføjelser til en international organisation, samt og ikke mindst at paragraffen hverken begrænser eller fastlåser i hvilket omfang dette er muligt.

"Det er angivelsen af, hvad der er overladt til hvem, som efter §20 er afgørende", mener Højesteret. Det er massevis af gode grunde til at synes at både EU og Lissabontraktaten er noget hø, som burde opløses ved først mulige lejlighed - ikke mindst for undertegnede anarkist. Jeg ser bare ikke noget grundlag for at fundere denne modstand i troen på vores gamle Grundlov.

Da et ret løst angivet hvem fik overdraget et overraskende rummeligt hvad ved den oprindelige folkeafstemning, ser Højesteret altså ikke noget problem i at hvad-delen løbende omdefineres, så længe ændringerne "ikke er af så fundamental karakter, at der reelt er tale om, at EU har skiftet identitet". Heri ligger altså også en begrænsning af regeringernes muligheder.

Og så gentager jeg lige den i stort set alle omtaler oversete løftede pegefinger fra Højesteret: "Regeringen har pligt til at hindre, at den såkaldte fleksibilitets­bestemmelse anvendes til vedtagelse af forslag, der forudsætter yderligere suverænitetsafgivelse, og at en tilsvarende pligt gælder for så vidt angår charteret om grundlæggende rettigheder"

Jeg har aldrig set gode nok argumenter til at tro på, at denne retssag kunne føre til mere, end den gjorde. I min optik duer den slags stunts kun som en ofte nødvendig hjælp til at bevare mediers og politikeres fokus på problemstillingen - men de indblandede har narret sig selv, hvis de virkelig troede på at få ret.

Højesteret har i stedet fastslået nogle gode begrænsninger af fortolkningsmulighederne, og dem kan og skal der arbejdes videre med. Selv hvis vi arbejder ud fra en grundlæggende mistro til retssystemet, er det som regel god taktik at holde de skinhellige lov og orden-folk fast på, at de jo mener lov skal holdes - for det begrænser ikke mine egne muligheder for at bryde enhver lov, jeg måtte lyste.

Olav Bo Hessellund, Michael Madsen, Simon Olmo Larsen, Heinrich R. Jørgensen, Karsten Aaen, morten Hansen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Tak til Paamand for "Da et ret løst angivet hvem fik overdraget et overraskende rummeligt hvad ved den oprindelige folkeafstemning, ser Højesteret altså ikke noget problem i at hvad-delen løbende omdefineres, så længe ændringerne "ikke er af så fundamental karakter, at der reelt er tale om, at EU har skiftet identitet". Heri ligger altså også en begrænsning af regeringernes muligheder.

Og så gentager jeg lige den i stort set alle omtaler oversete løftede pegefinger fra Højesteret: "Regeringen har pligt til at hindre, at den såkaldte fleksibilitets­bestemmelse anvendes til vedtagelse af forslag, der forudsætter yderligere suverænitetsafgivelse, og at en tilsvarende pligt gælder for så vidt angår charteret om grundlæggende rettigheder"

Hvilket helt tydeligt viser, at vi er på herrens mark > overladt til skiftende magthaveres skiftende fortolkninger af hvad der måtte være belejligt i den givne situation - Vor Frue på lokum, vi er på skideren

Michael Madsen, Eva Kjeldsen, morten Hansen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Den §20-afgivelse, der allerede er sket, må være tiltædelsesloven i 1993 efter folkeafstemning (nr. 2) om Maastricht-traktaten inklusive "de fire forbehold", der blev vedtaget i Edinburgh.
http://da.wikipedia.org/wiki/Folkeafstemningen_om_Edinburgh-aftalen

Derefter har vi afgivet suverænitet efter § 20 efter folkeafstemning om Amsterdamtraktaten i 1998 (55% ja, 45 % nej), den ændring, der skulle muliggøre de store udvidelser mod øst, og gøre en del udlændingepolitik overstatslig.
http://www.euo.dk/upload/application/pdf/a31e14af/euo_fakta_2008_32.pdf

Så Højesteret må altså mene, at Lissabontraktaten ikke medfører yderligere suverænitetsafgørelse, hvad jeg ærligt talt tvivler på, selvom traktaten er lavet efter Frankrigs og Hollands nej i 2005 til Forfatningstraktaten, og derfor måtte udvande suverænitetsafgivelserne til en vis grad.

