Læsetid: 3 min.

Forbrugerrådet: Regeringens plan om indgreb mod kviklån er ikke nok

Siden 2010 er omfanget af sms- og web-lån mere end fordoblet. Regeringspartierne vil nu oprette et klagenævn, men det er ikke nok, mener Forbrugerrådet og Enhedslisten
6. februar 2013

Et nyt notat fra Forbrugerombudsmanden viser, at omfanget af elektroniske kviklån er steget markant. Der findes ingen samlet opgørelse over alle låneudbydere, men oplysninger fra tre af låneudbyderne viser, at lånene er steget fra 37.828.500 kroner i 2010 til i 2012 at ligge på 91.445.500 kroner.

Regeringen lover en bedring på området, og erhvervsordfører Benny Engelbrecht (S) forventer at have et lovforslag klar til næste folketingssamling.

S, SF og R ønsker at indføre et klagenævn, i samme form som pengeinstitutternes klagenævn. S, SF og Ø ønskede ellers for fire år siden helt at forbyde lånene eller sætte et loft over den årlige omkostning i procent på lånene (ÅOP). Dengang afviste minister Brian Mikkelsen (K) at støtte forslaget. Og siden er antallet af kviklån firdoblet, viser notatet. Selv om Forbrugerrådet tidligere har dokumenteret, at lånenes ÅOP kan løbe op i 500.000 procent, ønsker regeringen nu ikke at indføre et loft:

»Med et klagenævn opnår vi det samme – bare på en mere intelligent måde. Det er en indirekte måde at sanktionere udbyderne på. Hvilket betyder, at vi formentligt kan få politisk opbakning til det,« siger Benny Engelbrecht (S).

Både S, SF, R og K har over for Information bakket op om forslaget.

Men seniorøkonom i Forbrugerrådet Morten Bruun Pedersen mener ikke, at et ankenævn kan gøre det:

»Den løsning, regeringen har præsenteret, har for lang en ventetid. Først skal folk begynde at klage. Desuden skal der findes et niveau for, hvornår man klager. Der kan altså nå at gå mange flere i gældsfælden, før klagenævnet fungerer optimalt,« siger Morten Bruun Pedersen, der i stedet ønsker et loft.

I SF mener man, at disse er konsekvenser, man må tage med:

»Vi skal have et politisk flertal for at gøre noget. Så ja, der kommer til at være nogle flere unge, der optager disse lån, men vi er jo nødt til at have tid til at oprette og effektuere nævnet,« siger Karina Lorentzen, der er erhvervsordfører i SF.

Der er et parti tilbage i Folketinget, der endnu står ved sit ønske om at forbyde lånene. Hos Enhedslisten mener man ikke, regeringens forslag er vidtgående nok:

»De mennesker, der optager denne form for lån er pressede i forvejen. Det er svært at forestille sig, at de ville stå godt i en klagesag. Og så er vi lige vidt med regeringens forslag,« siger Frank Aaen.

Øget misligholdelse

Information kunne i lørdags berette, at inkassobureauet Intrum Justitia, der leverer over 40 procent af de personer, der står i RKI’s register over dårlige betalere, nægter at inddrive de omkostningstunge sms- og web-lån. De opfatter dem som »etisk og moralsk forkastelige.«

Morten Bruun Pedersen er enig:

»Det er svært at få kredit i banken, og folk tyr til disse uholdbare løsninger,« siger Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet og henviser til, at antallet af betalere, der misligholder deres lån, er steget med 3 procent i seneste kvartal af 2012, og den ligger nu på 16 procent.

Forbrugerombudsmanden ønsker ikke at tage stilling til, om regeringen skal indføre et loft eller et nævn, men lægger i stedet vægt på sit øgede fokus på problemet:

»Det er en udvikling, som jeg holder meget øje med, når vi kan konstatere, at der tages flere lån, og misligholdelsen samtidig stiger. Derfor har jeg også indgået et samarbejde med de nordiske lande og også Baltikum, hvor mange af låneudbyderne befinder sig,« siger Henrik Øe.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming Andersen

Hvad er socialdemokraternes og SFs fortsatte berettigelse, når de absolut IKKE vil regere, når de sidder i en regering??

