’Hvorfor skal vi betale direktørernes bonusser?’

Et sandt helvedeskor af fløjter og nytårshorn breder sig, da en matsort minister-Audi triller ind på parkeringspladsen ved Stakladen i Aarhus.
Bevæbnet med røvermasker og skilte med budskaber som »generationstyveri« og »du lovede« har en gruppe studerende taget opstilling for at modtage uddannelsesminister Morten Østergaard (R), der denne eftermiddag indleder en landsdækkende turné rundt på landets universiteter for at debattere regeringens planlagte SU-reform.
Det tilbud tager de studerende gerne imod. Mere end 400 er således mødt op til arrangementet, og det store fremmøde betyder, at flere af tilhørerne må tage til takke med en ståplads og den rygstøtte, lokalets gule murstensvægge kan tilbyde.
Blandt de fremmødte er Amalie Andersen. Hun studerer psykologi på ottende semester og er især kommet for at vise sin modstand mod idéen om at afskaffe det såkaldte ’fjumreår’ – eller det sjette års SU, som hun foretrækker at kalde det.
I sin fritid arbejder hun frivilligt med at rådgive bl.a. voldtægtsofre. Hun frygter, at hun vil blive nødt til at stoppe det arbejde, hvis forslaget bliver en realitet.
»Arbejdet med kriserådgivning tager meget af min tid og kunne sagtens gå hen og forsinke mig. Men det er min mulighed for at få noget praktisk erfaring,« siger hun.
Lunken modtagelse
Men Amalie kan ånde lettet op. Da Morten Østergaard har banet sig vej gennem forhallens fløjtende aktivister, kan han fortælle, at regeringen ikke vil fjerne det omdiskuterede ekstra års SU, der betyder, at man kan få støtte, selvom man bliver forsinket i sine studier.
Og dog.
For holder man mere end to sabbatår efter endt ungdomsuddannelse, bortfalder det sjette års SU, fortæller Morten Østergaard.
Den moderation bryder Amalie sig ikke om.
»Det er da godt, at han kan komme os lidt i møde. Men jeg har masser af medstuderende, der har haft mere end to sabbatår. Hvad med dem?« spørger hun.
I debatpanelet, der tæller de studerendes organisationer samt rektor Lauritz Holm-Nielsen, får nyheden en blandet modtagelse.
Fra den ene side kalder Lauritz Holm-Nielsen to års sabbat for »generøst«.
»Jeg så gerne, at man højst kunne tage ét sabbatår. Vi oplever, at der finder et videnstab sted, når de studerende holder for lange pauser,« siger han.
Næstformand for Studenterrådet ved Aarhus universitet, Allan Graversen Vesterlund, stiller derimod spørgsmålstegn ved det gavnlige i at straffe dem, der ikke kommer hurtigt i gang. Det hænger ikke sammen med regeringens mål om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, mener han.
Uddannelsesministeren er dog ikke umiddelbart modtagelig for kritikken fra hverken den ene eller den anden side.
»Jeg er stor tilhænger af dannelsesrejser og højskoleophold. Det skal der fortsat være plads til. Men samtidig er vi også nødt til at sikre, at I kommer hurtigere i gang. Der synes jeg, at to år er et rimeligt kompromis,« siger han
’Hvornår bliver det godt nok?’
Morten Østergaard og rektor forsøger flere gange at dreje debatten over på andre facetter af den kommende reform end SU-spørgsmålet.
Men trods bred enighed om, at højere kvalitet i uddannelsen og antallet af undervisningstimer er vigtige emner, lykkes det ikke rigtig.I stedet hagler kritikken ned over ministeren fra en sal, der opmuntres med thumbs up og anerkendende nik fra Studenterrådets næstformand.
»Du siger, vi skal være solidariske, og at andre grupper har holdt for med forringelserne af efterløn og dagpenge. Men hvem tror du lige, de forringelser rammer? Det bliver sgu da os, når vi engang bliver færdige,« som en pige formulerer det.
Også idéen om, at provenuet fra SU-reformen skal gå til at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, er upopulær blandt tilhørerne.
