Læsetid: 4 min.

Militære grænsekontrolsystemer udgør en trussel mod retten til at søge asyl

Satellitter, droner og bevægelsesdetektorer skal fremover sikre EU mod illegal indvandring. Men avancerede grænsekontrolsystemer underminerer retten til at søge asyl, og hensynet til immigranter er blevet glemt i EU’s migrationspolitik, siger forskere
EU ønsker at standse migranterne, inden de når til Europa. Det lykkedes dog 22-årige Mohamed fra Algeriet at kommer fra Tyrkiet og ind i Grækenland sidste år

EU ønsker at standse migranterne, inden de når til Europa. Det lykkedes dog 22-årige Mohamed fra Algeriet at kommer fra Tyrkiet og ind i Grækenland sidste år

Aris Messinis

25. februar 2013

I samarbejde med en række internationale producenter af militærudstyr arbejder Europa-Kommissionen i øjeblikket på at opgradere EU’s grænsekontrol og sikre medlemslandene mod illegal indvandring. Satellitter, droner og bevægelsesdetektorer vil fremover gøre det muligt at identificere og stoppe immigranter, inden de overhovedet når europæisk territorium.

Derved mister immigranter på vej mod Europa retten til at søge asyl, der er en af FN’s grundlæggende menneskerettigheder, advarer Martin Lemberg-Pedersen, ph.d. i europæisk grænsekontrol og ekstern lektor ved Københavns Universitet.

Blandt de mest vidtrækkende projekter er det højtprofilerede Eurosur, et såkaldt system af systemer under EU’s magtfulde grænseagentur Frontex til 338 millioner euro (2,5 milliarder kroner), der med militærudstyr og avanceret teknologi skal sikre fuld kontrol med EU’s ydre grænser. Systemet skal ifølge Europa-Kommissionen være klar til brug i oktober.

»Tanken bag Eurosur er dels at booste den fælleseuropæiske styring af grænsekontrollen, dels at støtte og lancere en række højteknologiske former for kontrol som droner, varmesensorer, infrarøde sensorer og satellitter. De skal overvåge migrationsstrømme i Middelhavet, og når migranter opdages, kan EU-lande så indfange dem og eksempelvis returnere dem til samarbejdslande, længe inden de når til europæisk territorium,« siger Martin Lemberg-Pedersen.

»På europæisk territorium vil migranter efter international lov være berettigede til at søge om asyl. Men idet en del af formålet med dette netværk af teknologi er, at det også bliver implementeret i EU’s naboregioner, opstår der et humanitært problem, fordi de her nabolande har en tradition for ikke at give adgang til asylprocedurer. Det virker derfor, som om Eurosur-systemet repræsenterer de europæiske landes interesse i at undgå at modtage asylansøgere,« tilføjer han med henvisning til, at unavngivne lande, der grænser op til EU, ifølge dokumenter fra Europa-Kommissionen skal inddrages i samarbejdet om grænsekontrol: Europa-Kommissionen skriver således i en præsentation af Eurosur-projektet til Europa-Parlamentet og en række udvalg: »Det vil desuden være hensigtsmæssigt at yde finansiel og logistisk støtte til visse tredjelande, der er naboer til EU, for at fremme det operative samarbejde med medlemsstaterne i forbindelse med grænseovervågning.«

Et af projekterne under Eurosur skal eksempelvis udvikle droner, der kan opspore illegale immigranter og smuglere. Et andet projekt skal identificere såkaldt ’tidlige trusler’ med sensorer, der kan udpege mistænkelige bevægelsesmønstre hos både.

Seks humanitære organisationer skrev i september sidste år et brev til Europa-Parlamentets komité for civilret for at advare om, at Eurosur-projektet får vidtrækkende konsekvenser, hvad angår immigranters grundlæggende rettigheder. Organisationerne fremhæver syv bekymrende forhold i Eurosur-projektet, herunder –ligesom Martin Lemberg-Pedersen påpeger – at retten til at søge asyl ikke kan garanteres, hvis flygtninge og immigranter stoppes, inden de når EU, og sendes tilbage til det land, de kom fra.

