Læsetid 7 min.

Miljøeksperter: Færre fødsler er en god nyhed

Den danske fødselsrate er så lav, at vi lige nu ikke reproducerer os selv. Det skaber demografiske udfordringer, men set fra et bæredygtigtheds- perspektiv er det en god nyhed, vurderer eksperter
For forældrene er det en lykkelig begivenhed, når det lille barn kommer til verden, men ud fra et bæredygtighedsperspektiv er det blot endnu en yderligere belastning for vores klode, derfor er det en god nyhed, at vi i Danmark føder færre børn, mener flere eksperter.

For forældrene er det en lykkelig begivenhed, når det lille barn kommer til verden, men ud fra et bæredygtighedsperspektiv er det blot endnu en yderligere belastning for vores klode, derfor er det en god nyhed, at vi i Danmark føder færre børn, mener flere eksperter.

Pelle Rink
16. februar 2013

Et barn bliver født, og et stolt forældrepar har givet et liv videre. De har ydet deres bidrag til verdens befolkning. Det er en lykkelig følelsesmæssig begivenhed, når et barn kommer til verden, men set i et grønt og bæredygtighedsperspektiv, er det blot en yderligere belastning for vores planet.

I Danmark fødes der hvert år færre børn, end der skal til for at opretholde befolkningstallet. I 2012 kom der kun 57.916 nyfødte til verden, hvilket er 1.082 færre end året før. Den danske fødselsrate har været dalende siden 1970’erne, og fødselstallet har de sidste 30 år svinget omkring 1,8 børn pr. familie – i 1983 var tallet helt nede og runde 1,4 børn pr. kvinde – og ligger nu på 1,76.

I en kronik i onsdagens Politiken slog fertilitetseksperter fra Rigshospitalet alarm. Det danske fødselstal er alt for lavt, og lige nu bliver den danske befolkning mindre, da der bliver født under 2,1 barn pr. familie, skrev kronikørerne. Vi reproducerer altså ikke os selv længere. Ifølge forskerne skyldes de få fødsler, at kvinder uddanner sig og derfor får børn senere, men også at både danske mænds og kvinders fertilitet er blevet ringere.

Lægerne opfordrede i kronikken Folketingets politikere til at gøre det mere attraktivt for unge mennesker at stifte familie og til at sætte mere ind på oplysning og forskning på området.

Men det er ikke en ubetinget dårlig nyhed, at danske kvinder føder færre børn, mener professor i økologisk økonomi ved Aalborg Universitet, København, Inge Røpke. Faktisk er det ganske positivt – i hvert fald set i et miljømæssigt perspektiv – hvis den danske befolkning skrumper.

»Det må siges at være en fordel, hvis vi bliver færre mennesker i Danmark set ud fra et bæredygtighedssynspunkt,« siger hun.

»Det er da en syg tanke, at fordi vi nu er 5,5 mio., så skal vi også blive ved med at være at være 5,5 mio. eller flere. Hvorfor skulle det være godt? Jeg forstår simpelthen ikke, hvad det gode skulle være ved det. I forvejen er Danmark udnyttet til sidste kvadratcentimeter – hvorfor skulle vi øge udnyttelsesgraden? Det giver ingen mening, som jeg ser det.«

Vi bør være halvt så mange

Også lektor emeritus ved Danmarks Tekniske Universitet, Jørgen Stig Nørgård, som i mange år har holdt foredrag og debatteret befolkningsvækst og bæredygtighed, mener, at bekymringen over det lave fødselstal er helt ubegrundet, og at det tværtimod er en vældig positiv udvikling, hvis der i fremtiden bliver færre danskere.

»Vi bliver 70-80 millioner flere mennesker i verden hvert eneste år, så jeg mener ikke, vi skal bidrage med at få fødselstallet yderligere op. Det er både ret egoistisk og ret snæversynet,« forklarer han og fortsætter:

»Det bliver i kronikken opstillet som et skrækscenarie, at en dansk kvinde i dag kun får 1,7 børn. Hvis det fortsætter, betyder det, at vi på et tidspunkt kun vil være halvt så mange i Danmark, og det synes jeg kunne være en meget passende målsætning at have ud fra den betragtning, at vi i Danmark lever langt over evne og ligger i toppen, hvad angår miljøbelastning.«

Flere politikere meldte sig onsdag på banen og proklamerede, at de tog kronikforfatternes budskab til sig og ønsker at gøre noget ved den negative befolkningsvækstkurve.

Blandt andet Socialdemokraternes sundhedsordfører og formand i det Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed, Sophie Hæstorp Andersen (S), udtalte til Berlingske Nyhedsbureau, at det er en problemstilling, der skal tages hånd om politisk, og at det »skal blive mere normalt og helt acceptabelt, at man prøver at få børn, mens man studerer«.

Men det mener professor Inge Røpke ikke, er et hensigtsmæssigt forslag:

»Jeg mener bestemt ikke, at det skal være lettere at få børn, når man er studerende. Det er en rigtig dårlig idé. Jeg mener, at det set ud fra den betragtning, at det er godt og bæredygtigt, at vi bliver færre, så er det en fordel at man venter med at få børn,« siger hun.

Hun understreger, at hendes udsagn ikke skal forstås som et argument for, at det skal gøres meget svært for folk at få børn, og kvinder først skal have børn, når de er over 30 år, men Inge Røpke mener ikke, at man ligefrem politisk skal arbejde for, at vi bliver flere mennesker i Danmark.

