Læsetid: 2 min.

Forårskonflikter på flere fronter?

Der er risiko for, at læger og regioner ender i konflikt i løbet af foråret. Men det vil ikke være helt uproblematisk for regeringen, der kan gå et hedt forår i møde
4. februar 2013

En konflikt mellem de praktiserende læger og regionerne har været under opsejling i flere år. Regionerne er utilfredse med en række ting i det nuværende system – primært – som beskrevet andetsteds her på opslaget – økonomien og muligheden for styring af og indsigt i, hvad lægerne foretager sig.

Umiddelbart har de opbakning på Christiansborg, som er enig i behovet for strammere styring af de 3.395 praktiserende læger. Regionerne henviser blandt andet til en rapport fra Rigsrevisionen, som pegede på netop dette punkt som sårbart i forholdet mellem regioner og læger. Rapporten afvises som et partsindlæg hos de praktiserende læger, der peger på, at de ikke selv blev hørt i forbindelse med udarbejdelsen.

I 2010 var overenskomstforhandlingerne også ved at ende i konflikt, men her blev den undgået på målstregen, da man forlængede aftalen og dermed reelt udskød den endelige konfrontation. Spørgsmålet er, om historien gentager sig i år, eller om Danmark til foråret får den første lægekonflikt siden 1984. Dengang måtte danskerne i tre måneder lægge ud for regningen hos egen læge og bagefter få pengene refunderet af kommunerne.

Opbakning hele vejen

Regeringen har ifølge Informations oplysninger tilkendegivet over for regionerne, at den står bag dem i forhandlingerne med lægerne. Men en ting er, at regeringen hvad indholdet angår er enig i, at der er behov for øget styring på området. En anden ting er, at der også er noget, der hedder politisk timing. Og om det lige er i foråret 2013, at konflikten skal tages – samtidig med at kommunerne og regeringen har lagt sig ud med både folkeskolelærere og gymnasielærere – kan komme til at bero på andre og mere politisk taktiske overvejelser. Hvis regionerne og lægerne ender i konflikt, kan et i forvejen hedt forår pludselig blive brandvarmt for politikerne.

Regionernes mulighed for succes i en konflikt afhænger af den fortsatte fulde opbakning fra regeringen. Mens den har meldt hårdt ud i spørgsmålet om folkelærernes arbejdstid og utvetydigt signaleret, at den står bag kommunernes opgør med lærerne, har man ikke ført helt samme offensive strategi på lægeområdet, hvor forhandlingerne siden november har været i hårdknude.

»Vi blander os ikke i overenskomstforhandlingerne«, synes den generelle linje at være i regeringspartierne.

En årsag kan være, at det vil være risikabelt for regeringen at have flere konflikter med velfærdssamfundets kernetropper kørende på én gang henover foråret. Og det kan være baggrunden for, at ministrene ikke råber så højt i sagen om lægerne – bortset fra det faktum, at området ikke er helt sammenligneligt, da lægerne er private erhvervsdrivende med en aftale med regionerne, mens lærerne er offentligt ansatte. På den anden side kan det også være fornuftigt at tage alle slagsmål på én gang frem for at skyde nogle af dem foran sig. Regionerne vurderer fortsat, at de har opbakning i regeringen til at gå hele vejen mod konflikt. Alligevel har de endnu ikke opsagt aftalen med lægerne og henviser til, at det vil være bedst for alle parter at undgå en konflikt. Lægerne siger, de gerne vil forhandle, men har meddelt, at det ikke kan lade sig gøre de næste tre uger. Alt i alt er der tilsyneladende p.t. fuld gang i de taktiske overvejelser. Næste skridt vil være afgørende for, om lægekonflikten bliver en realitet.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu