Læsetid: 3 min.

Kommuner efterlyser fortsat klare regler for enlige

De nye principafgørelser fra Ankestyrelsen gør sagsbehandlerne ’forvirrede på et højere plan’, lyder det fra kontrolgruppen i Faxe Kommune, der stadig ønsker klarere regler for, hvornår en enlig er reelt enlig
6. februar 2013

Rundtomkring i kommunernes kontrolgrupper skal sagsbehandlerne nu indarbejde fire nye principafgørelser fra Ankestyrelsen, når de i jagten på socialbedrageri skal vurdere, om enlige modtagere af sociale tilskud reelt er enlige, eller om de enlige tværtimod lever i et såkaldt ægteskabslignende forhold, hvor de ikke er berettigede til at modtage de særlige enlige-tilskud.

Information omtalte de nye principafgørelser i går, hvor lektor i socialret ved Aalborg Universitet Nina Von Hielmcrone samlet set vurderede, at Ankestyrelsen havde hævet barren for, hvor meget kontrolgrupperne skal udrede.

Men selv om principafgørelserne ifølge ankechef Anette Hummelshøj fra Ankestyrelsen ikke vender op og ned på reglerne, men alene præciserer og supplerer allerede offentliggjorte retningslinjer, så føler koordinator Henrik Jørgensen fra kontrolgruppen i Faxe sig ikke nødvendigvis meget klogere efter at have læst afgørelserne:

»Det er selvfølgelig dejligt med nye udmeldinger fra Ankestyrelsen, men egentlig er vi bare forvirrede på et højere plan. Det er stadig kompliceret både for borgerne og sagsbehandlerne at finde ud af, præcis hvilken vægt oplysningerne i en sag skal have.«

Selvfølgelig vil kontrolgruppen i Faxe nu følge Ankestyrelsens udmelding, forsikrer Henrik Jørgensen, »men vores behov for klarere og mere gennemskuelige regler er lige så stort som før Ankestyrelsens fire nye principafgørelser fra i fredags«.

Heller ikke centerchef Niels Larsen fra Næstved Kommune føler sig »mindre i vildrede«, efter Ankestyrelsen i fredags offentliggjorde de nye principafgørelser.

»Jeg håber, at vi med de nye afgørelser kan få et fælles grundlag i forhold til det lokale ankenævn, men om det er bedre, må fremtiden vise. Umiddelbart vil jeg sige nej, for vi har stadig problemer med, hvad vi må og ikke må,« forklarer Niels Larsen.

Kan ikke undgå skøn

Ankechef Anette Hummelshøj understreger, at Ankestyrelsen ikke med de nye principafgørelser har haft til hensigt at ændre på reglerne.

»Det, vi har gjort, er en præcisering og en supplering af praksis.«

Ifølge ankechefen er det ikke styrelsens opgave at vurdere, om der er behov for lovændringer, men hun har umiddelbart svært ved at se for sig, hvordan en lovændring skulle kunne overflødiggøre et skøn i hver enkelt sag. Der er jo tale om en konkret og individuel vurdering i hver sag.

»Jeg ved ikke, hvordan man skulle lovgive sig ud af det skøn, som kommunen hver gang må foretage for at lægge grænsen mellem, hvornår man enlig, og hvornår man lever i et ægteskabslignende forhold,« siger Anette Hummelshøj.

Selv om Ankestyrelsens nye principafgørelser præciserer, hvad der er gældende ret, er der også nyt at hente for kontrolgrupperne, forklarer ankechefen:

»Det drejer sig bl.a. om samvær med egne børn. Selv om det godt kunne se ud som et praktisk tilskud til den enliges husførelse, så understreger vi, at udgangspunktet er, at der er tale om samvær, når det er egne børn, man f.eks. henter i eller bringer til institutioner.«

Lektor i socialret Nina Von Hielmcrone giver ankechefen ret i, at det er gældende ret, der præciseres med de nye afgørelser. Men i og med at Ankestyrelsen ikke før har udtalt sig så klart om f.eks. observationer af, om en kæreste har parkeret sin bil nær den enliges bopæl, så vil de nye afgørelser få karakter af bindende retskilder, forklarer hun.

»Nu vil kommunerne være bundet af afgørelserne,« fastslår hun.