Europas stemme bliver svagere

Fremtidige generationer bliver mindre og mindre, og samtidig består vores samfund af stadigt flere ældre. Derfor bekymrer den lave fødselsrate professor emeritus i demografi ved Københavns Universitet, Poul Christian Mathiessen:

»Det skaber nogle problemer, at vi bliver færre, fordi vi kan komme til at mangle arbejdskraft,« forklarer han.

»Hvis fødselstallet på længere sigt er så lavt, at befolkningen går tilbage, vil det betyde, at vi får en stor ældrebyrde – altså et dårligt forhold mellem antallet af erhvervsaktive og antallet der skal forsørges.«

Desuden mener han, at den danske befolknings forbrug af jordens ressourcer er beskeden.

»Det er klart, at hvis man lever over evne. Så kan det godt mærkes, men Danmark er jo så lille, at i en global sammenhæng har det altså ikke megen betydning,« vurderer han.

Hans Kornø Rasmussen er økonom og forfatter til flere bøger om demografi og indvandring. Han forklarer, at det på lang sigt ikke gør noget, at vi bliver færre, men at det inden for de næste 60-100 år betyder, at vi får et betydeligt anderledes samfund end det, vi har nu.

»Vi har ikke reproduceret os selv siden 1968, som var sidste gang fødselsraten var over 2,1, og op gennem firserne begyndte der at dø flere danskere, end der fødtes. Sidste gang det skete, var i 1830’erne med koldfeberen,« fortæller han.

Hans Kornø Rasmussen er født i 1948 i en tid, hvor antallet af nyfødte børn var næsten 100.000 om året. Snart skal han på pension, og så bliver han en del af den store gruppe ældre, som den yngre generation af danskere skal forsørge.

»Det er et meget kedeligt sammenfald af få unge og mange gamle. Dertil skal man lægge, at vi bliver ældre og ældre, og det vil sige, at vi i fremtiden får et stærkt aldrende samfund,« siger han.

»Og det er kedeligt, ikke,« spørger han retorisk, for han svarer hurtigt selv:»Det er i hvert fald kedeligt for de unge, for de skal virkelig bestille noget. Det gør de allerede i dag, hvor de skal hurtigt gennem uddannelsen, og alle skal på arbejdsmarkedet på fuldtid. Derudover betyder et samfund af ældre, at dynamikken og kreativiteten forsvinder. Jeg ved det personligt,« siger han og slår en latter op.

»Den lave fødselsrate hænger jo også i høj grad sammen med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet – og nu er det sandelig ikke fordi, jeg taler for at få kvinderne tilbage til kødgryderne – jeg taler for, at man indretter samfundet anderledes, og prioriterer langt, langt hårdere ved at gøre vilkårene ordentlige for de unge i form af for eksempel lavere arbejdstid, mens de har børn og så videre. Det er den eneste vej frem.«

Hvis børnetallet i Danmark skal holdes nede, som Jørgen Stig Nørgaard og Inge Røpke mener,vil den såkaldte ældrebyrde, som igen og igen bliver omtalt, altså i de næste generationer blive endnu større. Og hvis det er tilfældet, hvordan holder manså et velfærdssamfund, som det danske, kørende?

Inge Røpke anerkender, at der kan være en demografisk udfordring ved, at man i en periode har relativt færre i den arbejdsdygtige alder:

»Men det er jo ikke noget uoverstigeligt problem, men et spørgsmål om tilpasning og om at håndtere en udfordring. Vi må arbejde, til vi bliver lidt ældre, som nogle politikere allerede har været inde på. Og så må vi i øvrigt klare os med en lidt lavere levestandard, hvis der ikke er nok i arbejdsstyrken til, at man kan have den meget høje levestandard, som vi har nu.«

Det argument kan Hans Kornø Rasmussen godt følge.

»Det er bestemt ikke et uhåndterligt problem, når man tænker på, hvor relativt velstående vi er, men det kræver bare nogle omfattende reformer, når vi får mange ældre i forhold til unge. Men jeg mener ikke, at det gør så meget for miljøet, at vi bliver færre. Jeg mener, at vi burde føre en fornuftig miljøpolitik i stedet,« siger han.

Danmark i global perspektiv

Danmark er på fjerdepladsen over verdens mest ressourceforbrugende land pr. indbygger, viser 2012-udgaven af Living Planet Report. Til sammenligning er en dansker lidt over tre gange så ressourceforbrugende som en kineser.

Til gengæld har Danmark en befolkning på kun 5,5 millioner og udgør derved under en promille af verdens samlede befolkning på næsten 7 milliarder. Hvad betyder Danmark egentligt i det store miljøperspektiv?

»Danmark bruger mange ressourcer sammenlignet med andre lande rundt omkring i verden. Danskerne er dyre at holde liv i, så set ud fra det perspektiv vil det være fornuftigt at nedbringe antallet af personer med så høj en levestandard, som vi har i Danmark,« vurderer Inge Røpke.

