Læsetid: 9 min.

Førte PET kontroludvalg bag lyset?

Selv om Politiets Efterretningstjeneste forsikrede om, at den bevarede materiale fra sit arkiv om fremtrædende politikere, slettede den sager om blandt andre tidligere statsministre. Ny udredning om sagen efterlader PET med alvorlige forklaringsproblemer, vurderer jurister
Juraprofessor Jens Vedsted-Hansen har svært ved at forestille sig, at en PET-medarbejder ikke skulle være klar over, at tidligere statsminister Anker Jørgensen (billedet) er at regne for en fremtrædende politisk person, og at akterne om ham derfor ikke måtte makuleres.

Mogens Ladegaard

1. marts 2013

I det tidlige efterår 1965 aftalte rigsarkivar Johan Hvidtfeldt med PET-chef Arne Nielsen, at historisk vigtigt materiale fra efterretningstjenestens arkiv ikke måtte makuleres. Måske blev rigsarkivaren senere usikker på, om PET følte sig bundet af den mundtlige aftale. I hvert fald sørgede han ved juletid samme år for at nedfælde den på papir.

»Det er blevet aftalt mellem politiinspektøren og mig, at følgende arkivalier bevares«, skrev Johan Hvidtfeldt på maskine i et brev til efterretningstjenesten.

Han nævnte derefter en række arkivalier, der skulle gemmes for eftertiden, blandt andet »Enkeltakter vedr. personer, der har haft en mere fremtrædende politisk, kulturel, økonomisk eller administrativ position.«

Aftalen skulle komme til at gælde i næsten 40 år. Først i 2004 blev den ophævet og erstattet af nye retningslinjer, og yderligere otte år senere blev den i 2012 en central del af en ophedet diskussion om efterretningstjenestens metoder. Det kom frem, at PET i løbet af 1990’erne havde slettet materiale fra sit arkiv om en række fremtrædende danske politikere, blandt andre de tidligere statsministre Poul Hartling og Anker Jørgensen samt de forhenværende DKP-formænd Knud Jespersen og Ole Sohn.

Oppositionen krævede sagen undersøgt. Justitsminister Morten Bødskov (S) afviste enhver mistanke om, at efterretningstjenesten skulle have tilsidesat gældende retningslinjer, men også Enhedslisten var kritisk, og med udsigt til, at regeringen for første gang i sin levetid kunne komme i mindretal, indgik ministeren en aftale med regeringens støtteparti om at lade professor i jura på Københavns Universitet Linda Nielsen forestå en udredning af sagen. Formentlig fordi udredningen blev offentliggjort samme dag, som Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, i begyndelsen af februar blev udsat for et attentatforsøg, vakte den ingen opsigt.

Ikke desto mindre indeholder de 97 sider opsigtsvækkende oplysninger. Oplysninger, der kunne tyde på, at efterretningstjenesten har brudt aftalen fra 1965 og ført Kontroludvalget vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester, det såkaldte Wamberg-udvalg, bag lyset.

Lovede at følge aftalen

I sin udredning holder Linda Nielsen sig fra at vurdere, om makuleringen af de danske toppolitikeres sager i PET’s arkiv var i overensstemmelse med gældende retningslinjer. Sagens centrale spørgsmål efterlader hun således ubesvaret, men som det fremgår af dagens Information, lagde Justitsministeriet heller ikke i kommissoriet til professoren op til, at hun skulle besvare dette spørgsmål.

Linda Nielsen nøjes med at konstatere, at makuleringerne af toppolitikernes sager »forekommer påfaldende og kan undre, når der henses til aftalen fra 1965«.

Spørger man professor i jura på Aarhus Universitet og forhenværende medlem af PET-kommissionen Jens Vedsted-Hansen, er det imidlertid en meget diplomatisk vurdering. »Der er simpelt hen intet, der tyder på, at PET har holdt sig inden for retningslinjerne,« siger han og bemærker, at »vurderingsgrundlaget i udredningen forekommer uklart«.

