Læsetid: 2 min.

Eksperter sår tvivl om effekt af SU-reform

Regeringens ønske om at hente 800 mio. kr. ved at presse studerende hurtigere gennem studierne bliver mødt med undren af eksperter. De tvivler på effekten af initiativerne. Minister erkender, at der er tale om en vurdering
20. februar 2013

To af landets førende uddannelseseksperter sår nu tvivl om økonomien bag regeringens udspil til en reform af SU’en. Med det udspil, som uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i går præsenterede, forventer regeringen at kunne finde 800 millioner kroner i 2020 ved igennem forskellige initiativer at presse de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet.

Men ifølge Palle Rasmussen, professor ved Aalborg Universitet, og Jacob Nielsen Arendt, forskningschef ved KORA, Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning, er regeringens beregninger af det beløb behæftet med stor usikkerhed.

»Jeg tror ikke, man skal forvente, at det giver enormt meget over en bred kam. Noget vil det nok kunne give, men studietiden er faldet betydeligt de seneste fem år, hvor både den tidligere og den nuværende regerings initiativer for at få folk hurtigere igennem uddannelsessystemet rent faktisk har virket. Den studerende er ikke enormt lang tid om at gennemføre en uddannelse. I forhold til hvad regeringen forventer, det vil bidrage med, tror jeg, man skal være forsigtig,« siger Palle Rasmussen.

Blandt andet foreslår regeringen, at studerende kun skal have mulighed for seks års SU, hvis de begynder et studie inden for to år efter endt ungdomsuddannelse, samt at studerende fremover kun kan være seks måneder forsinket, før SU-udbetalingen stoppes.

»Det er uigennemskueligt, hvordan regeringen kommer frem til de 800 millioner kroner, og det bygger på nogle forudsætninger, som jeg ikke tror, er underbyggede. Men usikkerhedens størrelse afhænger af, hvor stor en andel af de 800 millioner kroner, der handler om adfærdsregulering,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Derimod mener professor ved Aarhus Universitet Helena Skyt Nielsen, at regeringen kan hente et større millionbeløb ved at få de studerende hurtigere gennem systemet.

»Det er svært at vurdere, præcis hvor mange millioner kroner der kommer i kassen ved forslagene, når de bagvedliggende beregninger ikke er stillet til rådighed, men jeg synes umiddelbart, at det lyder fornuftigt at hente 800 millioner kroner på det,« siger Helena Skyt Nielsen.

Bygger på vurdering

Regeringen vil indkalde forligspartierne bag den seneste aftale om SU til forhandlinger, og Venstre agter at spørge ind til regeringens beregninger:

»Jeg er nødt til at have nogle flere papirer på økonomien i udspillet, for jeg kan ikke helt gennemskue de effekter, der ligger gemt i det,« siger Mads Rørvig, SU-ordfører for Venstre.

Uddannelsesminister Morten Østergaard erkender, at regeringens beregninger af provenuet bygger på skøn:

»Det er rigtigt, at det er en vurderingssag, men det er trods alt baseret på erfaringer om, hvad der giver forsinkelserne. Vores beregninger er foretaget efter den fuldstændig gængse måde at udregne den slags på.«

Ifølge ministeren vil reformudspillet være til gavn for de studerende:

»Med reformudspillet har vi lavet en reform, som langt mere helhedsorienteret end tidligere forsøger at lave et uddannelsessystem, hvor de unge kommer bedre gennem uddannelserne med færre forsinkelser og tidligere studiestart, mens vi samtidig fastholder et SU-system, som ikke er dyrere end nødvendigt,« siger Morten Østergaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

1) Og når vi ved det, når empirien er inde, sidder Morten Østergaard og konsorter helt andre steder, hvor vi ikke kan stille dem til ansvar for noget som helst.

2) "studietiden er faldet betydeligt de seneste fem år, hvor både den tidligere og den nuværende regerings initiativer for at få folk hurtigere igennem uddannelsessystemet rent faktisk har virket." -

Og så kan man jo spørge sig selv, om det hurtigere studieforløb ikke bærer en stor del af skylden for arbejdsløsheden blandt nyuddannede.

3) Et spørgsmål, jeg stiller mig selv er, om dette her i virkeligheden har noget at gøre med Bologna-processen, altså EUs diktat om at skabe et europæisk uddannelsesområde, hvor Bruxelles har fået større og større magt over uddannelserne. Det, de kalder for "harmonising the architecture of the European Higher Education system". ...og som har virket så forbløffende godt i andre dele af EU. (Nogen, der ved noget mere?)

Bo Carlsen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Andersen, Peter Jensen, Janus Agerbo, Steffen Gliese, Alan Strandbygaard og Eva Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg ved, at der er kritisk forskning i skadevirkningerne, Henrik Jensen - men jeg kan ikke komme i tanker om navnet på den flinke amerikanske forsker fra Bloomington, der pendlede til Strasbourg for at deltage i den forskning.

Kære Einstein, hvornår forventer de at have forstået tesen.

Mandag, ved frokosttid.

Men, kære Einstein, hvis de ved hvornår de vil have forstået tesen, må de jo også have forstået den, for at udregne hvornår de kan have den færdig?