Juridisk konsulent Anette Baun Knudsen fra Kommunernes Landsforening er glad for de nye principafgørelser. Det er nemlig langtfra nemt for kommunerne at dykke ned i sagerne om enlige.

»Så vi hilser det velkommen, at styrelsen nu har bidraget til at præcisere, hvornår to personer kan leve i et ægteskabslignende forhold. Det vil hjælpe kommunerne, når de skal vurdere, om ydelsesmodtagere er reelt enlige,« forklarer hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • n n
  • Dennis Lyngbæk-Førsterling
  • lars abildgaard
  • Inger Sundsvald
  • Dorte Sørensen
n n, Dennis Lyngbæk-Førsterling, lars abildgaard, Inger Sundsvald og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvad med at sætte børnebidraget op eller lave en fordeling, der følger barnet i delefamilier, så den forældre der har hoved ansvaret for barnet også har mulighed at forsørge barnet. Herved kan de forhøjede offentlige bidrag undlades og alt dette kontrolarbejde kan så opgives og skatteyderne spare penge til al dette kontrolarbejde.
Bare forslag til en anden løsnings metode.

Tove Lodal, lars abildgaard, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

Atter må man undres over, hvorfor systemet bruger så meget tid på at sikre borgerne ikke får deres grundlovssikrede underhold.

Hvorfor er det omvendte ikke tilfældet i det land vi alle er så glade for?

Det burde jo være langt mere simpelt at sikre at borgerne fik det underhold og så bruge indsatsen til at skaffe indtægter , der hvor muligheden for indtægter findes.

Og så iøvrigt ikke gøre det lettere og lettere at unddrage sig skattebetaling ved mere og mere indviklede regler og undtagelser.
Måske ville et stop for fri kapitaloverførsler og kontrol af fortjenester på tværs af landegrænser lovligt og ulovligt have en gavnlig effekt i statskassen??
Bare sådan rent teoretisk??

Det er da sært at danskerne lige pludseligt er blevet en nation af mulige plattenslagere og socialsvindlere, fordi gennemførselen af en forkert politik har medført tab af indkomst for mange mennesker......og at reaktionen så er at gennemføre endnu mere af samme fejlagtige politik

Søren 2 Jensen, Søren Roepstorff, Tove Lodal, Mikkel Nielsen, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Gry Wagner, Sabine Behrmann, kim jensen, morten Hansen, Heidi Larsen, Steffen Gliese, Jens Falkesgaard, Birgit Østergård, Niels Mosbak og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar

" men egentlig er vi bare forvirrede på et højere plan."

Ja, men så prøv at bruge lidt almindelig sund fornuft i jeres skøn.

Lise Lotte Rahbek

Hovedproblemet ser ud til at ligge i definitionen af begrebet "enlig".

Ret beset er det forunderligt, at de kommunale myndigheder skal have snuden så langt inde i suveræne borgeres privatliv, at kommunale medarbejdere skal tjene sig en løn på at sidde og vurdere andre borgeres grad af 'enlighed'.
Det er jo tosset.

Der MÅ være en simplere måde at drive samfund på, end ved at overlade definitionen af borgernes 'enlighed' til offentlige myndigheders økonomiske vurderinger.
Og naturligvis findes der simplere metoder end ved at lave en kompliceret system af tilskud og støtteydelser for både dette og hint.
Men det kræver at man politisk har dannet sig en skitse af, hvilket samfund man ønsker at arbejde hen imod på et meta-plan.
Har har regeringen fejlet og vedbliver at fejle.
I stor skala.

Så længe landets politikere ikke ved,
hvor man vil hen men afventer EU's og det globale konkurrencemarkeds udspil mens ma træder vande,
, så må befolkningen leve med kommunal snagen og kontrolmyndigheder og alt for store offentlige udgifter til administration.

Det er ærgerligt og frustrerende. For borgerne.

Else Damsgaard, Tove Lodal, Mikkel Nielsen, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Gry Wagner, lars abildgaard, Mona Blenstrup, Steffen Gliese og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

At efterlyse klare regler har kun èn løsning : Fjern dem.
Altså både reglerne og DJØF`ferne.
Basisindkomst. Redskabet, der bryder pyramider ned.

Alt tyder da på, at lovgivningen er klar nok. Men at det er kommunerne, der ikke vil anerkende den gældende lovgivning.