Sikkert er det, at PET flere gange selv har givet udtryk for, at tjenesten fulgte 1965-aftalen. Det fremgår af udredningen. Særlig interessant er i den sammenhæng en korrespondance, der strækker sig fra sommeren 1995 til begyndelsen af 1996, mellem Wamberg-udvalget og daværende justitsminister Bjørn Westh (S).

Korrespondancen, som Linda Nielsen citerer udførligt, begyndte med en skrivelse dateret 29. august 1995 fra udvalgets formand, statsamtmand Bodil Panild, til Bjørn Westh. Med skrivelsen ønskede udvalget med udvalgsformandens ord at »henlede Ministerens opmærksomhed« på, at »der i Politiets Efterretningstjenestes registre findes visse ældre sager, der efter de fastsatte retningslinjer skal kasseres, men som må betegnes som værende af historisk værdi«.

Justitsministeren svarede den 13. november 1995, at der »allerede længe har eksisteret en ordning, hvorefter sagsakter af særlig historisk interesse bevares, efter at der i overensstemmelse med de eksisterende retningslinjer er sket sletning af personregistreringer i efterretningstjenestens registre«. Bjørn Westh henviste her til, at de gældende retningslinjer blandt andet medførte, at sager skulle makuleres, »såfremt der ikke har været registreringsværdige aktiviteter i de seneste 10 år«.

Men hvad angik historisk vigtige sager, blev sagsakterne altså ifølge justitsministeren bevaret – selv om den formelle personregistrering blev slettet, sådan at sagsakterne ikke ville dukke op »ved sædvanlig registersøgning«, understregede ministeren.

Bjørn Westh vedlagde en udtalelse fra PET-chef Birgitte Stampe. Hun gengav specifikt aftalen fra 1965 og medsendte den som bilag. Wamberg-udvalget fik dermed at vide, at sagsakter »vedrørende personer, der har haft en mere fremtrædende politisk, kulturel, økonomisk eller administrativ position«, blev bevaret.

»Disse retningslinjer følges stadigvæk i relation til Politiets Efterretningstjenestes personregistreringssager«, understregede Birgitte Stampe.

De norske erfaringer

Bodil Panild fra Wamberg-udvalget skrev den 8. februar 1996 tilbage til Bjørn Westh og kvitterede »med tilfredshed« for, »at der er taget hånd om det spørgsmål, som udvalget rejste om bevaringen af sager af særlig historisk interesse«.

Men hvad Bodil Panild angiveligt ikke fik besked om, var, at PET præcis en uge før udvalgets første henvendelse om de historisk vigtige sager havde makuleret alle sagsakter i sit arkiv om den forhenværende DKP-formand Knud Jespersen. Og selv om PET-chef Birgitte Stampe på baggrund af korrespondancen med udvalget den 4. marts 1996 udsendte en instruks om, at historisk vigtige sager skulle bevares i overensstemmelse med aftalen fra 1965, slettede tjenesten kort efter, den 11. juni 1996, sin sag om Anker Jørgensen, ligesom tjenestens sag om Ole Sohn blev makuleret det følgende år, den 8. april 1997.

Ifølge professor Jens Vedsted-Hansen ser det således ud til, at efterretningstjenesten eller justitsministeren må have vildledt Wamberg-udvalget.

»De har i 1995 foregivet, at de følger aftalen. Men aftalen fra 1965 er meget klar. Sagsakter om fremtrædende politikere skal gemmes, så derfor er det svært at slippe uden om den konklusion, at PET’s praksis må have været i strid med, hvad Birgitte Stampe og justitsministeren sagde til Wamberg-udvalget i 1995,« siger Jens Vedsted-Hansen.

Også cand.jur. Emil Greve, der for tiden er ved at færdiggøre en ph.d.-afhandling på Aarhus Universitet om efterretningstjenesten, finder PET’s makuleringer mistænkelige. Han understreger, at spørgsmålet om, hvilken retlig værdi rigsarkivar Johan Hvidtfeldts brev om aftalen fra 1965 skal tillægges, er »et meget svært spørgsmål at svare entydigt på«.

»Men hvis man først siger, at man følger aftalen, så er det vanskeligt at se, hvordan man efterfølgende kan gøre den slags undtagelser,« siger Emil Greve med henvisning til makuleringerne af de danske politikeres sager.

