Læsetid: 4 min.

Kritik af Bødskov: Vil beskytte ministre mod skandaler

Regeringens forslag til ny offentlighedslov er langt bedre end det forslag, VK-regeringen fremlagde i 2010, mener justitsminister Morten Bødskov (S). Reelt er der ingen forskel, indvender eksperter og regeringens støtteparti, der advarer mod mørklægning af vigtige politiske sager
Ny  offentlighedslov udbygger åbenhed, mener Justitsministeriet og minister Morten Bødskov (S). Ikke just, lyder det fra eksperter

Ny offentlighedslov udbygger åbenhed, mener Justitsministeriet og minister Morten Bødskov (S). Ikke just, lyder det fra eksperter

Jakob Dall

8. februar 2013

»Ny offentlighedslov udbygger åbenhed«, lød overskriften på en pressemeddelelse, i hvilken justitsminister Morten Bødskov (S) i går bekendtgjorde regeringens forslag til en ny offentlighedslov. Men ifølge kritikere har ministeren i realiteten blot overtaget et lovforslag fra VK-regeringen, som tværtimod lægger op til at indskrænke åbenheden i forvaltningen ganske betydeligt.

Særlig opmærksomhed er der omkring lovforslagets §24, der undtager dokumenter fra aktindsigt, hvis de indgår eller kan tænkes at skulle indgå i rådgivningen af en minister. Bestemmelsen erstatter en lignende paragraf i et næsten identisk lovforslag, som daværende justitsminister Lars Barfoed (K) fremlagde i december 2010. Dengang var Morten Bødskov som en del af oppositionen stærkt kritisk.

»Jeg har svært ved at forestille mig, at offentlighed skulle kunne forringe lovkvaliteten. Indholdet i den foreslåede paragraf 24 savner for mig at se enhver begrundelse,« udtalte han blandt andet til Information.

Nu forklarer justitsministeren, at der siden er sket ændringer af bestemmelsen. Ordet »ministerbetjening« anvendes således ikke længere i selve paragraffen. Det er blevet udskiftet med »rådgivning« og »bistand« til ministeren.

»Det er gjort med det formål at præcisere paragraffen,« siger Morten Bødskov til Information. »Så ved også de, der skal træffe afgørelserne, præcis, hvad det er for et grundlag, der skal gives tilladelse eller afslag på aktindsigt på. Og så har det også handlet om, at vi med den ændring af § 24 sikrer, at reglen ikke på nogen måde hverken kan tolkes som carte blanche eller et tag selv-bord til at give afslag på aktindsigt.«

V: 100 procent som vores

Men selv om formuleringen »ministerbetjening« ikke anvendes af selve lovteksten, indgår den igen og igen, i alt 29 gange, i bemærkningerne til §24, hvor bestemmelsen uddybes. Og det er meget sigende, mener forskningschef på Journalisthøjskolen Oluf Jørgensen, der er ekspert i offentlighedsret.

»Det afspejler, at der ikke er sket nogen som helst ændring af betydning. Det fremgår fortsat klart af lovforslaget, at der skal lukkes ned for alle sager, hvor det på et eller andet tidspunkt kan blive relevant at betjene ministeren. Det vil i realiteten sige, at alle vigtige politiske sager kan unddrages aktindsigt, og skandaler kan hemmeligholdes,« siger Oluf Jørgensen.

Lovforslaget fra justitsministeren udmønter en politisk aftale fra oktober 2012 mellem regeringen og Venstre og Konservative. Da aftalen blev offentliggjort, udtalte medlem af Retsudvalget for Venstre Jan E. Jørgensen til Information, at aftalen reelt var identisk med det lovforslag, som VK-regeringen fremlagde i 2010 under kritik fra blandt andre Morten Bødskov:

»Indholdsmæssigt er VK’s udspil og den endelige aftale 100 procent ens,« sagde han og forklarede, at den »marginale forskel er kosmetisk og handler om, at vi har fjernet udtrykket ministerbetjening«.

Da Morten Bødskov kort efter indgåelsen af aftalen blev indkaldt til forespørgselsdebat i Folketinget om sagen, gav han også indtryk af, at formuleringen »ministerbetjening« helt skulle fjernes fra offentlighedsloven.

