Læsetid: 4 min.

’Ingen går gennem livet uden at lave fejl’

Uffe Elbæk blev som minister beskyldt for nepotisme, økonomisk rod og for ikke at være politiker nok. I sit første interview efter sin afgang erkender han fejlen i ikke at se faren ved AFUK-arrangementerne, men fastholder, at han arbejdede for en åben politisk dagsorden med plads til forskellige politikere
Uffe Elbæk mener, at beskyldningerne  om nepotisme og regnskabsrod mod ham som kulturminister var medieskabte, men han erkender samtidig, at han burde have set det komme

Sigrid Nygaard

12. februar 2013

Over 2.000 gange var Uffe Elbæks sag om de fem arrangementer til over 180.000 kroner på Akademiet for Utæmmet Kreativitet blevet nævnt i medierne på den lille uge, hvor den såkaldte ’cirkussag’ overtog dagsordenen. Efter samrådet, der tog fire timer, spidsede sagen til. Udover kritikken af, at ministeren havde holdt møder på sin mands arbejdsplads, som han også selv havde siddet i bestyrelsen for, kom det frem, at han var blevet advaret af en embedsmand.

Advarslen var dog først faldet, efter de fem møder allerede var holdt. Alligevel mente Inger Støjberg (V), »at ministeren havde ført folketinget bag lyset,« og Lars Barfoed (K) kaldte ministerens forklaringer »tæt på løgn«.

Senere i samme uge krævede kulturudvalget en Rigsrevisionsundersøgelse, og derefter forlod kulturministeren sin post for at redde sit ægteskab og regeringens projekt.

I dag sidder Uffe Elbæk, nyudnævnt ordfører for videregående uddannelse, forskning, innovation og nordisk samarbejde, på sit nye kontor. Væggene er bare, og hylderne tomme for bøger. Han er netop vendt tilbage fra den måneds orlov, folketinget godkendte, efter han var gået af som minister.

»Jeg fyldte hele mediebilledet. Og det havde jeg det meget, meget dårligt med. Især fordi regeringen havde fremlagt folkeskolereformen, men den forsvandt fuldstændigt på grund af min sag,« siger han.

Udover de politiske overvejelser vejede hensynet til Elbæks mand også tungt:

»Det mest afgørende var, at min mand var blevet involveret. Han havde forsøgt at holde sig ude fra mit politiske liv. Og pludselig var han på forsiden af formiddagsaviserne. Der blev stillet spørgsmål til hans karriere og kvalifikationer. Tidligere kolleger fra for seks år siden blev ringet op og spurgt ud om ham,« siger han og fortsætter:

»Derfor var min beslutning klar. Den kærlighed, vi har til hinanden,er vigtigere end mine egne politiske ambitioner.Det var en svær beslutning, fordi jeg elskede arbejdet som minister.«

Professionel nok?

-Skal man ikke som minister kunne klare disse dilemmaer – var du politiker nok til at bestride en sådan stilling?

»Jeg kunne ikke bare se på, at min mand var så ulykkelig. Men jo jeg er politiker nok, jeg har arbejdet med politik siden 70’erne, siddet i byrådet i Aarhus og kæmpet for mine sager. Det er en snæver måde at se politikere på, hvis ikke jeg går ind under denne betegnelse.«

–Men var du minister nok?

»Jeg var selvfølgelig et bud på en anden måde at være minister, men jeg var i den grad minister. Jeg har 29 års erhvervserfaring, og det gør mig anderledes. Men sådan skal det også være. Og ministrenes og politikernes mangfoldighed skal forsvares.«

–Skulle en minister ikke have set denne her situation komme?

»Det spørgsmål har jeg da også stillet mig selv. Det øjeblik, min mand blev ansat, skulle vi slet ikke have haft mere med det sted at gøre. Selvom han endda arbejdede i en anden afdeling af akademiet. Og hvorfor har jeg ikke tænkt over det? Ja, der er ingen, der går igennem livet uden at lave fejl.«

Detaljerne omkring de forskellige kritikpunkter ønsker Uffe Elbæk ikke at gå videre ind i, inden Rigsrevisionens rapport ligger klar til sommer.

– Er man professionel nok som minister, hvis man overser en risiko for at blive beskyldt for nepotisme?

»Jeg traf ikke beslutningerne om at lægge arrangementerne på AFUK alene. Der var ingen, der så, at det var et problem, før den sidste embedsmands-advarsel, hvorefter vi også stoppede. Jeg mener, det er en medieskabt historie, men det må vise sig, når Rigsrevisionens rapport kommer og afdækker vores faglige prioriteringer og de penge, vi brugte derude.«

– Bærer du ikke selv en del af ansvaret for anklagen om nepotisme?