Rasmus Kongshøj, Jens Overgaard Bjerre og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

Hvis unge mennesker mangler overblikket når de skal gennemføre økonomiske transaktioner, er det vel rimeligt at overveje om valgretsalderen skal hæves til 45 år, ud fra betragtningen om at hvis du er et offer hvis du siger ja til et lån der kan vare flere år, så er du vel også et offer hvis du i stemmeboksen sætter et kryds hvis konsekvenser kan vare i flere år.
Bortset fra det, og for at imødekomme argumentet om de såkaldt "svage" i samfundet, kan en del af problemet vel også løses ved simpelthen at lade staten beslutte om man har kreditværdighed.
Hvis en bank eller lignende låner penge til en person med scoren 1/10 kan banken kun forvente 10% retur per lov, et problem vi klarer med en ny lov der pålægger banker at låne penge ud til alle.
På samme enkle måde burde vi have regler der regulerer f.eks. poker, porno, kloning og ytringer for vi alle får det perfekte harmoniske samfund, uden tabere eller vindere.

Flemming Andersen

Claus Petersen

Jeg synes ikke vi trænger til nye love. Vi har en lov om åger, der taler om udnyttelse af en svag part.
Alligevel har vi tidligere set banker både direkte og gennem underselskaber tilegne sig renter på over 30%.
Vi har set leasing-selskaber de sidste 30-40 år beregne sig de samme eller endnu højere satser.
Vi har helt åbent set på fremkomsten af nye svindelforetagner som SMS og forbrugslån med endnu højere rentesatser.

Vor ordensmagt synes tilsyneladende ikke den har den fornødne tid, hvilket er normalt forekommende inden for den eneste etat, hvor man selv prioriterer hvilke arbejdsopgaver man mener at have tid til at efterforske, selvom forordninger pålægger etaten at efterforske alle lovbrud der er til kendskab.
Eller også mener man ikke at bevisbyrden er til at løfte, selvom rentesatserne er tilgængelige oplysninger.

Resultatet er at lånehajer og svindlere har kronede dage og at højere og højere rentesatser accepteres som "normale".
Hvis ikke vore retssystemer virker, så nytter nye love desværre ikke, hvilket vi kan se på adskillige andre områder også.

Simon H. Petersen, Torben Arendal, John Vedsegaard, Erik Jensen , Per Torbensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Inden man farer til at anvgive sin uforgribelige mening om noget, man har mindre viden om og holdning til, kunne det være interessant at vide mere om de tanker og ideer, der ligger bag Benny Engelbechts? planer om et klagenævn.
Hvad er det man skal klage over- skal det være, at man sådan stod og ønskede sig en ny IPAD og skrev under på et kviklån-bare navnet, for de ikke kvikke?
Skal man klage over, at man ikke kan styre sine behov?
Vi holder os jo meget tilbage i spørgsmålet om at lave formynderiske love-'det må du ikke love' herunder for at begrænse/forhindre åger.
Jeg mener iøvrigt ikke, at nogen kan straffes for at tage for høje renter og afgifter for et lån som låntager med behørig oplysning, har skrevet under på- men jeg kan have fejl.
Der, hvor vi er solidariske, er når pengene er sluppet op , så kan vi i de fleste tilfælde få hjælp et stykke tid. Der, hvor hjernen ikke rækker til på grund af prægning, social arv etc. så vi begår dumme handlinger, er der ingen kære mor.
En del kunne henføres til indlæring i skolen eller mangel på samme, læren om daglig økonomi- er vi rustet til en tilværelse efter de 18 år, når vi kan indgå ågerlån? Kan vi udregne ÅOP ved vi hvad ÅOP er? eller er vi igang med Ipaden inden blækket er tørt på kontrakten.
Vi har lovpligtige bremser i biler og rigtig mange andre gode ting, der holder os i live, men ikke meget, der forhindrer, at vi går økonomisk døde allerede som 20 årige-RKI hej !hvor det går Benny.