»Hvorfor skal vi være med til at betale for, at nogle direktører kan score høje bonusser?« vil en ung mand gerne vide.
Den indvending giver ministeren dog ikke meget for.
»Det er jo også i jeres interesse, at der er job, når I bliver færdige,« siger han.
Generelt er der i salen en stærk utilfredshed over det, der ses som de evindelige krav om at komme hurtigere gennem studiet og den manglende anerkendelse af de studerendes indsats.
»Vi er en generation, der er blevet pacet og presset, helt fra vi var små. Jeg fik at vide, at jeg skulle skynde mig, så det gjorde jeg. Men det er ligesom om, det aldrig bliver godt nok,« som en studerende formulerer det.
Den oplevelse er han ikke ene om at have. I hvert fald hvis man skal dømme efter salens bifald – aftenens største.
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Det er svært at se med hvilken, politikerne blander sig i folks prioritering af deres liv.
Der er ved at være ubalance i det forhold at 'den arbejdene klasse's andel af produktionsresultatet er ved at stige lidt i forhold til, at det nu ligger på samme relative niveau som i 30 verne, medens adelens andel brager op og opad.
Så derfor flere penge til adelen.
(Svensk dokumentarprogam for et par dage siden)
Spørgsmålet er om vi med regeringens stadige reformer og spareiver ikke i den overskuelige fremtid, får mere brug for de studerende på barrikaderne til at beskytte fremtidens samfund, og det vil være den største bonus den kan give nogen som helst??
Det vil selvfølgeligt forsinke mange i deres studietid, men omvendt effekt kender vi jo fra de fleste af politikernes reformer.
Det er nogle tåbelige nedskæringer for at sige det lige ud. Hvorfor straffe dem der kommer senere i gang. Det er ensretning så det klodser. Og hvad der ikke kommer med i debatten er, at danmark producerer de billigste kandidater i verden. Det billigste. Og vi producerer den enten den højeste eller næsthøjest forskning målt ud fra gældende regler. Hvorfor ødelægge det grundlag med mere ensretning og styring af folks liv. Og hvad mere er, at motiverer disse forslag ikke til at få børn mens man studerer, hvilket ellers ville være smart.
Morten Østergaard er en lille mand med en minister stol.
Djøfferne i ministerierne har så travlt med at skære og skære alle andre steder end hos dem selv.
Det er patetisk at se på, nå skærer man også det man har udset til at være fremtiden væk.
// Jesper
Ja. Jeg hørte faktisk NPR i dag, hvor Obama talte om, at for hver dollar, der investeres i uddannelse, får man syv igen.
Og så slog det mig, igen, at lige nu er USAs præsident faktisk mere progressiv end vores regering. Og det er skræmmende.
På den anden side skal vores politikere vel gennemføre det her kabuki-teater for at virke handlekraftige. Alle de rigtige beslutninger er jo allerede truffet af parasitterne i Bruxelles.
Til spørgsmålet i artiklens overskrift svarer Østergaard: "Det er jo også i jeres interesse, at der er job, når I bliver færdige"
Regeringens logik, som Østergaard så nydeligt eksemplificerer, synes at være denne: at desto flere penge der omfordeles fra bund til top, desto flere arbejdspladser vil der opstå.
Det er jo klar snak.
Den tidligere regering gjorde det samme - gav til toppen og skar i bunden.
Vi burde jo vælte os i arbejdspladser og erhvervslivets lykkebringende investering på den baggrund, men der var vist en fejl i regnearket.. ?
Ifølge Folketingets oplysninger, så læste Morten Østergaard på universitetet fra 1997 til 2006:
http://www.ft.dk/Folketinget/findMedlem/RVMORS.aspx
Så han er da lige den rette til at piske de studerende. Han brugte jo kun en 9-10 år på at gøre sig færdig.
Hvis han da blev færdig.
Man bliver jo helt lettet over at man ikke skal starte med uddannelse i dag. Puha.
@Steen Sohn
Du glemmer så også at det studie som manden har læst netop på det universitet hvor han læste, har en af de hurtigste gennemførsels tider.