»Jeg er meget ked af, at der opstår en situation, hvor der kommer tvivl om mine prioriteringer. Men fordi der ikke var nogen bagtanke med AFUK-arrangementerne, var der heller ikke en fortanke. Man kan spørge, burde vi have ladet være? Ja, det burde vi ud fra en mediemæssig vinkel. Men indholdsmæssigt var der jo ikke noget i vejen for det.«

Ingen fortanke

Efter Elbæks afgang udtalte forsker i vælgeradfærd Sigge Winther, at Uffe Elbæks sag »ikke var den største i verden.« Ligesom flere andre eksperter har sammenlignet ’cirkussagen’ med lignende ministerskandaler og dernæst undret sig over, hvorfor netop den fik så store konsekvenser.

– Fortryder du den måde, du håndterede sagen på?

»Jeg står fuldstændig inde for den måde, jeg håndterede det på, selvom jeg i bagklogskabens lys kan efterrationalisere på skarpheden i mine udtalelser.«

Elbæk fremhæver samrådet:

»Folk har sagt: Du skulle bare have læst den samme sætning op en masse gange, som de andre politikere gør. Men det nægtede jeg. Det er så vigtigt, at man er med til at udvikle en ny politisk kultur, hvor der er mest mulig åbenhed,« siger Uffe Elbæk.

– Men var du åben, da du først nævnte embedsmandsadvarslen på samrådet og ikke før?

»Det tænkte vi slet ikke på i ministeriet, det eneste, folk spurgte mig om, var, om jeg var blevet advaret imod at holde de fem arrangementer på AFUK, og det var der ingen, der havde. Først inden det sjette blev jeg advaret.«

– Har du været for idealistisk eller naiv en minister?

»Nej, det synes jeg ikke. Man skal løse den opgave, som ligger på bordet, og det gjorde jeg så sandelig også. Jeg gennemførte en lang række tiltag med brede forlig. Er det ikke det, jeg skal?«

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Jensen
Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Respekt - også selvom Elbæk har et radikalt tankesæt. Elbæk var med ærlighed og sin måske naive tro på det bedste i mennesket, ufattelig nem at nedlægge. Hvor var vennerne i nøden?

Dana Hansen, Ursula Nielsen, Merete Jung-Jensen, Kristian Rikard, Vibeke Rasmussen, Nick Mogensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg ved det lyder fjollet, men jeg synes Elbæk har udvist en selverkendelse og transparens som jeg savner i politik generelt. Kald mig naiv. Men jeg har sympati for hans villighed til at forklare.

Erik Jensen , Ursula Nielsen, Merete Jung-Jensen, Janus Agerbo og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet, Erik Jensen, var jo lige præcis, at Elbæk også som minister havde været mindre ambassadør for sit område i regeringen - hvad der indtil de ti forbandede år var tradition for - end blandet sig i forhold, som områdets egne folk igennem år og dag har vist sig kapable til at klare selv.

Steffen Gliese

Hvor populær har det mon gjort Elbæk - for at eksemplificere - at han ikke opprioriterede indsatsen for den rytmiske musik, at han skar ned på Det Kgl. Teater, at han var henholdende i forhold til internetpirateriet m.m.

Flemming Andersen

Elbæk dummede sig og kan endnu ikke indse at man skal holde skæg og snot for sig.

Peter Riis, Henrik Rude Hvid, Bo Carlsen og Casper Nielsen anbefalede denne kommentar
Casper Nielsen

Overskrift: ’Ingen går gennem livet uden at lave fejl’.

Nej det er rigtigt, men Uffe Elbæk´s må siges at være en af de større.

Casper Nielsen

Selverkendelse er godt, det undrer mig bare, at erkendelse for det meste først kommer, når "fingrene har været i kagedåsen".

Vibeke Rasmussen

Til trods for min instinktive modvilje mod De Radikale – det er bl.a. noget med deres små selvtilfredse, nedladende smil, som også manifesterer sig i deres synspunkter – har jeg nu altid fundet Uffe Elbæk sympatisk. Også her. Meeen …

"… fordi der ikke var nogen bagtanke med AFUK-arrangementerne, var der heller ikke en fortanke. Man kan spørge, burde vi have ladet være? Ja, det burde vi ud fra en mediemæssig vinkel. Men indholdsmæssigt var der jo ikke noget i vejen for det."

"Mediemæssig vinkel"? Nej, den beslutning må han nu godt nok selv tage på sig. Her hjælper det 'radikale' "på den ene side, men på den anden side" altså ikke. Enten var beslutningen forkert, eller også var den det ikke.