Torben Knudsen

Her er den så:
(I gennemregulerede Danmark er der en lov, som beskytter mod de såkaldte Ågerrenter. Ågerrenter er et begreb som dækker over lån, hvor renten er alt for høj.
Det er i straffelovens paragraf 282, der tales om åger: “For åger straffes den, som udnytter en anden persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for.”
Der skal altså være “et væsentligt misforhold” mellem ydelsen og prisen, før man kan straffes for ågerrenter. I praksis betyder det, at det er meget, meget svært at få nogen dømt for åger.
For hvad er f.eks. prisen på et hurtigt lån ydet til en lidt kreditværdig modtager? Renten på sådan et lån kan sagtens være meget høj, fordi den skal afspejle den risiko, som långiver løber.)

Ifølge loven, straffeloven, kan de, der yder de fleste kviklån dømmes, for et elller flere forhold.
Et kviklån er i sagens natur et lån, hvor man skriver under kvikt og uden en dybdepsykologisk og detailøkonomisk undersøgelse af den kvikkes baggrund.
Jeg ville gerne påtage mig som anklager at få samtlige långivere dømt, idet de ikke
kan dokumentere, at disse undersøgelser har fundet sted-hvor svært kan det være Benny

Flemming Andersen

Torben Knudsen

At Ågerparagraffen er besværlig at bruge og dømme efter ligger nok mest i det faktum at den ikke benyttes og at der derfor ikke er en omfattende retspraksis at læne sig op af.
Samfundet er ikke en statisk ting og bevægelsen kræver at loven hele tiden afprøves op imod hvad, der er f.eks. er et "væsentligt misforhold".

I et tid som i 1970erne med normale kreditforeningslån på 22% er åger ikke det samme som nu med 3% som det normale.
Det kræver så at ordensmagten og anklagemyndigheden gider at tage besværet og risikoen med at føre nogle sager, for at få retspraksis fastslået og dermed have et retsgrundlag fremover.

Det har så ikke været tilfældet.
Ågerparagraffen har stort set aldrig været anvendt til andet end til helt åbenlyse "afpresningssager o.l." og derfor er hele området med det grå lånemarked overladt til total lovløshed (som så meget andet)

Løsningen må være at sørge for at de love vi har og som med en indsats sagtens kunne fungere, bliver fulgt i det mindste af de myndigheder vi har til at sørge for loves overholdelse og ikke bare vedtage en ny lov.

John Vedsegaard

De skal alle tvinges til at tilbagebetale alle gebyrer de har opkrævet i historisk tid, alle renter som er mere end 1% over diskontoen skal tilbagebetales omgående. Alle forsøg på at omgå denne lovgivning straffes med fængsel - indtil låntager ikke mere har brug for pengene.

Simon H. Petersen

Når der er tale om sms lån så er åger paragraffen efter min bedste overbevisning sat ud af kraft (jvf Torben Knudsens indlæg). Den eneste vurdering der vel bliver taget er et checkup på RKI. Selvom vedkommende står registreret så får vedkommende muligvis stadigvæk lov til at låne bare for en endnu vildere rente.

For mig at se så er låntager nærmest pr definition dækket under ågerparagraffen når der lånes til disse sindssyge renter. Et godt hovedprincip er vel, at hvis du ikke kan tage lånet i din bank så skal du slet ikke låne penge (forudsat at banken har lavet en ordentlig kreditvurdering). Dette er selvfølgelig ikke det samme som at du ikke skal undersøge lånemuligheder andre steder, men mere at tage bankens kreditvurdering alvorligt.

At privat personer roder sig ud i en økonomisk uføre har også betydning for samfundet som helhed og dermed er der god argumentation for at lovgive på området.

/Simon