Det er jo ikke Fysik/Datalogi på KU manden har læst, hvor man jo nærmest skal skrive en PHD. for at lave et ordentligt fysik speciale, og hvis du ikke desuden har en matematisk førstedel, så kan du godt glemme at ha' den matematiske kundskab til at kunne gennemføre. tja ja...
// jesper
Steen - du gav mig lige en god idé....
Morten Østergaard må have skrevet et speciale, som må ligge på unitetet.
I Tyskland har man i de seneste måneder kigget toppolitikernes specialer efter i sømmene. De er næsten alle sammen faldet på fuskede citater og på videnskabelig uredelighed.
Lad mig foreslå de studerende fra Statskundskab i Århus at de i morgen får fat i hans speciale, lægger det på nettet - og opfordrer folk til at finde skjulte afskrifter. Sværmintelligensen arbejder både hurtigt og effektivt.
Jeg tvivle på, at han kan holde mange timer som undervisningsminister, hvis han har skrevet af.
Uha det begynder at blive svært at finde på den næste overskrift. Det er jo åbenbart vigtigt at dramatikken stiger fra artikel til artikel. Vi må snart have noget med studerende der sulter for adelstanden - intet mindre vil kunne gøre det
Imidlertid må jeg tage hatten af for at Morten Østergaard, tager ud i landet og møder de mennesker han lovgiver for, face to face. Det kræver mod og mandshjerte at stille sig op foran 400 mennesker, adskillige dage i træk, som ikke kan lide dig, eller den politik du fører og tage imod skraldet.
Den form for åbenhed og dialog var stort set totalt fraværende under VKO.
Enten er det fordi at Christiansborg mærker oprøret ulme i danskens sjæl og ved, den mest sandsynlige katalysator for reelle demonstrationer / mindre revolter / eller måske, til sidst, en ægte revolution, er de studerende, på landets videregående uddannelser, eller også skyldes det en sidste rest af demokratisk integritet hos Østergaard.
Jeg vil tillade mig at håbe på sidstnævnte.
". Det kræver mod og mandshjerte at stille sig op foran 400 mennesker,"
Næh du. Han er valgt i Århus. Det er en del af hans jobbeskrivelse at møde vælgerne i kredsen.
http://www.statsbiblioteket.dk/au/index.jsp?query=%C3%B8stergaard%2C+mor...
Hvad er det lige de studerende skal skynde sig at nå, er det at komme med i køen af ledige akademikere?
Det er nogle finurlige belæringer, Morten Østergaard præsterer, når det nu tog ham knapt 9 år at gøre sin egen universitetsuddannelse færdig:
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/02/18/0218230109.htm
Mon ikke rengøringsfolkene har haft endog noget travlt med at feje mel op i Stakbogladen, efter at mønsterbageren "has left the building."
Det er da helt ærgerligt med det speciale, at han ikke blev indenrigsminister.
@Peter Hansen.
Synes du ikke Magrethe III gør nok skade med hendes e-Valg crap. ?
// Jesper
Dan Johannesson, han SKAL tage ud i landet om han vil det eller ej. Det er nu engang hans job.
»Det er jo også i jeres interesse, at der er job, når I bliver færdige,«
Øhm ja, hvis der ER job. Det er jo lige hele det evindelige omdrejningspunkt, som bliver med ved at spøge.
Hvad med at skære i politikernes løn? Det er der sjovt nok aldrig nogen der har nævnt.
Det er dælems da en fornøielse at konstatere, at AU's studerende stiller de samme spørgsmål til den siddende regering (og for så vidt også den forrige) omkring betalingen for en krise, som ingen af de politisk ramte områder, når det drejer sig genopretningen overhovedet har deltaget i at udløse. Og man må jo som garvet magtfilosof og idehistoriker give de studerende ret i, hvad mange andre allerede har konstateret om de regeringsbærende partiers gebærden sig. Nemlig at de svageste økonomier fortrinsvis sidder tilbage med sorteper, hvorimod de mere privilegerede vælgersegmenter friholdes for krisens konsekvenser. Det er såmænd da en tanke værd, ikke sandt? Der hár jo været tale om skattelettelser til regeringens forestillede kernevælgere.