Professor i samtidshistorie på Københavns Universitet Poul Villaume peger på, at den såkaldte Lund-kommission blev nedsat i Norge i begyndelsen af 1994, og i marts 1996 blandt andet konkluderede, at de norske efterretningstjenester i strid med retningslinjerne havde registreret personer på den politiske venstrefløj.

»En hypotese, der kunne være med til at forklare nogle af sletningerne, kunne være, at man i PET skelede til Norge. Måske har nogen i efterretningstjenesten fået den idé, at man, inden der blev nedsat en lignende dansk undersøgelse, burde makulere sager, der ville kunne vise, at man også herhjemme måske var gået lidt for vidt på det politiske område.«

’Forekommer fornuftsstridigt’

Selv om der i PET’s arkiv angiveligt ikke er oplysninger om, hvorfor sagerne om fremtrædende danske politikere blev slettet, peger professor Linda Nielsen på en række mulige forklaringer. Forklaringer, som »ifølge sagens natur« alene er »gisninger«, understreger hun.

En forklaring kan være, »at materialet blev anset for uinteressant, fordi der alene var tale om avisudklip o.l., som også kunne findes andre steder«. En anden, at oplysningerne var »af meget privat og personlig karakter, som ikke blev anset for at have historisk værdi i en politisk og samfundsmæssig sammenhæng«. En tredje, »at den konkrete medarbejder ikke har været (tilstrækkelig) opmærksom på, at sådanne sager om politiske personligheder skulle bevares ud fra deres historiske værdi, eller fejlagtigt har fortolket situationen sådan, at der ikke var tale om sagsakter af særlig historisk værdi.« Og endelig kunne en fjerde forklaring være »at makulering skete ud fra en opfattelse af, at de ændrede registreringsprincipper gjorde det berettiget at undlade en overførsel af sagens enkeltakter til historisk arkiv«. Altså med andre ord, at en sag ifølge PET ikke nødvendigvis skal bevares, hvis den ikke lever op til gældende registreringsprincipper. Det kunne eksempelvis være tilfældet, hvis den alene er oprettet på baggrund af en persons lovlige politiske virksomhed, hvilket ikke stemmer overens med de principper, der siden 1968 har reguleret PET’s arbejde.

Professor Jens Vedsted-Hansen understreger, at ingen af de fire mulige forklaring, som Linda Nielsen opstiller, synes at være i overensstemmelse med aftalen fra 1965, som hun beskriver som bindende:

»Aftalen åbner ikke for den slags undtagelser, og det forekommer fornuftsstridigt for eksempel at forestille sig, at en PET-medarbejder ikke har været klar over, at en statsminister er en fremtrædende politisk person. Det er en helt åbenbart urimelig forklaring. Selve det faktum, at sagerne er slettet, må være belæg nok til at sige, at PET efter alt at dømme ikke har fulgt retningslinjerne.«

PET’s egen forklaring

Særligt den fjerde forklaring fra Linda Nielsen er bemærkelsesværdig. Når hun skriver, at PET kunne finde det »berettiget at undlade en overførsel af sagens enkeltakter til historisk arkiv«, hvis registreringsprincipperne har ændret sig, er det en ordret gengivelse af, hvad PET-chef Jakob Scharf skrev i en redegørelse sidste år, da debatten blussede op om de kontroversielle makuleringer. Her hævdede PET-chefen, at det »efter PET’s opfattelse« er »berettiget at undlade en overførsel af sagens enkeltakter til historisk arkiv«, hvis en sag ikke »opfylder gældende registreringsprincipper«. Han skrev ikke direkte, at denne fortolkning var efterretningstjenestens forklaring på de makulerede sager om fremtrædende politikere, men som Emil Greve fra Aarhus Universitet siger: »Hvis PET har behov for at gå ud og sige, at de har ret til at administrere reglerne anderledes, end hvad der følger af ordlyden, så er det jo nok, fordi de har gjort det. De har ikke for vane at skrive et komma mere, end de behøver.«