Det er jo i sin enkelthed sådan: At enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevidst. Og skal man fremskaffe et bevis, skal det ske på fuld lovlig måde.
Hvis man ikke selv klare dette, så kan kommunerne jo blot anmelde sagerne til politiet.

Og hvis kontrolgruppen i Faxe Kommune virkelig er så svagt fungerende, at de slet ikke fatter noget som helst af lovgivningen, kunne de jo blot ansætte socialrådgivere i stedet for HK-ere, for de er jo uddannet i at forstå sociallovgivningen.

Søren 2 Jensen, Tove Lodal, Niels Mosbak, Peter Poulsen, Sabine Behrmann, Vivi Rindom, Einar Carstensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

Man kunne jo f.eks. undlade at tro at fordelen ved at to personer, der bor sammen, skal tilfalde staten, men anerkende at det stadig er to ligeværdige individer, som ligestillinglovgivning o.s.v. forsøger at gøre gældende.
Ligegyldigt hvem af de to i et par der må gå ned i ydelse er det da et udtryk for en mindreværdsbetragtning.

Hold lovgivningen enkel uden alle mulige krumspring for at undgår en lille fordel for borgeren, og brug indsatsen til at skaffe indtægten , der hvor den kan findes.

Marianne Christensen

Man er enlig indtil man er parat til at dele bord og seng og flytte sammen.

Så enkelt burde det være.

For de fleste par har der været en periode, hvor man ikke var parat til at opgive sit eget - og så burde man ligeledes betragtes som en selvstændig husstand af myndighederne. Det kan aldrig være myndighedernes opgave at presse mennesker til at flytte sammen for at skåne kommunekassen.

Else Damsgaard, Jens Thaarup Nyberg, Søren 2 Jensen, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Gry Wagner, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek og Vibeke Svenningsen anbefalede denne kommentar

Lad mig fremhæve et enkelt aspekt ved "enlig"problematikken.
Nu inspireres til enlighed med penge - fra fællesskabet.
Uden enlighedslovgivning inspireres til fællesskab med penge.
Tænk selv videre over konsekvenserne.
Resultat : Basisindkomstsamfundet - For familie og fællesskab.

Vibeke Svenningsen

Det er skide svært. Jeg mener i den grad ikke, det er en retsstat værdigt, som det foregår i dag, men samtidigt er jeg enig med Ole Pass i, at opbakningen til vores velfærdsmodel med ret høje ydelser til fx enlige forsørgere er baseret på en tillid til, at det altså gives til reelle enlige - og jo, der snydes. Men det rammer også en masse uretmæssigt og så iht, hvornår det i min verden er ret og rimeligt, man gives en forsørgerpligt ift hinanden, når man fx ikke gives den økonomiske fordel af ikke længere at stå alene med udgifterne. Det er jo ydelser, der gives til enlige - ikke samboende, men det gør i min verden ikke, at man ikke kan være kærester medhustru er sin bolig, der blot ind imellem overnatter hos hinanden - det er jo også det, kærester gør. De låner også hinandens bil, de kan også give hinanden gaver osv.

Jeg er mere og mere blevet overbevist om, at det må gøres til en politiopgave at efterforske det, hvis der begrundet mistanke. Det vil også betyde, der skal en dommer ind over ved fx overvågning osv. Der vil give langt mere saglige efterforskninger - og i bund og grund er det jo bedrageri, hvis det finder sted. Men igen, så er det mig bekendt ikke socialt bedrageri at have en kæreste som enlig forsørger og fx have sex med vedkommende.

Flemming Andersen

Vibeke Svenningsen

Det ville ikke løse problemet, men ville så betyde at det blev angrebet med den værdighed man kan forlange fra en retsstat, med respekt for egne love og borgere.

Desværre har vi så fordyret og indskrænket vort retsvæsen, så det på ingen måde kan påtage sig opgaven.

Vibeke Svenningsen

Flemming:

Jamen, jeg går ikke indfor socialt bedrageri, og mener det skal efterforskes - dog på fornuftig med en retssikring af borgerne. Hvis en dommer fx vurderer bevismaterialet en evt overvågning skal tillades på, så er jeg tilfreds. Desuden vil det give efterforskerne bedre redskaber, men samtidigt sikre, at det kigges på af en dommer, inden det tages videre.