Jeg ved ikke, hvad den såkaldte fleksibilitetsbestemmelse går ud på. Men det er da rigtigt, som Paamand skriver, at Højesteret løfter pegefingeren, og som jeg forstår det, må det være mod at afgive suverænitet gennem løbende ratificering af EU-vedtagelser, også kendt som "salamimetoden".

Heinrich R. Jørgensen, morten Hansen, Karsten Aaen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

Michael : "og derfor måtte udvande suverænitetsafgivelserne til en vis grad. "
Dengang forlød det fra kritiske røster, at tilretningen havde til formål, netop at forhindre at folkene skulle til afstemning. Indholdet forblev angiveligt det samme.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, det er der noget om. Men Forfatningstraktaten var jo nedstemt, og der blev dømt "tænkepause", og der blev arbejdet i to år, så noget må de jo have lavet. Man må have blødt op på det, ellers kunne man ikke tillade sig at sende traktaten til vedtagelse i medlemslandene uden folkeafstemning. Det ville være for tykt.

Michael Kongstad Nielsen

Jo, det har de for så vidt. Gennem deres skat.

Det er nok klogt af Højesteret ikke at pålægge sagsomkostninger til taberne, da det ville blive rigtigt dyrt, og for altid afholde privatpersoner fra at få prøvet en så principiel sag for vores øverste domstol.

Christian Harder, Heinrich R. Jørgensen og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ps.: sagsøgerne (appellanterne) har selvfølgelig betalt for egen juridisk rådgivning, transport og diæt.

Heinrich R. Jørgensen

Som jeg ser det, er der fuldt ud rygdækning til, at der ved lov af afgives og overdrages beføjelser fra rigets myndigheder til mellemfolkelige myndigheder.

Det springende punkt handler, at dette alene kan ske (ved lov( 'i nærmere bestemt omfang'. Der er således ikke rygdækning for, at myndighedsoverdragelse i ubestemmeligt omfang, kan gennemføres ved lov.

I det mindste ikke, hvis man tager udgangspunkt i den umiddelbart logiske antagelse, at selv om forfatningsdokuementet ikke eksplicit forbyder at myndighedsoverdragelse i ubestemmeligt omfang kan finde sted, eller alene forbyder at dette sker 'ved lov', så kan dette ikke udlægges som om sådanne handler er hjemlede. Hvad der ikke er forbudt, er tilladt, lyder et velkendt princip. Fint nok, når emnet er straffelovsbestemmelser, da det dermed tøjler statens revselsret overfor de naturlige personaer der opholdes sig i territoriet. Princippet modvirker despotiske tendenser. Samme princip kan umuligt gælde for et forfatningsdokument, og begrunde at en politisk elite tillader sig at gøre præcis hvad de ønsker hen over hovedet på befolkningen.

jasper bertrand

@michael
Hvor ved du fra de selv har betalt, sinkede de ikke sagen med at søge fri proces etc.?
Og hvis de ikke fik det har de sikkert fundet nogen fondsmidler etc. De kunne malk. Det lyder usandsynligt de hver bare hostet op med 10.000 kr, det ville ikke ligne den flok, bortset fra Morten M., der vist ikke er typisk.

Heinrich R. Jørgensen

Leo Nygaard:
"Jeg er sikker på, at du kan udrede moralen og en "oversættelse", der kan bruges i nutiden i denne sag."