Spørgsmålet er imidlertid, om der er dækning for PET’s fortolkning af aftalen fra 1965 mellem Rigsarkivet og PET. Da Information sidste år fik aktindsigt i den oprindelige aftale, indeholdt den ingen bestemmelse om, at efterretningstjenesten i særlige tilfælde kunne undlade at følge reglen om at bevare sagsakter »vedr. personer, der har haft en mere fremtrædende politisk, kulturel, økonomisk eller administrativ position«. Det fik Jens Vedsted-Hansen til at udtale, at det umiddelbart forekom »ret klart, at den praksis, som PET beskriver, afviger fra det, der ifølge brevet er aftalt i 1965«. Men professoren tilføjede, at det var vanskeligt at vurdere den retlige status af brevet fra rigsarkivar Johan Hvidtfeldt til PET, og at rigsarkivaren »i hvert fald« skulle have været orienteret om PET’s fortolkning. Rigsarkivar Asbjørn Hellum oplyste imidlertid til Information, at han ikke umiddelbart mente, PET havde orienteret Rigsarkivet om, at tjenesten skulle have afveget fra ordlyden af 1965-aftalen.

Historiske kilder gået tabt

Nu viser de dokumenter, som Linda Nielsen fremlægger, at der ikke synes at have været nogen tvivl om, at PET skulle følge den aftale, som Johan Hvidtfeldt beskrev i sit brev i 1965, ligesom intet tyder på, at PET har orienteret Rigsarkivet om tjenestens særlige fortolkning af aftalen.

»Hvis man læser den besked, Wamberg-udvalget får, så er det jo fuldstændig klart, at man lover at gemme de fysisk sagsakter om politisk fremtrædende personer, selvom den formelle registrering slettes,« siger Jens Vedsted-Hansen.

»Det er hele pointen, at den slags sagsakter som en undtagelse netop skal bevares, selv om hovedreglen er, at de skal makuleres, hvis de for eksempel ikke længere opfylder gældende registreringsprincipper. Så giver det ikke mening bagefter at sige, at man nok har makuleret sagsakterne, fordi de ikke opfylder gældende principper. Den opfattelse kan simpelt hen ikke legitimere makulering af sager af historisk betydning.«

Poul Villaume fra Københavns Universitet vurderer, at sagsakterne om danske toppolitikere kunne have haft betydning for historieforskningen:

»Når ledende politikere har været genstand for efterretningsvæsenets interesse, så er det formodentlig blandt andet, fordi de under Den Kolde Krig har haft kontakter med embedsmænd og diplomater fra østlandene. Derfor kunne sagerne om dem have været interessante kilder om den tid, ligesom de kunne have været interessant kilder til at belyse efterretningstjenestens arbejdsmetoder under Den Kolde Krig.«

PET og forhenværende PET-chef Birgitte Stampe har over for Information afvist at kommentere sagen. Det har ikke været muligt at komme i kontakt med forhenværende justitsminister Bjørn Westh.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Krog
  • Grethe Preisler
  • Steffen McGhie
  • Torben Blokhus Simonsen
  • Dorte Sørensen
  • Henrik Darlie
  • Anders Feder
  • Lasse Kold
  • Tom Paamand
  • Jette Abildgaard
  • Niels Mosbak
Anders Krog, Grethe Preisler, Steffen McGhie, Torben Blokhus Simonsen, Dorte Sørensen, Henrik Darlie, Anders Feder, Lasse Kold, Tom Paamand, Jette Abildgaard og Niels Mosbak anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Førte PET kontroludvalg bag lyset?
Spiser ugler mus?

Bill Atkins, n n, Henrik Darlie, Rune Petersen, Peter Ole Kvint, Jette Abildgaard og Ditte Jensen anbefalede denne kommentar

PET
Landets værste og efterhånden største kriminelle forbryderorganisation PET. Husk også aktuelt med kliringsmord på halsen.

At lade PET afgøre hvad der skal makuleres, svarer omtrent til at udvise samme ansvarlighed, som hvis man ville udnævne Dracula til direktør for Blodbanken...

@ Ivan Gullev 22:54

Folketinget har ingen reel mulighed for at holde PET juridisk ansvarlig for kliringsmord og andre lovovertrædelser, hvilket er stærkt krænkende for retssikkerhedsprincippet. PET er en stat i staten...