Og nej, jeg er ikke i tvivl om, der er meget svindel og humbug,og de fjernes ikke ved at gøre kommunerne til skurke. Vi har jo som fællesskab valgt at have dette ydelsessystem, der bestemt kan inspirere til snyd, men samtidig giver det god mening iht at sikre, vi kan gå fra hinanden og stadig sørge for ungerne.

Flemming Andersen

Vibeke Svenningsen

Ingen og slet ikke jeg har mistænkt nogen for sådan noget og har heller aldrig givet udtryk for det.
Jeg er enig med dig i at en pådømmelse påhviler retsvæsnet og ikke en tilfældig embedsmand, men gør bare opmærksom på den uheldige vinkel, at vi stort set ikke har et fungerende retsvæsen tilbage.

De penge man har sparet på retsvæsnet, kunne så have været brugt til at betale en ydelse, som ikke gjorde det vanvittigt interessant at snyde og dermed uinteressant at have et kontrolapparat til, hvilket i sidste ende, såmænd nok alligevel er det billigste.

'Sagsbehandlerne' er 'Forvirrede' ..
Det er jo nok fordi 'Sagsbehandlerne' IKKE er uddannede Socialrådgivere
og derfor ikke ved en hujende fis om hvad Lovgivningen rent faktisk siger !

De administrerer lovgivningen efter deres kommunalt foresattes tolkning !!
Jeg VED hvad jeg taler om, har selv oplevet en 'sagsbehandler' der prøvede at
STJÆLE mine ferie-penge ! Og, som bisidder,
en anden der prøvede at spise en klient af med halvdelen af hvad hun var BERETTIGET til !

Kunderne I bistands-systemmet har I DEN GRAD brug for en bisidder der kan beskytte dem mod 'omvendt social-bedrageri' !

Søren Roepstorff, Søren 2 Jensen, David Adam, Mikkel Nielsen, Peter Poulsen, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Gry Wagner, Sabine Behrmann, Einar Carstensen, Marianne Christensen, Tue Romanow, Claus Jørgensen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

Flemming:

Det handler ikke bare om penge og besparelser. Det handler om opbakning til ar have den type velfærdsydelser. Sikres det ikke på nogenlunde fornuftig måde, at ydelserne gives retmæssigt, så er der ikke en folkelig opbakning til det. Det kaldes også retsfølelse. Tag fx LA - intet parti er mere imod dette dybeløfteri, men deres svar er jo, at ydelserne skal være og indkomstskatten sænkes - altså ikke en særlig omfordeling til særlige grupper. De mener endda, velfærdsydelser er skyld i, vi er blevet en nation af snydere. Altså flertallet er enig om, metoden e problematisk, men lysningen er saftsuseme ikke ens. Jeg mener, det er godt, vi har et samfund, hvor det er økonomisk muligt at forlade hinanden, selvom man har børn sammen.

Flemming Andersen

Vibeke Svenningsen

Det er en masse du synes at jeg skal tages til indtægt for uden forbehold, hvor jeg ikke nødvendigvis er enig i det hele, hvis det tvistes en smule.
Men som jeg forstår dig:
Nej det handler mere om menneskesyn end om blot penge.
Typen af ydelser, er så ikke det afgørende punkt, men at ingen mangler.
Og opbakningen er selvfølgeligt vigtig, som retsfølelsen, uden af det ikke kan opnås med andre midler end det nuværende.
Jeg lytter ikke på LAs argumenter, fordi jeg ikke orker at gennemskue den nederdrægtige dagsorden, der altid er bagved og som de selv røber uoverlagt senere.
Løsningerne er selvfølgeligt ikke ens, fordi endemålet er forskellige.
Ja, det er vel udmærket at man kan forlade hinanden selvom man har børn.
Om så antallet af knuste parforhold er en gevinst for samfundet, eller hvad det er et symptom på er så en helt anden sag, som måske var værd at undersøge.

Vibeke Svenningsen

Flemming:

Jamen, jeg finder det vigtigt at ydelser gives til de rigtige, og jeg er bare ikke med på, at der kun er tale om småbeløb. Det er mange penge, man kan få skattefrit ved på skrømt at gå fra hinanden, hvis vi indregner både børnepenge, fripladser og huslejesikring.