»Som en konsekvens af aftalen om begrebet ministerbetjening vil det ikke blive anvendt i det kommende lovforslag,« sagde han og understregede:

»Begrebet ministerbetjening vil ikke være at finde i det lovforslag, der bliver fremsat.«

Men det skulle altså vise sig at være en sandhed med modifikationer.

Beskyttelse mod skandalesager

Ikke alene dokumenter, som embedsmændene udarbejder med henblik på ministerbetjening, skal ifølge forslaget til en ny offentligheds-lov kunne hemmeligholdes. Også ældre dokumenter, som oprindelig ikke er udarbejdet for at betjene en minister, skal efter omstændighederne kunne klemmes ind under paragraffen.

Ministeriets forklaring, som findes langt omme i lovbemærkningerne, er, at embedsmændene jo ellers blot kunne kopiere teksten fra de ældre dokumenter »ind i et nyt dokument, der så ville være udarbejdet i forbindelse med ministerbetjening« og derfor under alle omstændigheder ville kunne undtages fra aktindsigt.

Dog er det til forskel fra VK-regeringens lovforslag blevet indføjet i det nye lovforslag, at der skal være en »konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand«, før et givent dokument må hemmeligholdes.

Men denne tilføjelse ændrer ikke på bestemmelsens reelle indhold, mener professor i statskundskab på Københavns Universitet Tim Knudsen.

»Kritikere har i høj grad – og med rette – fokuseret på, at forslaget gør det langt sværere at kontrollere for magtmisbrug og ulovligheder. Der er ikke i den henseende reelt ændret ved, at den nuværende regering som et figenblad for sit eget holdningsskift i sagen siden opposi-tionstiden har fået indsat ordet ’konkret’ i den afgørende paragraf,« siger han.

Regeringen får heller ingen støtte fra sit parlamentariske grundlag i sagen om offentlighedsloven.

»Man siger, fuldstændig ligesom VK-regeringen, at alt, hvad der overhovedet kan tænkes at indgå i betjeningen af en minister, vil blive undtaget fra aktindsigt. På den måde beskytter man ministeren mod skandalesager. En minister vil eksempelvis kunne udbede sig politisk bestillingsarbejde fra embedsværket, uden at vi nogensinde kommer til at høre om det. Det er et grundlæggende demokratisk problem,« siger Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper.

Fortryder ikke et ord

Morten Bødskov mener fortsat, hans egen kritik af VK-regeringens lovforslag i 2010 var berettiget.

»Jeg har ikke taget fejl, og jeg fortryder selvfølgelig ikke et ord af, hvad jeg har sagt. Det er derfor, at vi har arbejdet for at præcisere lige nøjagtig § 24. Alternativet var, at der ikke var sket noget. Der er sket en præcisering. Og det var det arbejde, vi som opposition kastede os over, som blev løst, og som nu er med i det lovforslag, jeg har fremlagt i dag. Så der er ikke på nogen måder grundlag for at fortryde noget som helst. Jeg har forfulgt de udtalelser ved at arbejde for at få præciseret paragraffen, få understreget, at der ikke er tale om et gummistempel, at der ikke er tale om et tag selv-bord,« siger justitsminister Morten Bødskov til Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Loftkjær
  • Søren Roepstorff
  • Anders Feder
  • Inger Sundsvald
  • Ib Christensen
  • Eva Bertram
  • Jens Falkesgaard
  • Dorte Sørensen
  • Henrik Darlie
  • Steen Sohn
  • Erik Jensen
Kurt Loftkjær, Søren Roepstorff, Anders Feder, Inger Sundsvald, Ib Christensen, Eva Bertram, Jens Falkesgaard, Dorte Sørensen, Henrik Darlie, Steen Sohn og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi herude i offentligheden konstaterer lige (igen), at offentligheden samt dens repræsentanter i medierne, er kommet grundigt i vejen for de to sidste siddende regeringer. Den designerede term for den den form for trafik er helt enkelt: magt-arrogance. Og naturligvis repræsenterer anliggendet en alvorlig fiflen med det demokratiske DNA. Så er det sagt, så regeringen ikke kan være i tvivl om store dele af offentlighedens standpunkt fremover.