Når spredehaglene er fordelt på en led, som måske alene politikere som repræsentanter for de privilegerede segmenter i samfundet forstår reson'en i, tja så må vi herude i offentligheden erklære os i samme båd. Altså at uforståenheden har samme karakter, som de studerende på AU giver udtryk for. Hvorfor skal de økonomiske konsekvenser for krisen bæres af de samfundslag, som ikke med nogen form for fornuftig gyldighed kan siges at have haft en andel i krisen?
Som Poul Nyrup Rasmussen formulerede det: 'Vi må gøre det rigtige', fordi han ikke kunne sige lige ud, hvad den daværende regering pønsede på, så er situationen sådan set den samme idag. De studerende formodes at indtræde i en privilegeret status fremover, såfremt de makker ret her og nu i regeringernes optik, men dét betyder samtidig, at regeringspolitikerne på den samlede vælgerbebolkning vegne har afskediget en almen fornuft for at appelere til kommende magt-relationer, som især studerende ved universiteterne formodes at kunne afkode. På rene spinvilkår...
If you're not with us - you are against us. Men den form for elendig skræmmelogik kan man ikke bygge den samfundsmæssige kontrakt på, men alene de fireårige magt-relationer på. Så forhåbentlig er AU's studerende snildt i stand til at se længere end det politiske spins rækkevide, således at den forståelige protest, som de gældende mandatundersøgelser over en bred kam kan konstatere om regeringes krisehåndtering giver en naturlig genlyd på AU.
Hverken offentligheden i almindelighed eller de studerende på AU er så førbare, som det politiske spin ønsker sig. Snarere trærtimod. Så sig I endelig magten midt imod på AU, kære studerende. Det skulle da bare mangle...
Med venlig hilsen
Jeg kan slet ikke tage det alvorligt, når politikere vil skære i indkomsterne hos dem der får en tiendedel af hvad de selv gør.
Al den nedskæringspolitik vi ser nu er ren kannibalisme, hvor samfundet æder sig selv for at overleve. På bare lidt længere sigt er strategien håbløs; når vi har givet erhvervslivet dagpengene, førtidspensionen, SU'en og kontanthjælpen, hvad gør vi så? Alle de andre lande skærer også ned, og så er vi lige vidt, på nær at der er blevet overført en masse midler fra den brede befolkning til en lille lukket klasse af pengemænd.
Er det vi ønsker virkeligt et sammfund, hvor vi konkurrerer med kineserne om hvem der har den rigeste øverste promille af befolkningen? Det er den vej som vores politikere fører os hen ad.
Vi lever i et fascistisk samfund ledet af socialdemokratiske teknokrater, skræmmende Men samtidig er vi også nødt til at sikre, at I kommer hurtigere i gang. Der synes jeg, at to år er et rimeligt kompromis,« siger han
Nemlig Rasmus, socialkanibalismen viser ansigtet fra de privilegerede segmenters side i det moderne lobbykratur. Du kan skrive pensionisterne og de handikappede ind i kalkulen, når de svage segmenter i samfundet fordres at bære langt den største del af byrden for krisen. Som stadigvæk er genereret langt fra de nævnte grupper og landets studerende. Hvor dumme mon de regeringsbærende partier opfatter befolkningen som. Foreløbigt nærmer det sig det rene dada-isme. Men offentligheden inkluderer naturligvis de studerende på landet universiteter - så rart at høre fra dem, osse' på Information.
Med venlig hilsen
Håbløst. Mere end håbløst. Mere end mere end håbløst.
Hvorfor skal vi betale direktørernes bonusser? spørger de studerende. Det er et spørgsmål der stilles mange steder i dag:
Schweizisk industrilobby frygter, at de gigantiske cheflønninger vil falde ved folkeafstemning
De adm. direktører for de schweiziske koncerner, bl.a. Severin Schwan i Roche Holding og Paul Bulcke i Nestlé SA, tjener nogle af verdens højeste lønninger. Men det kan snart være en saga blot.
