Nyhed
Læsetid: 3 min.

Kommuner efterlyser fortsat klare regler for enlige

De nye principafgørelser fra Ankestyrelsen gør sagsbehandlerne ’forvirrede på et højere plan’, lyder det fra kontrolgruppen i Faxe Kommune, der stadig ønsker klarere regler for, hvornår en enlig er reelt enlig
Indland
6. februar 2013

Rundtomkring i kommunernes kontrolgrupper skal sagsbehandlerne nu indarbejde fire nye principafgørelser fra Ankestyrelsen, når de i jagten på socialbedrageri skal vurdere, om enlige modtagere af sociale tilskud reelt er enlige, eller om de enlige tværtimod lever i et såkaldt ægteskabslignende forhold, hvor de ikke er berettigede til at modtage de særlige enlige-tilskud.

Information omtalte de nye principafgørelser i går, hvor lektor i socialret ved Aalborg Universitet Nina Von Hielmcrone samlet set vurderede, at Ankestyrelsen havde hævet barren for, hvor meget kontrolgrupperne skal udrede.

Men selv om principafgørelserne ifølge ankechef Anette Hummelshøj fra Ankestyrelsen ikke vender op og ned på reglerne, men alene præciserer og supplerer allerede offentliggjorte retningslinjer, så føler koordinator Henrik Jørgensen fra kontrolgruppen i Faxe sig ikke nødvendigvis meget klogere efter at have læst afgørelserne:

»Det er selvfølgelig dejligt med nye udmeldinger fra Ankestyrelsen, men egentlig er vi bare forvirrede på et højere plan. Det er stadig kompliceret både for borgerne og sagsbehandlerne at finde ud af, præcis hvilken vægt oplysningerne i en sag skal have.«

Selvfølgelig vil kontrolgruppen i Faxe nu følge Ankestyrelsens udmelding, forsikrer Henrik Jørgensen, »men vores behov for klarere og mere gennemskuelige regler er lige så stort som før Ankestyrelsens fire nye principafgørelser fra i fredags«.

Heller ikke centerchef Niels Larsen fra Næstved Kommune føler sig »mindre i vildrede«, efter Ankestyrelsen i fredags offentliggjorde de nye principafgørelser.

»Jeg håber, at vi med de nye afgørelser kan få et fælles grundlag i forhold til det lokale ankenævn, men om det er bedre, må fremtiden vise. Umiddelbart vil jeg sige nej, for vi har stadig problemer med, hvad vi må og ikke må,« forklarer Niels Larsen.

Kan ikke undgå skøn

Ankechef Anette Hummelshøj understreger, at Ankestyrelsen ikke med de nye principafgørelser har haft til hensigt at ændre på reglerne.

»Det, vi har gjort, er en præcisering og en supplering af praksis.«

Ifølge ankechefen er det ikke styrelsens opgave at vurdere, om der er behov for lovændringer, men hun har umiddelbart svært ved at se for sig, hvordan en lovændring skulle kunne overflødiggøre et skøn i hver enkelt sag. Der er jo tale om en konkret og individuel vurdering i hver sag.

»Jeg ved ikke, hvordan man skulle lovgive sig ud af det skøn, som kommunen hver gang må foretage for at lægge grænsen mellem, hvornår man enlig, og hvornår man lever i et ægteskabslignende forhold,« siger Anette Hummelshøj.

Selv om Ankestyrelsens nye principafgørelser præciserer, hvad der er gældende ret, er der også nyt at hente for kontrolgrupperne, forklarer ankechefen:

»Det drejer sig bl.a. om samvær med egne børn. Selv om det godt kunne se ud som et praktisk tilskud til den enliges husførelse, så understreger vi, at udgangspunktet er, at der er tale om samvær, når det er egne børn, man f.eks. henter i eller bringer til institutioner.«

Lektor i socialret Nina Von Hielmcrone giver ankechefen ret i, at det er gældende ret, der præciseres med de nye afgørelser. Men i og med at Ankestyrelsen ikke før har udtalt sig så klart om f.eks. observationer af, om en kæreste har parkeret sin bil nær den enliges bopæl, så vil de nye afgørelser få karakter af bindende retskilder, forklarer hun.

