Læsetid: 4 min.

Læger og regioner i stillingskrig

Overenskomstforhandlingerne mellem læger og regioner, som i øjeblikket er brudt sammen, handler både om økonomi og styring. Næste skridt er afgørende for, om det ender i konflikt
Regionerne overvejer, om de skal opsige overenskomsten med de alment praktiserende læger. Striden mellem de to parter skyldes bl.a., at regionerne vil have øget produktiviteten, som de peger på er højere i sygehusvæsenet end hos de alment praktiserende læger. Lægerne mener omvendt, at regionerne beder dem løbe endnu hurtigere for færre penge.
4. februar 2013

Det er ikke kun folkeskolelærerne og kommunerne, der for tiden lægger arm om fremtidens arbejdsvilkår. Også en anden af velfærdssamfundets kernetropper – de 3.395 praktiserende læger i Danmark – er uenige med regionerne om, hvordan arbejdet fremover skal tilrettelægges og økonomien hænge sammen.

Mens folkeskolelærerne er offentligt ansatte, er de praktiserende læger selvstændige erhvervsdrivende, som er forpligtet til at yde almen lægehjælp under de vilkår, der er aftalt i overenskomsten med regionerne.

Siden overenskomstforhandlingerne mellem parterne brød sammen i november, har de hver især forsøgt at vinde befolkningen, politikerneog den offentlige opinion over på deres side i uenigheden, som groft sagt kan koges ned til et spørgsmål om økonomi og et spørgsmål om, hvor meget regionerne i fremtiden skal have indflydelse på lægernes arbejde.

Status er, at regionerne overvejer, hvorvidt de skal opsige overenskomsten med de alment praktiserende læger. Det er endnu ikke besluttet, om der skal yderligere politiske forhandslingsmøder til, før det sker. Hvis aftalen siges op, kan det ende i en konflikt, som formentlig vil betyde, at danskerne i en periode selv skal have tegnepungen op af lommen, når de går til lægen – for senere at få regningen refunderet af det offentlige.

»Der er ingen tvivl om, at vi begynder at nærme os det punkt, hvor en aftale kan blive opsagt. Dels fordi overenskomsten siger det, og dels fordi det er svært at se, at parterne er tæt på hinanden. Hvis noget, så synes jeg – vurderet på afstand – næsten, at de taler sig fra hinanden. Der gøres meget ud af at markere positioner i pressen, og derfor forventer jeg nok, at aftalen bliver opsagt. Det er ikke det samme, som at vi har en konflikt med det samme. Men det er klart, at det vil være en skærpelse,« siger professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet til Information.

Uacceptabelt krav

Kjeld Møller Pedersen ser den nuværende situation som en slags stillingskrig, hvor parterne hver især forsøger at fremme deres egen dagsorden.

»Hvis den ene part har et indlæg den ene dag, så er der med det samme produceret et modindlæg i sagen dagen efter. Der lækkes helt tydeligt fra begge parter historier, som pressen æder. Det kan være historier om, at de praktiserende læger ikke altid udskriver korrekte regninger, eller det kan være historier om udbrændte læger, der ikke vil fortsætte. Man ville jo være amatør, hvis man ikke kan se, at det er orkestreret,« siger han.

Kernen i uenigheden er økonomi og ledelse: Regionerne vil bl.a. have lægerne til at acceptere, at der er nulvækst i rammerne for honorarerne, som hvert år løber op i over syv milliarder kroner. Samtidig vil regionerne have øget produktiviteten, som de peger på er højere i sygehusvæsenet end hos de alment praktiserende læger. Lægerne mener omvendt, at regionerne beder dem løbe endnu hurtigere for færre penge – et krav, de ikke kan acceptere. Udover økonomidiskussionen handler konflikten om, hvor meget indsigt regionerne skal have i lægernes arbejde. Lægerne er selvstændige erhvervsdrivende og vil bevare selvstændigheden. Regionerne mener omvendt, at siden de betaler gildet, at det er rimeligt med mere indsigt i og magt over lægernes gøren og laden. Endelig holder lægerne fast i, at hvis man skal bevare den såkaldte familielæge i Danmark, kan man ikke samtidig tro, at man kan styre området, som man f.eks. styrer sygehusene. I forhold til sidstnævnte punkt mener Kjeld Møller Pedersen, at de praktiserende læger har en pointe: »At forbedre produktiviteten i en enmandspraksis med en læge og en trekvart sygeplejerske er ikke det samme som på et sygehus, hvor der er 6.000 ansatte,« siger han.

Produktivitetsretorik

Aftalen mellem regionerne og lægerne er underlagt det såkaldt ’paritetiske system’, hvor parterne er ligeligt repræsenteret. Hvis det private erhverv – lægerne – og den offentlige myndighed – regionerne – ikke kan nå til enighed om arbejdsvilkårene, sker der ikke noget. Netop dette princip holder lægerne fast i, mens regionerne mener, at det er uhensigtsmæssigt på en række områder. Blandt andet fremhæver regionerne, at det kan være svært at sanktionere læger, der ikke opfylder aftalen, fordi det kræver enighed med lægerne – og at det kan være svært at få læger til visse steder i Udkantsdanmark, fordi regionerne ikke har ledelsesretten til at bestemme.– Men det her med at gøre området mere styrbart, og at regionerne vil have mere at skulle have sagt ... Er det den rigtige vej at gå ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv?

»Ja og nej. Ja, fordi det altid er godt at se, om man kan gøre noget mere styrbart. Men hvad er det så? Og det er så det, der går ind over nejet – for man kan ikke drage en parallel mellem et sygehusbudget og udgifterne til de alment praktiserende læger. Jeg synes, man skylder hinanden en egentlig dialog og ikke en de døves dialog.«

– Men du vurderer, at man ender med at opsige aftalen?»Det tror jeg. Men det er ikke det samme, som at der kommer konflikt. Man kan nå at forhandle sig frem inden. Det kan måske endda være med til at rense luften en lille smule og også være med til at vise, om der er tale om teatertordenfra begge parters side. Men jeg hælder til, at sandsyndligheden for, at man opsiger aftalen, er relativ høj.«– Kan du se nogen landingsbaner for et kompromis?

»Ja, jeg kan se flere. Der er den, der siger, at de praktikserende læger accepterer tæt på nulvækst, og det vil sige, at en overensomstfornyelse ikke indebærer voldsomme stigninger. Til gengæld kan det være, at regionerne renoncerer en smule på deres produktivitetsretorik,« mener Kjeld Møller Pedersen.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu