Nyhed
Læsetid: 3 min.

Kommuner efterlyser fortsat klare regler for enlige

De nye principafgørelser fra Ankestyrelsen gør sagsbehandlerne ’forvirrede på et højere plan’, lyder det fra kontrolgruppen i Faxe Kommune, der stadig ønsker klarere regler for, hvornår en enlig er reelt enlig
Indland
6. februar 2013

Rundtomkring i kommunernes kontrolgrupper skal sagsbehandlerne nu indarbejde fire nye principafgørelser fra Ankestyrelsen, når de i jagten på socialbedrageri skal vurdere, om enlige modtagere af sociale tilskud reelt er enlige, eller om de enlige tværtimod lever i et såkaldt ægteskabslignende forhold, hvor de ikke er berettigede til at modtage de særlige enlige-tilskud.

Information omtalte de nye principafgørelser i går, hvor lektor i socialret ved Aalborg Universitet Nina Von Hielmcrone samlet set vurderede, at Ankestyrelsen havde hævet barren for, hvor meget kontrolgrupperne skal udrede.

Men selv om principafgørelserne ifølge ankechef Anette Hummelshøj fra Ankestyrelsen ikke vender op og ned på reglerne, men alene præciserer og supplerer allerede offentliggjorte retningslinjer, så føler koordinator Henrik Jørgensen fra kontrolgruppen i Faxe sig ikke nødvendigvis meget klogere efter at have læst afgørelserne:

»Det er selvfølgelig dejligt med nye udmeldinger fra Ankestyrelsen, men egentlig er vi bare forvirrede på et højere plan. Det er stadig kompliceret både for borgerne og sagsbehandlerne at finde ud af, præcis hvilken vægt oplysningerne i en sag skal have.«

Selvfølgelig vil kontrolgruppen i Faxe nu følge Ankestyrelsens udmelding, forsikrer Henrik Jørgensen, »men vores behov for klarere og mere gennemskuelige regler er lige så stort som før Ankestyrelsens fire nye principafgørelser fra i fredags«.

Heller ikke centerchef Niels Larsen fra Næstved Kommune føler sig »mindre i vildrede«, efter Ankestyrelsen i fredags offentliggjorde de nye principafgørelser.

»Jeg håber, at vi med de nye afgørelser kan få et fælles grundlag i forhold til det lokale ankenævn, men om det er bedre, må fremtiden vise. Umiddelbart vil jeg sige nej, for vi har stadig problemer med, hvad vi må og ikke må,« forklarer Niels Larsen.

Kan ikke undgå skøn

Ankechef Anette Hummelshøj understreger, at Ankestyrelsen ikke med de nye principafgørelser har haft til hensigt at ændre på reglerne.

»Det, vi har gjort, er en præcisering og en supplering af praksis.«

Ifølge ankechefen er det ikke styrelsens opgave at vurdere, om der er behov for lovændringer, men hun har umiddelbart svært ved at se for sig, hvordan en lovændring skulle kunne overflødiggøre et skøn i hver enkelt sag. Der er jo tale om en konkret og individuel vurdering i hver sag.

»Jeg ved ikke, hvordan man skulle lovgive sig ud af det skøn, som kommunen hver gang må foretage for at lægge grænsen mellem, hvornår man enlig, og hvornår man lever i et ægteskabslignende forhold,« siger Anette Hummelshøj.

Selv om Ankestyrelsens nye principafgørelser præciserer, hvad der er gældende ret, er der også nyt at hente for kontrolgrupperne, forklarer ankechefen:

»Det drejer sig bl.a. om samvær med egne børn. Selv om det godt kunne se ud som et praktisk tilskud til den enliges husførelse, så understreger vi, at udgangspunktet er, at der er tale om samvær, når det er egne børn, man f.eks. henter i eller bringer til institutioner.«

Lektor i socialret Nina Von Hielmcrone giver ankechefen ret i, at det er gældende ret, der præciseres med de nye afgørelser. Men i og med at Ankestyrelsen ikke før har udtalt sig så klart om f.eks. observationer af, om en kæreste har parkeret sin bil nær den enliges bopæl, så vil de nye afgørelser få karakter af bindende retskilder, forklarer hun.