Men ellers så ja - så er det da ikke ubetinget positivt, at mange forlader hinanden, men det løses nok ikke ved at tvinge dem til at blive sammen af, det bil være økonomisk umuligt at gå fra hinanden og samtidigt forsørge og give børnene en nogenlunde anstændig opvækst.

Christian Pedersen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

I øvrigt tilskriver jeg ikke dig LA- holdninger. Jeg konstaterer blot, hvilke holdninger, der generelt er i spil iht denne problemstilling.

Flemming Andersen

Vibeke Svenningsen

Så er problemet med forsøg på milimeter-retfærdighed og detailregulering igennem lovgining stadig det samme issue.

Jeg ser kun løsningen at sætte ydelsen til singler tilpas høj og lade par og samboende beholde fordelen, uden at det offentlige skal rage i folks lommer og at barnetillæget tilfalder barnet og ikke den voksne??
Alternativet er et utiltalende ødelæggende kontrolsamfund??

Søren 2 Jensen, Mikkel Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ankestyrelsen har talt .
Kommunerne har bare at rette ind, ØJEBLIKKELIGT !
Det forhold at man 'ikke forstår loven' er ikke nogen valid undskyldning for at med at overtræde den !

Hvad med om de brugte krudtet på at holde øje med alle finans-geniernes koner ?

Søren 2 Jensen, Mikkel Nielsen, Gry Wagner og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

Flemming:

Jeg kan ikke helt gennemskue dit forslag - jeg er nemlig ikke villig til at lade ansvar følge barnet. Ungerne er dælme de voksnes ansvar også økonomisk. Børn har ikke penge tildelt af det offentlige - det offentlige giver deres forældre ydelser, der formodes at blive brugt på deres ungers underhold. Jeg er godt nok ikke klar på at gørebørn indehavere af ydelser som så! Børn er voksnes ansvar! Punktum!

Vibeke - Undskyld. Du fører dialog uden sammenhæng og kommenterer på dine egne forestillinger. Jeg melder pas.

Vibeke Svenningsen

Leo:

Nej, det gør jeg ved den søde grød ikke. Dit borgerlønsnonsensen har intet at gøre i denne debat. Det er ren støj - og nu forsøger du dig med personlig beklikning grundet manglende logisk forklaring. Take a hike.

Flemming:

Nej, jeg vil ikke knytte ydelser an på at gøre børn til små ansvarlige voksne. Ydelser skal følge den ansvarlige forældre. Ansvaret skal forpligtige!

Vibeke Svenningsen

Jeg kan ganske enkelt mærke i mavsen, forældre saftsuseme skal have forpligtigelsen på deres unger og det dermed også skal gå gennem dem.

Lars Kristensen

Prøv at se tingene fra et helt andet perspektiv.

Der eksisterer ingen reelt enlige, men derimod individuelle mennesker, som alle får samme livsbehov dækket gennem deres overførselsindkomst fra det offentlige.

Hvorfor man fra starten af, havde reglen om reel enlig, når der skal gives penge fra det offentlige, det fatter jeg ganske enkelt ikke.

Det er kun i ved modtagelse af penge fra det offentlig, der skelner mellem reel enlig eller samboende.

Hvorfor er man havnet i den misundelsesholdning, at når folk får penge fra det offentlige, så skal de ikke kunne få mere ud af det ved at flytte sammen.

Hvad er det for en misundelsesorm der kommer frem her. Hvorfor må to der får folkepension ikke få en økonomisk fordel ved at flytte sammen? Det får alle andre, hvorfor må de der får offentlige økonomisk støtte ikke også få den fordel, når de flytter sammen?

Det kan da kun være misundelsens gnaveorm der er på spil her.

Sjovt nok er det altid dem der har mange penge der siger, at det er dem på overførselsindkomster og lavindkomstgrupperne der er misundelige på de der har de høje indkomster. Her lyder det nærmest som om det er omvendt, hvor det er de med høje indkomster der er misundelige på de økonomisk dårligst stillede, at de ved at flytte sammen vil kunne få en økonomisk fordel.

Ærligt talt, hvorfor kan de laveste sociale lag ikke undes at få økonomisk fordel , ved at de flytter sammen?