Når det så er sagt, kan det tilføjes, at den ny PET-lovgivning bærer yderligere ved til bålet for regeringen, idet man roligt kan betegne lovforslaget som udtryk for et decideret demokratisk underskud. Uden en fornuftig kontrol med magt-relationerne bærer begge tiltag fra regeringens side præg af, at magtforholdene imellem embedsmænd og siddende regeringer er højere prioriteret end udviklingen af det moderne demokrati som en alliance imellem offentlighed og national administration. Sagen er imidlertid, at omfanget af kompetencer i offentligheden langt overskrider udsagnet om, at administrationen skulle være udtryk for de skarpeste hjerner herhjemme. Må vi så være fri. Der skal ikke megen regnestok til at udsagnet havner i hegnet...

Med venlig hilsen

Søren Roepstorff, Dennis Lyngbæk-Førsterling, jens sørensen, Henning Pedersen, Karsten Aaen, Kaj Julin, Nicolai Niemeyer, Verner Nielsen, Niels Mosbak, Eva Bertram, Michael Madsen, Jens Falkesgaard, Janus Agerbo og Henrik Darlie anbefalede denne kommentar

Hvis nu den danske befolkning finder et andet tørlagt sted på kloden, så kan vi lade de 179 slås i fred.

Ske min vilje, skide være med de andres.

John Hansen, Verner Nielsen, Jørgen Rygaard og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det er pinligt at høre Morten Bødskovs udtalelser. Sikke en lille stakkels mand, der løber sine tidligere udtalelser.
Men når alt kommer til alt, så er det vel ikke offenlighedens ret at få indsigt i alle mulige drøftelser, sparringer og vejledninger af ministre, der foregår inden afgørelserne træffes, og inden nogen er klædt på til at have nogen mening om noget som helst. Forvaltningsakter skal selvfølgelig være offentligt tilgængelige, men vel ikke alt det forudgående snaskeri.

Michael Kongstad Nielsen: Vel er det så. Det er da os der betaler for det! Hvad er det der er så farligt at vi ikke må få kendskab til det?

Søren Roepstorff, taus jensen, Henning Pedersen, Vibeke Rasmussen, Jens Kofoed, John Hansen, Verner Nielsen, Sune Olsen, Niels Mosbak, Michael Madsen, Jens Falkesgaard, Dorte Sørensen, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Torben Nielsen, Nic Pedersen og Henrik Darlie anbefalede denne kommentar

Meen, Michael, det er jo heller ikke snaskeriet, sagen drejer sig om. Den handler om aktindsigten, sådan at medierne på offentlighedens vegne kan efterprøve karakteren af og forhåbentligt soberheden i, hvorledes regeringerne og embedsmændene forvalter administrations-relationerne på befolkningens vegne. Således at man i et ganske simpelt revisions-forhold har mulighed for at konstatere, om alt er foregået i overensstemmelse med god forvaltningsetik. Og revision er netop ikke snagen i uldent undertøj, men snarere udtryk for en alment udbredt praksis, som administrationen dyrker i overflod overfor befolkningen i al almindelighed, men ikke selv er parat til at underkaste sig. Og den trafik behøver man vel ikke at benævne yderligere for sin inkongruente integritet...

Med venlig hilsen

Sabine Behrmann, Torben K L Jensen, Søren Roepstorff, Michael Kongstad Nielsen, Michael Madsen, Henning Pedersen, Vibeke Rasmussen, Kaj Julin, John Hansen, Verner Nielsen, Heinrich R. Jørgensen, Niels Mosbak, Jens Falkesgaard, Dorte Sørensen, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Torben Nielsen, Vivi Rindom, Mette Hansen, Janus Agerbo, Nic Pedersen og Henrik Darlie anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Anders Feder og Hugo Barlach, jeg fornemmer at problemet er, at medierne og journalisterne er blevet så aggressive overfor at få indblik i ikke bare afgørelser og lovbehandling, men alle mulige forarbejder såsom hvad nogle embedsfolk måtte komme med af oplæg. Medierne ønsker at have næsen i alt "snasket", selvom det ikke har, eller får nogen gang på jord. Hvad skal vi bruge det til?

Michael Kongstad Nielsen: Er det holdbart at lade graden af demokrati i et samfund styres af hvor godt B.T. og Ekstra Bladet opfører sig?

Michael K
Jeg tror du skal finde svaret i det, juristen fra Journalisthøjskolen siger i artiklen:

- "Det fremgår fortsat klart af lovforslaget, at der skal lukkes ned for alle sager, hvor det på et eller andet tidspunkt kan blive relevant at betjene ministeren. Det vil i realiteten sige, at alle vigtige politiske sager kan unddrages aktindsigt, og skandaler kan hemmeligholdes,« siger Oluf Jørgensen.