En ynkelig jammer fra Uffe Elbæk!

Han har åbenbart stadig ikke indset, at han som minister selv havde ansvaret for sine 'kreative' handlinger.

Elbæk ligner aldeles prototypen på den radikale professionelle pamper, der lever fedt af at malke de offentlige kasser.
For ( næsten) det hele går jo til gode formål.

Svend Erik Povelsen

Det er svært ar se, fejl Uffe Elbæk gjorde som kulturminister.
Han gjorde gjorde jo slet ikke noget.

Morten Lange, Nick Mogensen, Steffen Gliese og morten Hansen anbefalede denne kommentar

Hvem ved egentligt hvad sagen handler om? I almindelighed må man sige, at mange medier mestendels benytter sig af 'new journalism', og derfor er det svært at vide hvem og hvad der konkret er sket - altså om der er en vis sandhed i Elbæks udlægning. Dette kommenteres rimeligt nok af mange Informations-kommentarister jævnligt, men sjovt nok er forholdet helt anderledes når det gælder en minister fra de Radikale. Det virker som om de fleste af kommentaristerne indtil videre ved egne øjne og hænder har gennemført en uvildig undersøgelse. Det er lidt sjovt. He-he!

Skæbnens ironi, der kan sidde regeringer der er utroligt effektive, fordi de er mestre i skjulte dagsordner og fordi de er dygtige til at holde kortene ind til kroppen og dermed holde medier, opposition og befolkning uvidende, når der begås ulovligheder eller bliver brugt penge til egne interesser.

Uffe Elbæk er for ærlig og tror for meget på det gode, derfor bliver han flået levende.

Erik Jensen , Steffen Gliese og Nick Mogensen anbefalede denne kommentar

@Steen Ingvard Nielsen.

Jeg synes det er et godt synspunkt. Den Anders Foghske, ja man kunne kalde den for 'den katolske pædofili-selvcensur metode', hvor overfladen for hver en pris bevares skinnede og ædel - uanset om det er små drengebørns numser eller skjulte politiske dagsordener der må lide. Vi elsker håndfastheden - uanset om det er fordækt og idiotisk (åbenbart)?

Et skriv lidt uden for kontekst

Man efterlades (i øvrigt) med en smag i munden der minder en om hvor påvirkelige mennesker er: Hvis Ekstra Bladet i morgen hænger et universitet ud for at skabe for kritiske medborgere, vil det ikke undre mig, at en bred del af masserne vil begive sig ud af disse konspiratoriske veje; passer det nu? Vil de uddanne en elite, nogen der ved mere end du og jeg til at overtage magten, pengene og få fingrene i alle samfundets kagedåser?

Se fx på Venezuela og Chavez. Den store løgn og alligevel den mest gyldige ”sandhed” for kollektivet. Hvis man lytter til forklaringer fra Chavez-regeringen griner man - hvis man altså tør åbne de kritiske og fornuftige øjne. Kritiske medier mobbes, afvises og forsøges stemplet som utroværdige; ikke med fornuftige argumenter, men med skabagtige og undertrykkende løgne.

Skulle det være anderledes i DK? Jovist er vort samfund mere demokratisk, men vi har også hooligans, ekstremister, visse medier og personligheder der opfører sig ude af trit med enhver menneskelig logik (og menneskelighed).

Når man benytter sig af 'new journalism' som formidlingsform, en form som læner sig op af narrativ historiefortælling, ja så abonnerer man også på mere subjektivitet. Eller sagt med andre ord, undsiger man i stigende grad det græske (og dermed hele vestens kulturelle grundlag) ideal om 'reason', herunder objektivet og subjektivitet, som grundlag for et godt samfund med en saglig debat.