Denne må være, at absolutismens rigide centralisme og korporatisme stadig lever, og er i fuldt vigør. Denne er dog permuteret undervejs, således at denne aristokratiske velhaver-gruppe der tidligere anvendte den dynastiske monark som marionet og sprællemand for deres greb om den reale magt, er facaden skiftet ud, således at det synes som om folket er blevet deres egne herrer, gennem en parodi på noget der skulle forestille at have dem demokrati at gøre.

Midlerne har ikke ændret sig gennem mere end 350 år. Der er to hovedelementer.

Det første handler om at sætte sig på magten. Kilden til magten går gennem forfremmelse af de borgere de borgere der er i statens tjeneste, der er villige til at se gennem fingre med uret og julelege, begået mod rige og befolkning. Ved at forfremme de rygges- og samvittighedsløse, kan grebet om magten fastholdes, ved at give privilegier til de, der ikke tager det så tungt med det almene vel og egen dydighed, og som således lader sig korrumpere.

Det andet handler om at tage kontrollen over forestillingerne, over det kultiske, over opdragelsen, over anskuelsesundervisningen, over det skrevne ord, om muligt over det talte ord, over sproget og dets brug. Et regime, der har taget kontrollen over disse elementer, kan slavebinde en befolkning, og fastholde denne i systemisk afmagt. Nok kan de fleste fornemme, at de udbyttes og holdes for nar, men det lader sig ikke gøre at få demaskeret det uvæsen, der holder alle under åg.

Det er min tolkning af tingenes tilstand, og deres årsag og historie. Hvad angår moralen (i betydningen 'hvad kan man lære deraf') er jeg lidt mere i tvivl. Er der nogen morale?

Hans Jørn Storgaard Andersen

Sjældent har jeg dog læst sådan en samling strofer fra dårlige tabere. Det er påfaldende, at man ikke har den fjerneste respekt for vort demokratiske system - nogle mener endog, at Højesteretsdommere er partiske (!) og mange andre mærkværdige ting.
Det må være slemt ikke at have tillid til andre - end sig selv.

Dan Johannesson

Hans Jørn Andersen, mit gæt er forskellen på perspektivering. I dine indlæg er det min oplevelse at du gerne forholder dig til enkeltsagen i sig selv, og sjældent, om nogensinde til de større mønstre, som enkeltsagerne, totalt, udgør.

I det tilfælde, ville du, som flere andre debattører her, kunne iagttage at konstruktionen af den teknokratiske føderale union, konsekvent aldrig oplever reel modstand fra hverken politisk eller juridisk hold.

Med sikkerhånd fremtvinges den føderale union, og intet, ingen, eller nogen af tidligere tiders, nu stærkt eroderede institutioner, kan eller vil nogensinde standse processen. Det er dette korrupte og åbenlyst forud bestemte / determinerede forløb, der i sig selv afslører at disse politiske og juridiske institutioner, ikke længere er neutrale, eller balancerede, men 100% forudsigeligt, nedbryder alle forhindringer på den føderale centraliserede superstats vej.

Det er denne kasteration og konsekvente eftergivelse for overnationale interesser, der gør at mange iagttagere ikke længere opfatter demokratiet som værende i effekt.

Michael Madsen, Simon Olmo Larsen, randi christiansen, Flemming Andersen, Heinrich R. Jørgensen og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Heinrich - "Det er min tolkning af tingenes tilstand, og deres årsag og historie. Hvad angår moralen (i betydningen 'hvad kan man lære deraf') er jeg lidt mere i tvivl. Er der nogen morale?"

Moralen må være, at vi stadig har meget at lære - om statsdannelse, værdier m.m.

John Vedsegaard

At den Danske regering ikke har brudt grundloven er en ting, men at loven er skrevet så almindelige mennesker ikke forstår et hak af indholdet er noget andet, det sidste burde være årsag nok til at skrotte loven totalt og lave en ny, men et effektivt menneskeligt indhold..