Etik er en eftertanke

Eurosur er blot ét af en række nye projekter under Europa-Kommissionens sikkerhedsforskningsprogram, der skal implementere militærudstyr og avanceret teknologi i EU’s grænsekontrol. Gennem forskningsprogrammet bevilger Europa-Kommissionen støttemidler til sikkerhedsforskning blandt andet med henblik på grænsekontrol.

Information beskrev torsdag, hvordan den håndfuld internationale militærproducenter, der profiterer mest af EU-støtte gennem forskningsprogrammet, selv har rådgivet Europa-Kommissionen om, hvad forskningsprogrammet bør indeholde. Og mens Europa-Kommissionen bruger millioner på avancerede kontrolsystemer, bliver de humanitære tiltag trængt i baggrunden. Det konkluderer en rapport, som Europa-Parlamentet fik udarbejdet i 2010. Ifølge rapporten har Europa-Kommissionen helt ignoreret efterlysninger fra Europa-Parlamentet om en mere balanceret prioritering inden for sikkerhedsforskning. Kun tre af de 47 projekter i Europa-Kommissionens sikkerhedsforskningsprogram beskæftiger sig med de juridiske og sociale implikationer af de højteknologiske projekter i forskningsprogrammet.

Det har konsekvenser for immigranter og asylansøgere, skriver de to forskere, der har udarbejdet rapporten for Europa-Parlamentet, i en mail til Information. »Situationen i dag er, at etik synes at være mere en eftertanke end en reel bekymring i Europa-Kommissionens finansiering,« skriver Julien Jeandesboz, lektor på Institut for Politik ved Amsterdams Universitet og en af forfatterne til rapporten.

»Eurosur og alle andre projekter, der udvikler teknologi til at opdage immigranter, før de når grænsen, præsenteres som redskaber til at redde liv. At opdage immigranter tidligt kan bidrage til at beskytte personer på meget farlige rejser uden om de etablerede kanaler. Men problemet er ikke, at man ikke opdager dem,« skriver han med henvisning til, at 63 afrikanske immigranter i 2011 døde til havs i en havareret båd, der i løbet af to uger flere gange blev bemærket af forskellige myndigheder.

Underprioriteret i budgettet

Underprioriteringen af hensynet til immigranter til fordel for migrationskontrol kommer ikke kun til udtryk i Europa-Kommissionens forskningsfinansiering. En evaluering af hele EU’s migrationshåndtering fra 2011 viser, at tendensen går igen i EU’s budget. 43 procent af EU’s budget til migrationshåndtering går til at forhindre immigranter i at komme ind i EU. Til sammenligning går henholdsvis 14 og 12 procent til integration og flygtningemodtagelse. Evalueringen er foretaget af to forskere fra Oxford University og finansieret af Europa-Kommissionen.

»Den slags budgettering illustrerer, at EU prioriterer en migrationspolitik, som drejer sig om grænsekontrol og om at forhindre adgang til EU; ikke om integration af immigranter efter indrejse,« siger Franck Düvell, seniorforsker i migrationspolitik ved Oxford University og ophavsmand til evalueringen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Europa-Kommissionen.

 

Serie

Seneste artikler

  • EU-database skal registrere alle rejsende

    7. marts 2013
    Kritikere kalder det et Big Brother-system, der kan misbruges. Men EU’s justitsministre ventes at sige ja til opbygning af en ny stor database, hvor alle indrejsende til EU skal registreres med fingeraftryk og andre personlige oplysninger
  • Banker profiterer på EU’s ønske om lukkede grænser

    2. marts 2013
    Gennem investeringer og milliardlån tjener store internationale banker penge, når EU køber avanceret militærudstyr til grænsekontrol. Derfor har bankerne en betydelig interesse i, at EU bruger stadig hårdere midler til at holde immigranter ude, siger forskere
  • Militærfirmaer spiller dobbeltrolle i EU’s grænsepolitik

    21. februar 2013
    Multinationale militærfirmaer tjener millioner på at levere avanceret teknologi til militariseringen af EU’s grænsekontrol. De samme firmaer har gennem Europa-Kommissionens ekspertgrupper selv rådgivet EU til at bruge militærteknologi til at holde illegale immigranter ude
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kozlovski
  • Simon Olmo Larsen
Maj-Britt Kozlovski og Simon Olmo Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Simon Olmo Larsen

"I samarbejde med en række internationale producenter af militærudstyr arbejder Europa-Kommissionen i øjeblikket på at opgradere EU’s grænsekontrol og sikre medlemslandene mod illegal indvandring. Satellitter, droner og bevægelsesdetektorer vil fremover gøre det muligt at identificere og stoppe immigranter, inden de overhovedet når europæisk territorium."