»Nu vil kommunerne være bundet af afgørelserne,« fastslår hun.

Juridisk konsulent Anette Baun Knudsen fra Kommunernes Landsforening er glad for de nye principafgørelser. Det er nemlig langtfra nemt for kommunerne at dykke ned i sagerne om enlige.

»Så vi hilser det velkommen, at styrelsen nu har bidraget til at præcisere, hvornår to personer kan leve i et ægteskabslignende forhold. Det vil hjælpe kommunerne, når de skal vurdere, om ydelsesmodtagere er reelt enlige,« forklarer hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vibeke, du synes det er ok at damen(i mandags) var nødt til at flytte, til måske dyere og dåligere værelse for at opfylde kontrolgruppens krav?

Lise Lotte Rahbek

Men.. pyhha, dette svært, synes jeg... er der da ikke noget der hedder 'familiepolitik' eller boligpolitik eller tilsvarende her i landet?

Jeg har ved den søde grød ingen personlig trang til at blive samboende med nogen. I så fald ville det blive noget kollektiv-noget.
Det er ikke det.

Men jeg kan ikke forstå, at man/samfundet/politikerne gerne vil satse på at førtidspensionister, folkepensionister og enlige forsørgere FORBLIVER enlige ved at føre denne økonomiske politik. Man kan næppe få øje på de store incitamenter til at blive samboende, kan man sige.
Samboende kan hjælpe hinanden med mange ting og ikke mindst, når vi taler om syge og gamle mennesker, må det da være en gevinst for samfundet også, at der er mennesker i deres nærhed?!

Søren Roepstorff, Steffen Gliese, Søren 2 Jensen og Mikkel Nielsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

En folkepensionist, der oplever vedkommendes ægtefælle dør, vil også efterfølgende få mere, men stadig sandsynligvis opleve, vedkommendes rådihedsbeløb, når faste udgifter er betalt er mindre. Det samme vil førtidspensionister, der bliver alene. Det går altså begge veje!

jens peter hansen

Jamen hele tankegangen om at den der bor alene SKAL have mere end den, der har valgt bo sammen med en anden, er da syg, i en verden hvor alle, både mænd og kvinder er på arbejdsmarkedet. Jeg taler ikke for at nogen skal have mindre, men at alle skal behandles ens. Hvis vi var tre gamle hønisser der flyttede sammen, skulle vores ydelser så sættes yderlige ned ??
Altså behandl alle som selvstændige individer og lad folk bo som de vil !!

Steffen Gliese, Søren 2 Jensen, Mikkel Nielsen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

Jens:

Nej, det synes jeg ikke. Det er et løft til enlige, da vi ved, det er dyrere i faste udgifter at bo alene. Det giver god mening og er funderet i almen viden om, hvad vi mennesker skal bruge vores disponible indkomst på.

Vibeke Svenningsen

Behov har skam stor betydning for, hvad og hvem jeg mener, der skal have hvad og hvorfor!

Lise Lotte. Næ hvis du er fpér, stay alive alone, hvis du selv ønsker at kunne deltage i livet på rimelige vilkår.

Vibeke Svenningsen

Benny:

Det er noget vås. Læs linket og s så, at man overordnet set bestemt også som FP'er får et større rådighedsbeløb, når faste udgifter er betalt, hvis man flytter sammen i en fælles husholdning, hvor begge bidrager!

Der er intet vås i dette, en samlevende fp`mister 30% af pensionen af det som samlevende tjener over 289.000 exl arbejds bidrag, dog max 35.424 årligt !
Prøv selv beregneren.
Et ps. modregningen er jo sat den generer almindelige lønmodtagere max, hvis eks. samlever tjener milioner årligt modregnes stadig 35.000 i pensionen.