Over 100.000 schweizere har skrevet under på krav om, at de store cheflønninger skal begrænses, og den 3. marts vil en folkeafstemning afgøre, om cheferne bør have deres aflønning fastlagt af aktionærerne.
Da en meningsmåling viser, at der sandsynligvis vil blive flertal for et ja, advarer Schweiz' industrilobby om, at det vil drive de skattebetalende selskaber ud, og den agiterer derfor for et blødere modforslag.
(Børsen)
Det er på tide at bevidste kunde- forbrugerorganisationer - hvis de findes - begynder at følge op på de virksomheder, der truer med at flytte, fordi de bliver bedt om at vise en smule samfundssind og betale skat samt begrænse deres interne frådseri....
Det er da mærkeligt, at så mange her snager i Morten Østergaards uddannelsesforløb - og ikke spørger sig selv: Mon han fik SU i overmål dengang?
Alt peger jo på, at SUen er blevet forbedret gennem årene - og at man måske nu er nået til en grænse, hvor der skal skæres noget overflødigt fedt bort.
I denne forbindelse skal måske nævnes om alle disse nedskæringer og besparelsesreformer er vejen frem. Fx er selv IMF ved at tvivle.
Hør Orientering på P1. Her deres egen reklame.
"IMF var for optimistiske i sine prognoser for den vestlige økonomi
Orientering 18. februar 2013 kl. 17:11 på P1
Hør indslag (08:16)
En stram finanspolitik er de europæiske regeringers svar på den internaionale finanskrise, men nu viser det sig, at Den Internationale Valutafond har givet for optimistisk en vurdering af, hvordan opbremsningen ville gavne den europæiske økonomi.
Aske Munck beretter om de udeblevne reaktioner på den konklusion. Han har talt med vicedirektøren for det franske økonomiske konjunkturobservatorium i Paris, Eric Heyer."
I fremtiden bliver der slet ikke brug for så meget arbejdskraft. Alligevel mærker man nu erhvervslivets nakkepust helt ned i børnehaven.
Men uddannelse er ikke for erhvervslivet alene. Det drejer sig også om at skabe hele og selvstændige mennesker med fantasien i behold. Og det får man ikke ved at aflire katekismus - hvilket meget hurtigt bliver den fremherskende metode i det tempo vi har i dag. Vi mangler mere end nogensinde kreative og kritiske mennesker der tør stille spørgsmål ved plejer og som kan drive samfundet fremad til alles gavn. For fremtiden bliver en anden end plejer - forhåbentlig ikke "no future".
http://static.guim.co.uk/sys-images/Guardian/Pix/pictures/2012/11/5/1352...
IMF kom desværre til at lave nogle små regnefejl. Nogen afslørede dem. Allerede i efteråret var der debat om denne omregningsfaktor i Spanien derfor blev de nød til at oplyse om det i deres halvårsrapport. Og det gjorde de så godt gemt af vejen i halvårsrapporten side 41. Men det får ingen konsekvenser.
IMF er korrupt og har sin helt egen neoliberalistiske dagsorden. De gentager mantraet privatiser, privatiser og privatiser.
I mine øjne er det godt at disse fejlskøn kommer frem i lyset og forhåbentlig bliver taget med i femtidige beslutningerne. Tidligere er bl.a. IMF beregninger taget til indtægt for nedskæringer mv.
»Du siger, vi skal være solidariske, og at andre grupper har holdt for med forringelserne af efterløn og dagpenge. Men hvem tror du lige, de forringelser rammer? Det bliver sgu da os, når vi engang bliver færdige,« som en pige formulerer det.
Tadaaa og som sædvanligt er det jo de andre som har holdt igen vi skal tænke på. Mig bekendt var der ikke nogen der holdt igen med efterlønnen, den blev fjernet for at give købekraften frit løb eller? problemet var at folk sparede lortet op, fordi de fleste havde luret at det kun gik nedaf derfra.
Pigen der udtalte dette får min fulde respekt, synd hun ikke får det fra Morten der fortæller om alle de andre solidariske mennesker der har holdt igen, men intet nyt i at en politiker ikke vil tage stilling og kun spille videre.