»Nu vil kommunerne være bundet af afgørelserne,« fastslår hun.

Juridisk konsulent Anette Baun Knudsen fra Kommunernes Landsforening er glad for de nye principafgørelser. Det er nemlig langtfra nemt for kommunerne at dykke ned i sagerne om enlige.

»Så vi hilser det velkommen, at styrelsen nu har bidraget til at præcisere, hvornår to personer kan leve i et ægteskabslignende forhold. Det vil hjælpe kommunerne, når de skal vurdere, om ydelsesmodtagere er reelt enlige,« forklarer hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sats for førtidspension:
Enlig uden fradraf for evt indtægt: 17,258mdl årligt 207,096

Samlevende max 14,656mdl årligt175,872 hvis samlevende tjener
uder289,500 årligt

Samlevende med en indtægt over 289,500 årligt, modregnes 30% af dennes indtægt
så pensionen kan nå ned på 11,704mdl årligt 140,448.

Altså kan man som fp blive modregnet op til 66,648 årligt,/mdl5,554. hvis en kontrolgruppe parer dig, med en med god løn.( Hvis din adesse ikke vurderes som reel enlig.

Brug borger dk. til evt at få selvsyn, under pensionsberegner.

Mikkel - Jeg kan da også sætte tal på. Folkepensionen er det der kommer tættest på basisindkomst (jeg kender ikke detaljerne i SU-systemet)
Efter skat er forskellen på et ægtepar og to enlige ca 2000 for hver, 4000 ialt.
(nøjagtig 3114 x 2 før skat - 37%).
Med en basisindkomst svarende til pensionen for en enlig (6028, 12056 for to, fattigdomsgrænsen ? !!!) , ville jeg altså få 2000 mere end nu på folkepension.
Og min kone også, altså ialt 4000.
Jeg nævner dette til orientering for alle dem, der her spørger til økonomien i basisindkomsten

@ Vibeke Svenningsen 14:13-14:
Jeg tror ikke, borgerlønstilhængerne argumenterer for, at folk med børn ikke skal have noget pr barn, eller at handicappede med særlige udgifter ikke skal kunne få tilskud til det.
I finansieringen skal vel indregnes udgifterne til den betydelige administration, der falder væk. Herunder udgiften til kontrolgrupper.

Vibeke Svenningsen

Povl:

Så er det også totalt irrelevant at blive ved med at spamme løs i enhver tråd med deres vås om, at det vil løse alt muligt, der ikke har en klap med der at gøre og behændigt undlade at forholde sig til fakta omkring, hvad vi rent omdelingmæssigt bruger ydelser til i den samfundsmodel, vi har.

Vibeke Svenningsen

I øvrigt kan man her se beregninger på, hvad det vil koste med en total fjernelse af ægtefælleafhængigheden ved førtidspension. Det er ikke et lille beløb - det er udregnet til at koste 4.230 mio.

http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/sou/spm/318/svar/798785/985748/ind...

Mikkel Nielsen

Povl

I en ideel verden burde vi mennesker slet ikke få så mange børn, slet ikke når vi ikke har et økonomisk råderum til at forsøge disse på en tilfredsstillende måde.

Jeg syntes ikke vi skal gøre børn til en menneskeret, vi skal i det hele taget stoppe med at få børn, før vi kan give dem den tryghed de har behov for, eller før vi kan opfylde deres behov. Alt for mange børn betaler en alt for høj pris for voksne menneskers ufarsvarlighed og mangel på tage velovervejede beslutninger.

Det er slet ingen drøm at vokse op hos forældre på overførsler eller i en lavindkomst familie. Vi ved allerede hvad der vil ske med alt for mange af disse individer.

Jeg ville ingengang byde mit kæledyr det!