Anders Fogh var bannerfører for denne (af-’reason’-ficering) ideologi: Så snart X (uanset om denne var anerkendt professor, forfatter, social rådgiver, lektor, hjemmehjælper osv.) forsøgte at forklare sig fagligt, analytisk eller lignende, blev motivforskningens vigtigste redskab, ignorance og den bevidste fordrejning sat i værk, således blev enhver kommentar reduceret til hvad Fogh elskede anti-intellektualitet; i negative vendinger kaldt anti-elitær(-isme). På den måde reduceredes hele debatten til et ’idiotsikkert’ niveau, hvor ingen med ret kunne hævde at vide mere end andre. Hele dette ideologiske idioti har som grundvand sat sig i det af den kollektive bevidsthed. Vi elsker at hade som aldrig før. Vores manglende selverkendelse, vores manglende evne til at rationere i vores argumenter, således vi ikke (i hvert fald ikke uden at nævne vores manglende konkrete indsigt) udtaler os om vidt og bredt, uden nødvendigvis at have nogen konkret viden overhovedet, vores manglende tillid til hinanden og den helt store kærlighed, reality-genrens vel- og selvsmagende æden-sig-ind i på alle samfundets niveauer. Det er ikke kun de andre der udadtil foragter, men indadtil elsker reality (som genre), fordi det er menneskeligt at elske at hade, fordi dette hævder egen eksistensberettigelse (og derfor er stærkt selvsmagende), det er også os selv, dig og mig. Men vi griner af os selv, ikke kun af de andre. ”Ærlighed betaler sig ikke længere”. Nej, i stedet belønnes økonomisk snilde. Det er flot; det er den moderne verdens heltegerning. Heltegerninger er ikke længere et moralsk anliggende (udover når brandmanden redder den lille pige). Kan du tjene millioner på at behandle dine medarbejdere i elendigt eller pisse på naturressourcer, kan du få et interview i Berlingske eller Lederne.

Det betaler sig ikke at være transparent: Hold inde folk! Hold inde! En politiker må ikke skifte mening, naturligvis med angivelsen af gode argumenter, så forbryder han sig mod partiets principper, eller er ifølge Henrik Qvortrup ”forvirrende” og ”usammenhængende”. Konsistens fremfor saglighed. Vi klapper de små fede overskrifters pølsefingre sammen om ethvert forsøg på at skabe en anden debat. Vi hyrer Clement til at moderere debatter hvor ingen (uanset politisk farve) får nogen mulighed for at forklare noget, andet end i små gnallinger af overskrifts-lignende slagsætninger; indholdet skal ud. Detaljerne skal væk. Det er for kedeligt med detaljerne. Lad os i stedet for en omgang TV-debat forestået af TV (ved sidste valg), der til forveksling ligner et kamp-beruset engelsk stadion, hvor lydniveauet frembragt af skabagtige skrigeri er så højt, at selv den dumme mister til at tænke tanker der rækker udover det, at træde af på naturens vegne. I et anfald af hysterisk vælgerlefleri (som i øvrigt er arrogant, fordi dette antager at folk er dumme) synes det samtlige deltagende (hvorfor helvede deltog de i første omgang?) at denne debat ”da er meget sjov” i stedet for at sige det som det er: ”det er et skodkoncept (for at bruge et ’moderne’ ord)”.

Uffe Elbæk: Lad os antage at alt er gjort i ond tro. Lars Lykke Rasmussen, taxaregninger og pilsnerkvitteringer: Jo, fandeme jo – det var ond tro. Og når en dansk politiker udtaler sig uden for partiets topstyringsregerede holdninger, så der er splid i partiet, et kup undervejs eller blot et fjols af en politiker.

Jagten, den nye film, den fortæller os noget som vi med sikkerhed bør lytte til: Er motivforskningen, mistroen, blevet den moderne verdens vægtigste dom? Er det altid krokodille-tårer når en politiker, fx Obma, græder under pressemøde hvor han taler om dræbte børn? Er man et kategorisk fjols, en uduelig politiker fordi man overtræder x? X er måske imod reglerne, men man kan forbryde sig meget værre inden for reglerne; man kan bare lave reglerne om. Chavez ændrede Venezuelas lovgivning så han fik mere magt. Anders Fogh Rasmussen pustede penge i det offentlige, malkede en ko på strøget i Viborg (for at vise at han var meget landlig?), besøgte en børnehave, og spiste en kagekrumme med de små. Hvornår går det op for os, at dette er gøgleri? Den kritiske fornuft er blevet erstattet af den kyniske fornuft, hvor vi godt ved at noget er galt, men for spillets skyld, for spillets opretholdelse, bevarer vi maskeballet.

Jeg kender ikke til detaljerne i Uffe Elbæk-sagen. Han er nok en knoldsparker på det område som fældende ham. Men for mig at se gør det ikke hele manden Uffe Elbæk til en kvaksalver, en utroværdig og uhæderlig person. Som en ældre mand sagde til mig en sommerdag: ”Vi er sku ikke anderledes end dem, ved os bliver det bare ikke afsløret”. Måske har han ret. Måske lurer mange andre ’sager’ i det grynede grønne politisk vand? Det er bare ikke afsløret?

Hvad kan man forlange af et menneske? Er reality-deltagerne alle idioter? Skal politikere være umuligt konsistente, aldrig få en p-bøde eller blive taget i at optage en sex-video med deres kæreste (hvilken betydning har det fx for det sociale område fx?)?