Inge Røpke bakkes op af Jørgen Stig Nørgård:

»Når jeg rejser rundt og holder foredrag, så er jeg stolt af Danmark og Europa, fordi vi har et lavt fødselstal, som er værd at efterstræbe. At Danmark ikke skulle betyde særligt meget i det store billede, mener jeg ikke, at man kan dække sig ind under. Det svarer til, at man ikke gider slukke for lyset derhjemme, fordi det ikke betyder det store i det samlede billede. Danmark kunne jo blive et godt miljømæssigt eksempel.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for n n
    n n
  • Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
    Robert Ørsted-Jensen
  • Brugerbillede for Anna Juul
    Anna Juul
  • Brugerbillede for Else  Damsgaard
    Else Damsgaard
  • Brugerbillede for Jens H. C. Andersen
    Jens H. C. Andersen
  • Brugerbillede for Helge Rasmussen
    Helge Rasmussen
  • Brugerbillede for Per Torbensen
    Per Torbensen
  • Brugerbillede for Dennis Laursen
    Dennis Laursen
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Kristian Rikard
    Kristian Rikard
  • Brugerbillede for Alan Strandbygaard
    Alan Strandbygaard
  • Brugerbillede for Bjarke Hansen
    Bjarke Hansen
  • Brugerbillede for Jørgen Muldtofte
    Jørgen Muldtofte
  • Brugerbillede for Kirsten  Grube
    Kirsten Grube
  • Brugerbillede for Erik Rolfsen Nissen
    Erik Rolfsen Nissen
  • Brugerbillede for Aase Bak-Nielsen
    Aase Bak-Nielsen
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
n n, Robert Ørsted-Jensen, Anna Juul, Else Damsgaard, Jens H. C. Andersen, Helge Rasmussen, Per Torbensen, Dennis Laursen, Lise Lotte Rahbek, Kristian Rikard, Alan Strandbygaard, Bjarke Hansen, Jørgen Muldtofte, Kirsten Grube, Erik Rolfsen Nissen, Aase Bak-Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Tak for den vinkling.

Hvorfor ikke se det stigende antal ældre som positivt - hvorfor skal ældre altid ses som en byrde?

Med den stigende teknologi som har og finder sted og med udflytning af arbejdspladser eller med mindre og mindre til at udfører en arbejdsopgave, må det da være godt med færre mennesker.
Her kan de forhåbeligt færre og færre plejekrævende ældre også ses som et plus.
Ligeledes kan de yngre, der ikke er så boglig formående, give en hånd i ældreplejen.

morten Hansen, n n, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Andersen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Schou

Artiklen undlader at nævne at Danmarks befolkning ifølge alle fremskrivninger vil være stigende i de næste mange år, også selvom fødselsraten er under 2,1. Det skyldes at det ikke kun er fødsler og død der bestemmer befolkningsudviklingen, men også ind- og udvandring, og Danmark har i mange år været et netto-indvandringsland. Indvandringen vil altså, hvis de nuværende tendenser fortsætter, være mere end nok til at opveje det lave fødselstal. Ifølge de gældende fremskrivninger vil befolkningen således stige til over 6 millioner i dette århundrede.

morten Hansen, Jens H. C. Andersen, Morten Lind, Torben K L Jensen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Muldtofte
Jørgen Muldtofte

I tilføjelse til Schou ovenfor...: Vi rammer nok de 6 mio allerede omkr 2060 af de årsager han nævner. Og vi kommer næppe under de nuværende godt 5,55 mio i de nærmeste 100 år.
Bemærk den faldgrube som Kornø her repræsenterer, han ser befolkningsvæksten som et bolværk imod den øgede mængde af ældre. Men scenariet dumper i ekstremtesten, for der er tale om skruen uden ende. Hvornår skulle denne udvikling finde sin afslutning, når vi alle står skulder ved skulder helt ud til vandkanten? Det er helt uigennemtænkt.
Mangel på arbejdskraft er jo helt ude i hampen at nævne som skræmmescenarie, i en tid med arbejdsløshed over naturligt niveau.
Svaret på begge er præcist det som Røpke nævner, at det er en udfordring som vi med de rette kameler på tallerkenen sagtens kan tøjle, det kræver bare fleksibilitet fra fagforeninger, pensionskasser, arbejdsgivere, politikere, ja alle.
Det lader til at værre en af de helt gode investeringer at udnævne en mljøøkonom, det her er i hvert fald længe savnet klar tale.
mvh JMu

morten Hansen, Dennis Berg, Morten Lind, Lone Christensen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Andersen, Alan Strandbygaard og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars R. Hansen
Lars R. Hansen

Præcis - der bliver ikke færre mennesker i Danmark, selvom danskerne ikke har reproducerede sig ét eneste år siden 1968, men tværtom flere mennesker i Danmark - de folk, som i større og større grad befolker Danmark, er blot ikke af danernes æt.

Og intet antyder - at disse 'nydanske' folkeslag skulle have et mindre økologisk fodaftryk end det dødende 'gammeldanske' folkeslag - men den med befolkningsudskiftningens medfølgende velstandsnedgang vil nok afstedkomme et ressourceforbrug, der ligger nærmere landene i Nordafrika, Sydasien samt det større Mellemøstens ditto.

Brugerbillede for Flemming Andersen
Flemming Andersen

En nytænkning af samfundets værdinormer, arbejdsmarked og fordelingspolitik er selvfølgelig nødvendig.
Ikke hverken vækst i BNP eller antal indbyggere.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Det skaber nogle problemer, at vi bliver færre, fordi vi kan komme til at mangle arbejdskraft,« forklarer han.

Til at lave hvad?

morten Hansen, n n, Anna Juul, Lykke Johansen og Lone Christensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars R. Hansen
Lars R. Hansen

Forsørge de ældre - blandt de omkring to millioner andre indbyggere, hvis uddannelse og øvrige kvalifikationer ikke passer til arbejdskraftefterspørgslen - og af den eller anden årsag ikke starter egen virksomhed, hvis udkomme kan gøre pågældende selvforsørgende.