Flere af de afslørende historier, vi har set de senere år, ville næppe kunne være skrevet under den kommende lov.

taus jensen, Henning Pedersen, John Hansen, morten rosendahl larsen, Verner Nielsen, Niels Mosbak, Michael Madsen, Jens Falkesgaard og Christian Pedersen anbefalede denne kommentar

Morten Bødskov må ud med helt konkrete eksempler fra virkelighedens verden hvor større lukkethed i forvaltningen vil være til gavn for demokratiet - han har endnu ikke fremlagt et eneste!

Torsten Christensen, taus jensen, Verner Nielsen, Michael Madsen, Eva Bertram og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Det er såmænd ganske enkelt, Michael. Offentligheden formidlet over medierne er den instans, som under de demokratiske vilkår har (haft) mulighed for at godtgøre, at politikerne, og især regeringerne, opererer i overensstemmelse med det mandat, som over valgprocessen er givet til dem. Altså en sikring af, at man på simple revisionsvilkår, kan stå inde for, at mandatet følger vælgertilslutningen. Ellers kan man jo love hvad som helst til hvem som helst og så løbe med hvorhen som helst med demokratiet, som det passer én. Den fjerde statsmagt (medierne) har grundlagt sin eksistens i den stående alliance med offentligheden. Det er allerede et problem, at medierne herhjemme fortrinsvis er af blå karakter. Og derfor er revisionsforholdet imellem offentlighed og administration endnu mere bærer af, at der for offentligheden (altså dig og mig) foreligger en instans (medierne), som på vores vegne fornuftigt kan afdække, hvorledes magt-forholdene agerer. Faktisk tror jeg, at langt den overvejende del af befolkningen allerede hár fattet den pointe med et demokrati, som det danske...

Med venlig hilsen

Bl.a til at kunne kende forskel på ministre m.m. fra forskellige partier og blokke (hvis der ellers er nogen)

"Twelve voices were shouting in anger, and they were all alike. No question, now, what had happened to the faces of the pigs. The creatures outside looked from pig to man, and from man to pig, and from pig to man again; but already it was impossible to say which was which. "

(Slutningen på Orwells "Animal Farm")

Vibeke Rasmussen, Karsten Aaen, Niels Mosbak, Heinrich R. Jørgensen og Henrik Darlie anbefalede denne kommentar

Som det hedder i et lyn-interview i At Tænke Sig fredag:

LYNINTERVIEW
Morten Bødskov, jeres lovforslag om aktindsigt bliver beskyldt for at forringe offentlighedens mulighed for kontrollere magthaverne.

»Det er jeg helt uenig i. Forslaget vil tværtimod være med til at forbedre kvaliteten af de oplysninger, som offentligheden får. Som det er nu, sker det jævnligt, at pressen misforstår de ting, den får fat i. De misforståelser undgår vi i fremtiden ved at forhindre dem i at få fat i dem«.

Søren Roepstorff, Vibeke Rasmussen, Henning Pedersen, Karsten Aaen, morten rosendahl larsen, Eva Bertram, Jens Falkesgaard, Jacob Lorensen, Kristian Rikard, Henrik Darlie, Mette Hansen og Anders Feder anbefalede denne kommentar

Det tager generelt omkring 16 år før mediet fatter noget , og når de gør så laver de det om til underholdning (jævnfør DR masturbations serie om underklassen på overførelse)

I fremtiden vil der ikke kun gå 16 år før andre end dem det går ud over fatter det, det vil blot foregå, og hvis nogle af de sårede skulle råbe op, så henvises der til tosseanstalten.

Vibeke Rasmussen, Karsten Aaen, Michael Madsen, Jens Falkesgaard, Jørgen Rygaard, Torben Nielsen, Anders Kristensen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

Fint at du nævner lyninterviewet, Steen. At pressen og dermed offentligheden skulle "misforstå" på forhånd, og at Morten Bødskov *vil sikre', at vi ikke falder over vores egne ben forlods, er jo så langt ude i hampen for justitsministeren, at offentligheden kun kan trække på smilebåndet over den form for bekymring for vores intellektuelle habitus. Han er er simpelthen i færd med at gøre satire over en offentlighed, som langt fra finder hans spin spor morsomt. Tværtimod. "De misforståelser", som Morten Bødskov vil beskytte offentligheden imod, kan samme offentlighed snildt give ydtryk for selv overfor pressen. Eksempelvis i kommentarerne hos Information.