Pia - og andre:
En af grundene til, at jeg så godt kan lide Chiles kommandant Camila er, at hun faktisk stiller det helt basale spørgsmål: Hvordan får vi neoliberalismen ud af vores hoveder?
Hendes præmis er klar: Vi skal slet ikke diskutere på den boldbane. Vi skal slet ikke lade som om, neo-liberalisternes argumenter er mere valide eller mere funderede i økonomiske realiteter end vores.
Det er der, vi skal begynde.
Pengene ligger bedst i Godsejernes lommer.
Sig ja til at betale mindre i skat det er den eneste måde hvorpå du kan sikre, at midler bliver bragt sikkert ud af din nationalstats husholdning via erhvervslivet.
Det er den eneste måde hvorpå du kan sikre dig, at færre penge går til sociale formål. Når pengene ikke gør gavn der hvor der hvor de tjenes, kan du samtidig være med til at sikre at politikerne må bruge stadigt mere af deres dyrebare tid på at finde sociale besparelser for at få regnestykket til at gå op. Sig nej til mere i skat.
Også nu på uddannelsesområdet, har kontrolstaten afløst velfærdsstaten.
Det vil være et vigtigt skridt for os almindelige mennesker høj som lav i samfundet, hvis vi begynder at forstå at de offentlige ydelser har ændret karakter fra en omsorg til et redskab til kontrol og ensretning.
Disse redskaber fungerer mindst lige så effektivt til at dirigere og lede adfærden i den retning politikerne nu ønsker PT, som del og hersk, hvad det i virkeligheden er en camoufleret afart af.
SUen er et eks. hvor de studerende nu deles yderligere op i undergrupper med forskellige muligheder for ydelser, som de langt fra selv har haft indflydelse på, således at de i fremtiden homogeniseres så den fremtidige adfærd yderligere er kontrollabel.
For det er afvigerne, der anviser mulighederne for anderledes tænkning og livsstilsmuligheder , der kan forstyrre og vanskeliggøre den vanetænkte effektivisering, vækstmantra og den vedtagne metode til problemløsning.
Var det for i øvrigt ikke også en radikal, der var undervisningsminister i 1968.?
Måske var det en ide, at udskifte et fjumreår med et aktionsår.?
Kunne dette vaere starten paa ''Det Danske foraar'' mon?
Haabet er lysegroent!!
Dansk erhvervsliv, det mest inkompetente i europa. De kan ikke skabe arbejdspladser ( dem de skaber er i østeuropa eller kina) De kan ikke skabe praktikpladser (der var 350.000 arbejdsløse i starten af 90´erne da jeg var ung og skulle ud på arbejdsmarkedet nu er der 165.000 (op ca 65000 fra det urealistiske lave niveau på 100.000 i de boblende 00´ere men stadigvæk er det nærmest umuligt at få en praktikplads. Det er ikke lang tid siden man kunne høre DA´s Erik Simonsen i P1 sætte den altid nærværende dagsorden om lavere bistand, så man kan sætte mindstelønnen ned OG få nogle vækstpakker fra regeringen
Daniel Mikkelsen
En betragtning jeg deler fuldstændigt.
Dansk erhvervsliv kan intet foretage sig uden have tiggerens hånd fremme og spørge hvor meget de kan få i tilskud til det. Uanset om det gavner deres egen virksomhed på lang eller kort sigt, så er denne tiggerkultur en nødvendighed for overhovedet at gide at bevæge sig, fordi overskuddene vælter i kassen , selv nu i krisetider af sig selv.
Der for skal der lokkes med ekstra overskud , hvis røven skal lettes, fordi staten med fri kapitaloverførsel har frataget sig selv muligheden for sanktioner. Ved den mindste form for ønske om krav fra statens side, så trues blot med udflagning af virksomhederne, en ren usmagelig afpresning af desværre mindre bemidlede politikere.
Det afholder selvfølgeligt ikke erhvervslivet i, gerne igennem de rene løgnekampanger at forsøge at fratage andre dårligere stillede deres udkomme og forsøge at sænke både lønninger og ydelser for de dårligst stillede og medierne videregiver glad disse løgne uden reflektion eller undersøgelse.
