Læsetid: 3 min.

Konkurrenceevnen er den nye løftestang for reformer

Den demografiske udfordring er trængt i baggrunden i det politiske spil – nu bruger politikerne konkurrenceevnen som argument for at reformere velfærdsstaten. Flere eksperter vurderer imidlertid, at konkurrenceevnen ikke er dansk økonomis største udfordring
Det var først, da Lars Løkke Rasmussen (V) blev statsminister i 2009, at Danmarks konkurrenceevne kom på den politiske dagsorden. Siden har konkurrenceevnen afløst den demografiske udfordring som det vægtigste argument for reformer af velfærdsstaten

Det var først, da Lars Løkke Rasmussen (V) blev statsminister i 2009, at Danmarks konkurrenceevne kom på den politiske dagsorden. Siden har konkurrenceevnen afløst den demografiske udfordring som det vægtigste argument for reformer af velfærdsstaten

Erik Refner

23. februar 2013

Siden statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på sit pressemøde i midten af januar annoncerede, at regeringen vil fremlægge en »jobskabelsespakke«, har politikere og eksperter diskuteret, hvordan den danske konkurrenceevne kan forbedres.

Glemt er de seneste års stramme fokus på at øge arbejdsudbuddet gennem reformer. I stedet er det nu konkurrenceevnen, der skal forbedres, selv om en række eksperter med tre nuværende og tidligere økonomiske vismænd i spidsen så sent som forleden over for Ugebrevet A4 afviste, at konkurrenceevnen er dansk økonomis største udfordring.

»I sommeren 2012 skete skiftet. Det meste af regeringens politik var indtil da lagt op på, at man skulle øge danskernes arbejdstid. Det skulle trepartsaftalen blandt andet være med til. Men den faldt til jorden, fordi danskerne havde den opfattelse, at det ikke var det vigtigste. På samme tid afmonterede to meldinger fra Danmarks Statistik og de økonomiske vismænd den demografiske udfordring. Der var ingen tikkende bombe,« forklarer Kristian Weise, direktør i centrumvenstre -tænketanken Cevea, om politikernes skifte af fokus.

Ifølge Jørgen Goul Andersen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet, begyndte konkurrenceevnen at dukke op på den politiske radar i slutningen af 00’erne.

»Det er først, da Lars Løkke Rasmussen (V) bliver statsminister, at der begynder at blive rettet politisk fokus mod konkurrenceevnen. På det tidspunkt var det en kollektiv besættelse på Christiansborg, at man skulle øge arbejdsudbuddet på grund af mangel på arbejdskraft ’om få år’. Men konkurrenceevneproblemet begynder at dukke op i regeringsdokumenter i sidste halvdel af 2009 og bliver gradvist mere fremtrædende. Det er dog først i regeringsgrundlaget for SRSF-regeringen, at det bliver kanoniseret som forklaringen på, at Danmark er mere kriseramt end andre lande,« siger Jørgen Goul Andersen.

Trepartsprojektet kuldsejlede, og det har ifølge Kristian Weise tvunget regeringen til at rette fokus mod konkurrenceevnen.

»Derfor leder politikerne og alle interesseorganisationerne nu efter en anden god grund til at fortsætte reformsporet, og her har de altså kastet sig over konkurrenceevnen. Konkurrenceevnen har ligget og ulmet på sin vis også som baggrund for overvejelserne omkring udbud af arbejdskraft, og den bliver så bragt frem nu. I politik er tingene sjældent helt rationelle, fordi man lige så godt kunne have diskuteret konkurrenceevnen for nogle år siden,« siger Kristian Weise.

Risiko for zigzag

Ifølge tidligere overvismand og nuværende økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen, er Danmark allerede i gang med at tilpasse sig den nye virkelighed med krise efter højkonjunkturerne i 00’erne:

»Der er ingen tvivl om, at der i de gode år inden finanskrisen blev skabt et konkurrenceevneproblem. Vores lønninger voksede for meget set i forhold til vores produktivitet i forhold til lande, vi konkurrerer med. På det tidspunkt lyttede ingen politikere til økonomers advarsel om, at økonomien ville blive overophedet. I stedet fortalte politikerne, at man måtte skrive lærebøgerne om, fordi økonomien nu fungerede på en anden måde,« fortæller Torben M. Andersen med henvisning til tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) afvisning af advarslerne om overophedning af økonomien fra de økonomiske vismænd.

»En periode med overophedning, der skader konkurrenceevnen, betales tilbage med en periode med højere arbejdsløshed, så man tilpasser sig. Den proces er vi i gang med i Danmark, men det er netop en tilpasningsproces,« siger Torben M. Andersen.

