Læsetid: 3 min.

Fløjpartier beskylder regeringen for lukkethed

Når forslaget til en ny og omdiskuteret offentlighedslov formentlig om få uger skal debatteres i Folketinget, bliver det uden en forudgående høring. Det vækker forargelse hos alle partier uden om forliget
2. februar 2013

Under al kritik«, »grotesk« og »ubegribeligt«. Sådan lyder reaktionerne på justitsminister Morten Bødskovs (S) beslutning om ikke at sætte det reviderede lovforslag til den nye offentlighedslov i høring. Offentlighedsloven bliver fremsat efter en aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative, og ifølge Dansk Folkeparti burde forslaget uden tvivl sættes i høring.

»Det er under al kritik. Jeg forstår simpelthen ikke, at man ikke sender den i høring. Det er komplet ubegribeligt. Man taler hele tiden om mere åbenhed og offentlighed, men ærlig talt – for forståelsens skyld og for interessenternes skyld skal det lovforslag da i høring,« siger Pia Adelsteen, medlem af retsudvalget for Dansk Folkeparti.

Ifølge Justitsministeriet bliver lovforslaget ikke sendt i høring på ny, fordi Offentlighedskommissionens betænkning med lovforslag fra 2009 har været i bred høring, og der efterfølgende har været omfattende debat om den tidligere regerings lovforslag. Men det var uden paragraf 24 – den såkaldte ministerbetjening – så den begrundelse giver Pia Adelsteen ikke meget for. Hun mener, at eftersom man tidligere har haft offentlighedsloven i høring og nu har foretaget ændringer, bør man sende den i høring igen:

»Begrundelsen for ikke at sende forslaget i høring er meget besynderlig. Jeg har simpelthen svært ved at forstå det. Og jeg er nervøs for, at vi får et rent embedsmandsvælde,« siger Pia Adelsteen.

Også hos Liberal Alliance møder Justitsministeriets beslutning forargelse:

»Det er jo grotesk. Hvis ikke offentlighedsloven kommer i høring, hører alting jo op,« siger retsordfører Simon Emil Ammitzbøll.

Liberal Alliance har tidligere kritiseret lovforslaget, og partiet opfordrer nu justitsministeren til at genoverveje beslutningen.

»Det virker helt ufatteligt. Jeg nægter at tro, at de vil føre befolkningen bag lyset på den måde.«

Samme melding kommer fra Enhedslistens medieordfører Per Clausen:

»Det er helt ubegribeligt, at loven ikke skal i høring. Der er tale om et lovforslag, og det bør man selvfølgelig sende i høring. Det er muligt, at det i store udstrækninger er det samme som sidst, forslaget var i høring, men i den udstrækning, der er ændringer, er det meget vigtigt at få input og kommentarer fra sagkyndige og interesseorganisationer, så man kan få en kvalificeret debat i Folketinget,« siger Per Clausen.

Intet behov for høring

Hos regeringspartiet SF vurderer retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt ikke, at den manglende høring udgør et problem.

»Lovforslaget har allerede været i høring en gang før, og der har været afgivet høringssvar. Vi mener ikke, at ændringerne, der er foretaget efterfølgende, forstyrrer det store billede. Hvis der stadig er nogle, som mener, de skal høres, så opfordrer jeg dem til at sende deres indsigelser direkte til Retsudvalgets medlemmer,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Enslydende opfordring kommer fra Konservative, hvor retsordfører Tom Behnke også tilskynder folk til at skrive til retsudvalget, hvis de har indvendinger til lovforslaget.

– Men hvis I i retsudvalget opfordrer folk til at skrive deres indvendinger, kunne man så ikke lige så godt sende forslaget i høring?

»Jo, det har du ret i, men det er ministerens valg. Det er ikke sådan, at jeg er oppe i det røde felt over ministerens beslutning,« siger Tom Behnke og pointerer, at det at sende lovforslag i høring altid en god idé.

»Men jeg har hørt argumenterne både for og imod paragraf 24, og de har ikke ændret sig. Idet der reelt ikke er sket nogen ændring, har jeg som folketingsmedlem ikke behov for en høring. Hvis det havde været alt muligt andet, ville jeg altid kræve en høring,« siger Tom Behnke.

Hos Enhedslisten sidder Per Clausen tilbage med en fornemmelse af, at »regeringen åbenbart er imod at få en saglig og grundig debat om lovforslaget«.

»Det er dybt uanstændigt. Regeringen, Venstre og De Konservative vil åbenbart gennemføre en offentlighedslov, som giver mindre åbenhed på en så lusket måde som muligt ved at gøre mulighederne for at have en debat så dårlige. Det er helt uacceptabelt.«

Justitsminister Morten Bødskov ønsker ikke at kommentere sagen over for Information.

/

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Loftkjær
Kurt Loftkjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Når Offentlighedsloven har været så længe under vejs og med så mange kritikpunkter, hvorfor så ikke bruge 1 måned ekstra på en Høringsrunde.

Hvorfor mener de 4 gamle partier og SF ikke, at sager debateret mellem et ministerium og styrelser mv. ikke må komme til vælgernes kendskab. Vil demokratiet ikke blive stærkere , hvis der var mere gennemsigtighed.
Mener den nuværende regering virkeligt at det er i orden at fx. Hjort Frederiksen fuskede med med rapporter bestilt i SFI. Er det virkelig denne kontrol med magthaverne som de 4 gamle partier og SF ønsker væk.

Kurt Loftkjær

Den socialdemokratisk justitsminister Morten Bødskov har på rekordtid fundet den vej, som den borgerlige regering med opbakning af Offentlighedskommissionens arbejde har udstukket for revision af folkets lov Offentligehedsloven: større lukkethed.

Baggrunden for at det er kommet så vidt skal findes i flere forhold. Polikernes lyst til at blive kontrolleret er svækket generelt. Demokratiet og dets vilkår synes kun at optage politikerne ved valgene. Folketingets Ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen har ikke formået at skabe en betænkning, som har kunnet samle Offentligehedsloven og styrke den for dem den gælder - folket. Pressens medlemmer i offentlighedskommissionen har tilladt det ske og i almindelighed har ingen taget afstand fra lovforslaget på pressens redaktionskontorer. Pressen har selvfølgelig også lige fået et hold kæft bolsche i form af statsstøtte på flere hundrede millioner kroner. En støtte som man ikke burde værdsætter.

Folket er ikke blevet spurgt og i øvrigt er det så ubekvemt for de politiske partier, at folket skal høre nærmere om den undergravende og ringe lov. Der springer i nærmest enighed debatten og høringen over. End ikke det vil justitsministeren kommentere.

Folket burde reagerer over, at folket lov svækkes!

Læs evt. Åbenhedskomiteens kronik om den ufuldendte betænkning på http://www.information.dk/227306 .