Brugerbillede for Nils Bøjden

Og hver gang der fødes en mindre (+25 år til tilvækst) skal vi så bar tage livet af en (+85), så passer pengene.

Ellers skal vi nok i gang med en omfordeling som de der tjener penge (firmaer, privat ansatte) ikke er helt enig i.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Lars R. Hansen

Har du et bud på hvilke arbejdsopgaver du mener, der vil komme til at mangle mennesker i Danmark til at udføre?

Brugerbillede for Peter Knap

Danernes æt? Og hvem er hvad og hvorfor?
Et faldende fødselstal kan åbenbart kalde på mange følelser om race og hvor hvidt andre racer end den kaukasiske kan anses for at være gode danskere.
Mere interessant ville det være at se på eksporten af befolkningsoverskuddet fra Europa til andre verdensdele i industrialderens begyndelse. Det betød ikke mindre vækst i Europa, eller dårligere forhold for de ældre, der blev tilbage.
Fra nutiden er Kina med sin etbarns politik et eksempel på, at en begrænsning i befolkningstilvæksten ikke er en hindring for et højt industrielt samfunds udvikling, måske netop en af grundene til denne udvikling i Kina.
En udtynding af befolkningen kan åbenbart godt være en fordel i et samfunds udvikling.
Måske var det en ide, at se på hvor mange mennesker jorden kan bære med det forbrug vi gerne vil have, og så prøve at finde tiltag til at komme ned på dette antal.

Brugerbillede for morten hansen

Man vil lægge mærke til, at hver gang skabs-eugenikerne udtaler sig, er det altid i et lingo, der kredser om hensigtsmæssigheden i forhold produktion og mennesket som en ressource, mennesket som maskinel / personel. Mennesket er en afgrøde, der høstes og fortæres.

Det er ikke så sært. Grundlaget for det eugeniske tankesæt er født i den britiske overklasse, der skabte industrisamfundet i starten af 1800-tallet. Der er mange, der stadig tror, at det var nazisterne, der opfandt eugenikken, der dengang gik under navnet 'racehygiejne'. Men det er ahistorisk. For det første har det meget lidt med racer at gøre, for det andet handler det om en herskende klasses selvudnævnte og nærmest gudgivne ret (iflg. dem selv) til at bestemme, hvem der har lov til at leve på denne planet.

Det var disse mennesker, der skabte og formede 'homo industrialis'. Og det er den ideologiske linie, der udgår fra dem, som i dag udtaler sig om at begrænse menneskers ret til at føde børn.

Hver gang dette emne kommer op, er det ALTID taget ud af en større kontekst. Man taler fx. aldrig om, at den herskende klasse - dem med eugenikken og socialdarwinismen - har skabt samfund, hvor folk lever som industrihøns på sultegrænsen. Der er nok en grund til, at danskere føder færre børn, og at man de steder i verden, hvor folk er frarøvet et anstændigt livsgrundlag pga. imperialisternes / eugenikernes / den vestlige elites udplyndring af deres lande, får mange børn. Afrika, hvor der fødes mange børn, er verdens rigeste kontinent på ressourcer - OG det mest udplyndrede.

Befolkningstilvækst er et udtryk for kulturel ubalance. Et samfund, en kultur i balance holder et konstant niveau, der hverken ekspanderer eller formindskes. Det er udtryk for en usund mental-politisk-økonomisk civilisation, hvor en ganske lille gruppe opfører sig som rovdyr på de ganske manges livsenergier og ressourcer.

At man ikke tør tale om disse indlysende og altafgørende sammenhænge er det virkelige problem. Og man skal ikke spørge skabs-eugenikerne om det, for de giver ikke noget svar.

Viktor Knudsen, Felix Zelda Xavier, Michael Madsen, Jacob Jensen, Simon Olmo Larsen, Dan Johannesson, Jens H. C. Andersen, Slettet Profil, Peter Jensen, Lasse Kold, Torben K L Jensen, Morten Lind, Martin Hansen , Per Torbensen, Jette Abildgaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Torbensen

Moder jord har alt for mange mennesker på jord,dejligt hvis der kunne ske en reduktion ved naturlig afgang og tilgang også i vores land.

Majbritt Nielsen, Jens H. C. Andersen, Nic Pedersen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

Jeg synes nu, at det near miss og det meget omtalte meteorit nedslaget i Rusland, burde vise folk lidt, hvor sårbart livet på jorden er. Igen det er et spg. om tid før vi får noget tilstrækkeligt nasty i hovedet til vi ryger samme vej som dinosaurerne.
Derfor er det vigtigt, at vi får en site B. Og her er vi bla. i vesten dem der har teknologien til at få sådan noget til at ske.
Så derfor er der brug for nogle børn.

// Jesper

Brugerbillede for Flemming Andersen
Flemming Andersen

Jesper Frimann

Hvis nogen mangler børn, så jeg på TV at der i en enkelt Indisk by Jaipur, tror jeg den hed, boede 500 000 på gaden. I een by.

Der er vist børn nok at atge af i denne verden, hvis man mangler??

Men sagen er at det billigste råstof og det vi regner for mindst værd efterhånden er mennesker, fordi der er for mange. De regnes ikke for noget værd mere.
Ældrebyrde you know

Hanne Ribens, Kirsten Grube, n n, Anna Juul, Sabine Behrmann, Per Torbensen og Michael Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Flemming Andersen.