Derfor kan det også være risikabelt for politikerne, hvis de udelukkende fokuserer på konkurrenceevnen.

»Risikoen ved at rette spotlight på konkurrenceevnen fra politisk hold er, at man nemt kommer til at lave en zigzagkurs i den økonomiske politik,« siger Torben M. Andersen.

Han ser dog den nuværende diskussion af konkurrenceevnen som et supplement til debatten om øgede arbejdsudbud.

»Ingen render fra reformdagsordenen, men der er kommet noget mere til. Nu diskuterer vi, hvordan vi kan få skabt vækst og nye job. Risikoen er, at der er megen snak og lidt politisk handling – men ingen effekt. Det er enormt svært at lave initiativer, der giver en stor effekt på kort sigt,« siger Torben M. Andersen.

Kristian Weise, direktør i Cevea undrer sig over, at politikerne har neddroslet snakken om arbejdsudbud til fordel for at diskutere konkurrenceevnen.

»Det havde formentlig været endnu mere relevant at diskutere konkurrenceevne i 2009 og 2010, fordi det var i de år, vi kunne se, at konkurrenceevnen var blevet forværret op til krisen. I dag er konkurrenceevnen faktisk ganske god, og den er blevet forbedret inden for de seneste år, så det er lidt underligt, at det nu er der, den politiske kampplads skal være. Men det er åbenbart blevet konkurrenceevnens tur lige nu« siger Kristian Weise.

Regeringens udspil til en konkurrenceevnepakke ventes i begyndelsen af marts.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Clemen
  • Jarl Artild
  • Vibeke Svenningsen
  • Poul Schou
Jakob Clemen, Jarl Artild, Vibeke Svenningsen og Poul Schou anbefalede denne artikel

Kommentarer

Udmærket artikel.
Ligesom spørgsmålene om arbejdsudbud og beskæftigelse med fordel kan opdeles i en kortsigtet og langsigtet problemstilling, er det samme tilfældet med konkurrenceevnen. Normalt regner man med at vi i Danmark har en ret lav strukturledighed. Er det korrekt, betyder det samtidig at vi ikke kan have et langsigtet konkurrenceevne-problem, for en lav strukturel ledighed betyder at arbejdsmarkedet fungerer relativt godt og af sig selv vil finde tilbage til sit lave strukturelle niveau når det er ved at komme ud af kurs. Tilpasningen vil ske via lønningerne - og dermed en automatisk tilpasning af konkurrenceevnen.
Men man kan godt midlertidigt være ude af denne langsigtstilstand; det er man hver gang den faktiske ledighed afviger fra den strukturelle/langsigtede, som det er tilfældet lige nu.
Som i tilfældet med arbejdsudbudet vil det afhængigt af tidsperspektivet være forskellige politiske instrumenter der er behov for i de forskellige tilfælde hvis politikerne ønsker at påvirke konkurrenceevne-problemstillingen.

Steffen Gliese

lad os nu blive fri for den snak om "højkonjuktur". Hvis det var højkonjunktur, er det noget, man til enhver tid kan fremkalde i et samfund; men højkonjunktur kan netop ikke være virkelig, hvis den fremkaldes af bestemte politiske beslutninger, den må vokse frem af efterspørgsel og produktionsmuligheder. Hvad der var tale om i 00erne var, at man gav folk mulighed for at låne umanerligt mange penge - og det gav aktivitet, der var ufinansieret.
Hvad er det, vi mangler at have råd til i samfundet? Har vi ikke alle hoveder og to arme med hænder i spidsen (næsten alle, og jeg har set folk, der ikke har, alligevel yde værdifuld indsats på arbejdsmarkedet)? Det er derved, vores værdier skabes, medmindre maskinerne har overtaget, endnu mere til alles bedste.

