Læsetid: 4 min.

’Det handler om solidaritet’

Staten er for generøs, så der er ingen vej uden om at skære i SU’en, mener uddannelsesminister Morten Østergaard. Især de universitetsstuderende må være solidariske, hvis langt flere unge skal have en uddannelse
Trods tidligere forsikringer om ikke at ville skære i SU’en, løftede uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i går lidt af sløret for regeringens SU-reform. Og der vil blive skåret i SU’en – af hensyn til kommende generationer, lyder det nu fra ministeren.

Tine Sletting

9. februar 2013

SU’en er ikke længere fredet. Trods tidligere løfter om det modsatte lød meldingen i går fra uddannelsesminister Morten Østergaard (R), at regeringen vil kaste et kritisk blik på de mere generøse dele af SU-systemet. Ministeren har ændret holdning med den begrundelse, at hvis der skal være råd til, at endnu flere skal have en uddannelse, så må alle holde for.

»Beskeden til de studerende, der synes, det her er alt for galt, er, at de må hæve blikket lidt fra deres egen situation, for det her handler om, at vi vil sikre et robust SU-system også for kommende generationer, hvor mange flere skal have en uddannelse,« siger Morten Østergaard.

Hvis flere skal i uddannelse, skal der både tilføres ekstra midler til uddannelsesinstitutionerne og SU, og ministeren mener derfor, det er fair, at de langsomste studerende på universiteterne bliver hurtigere færdige.

»Et eller andet sted er det påfaldende, at det her med et års forsinkelse alene er et universitetsproblem. Når jeg hører universitetsstuderende sige, at der kan ske så meget i livet, så tænker jeg, at det kan der da også for en lærerstuderende,« siger Morten Østergaard med henvisning til, at lærerstuderende oftest kun er få måneder forsinket på deres uddannelse.

Regeringen vil dog stadig holde fast i princippet om, at enhver skal kunne tage en uddannelse uafhængig af social baggrund og økonomisk formåen.

»Vi mener godt, man kan spare i de mere generøse hjørner af systemet, uden at det går ud over princippet om, at det ikke skal være pengepungen, der er afgørende for, om man får en uddannelse,« siger Morten Østergaard.

Hjørnernes nærmere beliggenhed vil ministeren ikke afsløre, før reformforslaget ligger klar om et par uger. Men der skal findes en milliard kroner i SU-systemet og yderligere en milliard kroner skal spares ved at indrette uddannelserne mere fleksibelt via f.eks. optag, studieskift og merit. Morten Østergaard understreger, at SU-systemet også fremover skal kunne rumme, at studerende skifter studie, bliver syge, får børn eller lignende.

»Men der skal skabes en langt klarere sammenhæng imellem de forskellige dele af uddannelsessystemet, så det f.eks. bliver mere attraktivt at starte på en erhvervsuddannelse, fordi den studerende kan se en direkte vej ind på højere uddannelser,« siger Morten Østergaard.

Solidaritet

Det er ikke kun overgangene mellem uddannelserne, men også uddannelsernes indretning, som uddannelsespolitikerne i den kommende tid skal se nærmere på. Morten Østergaard peger på, at de studerende på Aalborg Universitet er langt de hurtigste til at blive færdige, selv om andelen af studerende, hvis forældre ingen uddannelse har, er større her end på andre universiteter.

»Der er ingen entydig sammenhæng mellem dem, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, og de studerende, som er mest forsinkede, fordi den fleksibilitet, der er i vores SU-system i større udstrækning bruges af dem, der kommer fra akademiske hjem,« siger Morten Østergaard.

Han opfordrer de studerende til at tage et ansvar.

»Når de universitetsstuderende i gennemsnit er mere end et år forsinket, så kan det skyldes blindgyder i uddannelsessystemet, men det kan også skyldes, at de har langt mere fleksible muligheder for at tilrettelægge deres tid end på andre studier. Men med den fleksibilitet følger også et ansvar for at bruge den på en måde, så man kommer ud på den anden side af hegnet og kan bidrage med skatteindtægter,« siger Østergaard.

Langt den hyppigste årsag til forsinkelser er imidlertid studiejob, og spørgsmålet er, hvad der sker ved, at de studerende opnår erfaring via job og praktik i stedet for at komme ud til den dimmitendledighed, som p.t. er på 30 procent et år efter studiet.

»Vi har en højere dimittendledighed, end nogen af os ønsker, men skulle det lykkes os at få flertal for den her reform i løbet af foråret, vil det ikke vælte ud med nyuddannede. Reformen vil gradvis nedbringe de gennemsnitlige udgifter til SU, i takt med at der kommer flere studerende. Derfor mener jeg også, det her handler om solidaritet med kommende generationer af studerende,« siger Morten Østergaard.