Når man nu i mange år har prøvet at få børn, og ikke har kunnet få det børn man gerne vil have, så sætter man stor pris på børn. Jeg og min kone er stadig godkendt til adoption, så jeg har måtte affærdige mig en gang med at mine børn ikke skulle være mine biologiske børn.
Men det er ikke nemt at adopterer, faktisk er det er næsten umuligt at få lov til det i dag, hvilket jo er tragisk når der er mange der godt kunne bruge at blive adopteret.

Men sjovt nok så blev fruen så gravid med lillemanden, den dag vi fik godkendelsen, og nu tre år senere skal jeg så forhåbentlig være far igen til August, med mindre noget går grueligt galt.
Og jeg er fra samme år som UNIX, Woodstock og Månelandingen, så der bliver noget at se til, man er jo praktisk talt selv en del af ældrebyrden :)=

Men derfor mener jeg nu stadig, at vi skal se mod himlen, og komme videre fremtiden for menneskeheden ligger ikke kun, på moder jord.

// Jesper

Jacob Jensen, Jette Abildgaard, Lykke Johansen, Flemming Andersen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

@Jesper Frimann

Jeg har adopteret 2. En dreng som jeg (vi) fik som 4 årig. En pige jeg (vi) fik som 6 årig.

Der er ingen forskel på hvordan man har det over for dem om man hat lavet dem selv eller om man tager dem til sig. Men den pædagogiske opgave er en smule større når barnet kigger i et spejl og ser en kineser når forældrene er etniske Vanløse borgere.

Men held og lykke med forøgelsen.

Majbritt Nielsen, Jette Abildgaard, Lykke Johansen, Flemming Andersen, Jesper Frimann Ljungberg og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

Vi skal have reduceret antallet af mennesker på Jorden og der skal gang i produktionen,så løsningen er, efter kapitalens gode gamle kogebog,en verdenskrig der vel og mærke er en verdensrevolutions hvor mennesker overtager roret.

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Nils Bøjden.
"Der er ingen forskel på hvordan man har det over for dem om man hat lavet dem selv eller om man tager dem til sig."

Det er jeg helt sikker på at du har ret i. Men de der etniske vanløse're de skulle vist være nogle værre nogen.

// Jesper

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Jesper Frimann

Der er jo ingen der har foreslået, at du eller din familie skulle affinde sig med ikke at få børn. Guderne det forbyde.

Det er en generel udvikling, der er tale om, hvor der bliver født færre børn i Danmark og ikke en lokal, familiemæssig ulykke.

n n, Flemming Andersen og Jens H. C. Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

"Desuden mener han, at den danske befolknings forbrug af jordens ressourcer er beskeden.

»Det er klart, at hvis man lever over evne. Så kan det godt mærkes, men Danmark er jo så lille, at i en global sammenhæng har det altså ikke megen betydning,« vurderer han."

Det er simpelthen en hovedrystende dum udtalelse. Så fordi DK er lille, så kan vi bare gøre som det passer os? Mens hvis et land er stort, så skal de rette ind? Kunne man så forestille sig, at tyskerne skal opføre sig anderledes end os, bare fordi landet er større?
Jeg har sjældent hørt noget så dumt. Det er vist på tide, at den gamle professor starter sit otium for alvor.

Erik Rolfsen Nissen, Nis Jørgensen, Michael Madsen og Kirsten Grube anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Vil man have en mindre befolkning, så nytter det naturligvis ikke, at man bare importerer folk gennem indvandring - så er vi jo lige vidt.
Så samtidig med, at vores befolkningstal går ned, som resultatet af lavere fødselstal, så er det vigtigt at ikke flere indvandrer end der udvandrer, ellers vil nettoresultatet bare være, at den danske "fødselsmaskine" står i udlandet. I dét tilfælde ville jeg klart foretrække, at danskerne selv klarede den.

Brugerbillede for Jakob Overgård
Jakob Overgård

”Det må siges at være en fordel, hvis vi bliver færre mennesker i Danmark set ud fra et bæredygtighedssynspunkt” siger Inge Røpke. Måske, men dette er heller ikke det rette perspektiv at vurdere alvorligheden af danskernes selvudslettelse. Det er snarere danskernes overlevelse, som skal være målestokken for vurderingen af miljøets vigtighed. ”Vi bliver 70-80 millioner flere mennesker i verden hvert eneste år, så jeg mener ikke, vi skal bidrage med at få fødselstallet yderligere op. Det er både ret egoistisk og ret snæversynet”. Ja men her har man vel også ret til at være en kende egoistisk. Ethvert menneske har vel ret til at ville sin egen overlevelse, så længe man ikke forgriber sig på andres liv og ejendom. Enhver må også kunne indse, at hvis den kultur eller det folk personen er en del af, på sigt udsletter sig selv, jamen så overlever personen heller ikke. I hvert fald ikke genetisk set. Derfor må det være yderst relevant for danskerne at gøre noget ved dette problem.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Jakob Overgård

Der går mennesker rundt og er ligeglade med om netop deres gener bliver videreført eller ej. Mange af dem anser ikke deres gener som bedre eller værre end andres gener. Generne kommer trods alt nogenlunde fra samme pulje oprindeligt.

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Lise Lotte Rahbek.
Sådan forstod jeg det nu heller ikke .)=

Min pointe er..
at det er vigtigt at forstå, at vi kan ikke bare sætte os ned på vores flade, tage den kosmiske harmoni hat på og så tro at vi kan leve i harmoni med universet i tusind år.

Vi lever i en cyklisk verden, hvor der desværre også er cykliske events, der med jævnlig regelmæssighed udrydder det meste levende på jorden. Derfor har vi, og især i vesten med vores teknologiske høje niveau, en forpligtelse til at sikre artens fortsatte eksistens.