Sagen er, at justitsminister Morten Bødskov med ovenstående citat gør grin med den offentlignhed, som han er sat til at betjene. Og man kan derfor kun opfordre ham til at tage offentligheden anderledes alvorligt end tilfældet tilsyneladende er.

Det ér jo sket, at ministre er kogt over i det røde felt, men i dette tilfælde må man på rimelighedens vilkår anmode ham at komme ned til offentligheden inden han gør alvor af sine fantasifulde bekymringer. Hverken pressen eller offentligheden har behov for hans empatiske formåen i sammenhængen. Snarere tværtimod. Hvad er det, som ikke tåler dagens lys, når det gælder tilstanden af det danske demokrati?

Må vi med andre ord, hr. justitsminister Morten Bødskov opfordre til en tone, som ikke taler helt så meget ned til den offentlighed, som du betjener?...

Eller mener du, at vi skal beskyttes imod os selv? Altså: hvor herre bevares...

Med venlig hilsen

Vibeke Rasmussen, Karsten Aaen, Jens Kofoed, Kaj Julin, Michael Madsen, Erik Jensen og Christian Pedersen anbefalede denne kommentar

I citere Morten Bødskov for noget der er skrevet i ATS er måske lige groft nok :) Men ikke desto mindre er det jo dybest set den holdning han giver udtryk for.

Dorte Sørensen

Er det ikke i befolkningens interesse at få belyst, når minister o.a. laver fusk med bestilte rapporter mv. der skal understøtte en senere lovgivning?
Her kan nævnes eksemplet som Jesper Tunel afdækkede mht. Hjort Frederiksen og SFI.

Morten Kjeldgaard

Politikerne føler sig så meget bedre end os almindelige vælgere, og så er det da osse kreperligt, at vi skal kigge dem i kortene.

talrige skandaler har afsløret at den politiske dækning i dk er et net af underhånds aftaler med politikere og indforstået skuespil for galleriet.
Nu vil politikerne gøre det helt umuligt for de få "besværlige" kritiske journalister.

Tak til Dahlin og Geist for deres forbilledlige arbejde med at afdække dette område! Jeg undrer mig over, at danskerne ikke myldrer ud på gaderne for at forsvare deres demokratiske rettigheder...

Sabine Behrmann, Michael Madsen, Dorte Sørensen, Sune Olsen, Niels Mosbak og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Niels Christoffersen

Bødskov vil beskytte ministre mod skandaler. Måske ville det være mere relevant at beskytte befolkningen mod skandaleministre: Fogh, Løkke, Gade, Hornbech, Frederiksen, Haarder etc.

Hasse Gårde-Askmose

Bødskov er komplet umulig som justitsminister.
Og det hjælper ikke på sagligheden, at han har været på mediekursus og har fået nye briller samt et alvorligt udtryk i øjnene.

Forlslaget til ny offentlighedslov er af samme skuffe som hans ændringer i knivloven. Bare værre: En go' da' mand økseskaft..

Er ikke i tvivl om, at han på spørgsmålet om lovene vil svare:

"Vi har med disse lovforslag gjort op med 10 års borgerlig slendrian.
Og vi har nu verdens bedste offentlighedslov samt knivlov".

Vibeke Rasmussen, Gert Sørensen og Anders Feder anbefalede denne kommentar

Der afholdes kurser i reglerne om offentlighed i forvaltningen , og det er vist primært embedsmænd , der deltager.

En embedsmand, der er opdateret i disse regler vil vel "pr rygmarvsinstinkt" søge at undgå at skrive eller formulere noget , som kan være "kontroversielt" ved en eventuel serere aktindsigt ?? - det er vel kun "kludremiklerne" der går "i fælden" ?

Var man måske bede stillet med mindre aktindsigt, så embedsmænd skrev ærligt hvad de havde gang i - og som så kunne fremskaffes med en retskendelse , når en kvalificeret mistanke om uredelighed opstod. ??

Er der nogen der er klogere end mig, der kan fortælle, hvad forskellen er på "ministerbetjening" og så "rådgivning" og "bistand".
Som jeg forstår det danske sprog er det rådgivning og bistand vel det væsentlige af ministerbetjeningen - især hvad angår udformningen af lovforslag og svar på spørgsmål fra folketingssalen - men jeg kan selvfølgelig tage fejl.