Jakob Lindberg

Påstanden om den svækkede konkurrenceevne er falsk. Både den tidligere økonomiske overvismand, Christen Sørensen og den nuværende Hans Jørgen Whitta-Jacobsen har afvist påstanden. Begge har peget på, at det kæmpestore danske overskud på betalingsbalancen - næsten 100 mia kr. i 2012 - er i direkte modstrid mod påstanden om den svækkede konkurrenceevne.
I disse dage kan vi også læse, at næsten alle de 20 største danske virksomheder har haft stigende overskud i 2012 i sammenligning med 2011. Det stemmer også dårligt med teorien om den svækkede konkurrenceevne.
Erhverslivets højt betalt propagandister plejer - som dokumentation for påstanden om den svækkede konkurrenceevne - at henvise til, at Danmark siden finanskrisens start i 2008 har tabt 160.000 arbejdspladser. Men de glemmer at fortælle, de arbejdspladser tabte, er dem, der blev skabt lige under den mest overophedede højkonjunktur, Danmark har oplevet i 50 år. Nedgangen i antallet af beskæftigede er i dag stoppet, og beskæftigelsen er nu på niveau med 2005.
Dem, der fremsætte påstanden om den svækkede danske konkurrenceevne lader sig heller ikke anfægte af, at udenlandske tidsskrifter og organisationer, der jævnligt sammenligner erhvervsklimaet i alverdens lande gang på gang fremhæver Danmark og resten af Skandinavien, som de bedste lande at investere i.
Vi kan roligt konkludere, at påstanden om den svækkede konkurrenceevne er falsk. Det er rigtigt, at vi har tabt arbejdspladser, men vi har tabt færre arbejdspladser end næsten alle andre lande i Europa og Nordamerika
Hvorfor bliver Vestager, Thorning, Løkke og de vellønnede klynkere i Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening så ved med at spille den falske melodi. Der er kun een forklaring: Man lægger op til at dele endnu flere skatte- og afgiftslettelser ud til de erhvervsvirksomheder som i disse år scorer det ene rekordoverskud efter det andet.
Gaveboden skal betale af de svageste i samfundet: kontanthjælpsmodtagerne, der får skåret i deres ydelser, pensionisterne, der får skåret i kontanthjælpen, borgerne der må imødese dårligere sikkerhed, fordi regeringen skærer ned på politiet.
»Den, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod.«, sagde Jesus og fortsatte »Men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han ikke har.«
Det blev sagt for 2000 år siden, men det er en præcis karatkteristik af tendensen i Dansk Politik i 2013.

Jens Falkesgaard, Peter Nielsen, Claus Jørgensen, peter fonnesbech, Tue Romanow, Stig Bøg, Jens Overgaard Bjerre, Ellen Braae, Per Torbensen, Pia Nielsen, Torben Nielsen, Anders Reinholdt, Hans Hansen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lad mig tilføje, Jakob Lindberg, at erhvervslivets problemer - som de altså, som du rigtigt påviser, ikke har - kun kan skyldes udygtig ledelse og for stor grådighed.

Jens Falkesgaard, Torben Nielsen, Anders Reinholdt og Hans Hansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lad mig også tilføje, at der ud over de mange sandheder, du opridser, Jakob Lindberg, så er der også udlandets gæld til Danmark at tænke på.

Om man vil det eller ej.

Det er et problem når afgifter som f.eks. PSO gør gartnerier ringere stillet i konkurrencen med udlandet. Eller NOX for den sags skyld.

Ligeledes at grænsehandlen i Flensborg er enorm, det ville da være sjovere og bedre økonomisk, hvis denne handel blev foretaget i DK.

Derudover tror jeg ikke på en lettelse i selskabsskatten.
Det ville være meget bedre bevendt om NOX, PSO, sodanvands, alkoholskatter, sukkerskatter blev fjernet gerne sammen med en forhøjelse af topskattegrænsen til 1 mio

Christian Larsen

Jo, Danmark har et konkurrenceevneproblem. Det kan man se når man sammenligner udviklingen i produktiviteten i Danmark og lønstigningerne med udlandet.

Det kan man se, når virksomhederne ikke ansætter men fyrer.

Den danske betalingsbalance er endvidere kunstig forbedret med olieindtægterne fra Nordsøen. Allerede i 00'erne havde Danmark en lavere vækst end i andre tilsvarende lande og skylden er ikke alene de manglende strukturreformer.

Dem som er beskæftigede og er bekymrede for deres jobs, er mere interesserede i at de bibeholder det eller kan finde et nyt, end i endnu mere velfærd.

Per Nielsen.

Jeg er enig i, at marginalskatten skal sænkes Både grænsen for betaling af topskat og satsen skal reguleres. Men selskabsskatten skal også reduceres, så der kan komme mere gang i det danske iværksætteri og så Danmark igen kan få en konkurrencedygtig selskabsskattesats. Husk også, at de danske skatter på kapitalindkomst er blandt de højeste i Europa.

På sigt giver det også øget vækst og indkomst.

http://politiken.dk/indland/ECE707978/skattelettelser-giver-danskerne-me...

http://m.bt.dk/f/?article=14266588-Professor-Lavere-selskabsskat-betaler...

Begrebet konkurrenceevne bruges til at retfærdiggøre en nedskærings- og omfordelingspolitik.
Konkurrenceevnen forbedres ikke af den førte politik. Tingene hænger nu engang sammen. Ingen jobs og lave lønninger fører til mindre afsætning som fører til fyringer og nedlæggelse af virksomheder. Det behøver ikke at have noget med konkurrenceevne at gøre.