Gad vide hvornår vi skal have den (RFID) chip implenteret?

Terminator var vist ikke så langt fra virkeligheden.

Kontrolstaten vokser op som paddehatte på en nat.

kim jensen, Bill Atkins og Filo Butcher anbefalede denne kommentar

Det var naturligvis sarkastisk ment. Men det er der glidebanen ender hvis vores menneskesyn bliver ved med at udvikle sig på nuværende kurs.

kim jensen, Christina Jensen, Simon Olmo Larsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Mere alvorligt: Hvad kan vi gøre for at ændre holdning og politik? Rent praktisk ville det så ikke være bedst at prøve at skabe en koloni eller vil man derved genere en "oprindelig befolkning"? (vi er jo ikke så oprindelige endda, hverken her eller der.) Hvor meget skal der til at det er rimeligt at skubbe lidt sammen på en "oprindelig befolkning" og skabe nye bopladser?

Og kunne man - i fredsommelighed - forestille sig at vi i Europa rykkede lidt sammen for at skabe byer/samfund med plads til de aktuelt uønskede indvandrere? Er der egnede steder? Heromkring fx. er der lidt overskudsjord hist og her ...

Der cirkulerede engang en historie om en samtale mellem Chou En-lai og Kissinger, hvor Kissinger bebrejdede kineserne for ikke at lade folk rejse frit til udlandet. Chou En-lai skulle have svaret,at Kina da gerne ville åbne for fri udrejse til USA, hvis USA på sin side ville modtage de formenlig 100 millioner kinesere , der var parate til straks at tage af sted.( Herefter talte Kissinger ikke mere om dette emne.)

EU har syd for sig et kontinent, der bestemt ikke holder på dem, der gerne vil til EU - og med fri indrejse ville EU givet blive oversvømmet ret hurtigt, for der er rarere i EU end i så mange andre steder.

Asylreglerne blev skabt i en verden, der så anderledes ud og hvor asylansøgerne var et overskueligt antal i forhold til asyllandenes befolkninger og økonomiske kapacitet - dagens antal migranter og dermed asylansøgere ( for selvfølgelig beder man da om asyl, når man er fremme) er langt større end man kunne forestille sig, da reglerne blev lavet - så en ændrig / omfortolkning af reglerne er vel en nærliggende løsning??

EU's vælgerbefolkninger er nok en del hårdere i filten end de velmenende forskere, der sådan set har ret i deres bemærkninger - politik er imidlertid ikke blot et spørgsmål om ret, men også om jordnær snúsfornuft.

Finn Thøgersen, Nicolai Nygaard Petersen, Troels Ingvartsen, Morten Dreyer, Viktor Knudsen og Ole Olsen anbefalede denne kommentar

Det man kan gøre er fx. at starte en aktion på www.Avaaz.org og det er noget jeg overvejer at gøre hvis jeg magter. Har desværre ikke det store indblik i EU's asylpolitik så det ville kræve en del research inden jeg kunne starte noget der holder.

Simon Olmo Larsen

Jo hårdere (EU) Staten bliver, jo hårdere bliver befolkningen og dem der vil ind.
Vold avler vold, det er et uomtvisteligt faktum!
Militarismen vinder, diplomatiet og menneskeligheden taber.

Rasmus Kongshøj, Arne Hansen og kim jensen anbefalede denne kommentar

Man må virkelig håbe, at flertallet af EUs befolkning er så gode, som Filo Butcher giver udtryk for. Der bliver brug for det.

Som bekendt er der allerede idag i visse områder af Afrika hungersnød, og en betragtelig del af de ca. 1 milliard afrikanere i dag er analfabeter. Om 40 år siger en FN prognose, at der vil være ca. 2,3 milliarder mennesker i Afrika. Man kunne måske forestille sig, at en stor del af de extra 1,3 mia. arbejdsløse og sultne afrikanere, kunne tænke sig at drage nordpå til Europa. Gad vide hvor mange gode europæere der vil være til den tid?