Lise Lotte Rahbek

Benny Larsen
Jah... det er jo det der undrer mig lidt, at det skulle være formålstjenligt.

Jeg forstår udmærket Vibekes synspunkt om, at det ER dyrere at bo alene. Det mærker jeg selv.
Jeg forstår sådan set også godt vinklen, at fællesskabet ikke skal betale for pensionerede menneskers kærlighedsliv - om jeg må formulere det på den måde.

Men nu hvor incitamenter er så anvendt et middel til at styre befolkningen, så kan jeg godt undre mig over incitamenterne til at forblive enligtboende kan synes større, end incitamenterne til at blive samboende.
Med hensyn til boligmasse, til energi- og vandforbrug og sociale behov er det ikke særlig miljø- og menneskevenligt at satse på singlehusholdninger.
På den anden side set ville jeg også være træt af at skulle bo sammen med andre, for at have råd til at leve.

Den er tricky.

Vibeke Svenningsen

Ja - og det max er så sandeligt også mindre end den økonomiske gevinst, man opnår ved at være to voksne i en husstand med indtægter, der bidrager til de faste udgifter. Jøsses....

Vibeke Svenningsen

Jeg bor alene - godt nok i arbejde og får ingen ydelser osv. Jeg overfører hver måned over 16.000 til min budgetkonto. Der er da indlysende klart mit rådighedsbøb ville stige markant, hvis jeg boede sammen med min kæreste! Mange af udgifterne er jo udgifter, som ikke er afhængig af, hvor mange der forbruger det så og sige!

Vibeke du lever godt, det er ok, hvis man har billig leje bolig så er det jo denne ikke opsiges. mange menesker idag foretrækker at hve egen "hule" og det er ikke hensigtmæssigt at lover fremmer dette. Jesus,,,,

Vibeke Svenningsen

Benny:

Det er altså ikke sagen - mange har langt mere end jeg, da jeg og jeg alene betaler alle faste udgifter! Så lever godt er relativt - det kommer vel an på, hvad der er tilbage, når faste udgifter er betalt!

Faktisk burde et moderne samfund, vel ikke forlange tvungen underhold fra samlevende/gifte?
Gensidig forsørgerpligt høre fortiden til, kender via job mange der finder denne urimelig, om man vil direkte familiefjendtlig.

Vibeke Svenningsen

Benny:

Selvfølgelig er man forpligtiget på hinanden, hvis man vælger at bo sammen. Man danner sgu ikke par med velfærdsstaten.

Lars Kristensen

@Vibeke Svenningsen,

prøv at se tingene i et andet perspektiv.

Først pensionen. Alle får det samme.

Boligtilskud. Alle får det samme.

Børnetilskud. Alle får det samme.

Får jeg pension, får jeg det samme som enlig og som samboende.

Bor jeg i en etværelses bolig får jeg x tilskud, bor jeg i toværelses bolig får jeg y tilskud, bor jeg i x antal værelses bolig, får jeg z tilskud. Her er det kun den der står på lejekontrakten der får tilskuddet.
D.v.s. at flytter man sammen med en anden får den der lejer boligen ikke mindre boligtilskud, mens den der flytter ind ikke får noget.

Hvad angår børnetilskud, så er det et mellemværende mellem forældrene og det offentlige og ikke et mellemværende med en tredjepart, hvorfor en tredjepart ikke skal skabe ændringer i børnetilskuddet, med mindre at tredjeparten vil adoptere børnene og dermed overtage den ikke boende forældres økonomiske ansvar over for børnene.

Men som Leo Nygaard siger, kan vi indføre en basisindkomst for alle vil mange økonomiske problemer kunne løses uden sværdslag.

Se blot på personfradraget. I stedet for at personfradraget var et personfradrag før skat, så kunne vi alle få beløbet som basisindkomst. Det ville faktisk blive en indkomst for staten, da den vil få ca 6.500,- kr ind i skat fra alle topskatteydere, som i dag netop får 6.500,- kr mere ud af fradraget end en bundskatteyder.