Der er nogen der ikke får nok, før de ligger med munden fuld af jord.
Tak for oplysningen om at M.Østergaard har fået SU til mindre end normeret studietid.
Nu ved vi så at hans rablende ideer ikke kommer fra, at han er blevet blød i bolden af for meget SU.
S-R-SF regeringen er som besat af den blå kongstanke om at blot man forkæler erhvervslivet , så vil økonomien automatisk komme i gang igen. Den økonomiske politik der oprindelig satte den globale og europæiske krise i gang anbefales altså som medicin mod krisen. For at føre denne politik igennem skærer man ned på efterløn, kontanthjælp, SU, skoleuddannelser, og socialforsorg og docerer iøvrigt løntilbageholdenhed.
Følgende den neoliberalistiske økonomis dogmatik insisterer arrogante , magtfuldkomne politikere, 'økonomiske eksperter' og ensformede 'kommentatorer' på at de svage skal betale og de rige skal forkæles. Alt skal indrettes efter 'erhvervslivets' evige ønsker om lavere skatter, afgifter og lønninger samt forsyning af billig arbejdskraft ( som det samme erhvervsliv så iøvrigt ikke kan beskæftige!)
Alt imens har selv radikale og socialdemokratiske ministre glemt alle andre værdier og hensyn: Velfærd som mål i sig selv, uddannelse for livet, ikke bare for erhvervslivet, samfundsmæssig solidaritet og demokratisk indflydelse.
S,R og SF har efterhånden udslettet sig selv som alternativ til den blå blok. Lige som mederne er vores politik efterhånden ensfarvet blå ( med blot EL som en lille afvigelse i det venstre hjørne)
På et andet kontinent, Sydamerika, gør de i øjeblikket lige det modsatte af, hvad Danmark og Europa gør på det økonomiske område.
Hvordan ser fremtiden ud - hvad ved vi om den?
De store selskaber - f.eks. Foxconn - det er dem der laver Appels ipad m.m. robotiserer som svar på stigende krav fra deres ansatte - Det var vist så galt at de ansatte begyndte at begå selvmord ved at hoppe ud af vinduerne i protest mod arbejdsforholdene - men i stedet for at give bedre arbejds- og lønforhold besluttede virksomheden altså i stedet at automatisere. Og de er ikke de eneste. Også kineserne vil snart være uden arbejde.
Vi har endnu til gode at se hvad teknologien er i stand til alene med det der er udviklet indtil nu. Men et er sikkert Så godt som alle faggrupper vil blive berørt af dette.
Og - hvordan kunne vi egentlig tænke os at leve i fremtiden med alle de muligheder -
Måske efter Confucius kloge ord:
"Vælg et arbejde du holder af, og du vil aldrig behøve at arbejde en dag i dit liv."
Hvordan ville vores uddannelsessystem se ud under sådanne præmisser?
Et link til fremtiden:
http://www.youtube.com/watch?v=4S_bcCx9JDY
Eller i kortere version:
http://www.youtube.com/watch?v=kYIfeZcXA9U
Der er rigtigt meget som ingenlunde giver mening ved den reform der lægges op til. Vil opridse to.
For det første risikerer du med reformen at mange af de studerende som kommer ind på en videregående uddannelse gennem kvote 2 vil falde fra, når man for denne gruppe af ældre studerende fjerner det ekstra års SU - et øget frafald blandt ældre studerende vil alt andet lige have en negativ på de yngre studerende.
For det andet skal nedskæringerne forbedre erhvervslivets konkurrenceevne. Dette er af to grunde kort fortalt tragiskkomisk. For det første får danske virksomheder en stribe af førstepladser, når udlandet skal vurdere hvor det er bedst at drive virksomhed i verden. For det andet er den danske konkurrenceevne blevet væsentligt forbedret siden krisen ramte, den danske konkurrenceevne er tilbage for niveauet for 2003, det vil sige konkurrenceevnen er i dag overordnet set lidt bedre end Sveriges.
