Nyhed
Læsetid: 3 min.

Flere skatteindtægter skal give kontanthjælpsgevinst

I sit udspil til en reform af kontanthjælpen investerer regeringen mange hundrede millioner kroner i nye initiativer på området, men øgede skatteindtægter fra flere folk på arbejdsmarkedet skal sikre staten en milliard kroner i 2020. Tvivlsomt regnestykke, mener professor
Indland
26. februar 2013

Det hele skal gå op i en højere enhed, og alle regnestykker skal passe, hvis regeringen og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) skal regne med, at reformen af kontanthjælpssystemet bidrager med en milliard kroner til statskassen i 2020. Det vurderer Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, og Andreas Højbjerre, ledende arbejdsmarkedsøkonom ved tænketanken Kraka.

»Det er meget optimistiske forudsætninger, de har. Der er mange roser at dele ud til reformudspillet, hvis der ikke var tale om en spareøvelse. Initiativerne er gode, men det er tvivlsomt, hvorvidt alle de initiativer, der skal skabe provenuet, giver den ønskede effekt. Mange af de nuværende kontanthjælpsmodtagere har andre problemer end at finde et job. Og de leger altså ikke ’den lille købmand’, når det kommer til ydelserne, så det er slet ikke sikkert, at de vil reagere, som økonomerne forudser,« siger Henning Jørgensen.

Regeringens provenu i 2020 kommer ved, at kontanthjælpsreformen ifølge beregningerne sender 3.900 personer i job om otte år, mens omkring 4.400 personer i 2020 skal være i uddannelse. Ifølge Andreas Højbjerre er regeringen dog ikke selv herre over, hvorvidt det lykkes at opfylde de tal. Ifølge udspillet bliver der nemlig lagt op til, at en koordinerende sagsbehandler skal foretage individuelle vurderinger af de enkelte kontanthjælpsmodtagere.

»Vi ved ikke, om sagsbehandlerne kommer til at stille større krav eller ej til kontanthjælpsmodtagerne, som i dag er i matchgruppe 3. Efter reformen bliver matchgruppe 3 omfattet af en aktiv indsats for at komme i beskæftigelse, men det vil være op til sagsbehandlerne at vurdere hver enkelt, så det bliver interessant at se, hvordan de vurderer. Provenuet til regeringens finansiering er altså afhængig af nogle andre end regeringen selv,« siger Andreas Højbjerre.

Ifølge Andreas Højbjerre er erfaringerne med individuelle forløb endnu ikke tilstrækkelige til, at regeringen kan vide sig sikker på, om det lykkes at gøre de svageste i det nuværende kontanthjælpssystem parate til arbejdsmarkedet.

»Derfor vil det være godt for regeringen, hvis den laver en lidt større detailstyring af, hvad det er for forløb, den forestiller sig for de svageste. Men det er svært at lave en specifik kogebog over, hvilke forløb der virker. Det vil være meget individuelt. Så det bliver op til den enkelte sagsbehandler at udfylde rammebetingelserne. Det vil formentlig ikke lykkes at få alle i arbejde, da mange er ret langt fra arbejdsmarkedet. Men det bliver vigtigt med en grundig opfølgning og evaluering af de forløb, der bliver igangsat for de svageste i kontanthjælpssystemet,« siger Andreas Højbjerre.

Ingen standardforløb

Til at skaffe de svageste i job vil regeringen geninvestere 900 millioner kroner til næste år og herefter en halv milliard kroner i årene frem mod 2020 i en styrket uddannelses- og jobrettet indsats over for kontanthjælpsmodtagerne. Både Henning Jørgensen og Andreas Højbjerre vurderer, at det virker som en fornuftig prioritering af midlerne fra regeringens side.

»Man kan altid diskutere, hvor mange penge man bør afsætte til disse håndholdte indsatser. Det er ekstremt svært at vurdere, fordi man ikke kan lave standardforløb, men man er nødt til at individualisere det hele tiden via den nye koordinerende sagsbehandler,« siger Andreas Højbjerre.

»Det kan virkelig rykke med kun én sagsbehandler. Hvis der samtidig er tale om en helhedsorienteret indsats, så genopfinder man den aktive socialpolitik,« siger Henning Jørgensen.

I forbindelse med sidste års reform af førtidspensions- og fleksjob-området blev kommunerne bedt om at etablere såkaldte »ressourceforløb«, der skal tage hånd om de udsatte personer. Ifølge Andreas Højbjerre har regeringen formentlig søgt inspiration fra ressourceforløbene til den nye koordinerede indsats på kontanthjælpsområdet:

»Fra reformen af førtidspensions- og fleksjobområdet ved vi, at de her ressourceforløb koster mange penge, og så mange penge er der ikke afsat i forbindelse med kontanthjælpsreformen. Derfor kan indsatsen ikke blive helt så omfattende, så det handler nok mere om at samle det, der allerede i dag sker i det sociale system,« vurderer Andreas Højbjerre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her