Det er jo rigtigt nok. Men i virkelighedens Verden kommer disse elektroniske systemer bare til at erstatte de aftaler, som EU tidligere har haft med bla. Gadaffi i Libyen om at stoppe flygtninge og illegale immigranter, før de overhovedet nåede ud på Middelhavet.

Og hvis vi virkelig mener det med asyl så alvorligt, hvorfor giver EU-landene så ikke asylansøgere mulighed for at aflevere deres ansøgning på en EU-ambassade i f.eks. Afrika? Hvorfor skal det afgørende kriterie for at få behandlet en asylansøgning være, at man har været i stand til at nå frem til Europa på en illegal måde? Hvilket ofte kræver betaling af en større pengesum til menneskesmuglere og dermed er med til at skabe en hel kriminel "industri" på lige fod med bla. narkosmugling.

Den ubehagelige sandhed er jo nok den, at Europa ikke har mulighed eller er villig til at give asyl til alle de flygtninge fra alverdens lande, der kunne have brug for det. Og er det så ikke en bedre og mere fair løsning at have en skrap grænsekontrol, således at der kommer færre "spontane" asylansøgere hertil? Men i det omfang, der er opbakning og ressourcer til det, måske til gengæld tage imod flere kvoteflygtninge fra FN´s lejre rundt omkring i Verden.

Og endelig er mange af dem, der tager rejsen over Middelhavet, altså ikke flygtninge men snarere immigranter, der rejser til Europa i håbet om at få et underbetalt job i den illegale sektor i navnlig Sydeuropa, som er bedre end den håbløshed, der hersker i hjemlandet.

Philip B. Johnsen

<>

At man ikke kan se på folk fra fem kilometers højde fra en drone, om der skulle være tale om flygtninge er en mindre detalje, men så slipper vi også for, at vores afghanske tolke kommer til Danmark og kræver deres ret til asyl, det skal nok få Danmarks blå stempel.

Bortset fra det ubehagelige ved sammenblanding af oprustning, økonomi og politik samt al det lusk med lobbyister, er der en anden virkelighed.

For fakta er, at det er en vedtaget menneskeret - også for EU-landene, at alle har ret til at søge asyl. Og dermed har alle også ret til at få prøvet deres asylmuligheder.
Men når EU er emballeret og totalt lukke af i militært isenkram, er dette faktisk helt umuligt. Og hvordan løser man så dette problem?

Til Ole Olsen er der blot at oplyse, at Afrika er i hastig forandring. Således er der allerede 4 afrikanske lande med enorme økonomiske vækstrater - faktisk verdens højeste.
Medens Europa synker fortsat længere ned i langvarig recession, sker der altså en voldsom udvikling andre steder i verden. Så måske vil flygtninge fra andre dele af Afrika snart søge til de mere dynamiske.

Der vil ske meget i verden udenfor Europa over blot de næste 10 år, og måske er det os der skal flygte til andre verdensdele.
- Hvis vi da kan komme ud af det militære isenkram.

Dennis Laursen

Satellitter, droner og bevægelsesdetektorer skal fremover sikre EU mod illegal ind[ud]vandring.
Honecker vil blive grøn af misundelse.

Lars R. Hansen

EU kan vist ikke bryde menneskerettighederne - som alene binder de tiltrådte nationer, ikke overnationale organisationer - så så længe det sker i EU-regi behøver menneskerettighedseksperterne ikke at bekymre sig.

Det er vel også derfor - man ikke hører meget kritik af disse EU-foranstaltninger fra, hvis de selv skal sige det, Folketingets mest humanistiske og menneskerettighedskære samt generelt gode parti - De Radikale.

Det skulle lige være Danmark - som iværksatte sådanne modforanstaltninger - så havde kritikken ingen ende fået fra den kant.

Att: Gert Romme

Det er rart at høre, at der alligevel ikke skal forudses problemer for Europa med Afrika.