// Jesper

Brugerbillede for Jakob Overgård
Jakob Overgård

Lise Lotte Rahbek
Du har helt sikkert ret i at mange er ligeglade med om det er deres gener der bliver videreført. Dog tror jeg mange har en fornemmelse af at det er vigtigt, og dette mener jeg må være helt legitimt. Om nogens gener er bedre end andres, er ikke nødvendigvis det, der gør det vigtigt for individet, at netop individets gener videreføres.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Mærkelig artikel.

" Poul Christian Mathiessen: »Det skaber nogle problemer, at vi bliver færre, fordi vi kan komme til at mangle arbejdskraft,« forklarer han."
Hvordan er han blevet professor.

" Inge Røpke : »Det må siges at være en fordel, hvis vi bliver færre mennesker i Danmark set ud fra et bæredygtighedssynspunkt,« siger hun."
Hvordan er hun blevet professor.

Jeg tror en uddybning er overflødig.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Jesper Frimann

Der er ingen tvivl om, at vi tænker forskelligt.
Jeg tror netop det ville være en rigtig god ide, hvis folk oftere satte sig ned på deres flade og bare eksisterede en tid - istedet for hele tiden at have projekter igang for og med og i verden.
Men nytten af den slags siddenpådenflade kan ikke måles eller vejes eller produktudvikles, så det bliver nok aldrig rigtig populært. ;-)

Brugerbillede for Jens H. C. Andersen
Jens H. C. Andersen

Hold kæft hvor er den fede generation, selvfede så det er til at brække sig over. "Jamen så skal de unge bare arbejde endnu mere for os" - synes I ikke at I har raget rigeligt til jer og efterladt en finansiel stat i ruiner, samtidig med at de unge kan få lov at tøre jer i røven. I er sgu nogle røvhuller, og I har kun ondt i røven over fødselsrater, fordi I gerne vil have jeres på det tørre.
I kan få nogle robotter, tudekiks og adgang til de sociale medier, og så må I sgu selv arbejde noget mere og spare ordentlig op eller investere i stedet for at forbruge.

Se så at få afskaffet børnepengene, og brug dem mere fornuftigt.
For det første så husk at os der har fravalgt børn, har tid til at producere mere, om vi så gider er en anden sag.
For det andet at forstå at det at være rig økonomisk, ikke handler om at tjene mange penge, men at man ikke bruger mere end man tjener. Læs tilpasning af omkostninger. Så drop tanken om øget BNP.

For det trejde at med de fine udsigter den selvfede generation har efterladt, kan jeg hilse og sige at vejret er rigtig dejligt, her på den anden side af gloden - kan I se min røv (.)
Og så må vi vist hellere få kammertonen, lol.

Brugerbillede for Jørgen Madsen
Jørgen Madsen

Læg venligst mærke til at Inge Røpke aldrig har stiftet bekendtskab med landets mest udviklede kultur som den udfolder sig i det nord-vestjyske, men derimod er professor ved Aalborg Universitets afdeling i [ landets mest derangerede og åndsforladte provins],København.

Dette forklarer den åbenlyse stupiditet i hendes forslag, såvel som det i et bredere perspektiv tjener som illustration af den enorme devaluering af professor-titlen, som har fundet sted i de senere år, med Marlene Wind (opdraget af Sønderjydske forældre, nu dangderende den på Københavns Universitet, trækkende hele niveauet for dette gamle, stolte uddannelses sted ned) som prima eksempel.

Sagen er naturligvis at ALT skal gøres for at bedre børnefamiliernes kår.
Det burde være en selv-evident forpligtelse for ethvert folketings-medlem.
Danmark er som bekendt blevet et højomkostningsland, med de højeste priser i hele EU. Derforuden har vi kun haft en vækst på 71 % siden 1979, mod Sveriges 115% og Norges 141% i samme periode.

[Dokumentation (egen webside, eneste af sin art): https://sites.google.com/site/thygesenfatherofemu/fastkurspolitikens-tri...

Begge disse kalamiteter har samme årsag, nemlig den kunstigt stærke krone - noget som jeg har været først til at påpege i den danske debat. Fordi der kommer færre danske kroner til Danmark i forhold til hvad der kommer til Sverige ved ethvert givet salg i....dollar (men også andre valutaer), så har skiftende regeringer herhjemme tyet til boligmarkedet som motor for vækst, hvilket efter monster-krisen som begyndte i 2008, har gjort at Danmark i højere grad er "stucked". Sverige har VIRKELIG haft gavn af deres flydende valuta i omtalte monster-krise, fordi en flydende valutas fremmeste kvalitet er som bekendt at den virker som shock absorber [ ~støddæmper] i kriseperoder, dvs. vores varer bliver billigere for udlændinge at købe, og importvarer bliver dyrere, til gavn for betalingsbalancen.

Brugerbillede for Jørgen Madsen
Jørgen Madsen

Leo Nygaard skrev
kl 11.00 noget yderst fornuftigt, nemlig: Hvordan er hun blevet professor?

Jeg beklager hvis nogle føler sig stødt over mine bemærkninger om at København er den mest derangerede provins vi haver. Det skal ses i lyset af almindelig modstand som hovedstæder altid møder ude i det ganske land, og som kan genfindes i den almindelige svenskers følelser over for Stockholm, den almindelige nordmands overfor Oslo, og en gennemsnits-skotte's ditto følelser i relation til London.