Havde loven været sat sammen så alle kunne forstå den, var der aldrig kommet en sag ud af det.

randi christiansen

Argumenterne for, at der ikke skulle være foretaget suverænitetsafgivelse, holder ikke en meter - de er hullede som en si, og det er helt tydeligt

At man med alskens juristerier kan få det til at se anderledes ud siger bare noget om, at det ikke er ret færd, som styrer vores retsvæsen.

Hans Jørn Storgaard Andersen

@Randi: Et retsvæsen styres ikke. Det er helt og aldeles uafhængigt. Hvor svært skal det dog være at forstå? Dommerne er f.eks. uopsigelige - de skal ikke til jobsamtale hvert 4dje år, og hvorfor tror du?

Jeg er ræd for at fortiden spøger alvorligt her - f.eks. med diktaturer, hvor retsvæsen kunne siges at være manipulerbart. Italien, Spanien, Portugal havde indtil for kort tid siden diktatorer siddende ved et stort skrivebord.
Tyskland og nazismen var ej heller uafhængigt - og Sovietunionen og kommunismen forbrød sig vist også - er der flere, så kom bare an med dem?

randi christiansen

HJSA - "Et retsvæsen styres ikke." Du misforstår - bevidst? - hvad jeg taler om. Når et retsvæsen ikke styres af Ret Færd, er det etiske grundlag eroderet ud i juristerier og politisk opportune tolkninger.

Magtens tredeling - ja vel, ja - det ville være en rigtig god ide

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørn Storgaard Andersen:
"Et retsvæsen styres ikke. Det er helt og aldeles uafhængigt."

Hvilken troværdig kilde er der til påstanden? Hvad begrunder påstanden? Eller gengiver du et synspunkt, som er alment anset som værende sandt?

Uanset hvor mange gange vrøvl gentages, bliver det ikke sandt. At de fleste godtager hyppigt gentagne påstande som værende sande, uagtet at disse er usande eller måske tilmed bevidste løgnagtige, er et velkendt fænomen.

Med en smule kritisk tænkning er det ikke vanskeligt at finde de første fem kendsgerninger om domstolenes lidet autonome forvaltning, om hvordan dommere udpeges og af hvem, om dommeres bånd til Justitsministeriet, om politi og anklagemyndigheds alt andet end vandtætte skotter og flere andre forhold, der effektivt tager luften ud af påstanden om at retsvæsenet er helt og aldeles uafhængigt.

randi christiansen, Dan Johannesson, Flemming Andersen og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Den legendariske advokat og kommunist Carl Madsen skal engang have udtalt, efter at være blevet irettesat af en dommer således: "Hr. Carl Madsen, De skal have respekt for retten", Carl Madsen svarede: "Dommeren kan ikke forlange, jeg skal have respekt for retten, kun, at skal vise respekt for retten".

Heinrich R. Jørgensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

MKN - kunne du ikke lige gengive Carl Madsen korrekt - de to anbefalere må vide, hvad der menes, men det gør jeg ikke.

"Carl Madsen svarede: "Dommeren kan ikke forlange, jeg skal have respekt for retten, kun, at skal vise respekt for retten". ?????

Michael Kongstad Nielsen

Randi - jeg kan ikke lige finde det dokumenteret, men meningen er jo, at Carl Madsen kun behøvede at udvise respekt, altså i det ydre, gennem handling og tale, men han behøvede ikke at have respekten inden i sig, hvad han heller ikke havde, eller jo, han havde nok respekt for juraen, men ikke dommerstanden, der var borgerskabets forlængede arm. Han var jo kendt som den "røde sagfører", han sad i Horserød under krigen og alt det der, men jeg har fundet et link til en herlig radioklassiker, som jeg hørte for nogle år siden, med ham:
http://www.dr.dk/P1/Radioklassikeren/Udsendelser/2010/08/06130813.htm

Håber, det virker.

randi christiansen

MKN - tak for svar - nu forstår jeg, der mangler blot et ´jeg´ før ´skal vise´ i dit citat ?