Sören Tolsgaard, John Vedsegaard, Søren 2 Jensen, Heidi Larsen, Niels Mosbak, Peter Poulsen, Lise Lotte Rahbek og Gry Wagner anbefalede denne kommentar

Som én af dem, som er på offentlig forsørgelse (førtidspensionist!) må jeg bare sige det som det er: En stor del af den danske befolkning har et f*cked up syn på begrebet "offentlig forsørgelse". Teknisk insolvente kakkelbordsdanskerne med friværdi-audi, samtalekøkken og det hele ser skævt til folk som mig. Jeg skal jo huske på, at deres skattepenge betaler for mig, så de har retten til at stille krav til mig. De har iøvrigt også retten til at "overrule" diverse diagnoser etc....fordi det jo er "folk som mig", som smadrer samfundet! Vi er for dyre...vi bidrager ikke!! Jeg er SÅ træt af, at DK's konsensus i middelklassen og overklassen er, at "offentlig forsørgelse" er enten baseret på svindel, dovenskab, ungdomssløvsind eller lignende. Dem af jer, som ikke har prøvet det...prøv det bare én gang! Gå i byen en aften og når folk spørger: "Hvad laver du så?" (første spørgsmål efter "Hvad hedder du?") svarer du: "Jeg er førtidspensionist"..så skal du bare se fordomme! Du kommer til at høre 100 forskellige versioner af, hvad folk forlanger af dig...fordi det jo er DEM, som betaler for, at DU kan ligge hjemme på sofa'en!! De danske overførselsindkomster er jo ALT for attraktive! Det er jeg jo beviset på...fordi jeg er tilfreds med pensionens størrelse. Nej, jeg kommer nok ikke til at køre Porsche eller bo et sted med et attraktivt postnummer...men jeg overlever! Og ja...jeg kan da sagtens se, at 16.000 pr. mdr. er langt mere attraktivt end de 40k+ jeg tjente før...Jeg kan da også godt se, at jeg har bedre chance for at forsørge en evt. partner nu...og klart mere lyst til det. Det koster jo kun cirka 3000 pr. mdr i rå indtægt....og herregud...3000 for en førtidspensionist er jo et greb i lommen, ikke? Det korte af det lange..[/ironi off]...jeg kan leve af min pension, jeg kan leve med min sygdom....men skulle jeg få den idé, at f.eks. indgå i et fast parforhold, så vil jeg da i den grad håbe, at det bliver med en sugarmama, som har råd til det....for det har jeg sgu ikke! Bor i den billigste almene bolig jeg kan få, lever så billigt som muligt (Ja, Joachim B-! Jeg bager faktisk mit brød selv!). Jeg klager ikke...over andet end det faktum, at jeg nærmest er bange for at starte f.eks. et parforhold. Tør jeg at være sammen med nogen, hvis jeg ved, at det kan koste mig cirka 3000 om måneden? Hell no! Følelser er godt nok, men ikke på bekostning af måltider...Velfærdssamfund bør kun omtales i datid...og forhåbentlig fremtid!!

Anders Kristensen, Søren 2 Jensen, Mikkel Nielsen, Heidi Larsen, Niels Mosbak, Lise Lotte Rahbek, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Gry Wagner, kim jensen og Vivi Rindom anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Her i 2013 ville det måske være en god ide at gøre alle mennesker, ugifte, samboende, gifte og enlige til selvstændige individer. Så ville alle få det samme og det var op til den enkelte om de havde én boende permanent eller kun til et weekendknald. Enlige ville på den måde behandles nøjagtig, som samboende og det uværdige dyneløfteri ville blive overfødigt. Hele øvelsen med at flytte fra hinanden for at få en større del af kagen ville blive overflødig, mens en effektiv inddrivelse af børnepengene skulle effektueres.

Jens Peter - Bare politikerne havde samme klarsyn som os.
Det, du siger, er èn blandt utrolig mange fordele ved at gennemføre Basisydelse.
Dette helt nye, frie samfund, som nedbryder pyramider.
Hvis ikke, vil de bureaukratiske, formynderiske pyramider vokse fortsat, til stadig større skade for borgernes sundhed og frihed.
Imod ånden i Grundlovens ord om borgerrettigheder.