Korrekt.

Men hvorfor kan de så ikke give mig den nu?

Ser de, Helle har fanget min interesse, og tesen er det rene blåvand i forhold til kunsten at reproducere med det andet køn, så de må vente.

Kære Einstein, det har vi ikke råd til, altså at de fjanter rundt efter det andet køn.

Men så har de jo heller ikke brug for min færdige tese.

Hvorfor?

Den har ingen fremtid.

Man kan jo godt frygte hvilken hævn de unge tager over os der er gamle, når de får magten. Sådan som vi skider på dem nu, så kan man ikke fortænke dem i at de fjerner alle goder for de ældre, når det er dem der sidder og styrer landet.

Torben Selch, Flemming Andersen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Christoffer Hansen

Det er sådan lidt tyndt når Helena Skyt Nielsen, siger at det er der ikke forskningsmæssigt belæg for. Nej, selvfølgelig er der ikke det, det er jo ikke indført endnu.
Men det jeg bla. savner er nogle konsekvens beregninger.

1) Hvilke studier bliver ramt af det her ?
Min næse siger mig at det er de hårde naturvidenskabelige studier, hvor du tit har killer eksamener. Og hvis samt at studerende fremover kun kan være seks måneder forsinket, med eksamener hvert år, så ryger du nemt. Det var det jeg røg på. Nogle af de klogeste IT-folk (meget klogere end sådan en idiot som mig) jeg kender måtte bruge 5 forsøg på nogle af de her killer eksamner.
Så er det jo netop at man rammer de fag vi har brug for.

2) Hvordan er det lige at sønnen/datteren af en bluecollar arbejder har råd til at forsørge sit udeboende barn når SU'en ryger? Undskyld mig men min kones kommentar da hun hørte det her var, nå så skal vi til at ha' en college fond til ungerne. Vi har råd.

Og hvor mange ekstra djøffere skal der så ansættes for at lave reglerne om og og og og ?

// Jesper

Hvis man ikke består en eksamen om sommeren og først kan komme op igen sommeren efter, vil man være et år bagud. Med det nye udspil vil man så miste sin SU i et halvt år imens men studerer. Det ville være "fint" hvis alle studerende havde forældre der kunne betale ens husleje, mad mm. hvilket selvfølgelig ikke altid er tilfældet.

Og hvorfor er det lige vi har sådan et sygeligt behov for at presse flere studerende, hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Hvor skal den nyudlærte 22 årige lærer der har gjort præcist hvad samfundet krævede få sit job fra? Gi os jobgaranti efter endt uddannelse, og du skulle se folk komme hurtigt igennem systemet.

Gulerod frem pisk og kvalitet frem for kvantitet tak.

Lise Lotte Rahbek og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

Tilsyneladende er jeg gamling den eneste det ikke undrer sig over at regeringen regnestykker IKKE holder vand.

Jeg tror vi må indrømme at denne reform, ligesom alle de øvrige ikke er reformer i ordets positive betydning, hvor der tilføres noget godt.

Det er ikke engang nedskæringer, for at styrke økonomien, for den er i virkeligheden ikke særligt anstrengt for staten.

Det er ren ideologisk videreførsel af den liberalistiske opdragelse af befolkningen, for at kunne begå sig i det EU, som kommer. En tilpasning af vore systemer til Unionens laveste fællesnævner og metoder.

Derfor er det blot indførsel ad redskaber til at styre vor adfærd i fremtiden, og når vi er totalt splittet op i grupperinger på kryds og tværs og således at vi dermed ikke længere udgør et samlet, et folk.

Fleming Andersen

Man må undre sig. Når samfundet har indført SU, skal de skiftende regeringer ikke indføre forskellige spareøvelser under dække af reformer.
Da jeg læste (i 3½ år på dagskole) var der ingen SU, mine forældre var pensionister, og havde kun til "dagen og vejen", så jeg måtte finde en måde at leve på. Jeg fik et job i en biograf som filmoperatør(jeg havde fået certifikatet som "selvmorder" da jeg stod i lære, dengang var enkelte film brandfarlige, så man skulle have certifikat fra brandmyndighederne)
Jeg læste om dagen, og kørte film om aftenen, så hele mit døgn var besat, hvis jeg også skulle have lidt søvn.
Det gjædede mig da SUen blev indført, så de der læste, ikke skulle "stå på hovedet" for at overleve, hvis man ikke havde velhavende forældre.
Nu er unge mennesker tvunget til at flytte hjemmefra, og hvad har staten så sparet ?
Det var bedre, hvis de unge kunne koncentrere sig om studierne, og vide hvor de står rent økonomisk.

n n, Jesper Frimann Ljungberg og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

"Minister erkender, at der er tale om en vurdering"

Ja... en fejlvurdering!

Det kraever naeppe meget sund fornuft eller logisk sans at forestille sig at naar man forringer forholdene for de studerende saa bliver resultatet en daarligere uddannet befolking/arbejdsstyrke.

Ren idioti!!

Uddannelsesminister Morten Østergaard erkender, at regeringens beregninger af provenuet bygger på skøn!

Den lader vi lige stå på skærmen et øjeblik.