SU er ikke tabu

Ingen regering har for alvor vovet at røre ved SU’en de sidste 25 år, og over 80 procent af danskerne er ifølge meningsmålinger for SU’ens nuværende størrelse. Men SU’en er ikke længere urørlig, mener Morten Østergaard.

»Det kan ikke nytte noget, at der er tabubelagte hjørner i vores velfærdssystem, når vi i øjeblikket må kigge på alle hjørner af velfærdssystemet for at få økonomien til at hænge sammen. Derfor er det også rimeligt at se på uddannelsesområdet, som vi samtidig vil investere så massivt i,« siger Morten Østergaard.

Debatten og spekulationerne om den kommende SU-reform er gået højt den sidste måned. Derfor mener Morten Østergaard, det var på tide at komme med en udmelding om, at der vil blive tale om at skære i SU’en.

Og selv om der blev råbt løftebrud, og tidligere forsikringer om ikke at ville skære i SU’en blev hevet frem fra arkiverne i løbet af i går, mener Morten Østergaard ikke, at det kan komme som nogen overraskelse, at der skal spares på SU’en.

»At vi skal spare to milliarder har vi sagt ganske længe, og ønsket om at få de studerende hurtigere igennem er heller ikke nyt, men jeg synes, det var mest rimeligt at melde ud nu, at det ikke kun handler om at få de studerende hurtigere igennem, men at der også vil komme besparelser, der hvor vi mener, de studerende kan klare sig for mindre,« siger Morten Østergaard og understreger, at regeringens aktuelle planer om at skære i SU’en, er ganske anderledes end de planer om SU-besparelser, VK-regeringen forsøgte sig med i 2011.

»Det her er ikke alene en reform af SU’en, men også af uddannelsessystemet. På den måde går vi anderledes til værks end vores forgængere, og jeg tror ikke, der er nogen, der vil have svært ved at se forskel,« siger Morten Østergaard.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Ja de studerende kan sikret godt klare sig med mindre SU og kortere tid på studiet, hvis boliger til studerende blev gjort billigere samt, at der måske blev indrette "folke køkner" mv. så de studerendes hverdag blev billigere.
Måske skulle der også indføres bøger, IT mv. der blev udlånt. Der er mange muligheder til at gøre de studerenes hverdag billigere.

Hvis vi skal tale om soliditet så kunne skatten for de højeslønnede sætte en smule op eller hvis ikke så en anden tilbagebetalings form fra de færdiguddannede.

PS: Thorning fik jo en besparelse på 1 mia. kr. i de næste 7 år fra EU. Kunne besparelsen så ikke her blive bare 1 mia kr. Den mia. kr som landmændende skal have mindre fra EU skal vel ikke denne gang erstattes kr for kr gennem lavere jordskatter som landbruges fik af VK-regeringen og DF.

Steffen Gliese

Der er ikke brug foren reform af uddannelsessystemet, der er brug for en tilbagerulning.
Det nytter ikke at lade som om, verden er anderledes ud, end den gør. Der er i dag i verden en fødevareproduktion, der mageligt ville kunne give enhver verden over en basistryghed for det en god tilværelse. En syvendedel af verdens befolkning er i dag uden mulighed for tllstrækkelig føde, det er en fuldkommen omkalfatrende situation i verden. Det samme med den ny teknologi! Det tager dog altid tid, før bevidstheden opfatter det, samtidighed kan aldrig forekomme, hvad vi her i Kierkegaard-året vel er ekstra bevidste om.

"Morten Østergaard peger på, at de studerende på Aalborg Universitet er langt de hurtigste til at blive færdige, selv om andelen af studerende, hvis forældre ingen uddannelse har, er større her end på andre universiteter."

Men hjælper det så de studerende der går på de 'langsommere' universiteteter. Og hvordan ser færdiggørelse mellem studerende med langt-vs. kort uddannede forældre ud, når man trækker tallene ud pr. universitet og ikke bredt som ministeriets tal gjorde?

Steffen Nielsen

Nu har jeg selv en universitetsuddannelse og vil mene det ville være langt mere solidarisk hvis jeg betalte mere i skat så de studerende kunne få en ordentlig indkomst. Pt. får jeg mere end 3 gange så meget efter skat end en studerende på SU. Der er sgu ikke meget soldiritet i den radikale tankegang hvor min skat nedsættes mens SUen beskæres.