Vibeke Svenningsen

Det ændrer stadigvæk ingenting. Der ævles stadig løs som om, at ydelser ikke er en omfordeling til særlige grupper. Sig mig engang - har I ikke haft regning i skolen? Der vil gå ud over de grupper, vi i dag har besluttet skal have noget særligt for at give til grupper, vi har besluttet ikke skal have. Jeg er sjældent mødt så torske ugennemtænkt et forslag, der præsenteres igen og igen herinde med samme jubelidiotisk opbakning hver gang. Iht regning burde nogle dælme have deres skolepenge tilbage. Ydelser er omfordeling til særlige grupper! Ikke til alle! Til alle vil det fjerne løftet til den særlige gruppe, og dermed stille dem ringere!

Leo Nygaard, en basisydelse skal vel være af en hvis størelse, dvs ikke mindre end dagpengene idag, ellers skal vi have en stor DJØF flok til at definere ekstra ydelser mm.
Det må vel betyde en skattestigning, efektiviseringer mm dækker næppe udskrivningen basisydelsen, og som dagens Borgen ser ud, er dervel kun et pati der kunne tænkes at gå med til dette?

Lise Lotte Rahbek

Lars Kristensen

Du slog hovedet på sømmet der.

Hvorfor skal en person på overførselsindkomst ikke få en økonomisk gevinst af at være samboende,
når resten af Danmarks befolkning får det som en ikke-nødvendigt-at-nævne selvfølge?

Det ligger i børnebidraget. Det ekstra. Det som kun enlige forsørgere får.

Hvordan kommer vi udenom det?

John Vedsegaard, Søren 2 Jensen og Lars Kristensen anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

Lise Lotte:

Hvorfor skal man ikke have to satser ved førtidspension? Man sparer altså langt mere end 3000 kr ved at være to indtægter om alle faste udgifter. Eller vil det jo blot blive den laveste ydelse - den samboende får i dag. Der er lidt blottet for relitetssns ikke at tro, man rent faktisk har en besparelse ved at bo sammen og den ikke er mere end 3000kr.

Som der sker fradrag, når man som FP'er tjener over et vist beløb. Det er sgu da ikke urimeligt, at der sker fradrag, når ens økonomiske grundlag ændres, når man er på overførselsindkomster. Det sker også ved folkepensionister osv.

Vibeke Svenningsen

Det er jo klart, hvis vi begynder at mene alle skal have det samme, så vil andre få mindre - herunder fx singlehustande, som vi ved er relative dyrere i faste udgifter end hustande med par. Reglerne kommer altså ikke ud af den blå luft.

Lise Lotte Rahbek

Vibeke Svenningsen

Hvilke ydelser får enlige førtidspensionister som samboende ikke får?

Lad nu være med at rykke hovedet af mig.
Jeg ved det virkelig ikke.

Benny 10.19 - Nu er jeg ikke et orakel, der kan svar på alle spørgsmål om et samfund der ikke er tilrettelagt endnu. Derfor vil jeg henvise til BIEN Danmark (Borgerlønsbevægelsen.) Det nyligt vedtagne navn.

www.basisindkomst.dk - Facebook : Bien Danmark.
Læs her tilbage til 16.32 og 17.05 og andre tråde.

Det økonomiske billede er mangfoldigt, da skatteforhold og sundhedsydelser skal tænkes ind i en sammenhæng. I princippet sker der ikke de store ændringer. Alle borgere, der idag modtager ydelser af de mange forskellige slags, fortsætter dermed, bare i form af kun èn, uden at skulle igennem behandlermaskineriet.

Kommunerne klarer sig jo med hjemmegjorte regler, en enlig førtidspensionist må ikke bo hos en enlig husejer, dette kan udvikle sig til ægteskabslignende forhold.
Er der klare familie relationer far/søn/datter eller mor/søn/datter er man altid enlig!
Hvis jeg havde en hjemmeboende søn/datter på fp, tror jeg nok at min hjælpsomhed var større over for denne, end hvis det var en fremmed lejer.
Brian der i seneste DR 1 gabestok blev påduttet en mage(kammeraten) som samboende risikerer ikke bare at miste sit enlig tillæg, han kan faktisk gå fra en pension på 17258 mdl til 11704. Dette skyldes at samlevendes indtægt modregnes i fp, så man må jo håbe for Brian det er en god kammerat, han har "valgt" at dele tilværelsen med,det kan koste ham op til 5554 mdl, inden skat.
Tallene der er brugt gælder 2003 reglerne, og er der nogen der har lyst til at se hvor fedt det er at være fp, indtast dine oplysninger på dette link, og se hvor fedt livet er som samboende fpér: https://www.borger.dk/Sider/Portalservicesiden.aspx?DomainServiceId=21bb...
Hvis der problemer med link kan indang via borger.dk benyttes, også gerne af vores beslutningstagere!