Eva Bertram, Henning Pedersen og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Nem er opgaven ikke

Beskytte ministre mod skandaler

er ikke en nem opgave.

Og de omvendte DJØF-vagthunde, der forsøger, kan hurtigt komme i knibe.

En omvendt vagthund en en hund, der holder hånden over dem, som den officielt har til opgave at holde øje med.

Vibeke Rasmussen

Hallo! Og jeg mener virkelig Hallooo! Hvor er medierne - udover "the usual suspects" altså? Som næstformand i Dansk Journalistforbund Lars Werge skriver, om reaktionen da han fortæller et par herrer af det bedre, veluddannede borgerskab om den kommende offentlighedslov:

"De to anede stort set ikke, hvad jeg talte om. De var ikke læsere af dagbladet Information, de var ikke fast abonnerende på ’Mennesker og Medier’, P1 eller DR2, og de var absolut ikke faste gæster på journalisten.dk, åbenhedstinget eller andre af de nicheprægede specialsider, som vi i vort fag betjener os af til nyheder om vores fags mere nicheprægede aspekter – kun når JP-Politikens Hus lander endnu et trecifret millionoverskud, når en V-politiker langer ud efter en navngiven journalist, eller når der er drama i kulisserne i ’Vild med dans’ og den slags rammer vi som faggruppe de store overskrifter.

Men begge d’herrer blev bekymrede og forundrede undervejs i snakken. ”Jamen man kan da ikke i Danmark skrue ned for åbenheden?”, som den ene spurgte. ”Det er da ikke vejen frem,” lød det fra dem begge.

Få dage senere viste det sig i går, at jo: Det er vejen frem. Lovforslaget til den ny lov om offentlighed i forvaltningen blev offentliggjort."

Eva Bertram, Henning Pedersen og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Efter at have læst nærmere på det er jeg tilbøjelig til at give Hugo Barlach m.fl. ret. Det er en mærkelig indskrænkning af aktindsigten, at "ministerbetjeningen" skal holdes hemmelig.

I øvrigt er reglerne frygtetig indviklede, og næsten ikke til at læse for almindelige mennesker. Se lige her, om ministerbetjeningen, klippet fra et "baggrundspapir"
http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddele...

"Der indføres også en undtagelse af interne dokumenter og oplysninger, der udveksles mellem et ministe-riums departement og dets underordnede myndigheder eller mellem forskellige ministerier på et tids-punkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand. Endvidere indføres en adgang til at undtage dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces. Relevante oplysninger om sagens faktiske grundlag og oplysninger om eksterne faglige vurderinger og om interne faglige vurderinger i endelig form vil skulle ekstraheres - det vil sige uddrages af dokumentet - efter de almindelige regler herom, selvom disse to undtagelser finder anvendelse."

Såvidt jeg kan forstå teksten, kan man altså fortsat få aktindsigt i faktisk grundlag og faglige vurderinger i endelig form, til trods for undtagelsen af ministerbetjeningen - eller hvad?

På positivsiden ligger en udvidelse af aktindsigten til også at gælde selskaber, som staten ejer mindst 75 % af (DONG for eksempel) samt kommuneforeninger som KL og Danske Regioner.

Bødskov og hans bagmænd er en trussel mod Det Hellige Demokrati !
Og det mener jeg sgu alvorligt !
Den mand kan ikke betroes sti8llingen som Justitsminister, han er en skabs-fascist !

De kan allerede undtage arbejdspapirer fra aktindsigten, men med den nye paragraf kan de styre helt 100 procent hvad der komme ud i pressen i alle de sager, hvor ministeren har været det mindste involveret...

det lyder som om ministrene ikke vil tage ansvar, men bare vil have magten (titlen og pengene?)

jens sørensen

Bødskov er sgu ikke andet end en forskræmt lille mand i forklædning som justitsminister, en post der burde overlades til en visionær politikertype.
Beskæmmende, hvor lidt demokratisk overskud der er indeholdt i denne regering, der ellers osse gik til valg på at regere ud fra mere åbne og gennemskuelige handlingsforløb.
Alle deres løfter før valget er krakkeleret, - næsten inden de kom i gang.
Indskrænkningerne i offentlighedsloven bekræfter, at de er ude på - sammen med VK - at snigløbe gennemsigtigheden, og de pønser vel dybest set på at overlade hele styringen til EU's bureaukrater. Dumme svin!