Tak til Information for at holde stædigt fat på denne sag.

"Men hvad angik historisk vigtige sager, blev sagsakterne altså ifølge justitsministeren bevaret – selv om den formelle personregistrering blev slettet, sådan at sagsakterne ikke ville dukke op »ved sædvanlig registersøgning."
Alligevel lykkedes det dem at finde min sag fra 1985, selv om den efter det senest oplyste var flyttet ud i det historiske arkiv. Så her er endnu en ret ulden sag, hvor virkeligheden ikke svarer til PETs forklaringer...

Men eftersom intet dansk parti med regeringsmagt ønsker at kritisere PET, vil der absolut intet ske efter denne nyeste afsløring.

Men de røde har da garanteret blot slettet Poul Hartling, for at skjule, at de alle var i lommen på Sovjets 5te kolonne her i landet. Eller rettere, Hartling var jo på god fod med formand Mao, så også han var kommunist. Gys!

Peter Ole Kvint

Det mest sandsynlige er, at det hele omhyggeligt er pakket kasser. Uden nogen form for orden og sendt til rigsarkivet. Det hele er måske arkiveret under 1965-aftalen, eller noget andet som gav mening den gang men ikke i dag.

John Vedsegaard

Politiets opgave er at lovgivningen overholdes og forhindre at der ikke kommer kriminalitet og intet andet, laver de andet end det, må det naturligvis koste hoveder.

Georg Christensen

Så længe "PET", er et uvurderligt "system", bør opmærksomheden rettes mod "systemet".

Jeg havde gerne set et "fuldstændig" afskildt "efterretnings væsen". Et indenlandsk og et udenlandsk. Det udenlandske bekæmper "udenlandske terroister" og det indenlandske, bekæmper indenlandske "terroister", som (HA,Banditos og andre bander).

PET: bør deles op, i "DET DANSKE FORSVARS" efterretnings tjeneste og "POLLITIETS" efterretningstjeneste.

Navne kan let udtrykkes "PET", indenlandsk, efterretningstjeneste. udenlandsk "DFET", som kæmper mod alt, som forsøger at ødelægge "DANMARK". Dask forsvars efterretnings tjæneste.

Det nuværende "pet", har på groveste vis, ikke overholdt opgaven, Beskyttelsen i Danmark og beskyttelsen for Danmark, har "pet" misligholdt, på groveste vis..

Derfor er det nøvændigt, med to uafhængige, men sammenarbejdende "efterretningsvæsener".Et indenlansk og et udenlandsk.

Dorte Sørensen

Så er der vel ikke andet at gøre end at bede Linda Nielsen gøre arbejdet færdigt - om det skal koste et par mio kr spiller vel en mindre rolle , når PET selv har fået lovning på 12 mio kr ekstra til at svare på den nye kontrolgruppes spørgsmål. Her har den nye kontrolgruppe KUN fået bevilliget 5 mio kr ( jeg er ikke helt sikker på om beløbene er hel korrekte men størrelses forholdet mellem Kontrolgruppen og PET skulle være i orden)

PS: Pengene ser jo kun ud til at være væsenlige, når det gælder de laveste i samfundet. - Fx skal forsvarsudvalget på studietur til Australien og har derfor ikke tid til at beslutte hvilke kaserner der skal lukkes. Det er åbentbart ligegyldigt om alle disse berørte mennesker skal blive ved og ved at gå uden de ved om de er "købt eller solgt". Bare endnu en tåbelighed fra Borgen.

steen nielsen

Immunitet.
Endnu en gang må man vel konkludere at det ikke er muligt at føre politisk kontrol med PET i Danmark, og at PET ikke er forpligtet på at overholde landets lovgivning. Derfor må politikerne vel også derfra kunne konkludere, at det ikke betaler sig at lave aftaler med samme PET, da de ikke er forpligtigede til at overholde dem.
Tankevækkende er det dog at man bedyrer at det ikke var vigtige sager, når man får travlt med at skaffe sig af med dem, når der bliver udtrykt interesse for at se dem.