Det er forstemmende at se hvor mange i debatten som tilsyneladende er parat til at springe på hvad som helst, som fremføres i diverse artikler, uden at tænke selv først. [Naturligvis under forudsætning af at en sådan proces er mulig med det forhåndenværende materiale (hjerneceller)]

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Lise Lotte Rahbek

Jeg tror ikke på at sidde på sin flade, selv om man da skal slappe af engang imellem. Men vi har et ansvar for fremtiden.

// Jesper

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Jørgen Madsen.

Ja, København havde været et bedre sted, hvis det ikke var for alle de indvandrere fra Jylland. Ikke mindst dem på Borgen.

// Jesper

Brugerbillede for Jørgen Madsen
Jørgen Madsen

Nu siger du: "Hvordan kan en flydende krone bedre børnefamiliers kår?"

Godt spørgsmål [Det er typisk dig, at du altid skal sætte fingeren på det ømme punkt]

Sagen er at i Sverige kommer svenske kroner væltende ind i en lind strøm, sådan at hårde nedskæringer slet ikke er på tale. [Begge lande deler samme type af velfærdssamfund med dermed forbundne store finansieringsbehov]

De forstår instinktivt, og "as a matter of principle" at børnefamilier da bare have optimale kår. Vi er selv ud af børnefamilier og får eller har selv børn. De er -- som det hedder med en kliche --selve fundamentet for samfundet og for fremtiden, så ALT skal gøres for dem.

Og den enkleste måde er -- som de rationelle svenskere forstår -- at gøre alt for at næringslivet har optimale vilkår, sådan at de kan tjene flere penge, som så kan re-fordeles. I Danmark er danske kroner blevet en truet ressource, hvis værdi oven i købet forringes i en inflation som siden 1995 også har været højere [bortset fra nogle få måneder] end Sveriges [ Dokumentation (egen webside): https://sites.google.com/site/derernogetrivravruskendegalt/sammenligning... ]

Brugerbillede for Nille Torsen

Hans Kornø Rasmussen siger: "Den lave fødselsrate hænger jo også i høj grad sammen med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet"

Det forholder sig faktisk lige omvendt. De højeste fødselsrater (i vestlige lande) findes i USA, UK og de nordiske lande, hvor der er flest gifte kvinder på arbejdsmarkedet. Der hvor de går hjemme, som i Sydeuropa er fødselsraterne meget små.

Brugerbillede for Kristian Rikard
Kristian Rikard

Nille Torsen,
Du tager desværre grundigt fejl - som ganske mange her på stedet - ved kun at se statisk på tingene.
Danmark var det første land i verden (skarpt efterfulgt af Sverige og andre) - og iøvrigt senere overhalet af Japan, hvor den samlede fertilitet faldt til under reproduktionsniveau (allerede beregnet ved kohorteanalyser i 1961-62).
Parallelt med at kvindernes erhvervssfrekvens steg dramatisk. Begrebet kaldes den demografiske transition - af nogle inclusive mig selv "den endelige demografiske transition".
Der hvor du tager fejl er, at vi så at sige tog skrubbet først. DEREFTER steg fertilitetsnivaeuet noget og har siden ligget mellem 1,6 og 1,8 ret stabilt.
I især sydeuropa kom samme udvikling nogle år senere, men de har så ikke kunnet stabilisere deres fertilitetsniveau på et lidt højere niveau som f.eks. i de skandinaviske lande.

Brugerbillede for Jørgen Madsen
Jørgen Madsen

Det kan da godt være at, citat: "Danmark var det første land i verden (skarpt efterfulgt af Sverige og andre) - og iøvrigt senere overhalet af Japan, hvor den samlede fertilitet faldt til under reproduktionsniveau (allerede beregnet ved kohorteanalyser i 1961-62)" Citat slut.

Man det påhviler da alle partier og enhver ansvarlig folketingsmand at se til [særlig i vor situation hvor vi ifølge dit udsagn allerede ligge så lavt] at familiernes situation rent økonomisk er så optimal som mulig. Og du kan ikke benægte at en flydende krone -- f.eks indført i 1995, hvor eksport-erhvervene først begyndte at klage sig over, at de mistede ordrer til..............firmaer fra lande med en flydende valuta -- ville have bragt mange flere kroner til landet, sådan at hårde nedskæringer (og reallønsfald) som dem vi nu ser, ikke ville være nødige?

Og krisen, som begyndte i 2008, ville slet ikke have været så alvorlig, hvis vi havde haft en flydende krone, jvf. mine oplysninger givet tidligere, om at en flydende valuta virker som shock absorber [ ~støddæmper].

Du kan tro at du i de kommende år kommer til at høre MEGET mere om dette forhold, efterhånden som vi begynder at gennemhegle og svine alle de beslutningstagere til, som 1) indførte den faste krone i oktober 1982 og 2) servilt har bakket denne politik op, i hvad som er typisk substituering af selvstændig tankevirksomhed med konsensuel gruppetænkning, når det som vi har brug for i alle sammenhænge er individer som er kritiske til den officielle linje.