Men jeg kan da godt forstå, hvorfor flertallet i folketinget ikke vil have, at vi have indført basisindkomst, for så vil de selv komme til at betale mere til den fælles kasse end i dag og ingen skal komme og fortælle mig, at de ikke sidder der inde og tænker på deres egne indkomster efter skat.

En basisindkomst er jo netop for at kunne gøre det økonomisk muligt for alle at kunne få de mest livsnødvendige ting til opretholdelse af livet.

Så længe vi ikke har et samfund der giver os alle en ligeværdig tildeling af jord, hvorpå vi kunne dyrke vor egen føde og bygge vor egen bolig og på den måde klare livets basale behov, men i stedet for kræver, at vi skal klare livet ved at købe os til de livsbasale behov. Ja, så er vi piske tvungne til at bruge penge og kan vi ikke skaffe os pengene, så må andre gøre det for os og det er så det offentlige der er sat til den opgave at fordele pengene mellem dem der ikke selv kan skaffe sig penge på lovlig måde.

Vibeke Svenningsen

Når det så er skrevet, går jeg ind for at kontanthjælpen, skal gøres mindre ægtefælleafhængig måske lidt ala førtidspensionen.

Vibeke Svenningsen

Lars:

Jeg er total uenig. Jeg mener særlige grupper skal via omfordeling have mere, og andre ingenting herunder mig selv. Hvorfor skulle jernog have noget på bekostning af at andre fik mindre?

Vibeke, ok dit synspunkt.
Men i et tidligere indlæg skriver du noget med at det næste vel bliver af fpére må tjene mere, jeg synes faktisk ikke at det er ok at fpére kan tjene ret meget uden modregning, er de istand til dette er de vel fejlplaceret, så må fleks ordningen være det rigtige at henvise til.

Vibeke Svenningsen

Benny:

Sådan er de nye regler vel også ment og tænkt.

Jens Thaarup Nyberg

Vibeke Svenningsen: "... vi ved, det er dyrere i faste udgifter at bo alene ... " så derfor flytter vi sammen.

Vibeke Svenningsen

Jens:

Jeg formoder flertallet af mennesker flytter sammen med en partner af kærlighed, og ikke ud fra en økonomiske kalkule.

Jens Thaarup Nyberg

Vibeke Svenningsen: " ... funderet i almen viden om, hvad vi mennesker skal bruge vores disponible indkomst på. "
Nej, men i, hvad der er socialt acceptabelt.

Vibeke Svenningsen

Jens:

Nej, vi giver mere til singlehustande, da vi ved, de relativt bruger mere ardernes disponible indkomst på faste udgifter end husstande med to indtægter. Når samfundet kigger på forskellige husstande er kærlighed ikke en parameter blot fornuftige økonomiske ræsonnementer.

Jens Thaarup Nyberg

Vibeke Svenningsen: Kærlighed joh, men det udelukker vel ikke ... ?

>>>Kommuner efterlyser fortsat klare regler for enlige>>>
Minder lige om overskriften og om at det er umuligt at opnå en ojektiv retfærdighed økonomisk set, samt at undgå det umenneskelige kontroladministration, sålænge der er regler. Derfor er løsningen, som jeg nævnte igår, at fjerne reglerne.
Det væsentlige her er slet ikke penge.
Det er frihed.
Frihed fra statens snagen i vores privatliv.
Frihed til selv at vælge vores livsform og levestandard.
Frihed til selv at vælge din tid til at føde, amme og pleje dine børn i den første, afgørende tid.
Frihed til at vælge at passe dine små børn selv eller at overlade det til vugge-haven.
Frihed til at være noget for andre i frivilligt "arbejde" eller ta` på fjorden og fiske din aftensmad.
Fri for at vores værdi som mennesker måles med om vi har lønarbejde.
Fri for måneds- ja årevis ansøgning, vurdering, prøvning, ankning i endesløs strøm med papirbunker, der vokser, før den måske uheldig eller syge af arbejdet, anbringes i den kasse, hvor han eller hun hører hjemme.
Fri for blå-røde politikeres evindelige lapperier på verden største regelsæt i deres leflen for vælgernes kryds.
Frihed til alle de nu off ansatte, der kan bruge tiden og energi til noget fornuftigt istedet for uværdigt at kontrollerer og dømme deres medmennesker.
Fri for skat til denne behandlerhær.
Fri for angiveri overfor dine medborgere.
Fri for bekymringen om at du MÅSKE er BEDRAGER.