Jens Falkesgaard, Peter Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Med den hastighed hvor reformerne fyger rundt om ørerne på befolkningen,
så aner vi sgu ikke om vi har noget at spise på næste fredag, eller om alt er reformeret væk, pakket i gavepapir og foræret til erhvervslivet for at hjælpe på konkurrence-evnen.
Ingen 'reform', afgift eller skatteomlægning når at slå ordentlig igennem, så vi kan se resultaterne af den og evt. nå at rette op på uhensigtsmæssigheder, før den næste reform og skatteomlægning og omfordeling fra bund til top er sat i værk.
Det er lidt som at sidde på en løbsk hest.

Jens Falkesgaard, Peter Nielsen, Mads Kjærgård og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

Antallet af offentlig ansatte er faldet de sidste to år - Og de tæller ikke rigtig med i regnskabet.
21. september 2012 :
"I tænketanken Cepos finder man faldet i den offentlige beskæftigelse bemærkelsesværdigt. Over to år er der tale om et fald i beskæftigelse på 28.000 personer - svarende til en budgetforbedring på de offentlige finanser på ca. 14 milliarder kroner".

http://www.information.dk/telegram/311659

Vi ved heller ikke hvor mange nedskæringer der skyldes automatisering og en bedre udnyttelse af software. Det tæller heller ikke med.

Jo flere værdier vi kan skabe pr arbejdstime / pr person i samfundet, jo større forbrug er der plads til.

Hvis vores samhandelspartnere og konkurrenter er lige så produktive/kvikke/dygtige/ teknisk og videnskabeligt indsigtsfulde o s v som vi er i Danmark, så er løn-parameteren vel den eneste , der regulerer vores konkurrenceevne ?

Vi kan kun have højere lønninger end udlandet, hvis produktiviteten pr arbejdstime er mindst tilsvarende højere - og det forudsætter , at vi er "klogere" end de andre , og det er vi jo nok ikke i længden.

Globaliseringen indebærer , at vi alle i hele verden efterhånden får nogenlunde samme levestandard - de fattige lande med den billige arbejdskraft bliver historie, og dagens rige lande mister deres tekniske forspring og må relativt gå ned i levestandard.

Dagens rige lande har højere lønninger end dagens fattige lande - i en globaliseret verden vil lønforskellene blive grænseoverskridende i den forstand, at f eks ingeniører globalt set bliver bedst lønnet med nogenlunde samme høje løn i alle lande, og gadefejere globalt set bliver dårligst lønnet med nogenlunde samme lave løn i alle lande.

Nationalstater med høje toldmure og en intern økonomi samt levestandard uafhængig af omverdenen er idag og fremover en umulighed.

Jens Overgaard Bjerre

Landbruget og det såkaldte erhvervsliv har altid brokket sig. De har aldrig sagt: I år er det gået godt og vi er meget tilfredse. De kan simpelthen ikke få nok, de grådige karle og piger.

Konkurrence evne - mellem hvad og for hvem.

Produktionsselskaber ændrer deres metoder til lavere lønandel !
Andre hyrer østeuropæere til lave lønninger !
Høje forbrugspriser forårsager grænsehandel i stor stil og en indkøbskultur ændres ikke fra den ene dag til den anden med lidt afgiftsændringer.
Fagforeninger forhindrer markedsvilkår på de europæiske arbejdsmarked, læs : er ikke solidariske med de ledige.
Ingen gør noget alvorligt for at dele det arbejde, der er. F.eks ved at sætte arbejdstiden ned til 32-35 timer.
Lave lønninger kan ikke konkurrere sociale ydelser beløbsmæssigt.
Arbejdsmiljøet, både psykisk og fysisk, på mange arbejdspladser, udkonkurreres af tilværelsen som ledig.

Resultatet af "konkurrence" er valg. Valg foretaget af den enkelte, af arbejdsgivere, af fagforeninger, af politikere, af ........... Alle foretager valg ved at sammenligne alternativer.
I virkelighedens verden.

Lars Kristensen

Hvor dum kan man være.

Konkurrence handler om at slå modparten ihjel, for slår man ikke modparten ihjel vil modparten slå en selv ihjel.

Konkurrenceevne er ikke andet end evnen til at slå ihjel.

Hvornår forstår politikere og erhvervsfolk, at konkurrence er dødens pølse.

Er der noget der kan betale sig, så er og bliver det samarbejde, uden at det havner i økonomiske karteller der kun er interesseret i at flå mennesker for penge.

Prøv dog at forholde jer konstruktivt til at vi er mennesker, der skal leve og ikke kun os, men også vore efterkommere.