Mikkel Nielsen

Derfor fri abort og prævention er vigtigt

Vil SF hjælpe de gifte førtidspensionister der modregnes, når deres ægtefæller tjener flere penge?
SF mener at reglen om ægtefælleafhængighed rammer nogle ægtepar alt for hårdt økonomisk. Ofte kan det ikke betale sig for en ægtefælle til en førtidspensionist at tage
ekstra arbejde, og for en gruppe af førtidspensionister oplever, at de slet ikke har råd til at flytte sammen med deres elskede. Derfor vil SF arbejde for at mindske ægtefælleafhængigheden, så førtidspensionisterne får bedre forhold.

Det dr gjaldt for SF inden vlget: http://www.sf.dk/uploads/media_items/faq-socialpolitik.original.pdf

Vibeke Svenningsen

Nej, SF har fået et økonomisk wakeup Call.

http://www.sf.dk/uploads/media_items/faq-socialpolitik.original.pdf

Hvad vil SF gøre for at bekæmpe socialt bedrageri?
I dag er det kommunerne selv, der både rejser og afgør sager om socialt bedrageri.
I nogle tilfælde betyder det, at kommunerne har lidt for mange interesser på spil og derfor har vi været vidne til nogle uheldige situationer, hvor kommunen har været lidt for villige til at finde bedrageri, således at det også rammer folk, der faktisk ikke bedrager. I dag kan kommunen dømme en blot på en mistanke uden rimeligt bevis. I andre tilfælde kan det være svært for de sagsbehandlere, som er tæt på de sociale klienter, og som bor i samme lokalområde som dem, at være dem der skal sætte gang i en sag om socialt bedrageri. Ved at lægge kontrollen hos en ekstern myndighed kan man sikre, både at der faktisk bliver grebet ind, hvor
der er brug for det. Og man sikrer at der er lige retssikkerhed for alle.
For nogle borgere kan det være svært at afgøre, hvorvidt de overholder loven eller ikke. Det bør være muligt at få forhåndstilsagn fra kommunen - i stil med bindende forhåndstilsagn hos Skat - så man er sikker på, om man tør flytte sammen eller andet.

Dengang og nu!

En anden vinkel .
Beløb pr md for en enlig, efter skønnet skat , i runde tal :

Folkepension 6.800
Førtidspension 9.200 (Benny, 17.38)
Dagpenge 10.400
Efterløn 10.000
SU, udeboende 4000 (højere uddannelse)

Så forskelligt vurdere samfundet, at det koster at leve, alt andet lige.
Tankevækkende, ikke !
Hvorfor ikke det samme beløb ?

Søren Roepstorff, John Vedsegaard og Søren 2 Jensen anbefalede denne kommentar
Casper Nielsen

Kan sagsbehandlere egentlig være forvirrede på et højere plan?

Kommunerne har et helt grundlæggende problem; nemlig at overholde loven.

De opfører sig som utilpassede børn der konstant prøver grænser af.

Jeg har mere end én gang oplevet at en helt klar lovtekst ikke blev accepteret, men ønsket prøvet. Ja - jeg har oplevet at en højesteretsdom ikke blev accepteret.

Så mon ikke vi skal til at se på kommuneres malpraksis i sagsbehandlingen.

Peter Taito - Tak for linket. Mon ikke den kommer her på avisen.
Går lige ind i den varme debat.

jens peter hansen

Med risiko for at blive stenet, vil jeg alligevel prøve. For ikke så mange år siden, var der mange der mente at det sådan set var noget gris at gifte kvinder arbejdede. Nu er det sådan at de fleste kvinder arbejder. Jeg har endnu ikke hørt nogen, der synes at man skal have lavere løn, fordi man er gift eller bor sammen med nogen. Det anser man sjovt nok for en privat sag. Hvis man boede i et kollektiv med 5 andre, blev man heller ikke sat ned i løn. Det bliver man når man er på overførselsindskomst. Folkepension beregnes ud fra om lever alene eller bor sammen med nogen og sådan er det med de andre sociale pensioner også. Om man vil have børn, bo alene eller sammen med nogle er og bliver et personligt valg. Gør individerne selvstændige, og det være op til den enkelte om man kan holde ud at bo sammen.

Sider