Torben Nielsen

Mange løfter stemmen om "skabsfascisme" og lignende. Det tvinger mig til endnu engang at bekendtgøre, at Fascisme er den herskende orden!

Med Musolinis ord:
"Fascismen bør kaldes korporatisme, fordi det er den perfekte sammensmeltning af magt, regering og virksomheder."
og
"Neo-corporatism favours economic tripartism which involves strong labour unions, employers' unions, and governments that cooperates as "social partners" to negotiate and manage a national economy"(Wikipedia)

og flg. link: http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0029-PDF/po_0029_93255.pdf

Steffen Gliese

Overskriften fortæller, at justitsministeren vender tingene på hovedet: det er udbredt offentlighed på alle planer i sagsbehandlingen, der skal forhindre politikere i at begå skandaler. Kun når den trussel er borgernes værn mod magtfordrejning - og den eneste mulighed for at foretage en samfundsmæssig debat om fælles vitale emner, der er det, lovgiverne skal beskæftige sig med.

Steffen Gliese

Torben Nielsen, helt der er vi ikke endnu - fascistiske fagforeninger svarer snarere til det, man har i Kina, hvor de er en del af statsapparatet, ligesom de var i de højretotalitære lande. Det er deri, det er galt - vore fagforeningers problem er snarere, at de er svækkede og derfor ikke kan byde magten trods som tidligere. Vi har netop set det med gymnasielærernes aftale, hvor presset var givet på forhånd, fordi et flertal i folketinget i sidste ende ville kunne gennemtrumfe et resultat. Det store spørgsmål bliver i den sag nu en anden: om man overhovedet vil kunne finde uddannede kandidater, der ønsker at arbejde på de vilkår fremover!
Hvad folk skal med videregående uddannelser bliver det sværere og sværere at se for mange unge, når det i virkeligheden er de halvstuderede røvere med penge, der kører med klatten.

John Damm Sørensen

"Det forslag til en samlet offentlighedslov, som er indeholdt i kommissionens betænkning, er udtryk for et nøje afvejet kompromis, som balancerer de modsatrettede interesser." skriver justitsminister Morten Bødskov (S) i en læserbrev andetsteds.

Det er en påstand af dimensioner, for Offentlighedskommissionen fremlagde netop IKKE et forslag til en samlet offentlighedslov. Havde den gjort det, skulle FN's Århus-konvention og EU's tilsvarende direktiv nemlig havde været indarbejdet i loven. Det undlod en samlet kommission og undgik derved at udstille den afgrundsdybe forskel, der er på internationale konventioner og dansk andedamslovgivning.

FN's Århus-konvention, som blev til i tidligere miljøminister Svend Aukens (S) ministertid, giver borgere og presse langt videre adgang til aktindsigt end den danske offentlighedslov. Det kan illustreres ved, at Offentlighedskommissionen hårdnakket afviste alle aktindsigter og tilmed i strid med sandheden benægtede eksistensen af oplysninger, som var omfattet af Århus-konventionens definitioner. Da det blev dokumenteret, at oplysningerne var fremsendt af Offentlighedskommissionens egen formand i sin egenskab af Folketingets Ombudsmand, måtte formanden til sidst give efter og bevilge aktindsigt.

FN's Århus-konvention pålægger endvidere myndigheder af via Internettet egen drift at offentliggøre oplysninger, som er omfattet af konventionen og aktivt formidle oplysningernes udbredelse, så borgere kan debattere på et oplyst grundlag.

Et andet eksempel er sagerne om aktindsigt i det offentlige register over landbrugets forbrug af veterinærmedicin. Her blev aktindsigterne ligeledes konsekvent afvist efter offentlighedslovens regler. Men igen viste FN's Århus-konvention, at de aktindsigtsøgende havde ret til at få udleveret oplysningerne.

Man må derfor spørge justitsminister Morten Bødskov, hvorfor det fremover skal være muligt at udelukke aktindsigt i en sag, hvor en minister får vejledning om misbrug af børn i udsatte familier, når en tilsvarende ministervejledning om landbrugets (mis)brug af veterinærmedicin ikke på tilsvarende måde kan friholdes fra borgeres aktindsigt. Ja, i sidstnævnte tilfælde er ministeren endda forpligtet til af egen drift at offentliggøre oplysningerne på Internettet.