Tænk stort - vær ikke en smålig, krævende kræmmersjæl.
Gå ind for Basisydelse - nedbryder pyramider.

Steffen Gliese, Søren 2 Jensen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

Jens:

Hvad er dit budskab? Det kører vist lidt i ring her - nogle mener alle skal have det samme - andre går ind fo omfordeling til særlige grupper med dokumenterede særlige behov, andre mener at ydelser ikke må være bundet op den udgiftsbyrde vedkommende må formodes at skulle oppebære alene osv. Det løser sådan set på ingen måde den gråzone, vi her er vidne til.

Vibeke Svenningsen

Og våset fortsætter - Lars og Leo - hvorfor skulle I gives en basisindkomst på bekostning af at fx mange mistede deres friplads til deres børn? Hvor er samfundnytten og friheden henne for disse grupper, der løftes med en særlige omfordeling?

Flemming Andersen

Hvis basis ydelserne var høje nok til enlige, så gjorde de vel ikke noget at par havde en fordel eller hur??

Steffen Gliese, Søren 2 Jensen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar

Vibeke, de nye regler er først og fremmest tænkt på begrænsning af tildelingen af fp, eks ingen under 40 år tilkendes denne.
Regler omkring fremtidige pensionister evt indtægt er der ikke ændret ved.

Vibeke Svenningsen

Flemming:

Hvorfor skal vi løfte dem uden særlige behov? Det kan da kun gå ud over dm med særlige behov.

Benny:

Nej - tanken er faktisk flere skal i fleks fremfor på FP herunder dem med en lille resterhvervsevne. Om det lykkes er så uvis og tvivlsom.

Vibeke Svenningsen

Hvorfor pokker sal man omfordele til mennesker uden en særlig årsag eller saglig begrundelse? Det er dælme svært at få øje på den solidariske omfordeling der!

Det er vel trods alt værre at man omfordeler efter en kommunalbestyrelses for godt befindene eller vilkålige tilfæddighedder, kommunalbestyrelsen er jo ansvarlig for kontrlgrupperne.

Søren Roepstorff og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

Vibeke Svenningsen

"Hvorfor skal vi løfte dem uden særlige behov? Det kan da kun gå ud over dm med særlige behov."

Det går da ikke ud over nogen at andre får mere??

Vibeke Svenningsen

Flemming:

Hvor skal det tages fra? Altså når den store gruppe skal have mere uden at miste? I øvrigt er det samme argumentation, der bruges for at fjerne marginalskatterne. Det finansierer nærmest sig selv, og finansieringen findes ikke i bunden - vupti. Et trylleslag...og pengene er der!

Vibeke Svenningsen

Sjovt som neoliberale logikker sættes i spil, når man mener alle kan gives mere uden det skal finansieres. Det er ren jubelidioti. Det er de dynamiske effekter, der er på spil - eller måske den usynlig hånd.

Jens Thaarup Nyberg

Vibeke Svenningsen: Noget i retning af borgerløn.
Men, i alle tilfælde er vi enige om at " vi giver mere til singlehustande, da vi ved, de relativt bruger mere" på faste udgifter end par; der bl´ir dog stadig "lige meget" tilbage.
Min ophævelse er altså rettet mod, at forsøg på at nedbringe de faste udgifter ad kammeratlig vej, er uden udsigt til forbedring iøvrigt.

Vibeke Svenningsen

Jens:

Jeg forstår stadig ikke din pointe. Jeg tager udgangspunkt i, at en gennemsnitlig hustand i Dk kræver et vist minimum af faste udgifter uafhængig eller meget lidt afhængig af antallet af beboere i hustanden.