På trods af de 'enorme økonomiske vækstrater' i Afrika, afviser du åbenbart ikke, at der også fremover vil blive tale om afrikanske asylanter. De områder uden for Afrika du nævner, med 'voldsom udvikling andre steder i verden', ligger for det meste i Indien og Østasien. De har i forvejen mellem 2 og 3 milliarder mennesker der skal hives ud af fattigdom, før de kan begynde at tænke på at tage fattige afrikanere ind.

Nu forholder det sig imidlertid således, at folk i de områder ikke tænker som europæere. Det er muligt at afrikanske flygtninge vil søge til disse 'dynamiske' lande, men jeg tvivler stærkt på, at de vil blive lukket ind. Når man betænker de kvaliteter lande som Kina, Indien og andre syd- og østasiatiske lande ellers besidder, er deres humanistiske indstilling og sociale ansvarlighed, selv over for deres egne borgere, ikke det der først trænger sig på.

Hvis asyl skal søges i det første EU land man kommer til, hvordan kommer asylansøgere så til Danmark?

Svømmer de?

@Ole Olsen.

Nu ved jeg jo ikke, hvor meget man i Danmark følger med udviklingen i verden, men i mit opholdsland er man i hvert fald ganske velorienterede om situationen.

I en fremskrivning af den globale økonomi til 2015 vurderer The Economist, at syv ud af de ti lande med den højeste økonomiske vækst i verden vil være afrikanske. Kina og Indien er henholdsvis nummer et og to på listen. Men herefter dominerer Afrika, og kun Vietnam kan klemme sig ind imellem på en syvende plads. De syv afrikanske lande i top ti er Etiopien, Mozambique, Tanzania, Congo, Ghana, Zambia og Nigeria.

Og allerede nu er der lande med vækstrate på 10,8% i Afrika, og set i forhold til Europas aktuelle situation, er der grund til at tro, at en række afrikanske lande passerer Europa. Samtidig vil disse højvækstlande motivere andre afrikanske lande til en fredelig sameksistens, for det er jo forudsætningen.

Lars R. Hansen

At EU som juridisk enhed kan indgå og indgår aftaler med tredjelande og internationale organisationer samt tiltræde internationale konventioner - betyder ikke EU har gjort det i dette tilfælde - tager vi EMRK eller FN's flygtningekonvention så har EU ikke tiltrådt disse - i denne sammenhæng relevante - konventioner.

Og kan således ikke bryde disse konventioner - da EU ikke er bundet af samme - mens det ikke er tilfældet for de enkelte EU-lande.

De traktater, konventioner og øvrige aftaler - EU indgår med tredjelande og internationale organisationer - er oftest af handelsmæssig karakter.

@ Gert Romme

Nu siger du ikke hvilken planet du befinder dig på. Men du mener tydeligvis at det udelukkende drejer sig om økonomisk vækstrate, og at andre parametre ingen indflydelse har på et lands udvikling.

Et eksempel på et land du nævner - Congo. Vækstraten i 2012 var 7,1% og
GDPpp var USD 400,00. D.v.s. en congoleser - i teorien - i gennemsnit har USD 28,40 mere at gøre med i år end sidste år. TFR er 5,09 og befolkningstilvæksten er 2,6% p.a. Alt andet lige, vil der i 2050 være 150 millioner congolesere mod blot 71 mio. idag. 71% lever 'below poverty line'. Dette er nogle andre faktuelle tal, og så har vi overhovedet ikke talt om korruption, magtmisbrug, borgerkrig, kriminalitet og enorm forskel på rig og fattig. I Afrika altså.

Jeg kan ikke forestille mig, at Congo, eller nogle af de andre lande du nævner, vil overhale noget europæisk land i dette århundrede. Det ser ikke for godt ud for Europa, men Afrika stiler mod en demografisk og socio-økonomisk katastrofe. At de tager Europa med i skraldet, kan ikke udelukkes.

@Levi Jahnsen

Den mulighed blev for Danmarks vedkommende afskaffet i midten af 1980´erne nogle få år efter, at der begyndte at komme asylansøgere til Danmark i nævneværdigt antal. Så det, der afholder folk, er, at de ikke kan få en sådan ansøgning behandlet.

FN´s konvention kræver alene, at en flygtning skal kunne søge om asyl i det første "sikre land", han er nået frem til under sin flugt. Ikke at han skal kunne søge asyl på en ambassade efter eget valg i et "usikkert" land.