Nyhed
Læsetid: 4 min.

En dyr magtdemonstration

Staten og rektorerne slap af med gymnasielærernes arbejdstidsaftale under sidste uges overenskomstforhandlinger. Men for gymnasierne bliver den nye aftale en dyr fornøjelse, der kan betyde, at lærerne må løbe hurtigere, vurderer arbejdsmarkedsforskere og rektorer
Fredag faldt forhandlingerne mellem Finansminister Bjarne Corydon, Akademikernes Centralorganisation og Centralorganisationernes Fællesudvalg på plads. 
 Selvom gymnasielærerne får klækkelige tillæg, er de ikke tilfredse med at måtte opgive deres arbejdstidsaftale.

Jens Astrup/Ritzau Scanpix

Indland
13. februar 2013

En ren magtdemonstration. Sådan beskriver Gorm Leschly de netop overståede lønforhandlinger med de statslige arbejdsgivere. Formanden for gymnasielærerne er godt utilfreds med forløbet, som blev forhandlet på plads af Akademikernes Centralorganisation i fredags. Gymnasielærernes nye overenskomst betyder, at de har mistet deres arbejdstidsaftale. Rektor kan fremover aftale med hver enkelt lærer, hvor meget vedkommende skal undervise, og hvor meget vedkommende skal lave andre aktiviteter. Til gengæld har gymnasielærerne midt i den statslige smalhals fået klækkelige tillæg i start- og slutløn på henholdsvis 38.000 og 72.500 om året.

Flemming Ibsen, der er professor i arbejdsmarkedsforhold på Aalborg Universitet, undrer sig over, at gymnasielærerne skal have så store tillæg for at ’normalisere’ deres arbejdstid, som Finansministeriet kalder det.

»Det virker barokt, hvis arbejdsgiverne vil give så meget mere, for noget der skal foregå i arbejdstiden. Den nye overenskomst handler jo ikke om overarbejde, men om at gymnasielærerne skal bruge tiden anderledes for at højne undervisningen. Men med den her aftale får man jo råd til mindre undervisning for pengene,« siger Flemming Ibsen.

En meget dyr aftale

Formand for Gymnasieskolens Rektorforening Jens Boe Nielsen er enig i, at det er en ‘meget dyr aftale’.

»Det var ikke det, vi lagde op til, men det er, hvad staten har måttet betale for at få gymnasielærerne med på aftalen. Vores eneste måde at kompensere for den er ved, at lærerne må løse flere opgaver, hvis det skal løbe rundt,« siger Jens Boe Nielsen.

Formand i Gymnasieskolernes Landsforening Gorm Leschly er på trods af de klækkelige løntillæg ikke glad for aftalen, som et flertal i foreningens repræsentantskab i fredags stemte nej til. Men selvom gymnasielærerne har bedt Akademikernes Centralorganisation om at blive løst fra aftalen, så der ingen vej uden om den, vurderer Leschly.

»Nok så mange penge kan ikke skabe tilfredshed med den her aftale. Men den offentlige debat har været dybt præget af, at gymnasielærerne underviser for lidt, godt hjulpet på vej af ministeriet og Rigsrevisionens beregninger. Derfor har vores helt kølige vurdering været, at vi virkelig har haft brug for Akademikernes Centralorganisation, hvis vi skulle sikre, at det ikke blev et endnu værre resultat,« siger Gorm Leschly.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen mener, det er rigtigt set af Gymnasielærernes Landsforening, men mener, at arbejdsgiverne måske har forkøbt sig.

»Det virker som bestikkelse. Hvis pointen var, at især de ældre lærere havde urimeligt meget forberedelsestid og sagtens kunne undervise mere for de samme penge, så er det ikke lykkedes, for det er jo ikke småpenge, de tillæg kommer til at koste. Især tillæggene til de ældste lærere,« siger Flemming Ibsen.