Vibeke Svenningsen

I øvrigt mindes jeg stadig Eva Kjers udtalelser som socialminister vedr. ulighed - og om noget vil borgerløn i sit udgangspunkt vende den tunge ende nedad, når man kigger på ulighed ift svage grupper.

http://www.information.dk/112566

Flemming Andersen

Vibeke Svenningsen

Du argumenterer i mod mit synspunkt ved at digte et tillæg, det bryder jeg mig ikke om.

Det fremmer ikke din egen forståelse af, hvad andre skriver, at du tillægger dem dine egne forventninger.

Vibeke Svenningsen

Jeres logikker er de samme. I undgå meget praktisk at svare på, hvor finansiering til en så høj borgerløn til alle skal komme fra - hvor? Altså uden vi skal ud i en absurd brandbekatning, der er komplet uden gang på jord.

Vibeke Svenningsen

Ydelser er i mange tilfældenskattefrie, og hvis fx den enlige mor med 3 børn på førtidspension i en lejet lejlighed skal holdes skadesfrit i rådighedsbeløb sammenlignet ned hendes ydelser i dag og en evt borgerløn til alle - så skal den der borgerløn godt nok være meget høj. Vi er ude i nogle meget absurde beregninger.

Vibeke Svenningsen

Eller det menneske med en betydelig funktionsnedslttelse, der får rigtig meget i kompenserende ydelser bla.

Jens Thaarup Nyberg

Vibeke Svenningsen: Ja, bidraget til den faste udgift, pr. husstandsmedlem, forholder sig omv.prop. til antallet af hustandsmedlemmer.
Altså, med rettelse: "Min ophævelse er altså rettet mod, at forsøg på at nedbringe !bidraget til! de faste udgifter ad kammeratlig vej, er uden udsigt til forbedring iøvrigt.

Vibeke Svenningsen

Jens:

Skåret ud i pap - det koster mere end 35000 før skat i Dk at have en husholdning - alle vinder altså også i dag ved at blive samboende med flere til at betale til de faste udgifter! Med mindre regnestykket skal baseres på hjemløse!

Jens Thaarup Nyberg

Vibeke Svenningsen: Tak for tallet, men det må da være betydeligt højere, og efter skat.
Men, stadigvæk: "... uden udsigt til forbedring iøvrigt.", for enlige på overførselsindkomst.

Lise Lottes indlæg 11.15 , sætter focus på tilskyndelsen til at bo sammen.
I kærnefamilier, i bofællesskaber af enhver art og størrelse, eller bare boligdeling. Nu tilskynder systemet til det modsatte, og aldrig har vi haft flere enlige.
Årsagen hertil er naturligvis mange. Men en af dem kunne være den gunstige økonomi for enlige.
Ingen kan vel være uenige i, at familien er samfundets grundpille. Enlige er naturligvis lige gode borgere, men der er efter min mening ingen grund til ligefrem at avle enlige og sociale bedragere, tværtimod.
Min liste 12.31 kunne forlænges med mange flere fordele, end jeg lige kunne komme på ud af hovedet.

Mikkel Nielsen

Ja du spare penge ved at bo sammen, men der er trods alt grænser, Eftersom somboende jo ofte også bor i en str. Bolig med hertilhørende Højere udgifter.

Som enlig kan man godt nøjes med en et værelses lejlighed, mere behøver du ikke, ville du være fråsende kan du få dig en toværelses på ca. 50kvm en sådan koster (efter en tur i huslejenævnet) ca. 2500-4000,- mdr. Excl forbrug dvs. Faste udgifter vil ofte ligge på 4-6000,-

Jeg har ikke kendt mange samlevende med så lave udgifter, de fleste har udgifter på minimum 9000 og opefter.

Så at en der er samlevende skal miste op til 5000 er jo grotesk, eftersom det slet ikke modsvare besparelsen ved at bo sammen.

Sider