Brugerbillede for Nille Torsen

@Kristian Rikard

Det jeg skriver, er rigtigt nok. Du kan overbevise dig om det, ved at gå ind på FN's befolkningstatistik:

http://esa.un.org/wpp/unpp/panel_indicators.htm

"total fertility" (2010-2015) USA: 2.08 UK: 1,87 Sverige: 1,93 Norge: 1,95 Finland: 1,87 Island: 2,10 Danmark: 1,88 . I alle disse lande har kgifte kvinder en relativ høj beskæftigelsesgrad.

sammenlignet med: Italien: 1,48 Spanien: 1,50 Portugal: 1,31, hvor gifte kvinder ikke har så høj en beskæftigelsesgrad.

iøvrigt er det sådan i Danmark, at kvinder med børn arbejder mest se linket: http://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2012-03-06-kvindedag.aspx

Brugerbillede for Ole  Olsen

En kultur der ikke evner at reproducere sig selv, vil med tiden uddø. Jo lavere FTR jo hurtigere går det. Det er såre simpelt.

At det får lektor emeritus Jørgen Stig Nørgård til at føle sig stolt, er bemærkelsesværdigt.

Faktisk oplever vi i disse år, at befolkningstilvæksten er faldende rund omkring i verden. I nogle tilfælde er den imploderet, som det nu sker i lande med traditionelt høj TFR såsom Iran, der på en halv snes år er gået fra ca. 5,0 til 1,77.

Danmark er i den situation gunstigt stillet, som det ser ud nu, når det drejer sig om et relativt stort antal ældre, i forhold til mange af de lande der nu har lav FTR, i eksempelvis ikke-kulbrinte eksporterende lande i Mellemøsten og Sydasien, og som vil få gevaldige socioøkonomiske problemer, med et stort antal ældre inden for den næste generation eller to. Midten af dette århundrede, kan gå hen og blive ret kaotisk globalt set.

Jesper Frimann Ljungberg og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Olsen

Det skal til ovenstående tilføjes, at de lande i (bl.a.) Mellemøsten og Sydasien der måtte håbe på en bedre fremtid, af ovennævnte grund nok går en usikker fremtid i møde, hvad angår bedre levevilkår og velstand.

Af bl.a. denne årsag har både Tyrkiets Erdogan og Irans Ahmadinejad, for ikke længe siden, været ude med kraftige advarsler til befolkningerne og opfordringer til, at de skal få gang i formeringen igen. Tiden vil vise, om det ændrer noget.

Brugerbillede for Kristian Rikard
Kristian Rikard

Ole Olsen,
Enig i din kommentar kl. 18.44 , men processen er irreversibel, så ingen af os vil igen opleve den gunstige økonomisk/demografiske "forsørgebyrde", som vi havde her i Danmark anno ca. 1970-80.

Brugerbillede for Ole  Olsen

Kristian Rikard

Enig. Men forskellen på os og 'alle de andre' i de fattigere lande er, at vi trods alt har bedre forudsætninger for at imødegå de komende årtiers problemer i den anledning, hvis ellers velfærdssamfundet i Danmark kan opretholdes til en vis grad, om 10-20 år. Det bliver selvfølgelig ikke igen, tror jeg, de 'glade dage' omkring 1970-1980 du nævner. Erkendelsen er vist så småt ved at indfinde sig hele vejen rundt.

Brugerbillede for Kristian Rikard
Kristian Rikard

Nille Torsen,
Tak, men jeg synes netop at dine tal belyser mine pointer ret godt. Mine egne tal var taget fra hukommelsen og var derfor ikke helt nøjagtige (de er faktisk en del undervurderede, undskyld).
Men det ændrer ikke noget i denne sammenhæng, al den stund vi taler om tal konstant under reproduktionsniveau ca. 2,06-7.
Iøvrigt taler jeg ikke om erhvervsfrekvenser pt. men om sammenfaldet mellem stigende erhvervsfrekvenser for kvinder og fertilitetsfaldet i starten af "den demografiske transition" anno ca 1955.
Kvinders aldersbetingede erhvervsfrekvenser kan være interessante nok, men er i sammenhængen med den oprindelige artikel i Politiken svær for mig at se som væsentlig.
PS: Tak for gode link

Brugerbillede for Ole  Olsen

Kristian Rikard

Det er givet, at kvinders indtog på arbejdsmarkedet delvist har bevirket en nedgang i fødselstallet. Uden den stedfundne indvandring til Danmark og Sverige, fra lande med traditionel høj FTR, havde Danmark og Sverige en lavere FTR end tilfældet er, men det findes der ikke statistikker for.

En anden delvis årsag til nedgang i TFR, mener nogen skyldes de sekulære samfunds nedgang i religiøs tro. Det kunne stemme overens med Europas TFR udvikling siden 2. Verdenskrig. USA der balancerer omkring de 2,1 er sammenlignet med Europa et religiøst samfund. Israel er på 2,67. På den anden side ser vi også nu, at TFR går ned iblandt muslimer, som i Iran og Tyrkiet, hvilket taler imod denne 'religionsteori'.

Der er nok ingen tvivl, om at når piger og kvinder får mulighed for skolegang, og måske videregående uddannelse, daler TFR. Der er flere årsager til nedgang i TFR end disse.

Brugerbillede for Viktor Knudsen
Viktor Knudsen

Det er naturligvis noget vrøvl at glæde sig over at danskerne ikke kan reproducere sig selv, for at tage hensyn til planet Jorden og dens ressourcer. Det er et micro problem. Makro i denne sammenhæng er eksempelvis Nigeria, hvor befolkningstallet stiger med mere end 2 mio. om året. Og så stort et land er Nigeria altså heller ikke. Tænk så bare på resten af subsahra-landene. Det er et "problem" der er relevant at forholde sig til.

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Nå ja, for nu at overholde artiklens præmis: Det er kun en ulempe med færre danskere, hvis de er værre end alle andre. Så skulle den vist være på plads.

Sider