Hele den offentlige debat er forvirrende. Men så kan man jo trøste sig med, at der findes så mange uvildige eksperter på Information ;-)

Dana Hansen, Morten Lange, Steffen Gliese og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar

Det kan godt være, Uffe E. er "ærlig, naiv og tror på det bedste" (Erik Jensen). Han har muligvis også udvist "selverkendelse og vilje til at forklare" (Nick Mogensen).
Jeg kan også godt gå med til at kalde ham "sympatisk" (Vibeke Rasmussen), men når det påstås, at han er "for ærlig, tror for meget på det det gode og derfor (DERFOR!!) bliver flået levende" (Steen Ingvard Nielsen), må jeg sætte hælen i:
En sag, der stinker SÅ langt væk af nepotisme, at selv et 5-årigt barn kan gennemskue det, kan ikke bortforklares på hverken den ene eller den anden måde.
Det skal selvfølgelig stoppes - og det blev det.

Skulle man lige diskret minde om, at den foregående regering afholdt diverse regeringskontrollerede arrangementer for fx PET og Socialministeriet på det utæmmede akademi - for langt flere penge end Elbæk nåede. Og at daværende kulturminister Brian Mikkelsen bevilgede 1 million til stedet.
Samt at det er en elendig statsminister, der ikke kan sætte stilethælene hårdt i jorden over for den slags billige anklager. Uden at dette i øvrigt gør Elbæk til nogen god minister...

Dana Hansen, Steffen Gliese, Ursula Nielsen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Tidligere brugte ministeriet, såvidt jeg husker, Arkitekturcentret til næsten alt, da det var nyt. Det er ikke dér, den halter. Uffe var blevet reddet, hvis der havde været opbakning til hans politik blandt de berørte prater.
Ellers er det et fremragende indlæg, Nick Mogensen har forfattet - jeg vil godt gøre opmærksom på, at journaliststanden har valgt at fremstå som mindre begavede end andre i samfundet, folk med syv års skolegang i den stråtækte inklusive, når de kalder almindelige, uddybende forklaringer for "for tekniske". Dagens journalister afbryder, når det bliver interessant, lære- og perspektivrigt, som om en debat i sig selv havde betydning, som om synspunkter uden perspektiv var værd at spilde tid på.

Niels Christensen

Enhver der har set hele eller blot en del af det famøse samråd med kulturudvalget vil forstå, at Uffe Elbæk ikke havde indset at han var minister med det ansvar der følger.
Han synes at mene at det at være anderledes betyder, at man kan møde totalt uforberedt op til sit måske vigtigste møde. Elbæk mener åbenbart, at hvis man blot har de rigtige meninger og gode ideer, så er alt andet ligegyldigt.
Sådan er det måske hvis man lever af at lave projekter i opgangsperioder. Men selvfølgelig ikke hvis man er minister.
- Nå ja rigtige politikere klynker ikke.

Soren Andersen

Kommentarerne er intet mindre end et stilstudie i manglende objektivitet, og som Nick fremhæver ovenfor, så kan man observere noget tilsvarende men blot med modsat fortegn i andre tråde. God underholdning

Tankevækkende forløb - taget i betragtning at Elbæk tillige har erfaring indenfor kommunal politik.
Reflektere lidt - måske mentor ordninger - kunne bruges som redskab - når politikere skal tiltræde deres første ministerpost.
Da Jelved overtog posten - synes der ikke at gå langt tid før der blev styr på tingene.

Det helt pinlige er, at Uffe fortsætter i samme spor med alle sine bortforklaringer. Pinligt for arbejdet som ny ordfører og pinligt når Rigsrevisionen kommer med en rapport, til al held for Uffe i sommerferien.

@Svend Erik Povelsen,

Det er svært ar se, fejl Uffe Elbæk gjorde som kulturminister.
Han gjorde gjorde jo slet ikke noget.

En af de væsentlige ting som Uffe Elbæk gjorde, eller ikke gjorde, var i sagen om brevmodellen der havde kørt i flere år i Kulturministeriets regi (kort resume: rettighedshaverne ville have internetudbyderne til at sende advarselsbreve til de personer som de "mente" krænkede ophavsretten på internettet, naturligvis uden at dokumentere disse påstande).

Det endte med at Folketinget droppede ideen (som ville have spildt millioner af kroner på at undergrave borgernes retssikkerhed), og jeg tror at Uffe Elbæk og hans "moderne" syn på ophavsret spillede en væsentlig rolle i den beslutning.

Med en ny kulturminister dukker brevmodellen måske op igen?