Vibeke Svenningsen

De får fx også en højere boligsikring. Ligesom reduktionen i pensionen jo foretages, da det altså er væsentlig dyrere relativt at bo alene fremfor at bo to voksne sammen med to indtægter. El, husleje, varme, licens, forsikring, mad osv - relativt sparer man en dl ved at have to voksne med eb indtægt i hustanden. Hvorfor skal disse singlehustande ikke gives mere, når vi ved, det er relativt langt dyrere for dem blot at betale de faste udgifter pr måned - og de også på trods af nedsættelse ville opleve en stigning i rådighedsbeløb ved at blive samboende?

Vibeke Svenningsen

Benny:

Hvis en anden voksen flytter ind i en hustand forventes denne voksne så ikke at bidrage til hustandens økonomi? De færreste forventer vel at bo gratis.

Vibeke Svenningsen

Hvis en veninde flyttede ind her på mere permanent basis, så ville det ikke være helt forkert af mig at forvente, hun rent faktisk bidrog til den fælles husholdning selvom, vi ikke var kærester.

Jens Thaarup Nyberg

Flemming Andersen: "Det er da sært at danskerne lige pludseligt er blevet en nation af mulige plattenslagere og socialsvindlere, fordi gennemførselen af en forkert politik har medført tab af indkomst for mange mennesker......og at reaktionen så er at gennemføre endnu mere af samme fejlagtige politik"
Det første er vel ikke så sært, men reaktionen ... !

Lise Lotte Rahbek

Benny Larsen

Ok - hvis en førtidspensionist bliver samboende mister h*n op til 5.500 om måneden i enlig-støtte. Er det rigtig forstået?

Hvis en enlig arbejdende eller dagpengemodtager flytter sammen med en anden, vil vedkommendes gevinst angiveligt udgøre et tilsvarende beløb.

Det er da ikke særlig retfærdigt.

Vibeke, tror vi er rigtig mange der har boet til leje, betalt den krævede leje, og ellers ikke mere. Hvis en enlig fpér gør dette koster det altså, skal udlejeren så overføre en del af sin løn til denne?
Nu er der en del der får fp, som i perioden inden ahr været på sygedagpenge eller kontanthjælp, altså sjældent er ret formuende, og måske derfor nøjes med at leje et værelse, for at komme på fode igen, eller få råd til en rejse, bil mm, det må man ikke iflg visse kommuners kontroldenhedder, synes du virkeligt det er rimeligt?
Eller eksempel fra den øvre sociale klasse, en midaldrene tilkendes fp, bor i eget hus, der måske er blevet rigeligt stort pga børn flyttet, vedkommende lejer evt et værrelse ud,overholder reglerne, opgiver lejeindtægt, som efter regler modregned i fpén, vedkommende risikere altså pludselig at blive samboende, er det rimeligt?

Vibeke Svenningsen

Lise-Lotte:

Det er fordi, FP og folkepension ikke ses som en forsikring som dagpenge gør - de har ikke nogen tidsbegræsning udover døden og overgang til folkepension.

Jens Thaarup Nyberg

Vibeke Svenningsen: "... Man sparer altså langt mere end 3000 kr ved at være to indtægter om alle faste udgifter.... ".
Hvorfor må pensionister ikke have fornøjelsen af at optimere deres økonomi.

Vibeke Svenningsen

Benny:

Hvis man betaler husleje til egen bolig, er man ikke en hustand. En hustand kræver egen indgang, køkken og bad - ellers er man en hustand. Og der må den betalte husleje så ses som bidraget til hustanden. Det er sgu helt ok. Man kan ikke leje ud og tro, det ikke koster på de ydelser man evt måtte få.

Lise Lotte, ja hvis vedkommende samboende tjener et vist beløb, pga tid er det på hukommelse ca 350000 årligt.
Samtidig bemærk at 2003 reglerne er brutto ordning, dvs ingen ekstra børnetilskud mm.
Har du/andre tid brug beregner med evt partners tal, det var også fremme som et mindre "pip" da man forringede eflønnen, at den nye senior pension for mange var væsentligt lavere end efterlønnen.

Sider