Angående lønningsspørgsmålet har Professor Paul Strebel fra den Schweiziske business-skole IMD, som sammen med kollegaer har forsket i krisens årsager sagt følgende: Det var egocentriske topchefer og inkompetente bestyrelser, der fik korthuset til at ramle i finansverden: Vi ser det igen og igen. Hvordan ledere, som når toppen, bliver mere og mere overbevist om deres egen overlegenhed, og så gider de ikke lytte til kritik. Dette er katastrofalt, for lige præcis, når det gælder risikovurdering, er det alfa og omega, at der er en åben dialog og en konstruktiv kritik både i bestyrelsen og i ledelsesteamet. Men det vi ser er hvordan magtfulde ledere og bestyrelsesformænd kvæler debatten. Dermed sagt: Hvis vi skal undgå en finanskrise igen, så skal vi måske personlighedsteste de personer der sidder på de vigtige poster i toppen af finansverden - er de for selvoptagede, kan det være en idé at skifte dem ud, vigtigst af alt er dog, at lade ledere vide, at de ikke er uundværlige, og hurtigt kan skiftes ud.
Dermed sagt.
Det der er sket er det som den britiske koloniminister, Joseph Chamberlain, sagde til en forsamling af sit lands finansielle elite i 1904: I er ganske vist verdens Clearinghouse, men er helt uden bekymring for nogle af jeres høje positioners varighed?… Bankvirksomhed skaber ikke vor velstand, men er skabt af den. Den er ikke årsagen til vor velstand, men det er en konsekvens af vor velstand.
Men.
I jagten på markedets syndebukke, er en ikke uvæsentlig del af årsagen til krisen, at politikerne glemte, at være politikere. Hvornår siger de undskyld? For med dereguleringerne, blev det for bankerne og realkreditinstitutionerne muligt, at kombinere og skabe nye låneformer. Fra artiklen ’Hvem skal have sorteper på boligmarkedet?’ fra april 2005, står kort følgende: Hovedskylden er hos politikerne og realkreditten. Realkreditten har hensynsløst benyttet sig af politikernes alt-er-frit politik på boligmarkedet over de seneste 10-15 år med liberaliseringen af boligfinansieringen.
Og desværre er det meget svært at få en reguleringspolitik gennemført i en globaliseret verden.
Situationen er slet ikke den samme som i begyndelsen af det 20. ende århundrede. Derfor kan de kun sige undskyld ved at oprette en statsbank så de af os der hellere vil have pengene der får mulighed for det. Det ville også være mere demokratisk og endda liberalt at få lov at bestemme selv.
- og måske producere nogle "funny money" og dele dem ud til de uforskyldte.
Hvis centrum-venstre fik et trykt medie, skrevet i et sprog almindelige mennesker gad læse, og som kom til at ligge side om side med BT og Ekstrabladet i kantiner og grill-barer, kunne direktørernes nattesøvn måske blive forstyrret.
Indtil da kan de sove HELT roligt. Deres gyldne håndtryk vil også næste gang blive betalt af skatteyderne, og jo mere arbejdsløsheden stiger, jo mere vil medierne få os til at hade de arbejdsløse.
Er den voksne befolkning/regeringsmagten tilfris,med at det holder i deres tid ?
For mig at se! Er der intet der holder hvis man disponere,ved at forringe de studerens omstendigheder,under deres vitale studieforløb!
Trist at det hele settes på et bræt !
Sikre vi ikke vores efterkommere, hvad fremtid har vores LILLE LAND DA ????
Frimann / Steen Sohn
Prøv at læse Østergårds CV igen :
det fremgår faktisk IKKE af FT.dk, at Morten Østergård overhovedet nogen sinde er blevet FÆRDIG med sin uddannelse - men ene og alene, at han har
LÆST Statskundskab fra 1997-2007.
Leder man på den hjemmeside, der henvises til på FT, eksisterer hans CV slet ikke på RV egen side.
Men måske har de Radikale lært af sagen om hans radikale medsøstre,
og minister i Nyrup-regeringen, Anita Bay Bondegaard,
der jo blev afsløret i løgn om en kandidatgrad, hun ikke havde opnået...
Sider