Rektorformanden forklarer dog, at aftalen samtidig har afskaffet en slags alderskompensation, som betød, at gymnasielærere over 60 år var fritaget for at undervise så meget, som de øvrige lærere.

Mere timetælleri

Meningen med at afskaffe arbejdstidsaftale var at stoppe timetælleriet og bureaukratiet på gymnasierne. Gorm Leschly mener dog, at resultatet risikerer at blive det stik omvendte, fordi det nu er op til hver enkelt lærer at holde øje med sin arbejdstid.

»Det står helt klokkeklart i den nye aftale, at der skal foregå en løbende tidsregistrering af arbejdet, men mange rektorer vil nok synes, det er så bureaukratisk, at de ikke vil bruge aftalen. Nu har vi i flere år snakket om ikke at tælle timer, men løse opgaver. Men hvis du hele tiden skal tjekke ind og tjekke ud på din arbejdsplads, så kommer der til at være en diskussion om arbejdstiden,« siger Gorm Leschly med henvisning til, at ledelsen nu skal gå ind og forhandle på plads med hver enkelt lærer, hvor meget vedkommende skal undervise, og hvor meget vedkommende skal være på skolen.

»Det bliver nu ledelsens ansvar at lægge kvalitetsniveauet i undervisning, hvor det i øjeblikket er lærerne, fordi det bliver op til ledelsen at bestemme, hvor meget tid den enkelte skal have til sit arbejde. Hvis ikke rektorerne griber det an på den rigtige måde, så vil det give store forskelle i arbejdsbelastning, hvor vi risikerer at bruge alt for meget energi på nid og nag omkring arbejdstid,« siger Gorm Leschly.

Formanden for rektorerne, Jens Boe Nielsen, indrømmer, at den nye aftale kan føre til mere timetælleri, fordi hvert enkelt gymnasium skal tilrettelægge, hvordan læreren kan holde øje med sin arbejdstid, der maksimalt må være 1.924 timer om året.

»Men der er jo ikke meningen, at lærerne skal holde øje med, om de bruger to timer for meget den eller den dag, men om der generelt er sat for lidt tid af til arbejdet, « siger Jens Boe Nielsen.

Fordelen for gymnasieledelsen er, at det ikke længere er en administrativ opgave at holde øje med timerne – ligesom rektorerne altså kan sætte lærerne til at undervise mere end før. Jens Boe Nielsen afviser dog, at det vil betyde, at lærerne skal undervise mere.

»Meningen er, at en erfaren lærer, der har spansk på begynderniveau nu kan tage flere timer, hvor der diskuteres med eleverne fremfor at sidde derhjemme og forberede sig, men det er jo ikke meningen, at lærerne bare skal undervise mere, så vi kan spare penge: Jeg har jo fået penge til at drive uddannelse for, og de skal omsættes i bedre undervisning og mere samarbejde mellem lærerne,« siger Jens Boe Nielsen.

Gymnasielærerne skal stemme om den nye aftale i marts, men de kan blive tvunget ind i overenskomsten, hvis de øvrige akademikerorganisationer stemmer ja.

 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

38-72.500 ekstra i løn for at arbejde fuld tid (nomalisering), midt i en sparetid ???

Det set ikke godt ud udefra, uanset hvad der er op eller ned.

Finansministeriet kan ikke have store tanker om gymnasielærernes nuværende arbejdsindsats eller hvordan tingene organiseres og prioriteres på gymnasierne.

Jørgen Andkær

Hov, hov, der er bestemt ikke tale om sådanne lønstigninger!
Der er tale om en standardisering af tillægsstrukturen for alle gymnasielærere og en fjernelse af alle tidligere centrale tillæg. Dermed er det faktisk kun en mindre stigning for de fleste lærere. Konvertering af nogle tillæg giver en lidt større stigning for lærere med mellemlange ancienniteter!
Alle andre fortolkninger er ren manipulation!

ok,
Hvor kan man se nærmere om modellen?