Nyhed
Læsetid: 3 min.

’Man er nødt til at få drengene til at se på deres egne fordomme’

I 8. X på Sank Ansgars skole på Nørrebro er der ikke enighed om, hvad man skal stille op, hvis der er homofobi i klassen. ’For nogen er det måske ligesom at være bange for edderkopper?’ Information har siddet med til en times seksualundervisning i de danske skoler Uge Sex
Når man går i 8. klasse, kan man hurtigt føle sig udenfor, hvis ikke man er klar til kærester og alt det der, fortæller klasselærer Lisbet Toft Jansson. På billedet er det foruden hende Christian og Line

Når man går i 8. klasse, kan man hurtigt føle sig udenfor, hvis ikke man er klar til kærester og alt det der, fortæller klasselærer Lisbet Toft Jansson. På billedet er det foruden hende Christian og Line

Tine Sletting

Indland
9. februar 2013

Der er fandme ingen, der skal puste mig i øret,« råber Christian ud i klassen og stiller sig halvt op i stolen på bagerste række.

Grinende kigger han rundt i rummet, så hans togskinner på tænderne kommer til syne. Der smågrines lidt på rækkerne. Han har en sort Adidas-bluse på, og hans brune pandehår falder ned i øjnene. Nu prøver han igen:

»Ok, alle mine venner må tungekysse mig,« siger han med et vantro udtryk i ansigtet.

Nicolas, der sidder to pladser fra ham og har sin blå hue trukket ned om ansigtet, bryder ind:

»Alle må puste mig i øret. Undtagen Christian og Voldemort,« siger han med et smørret smil og kigger over på pigerne.

Klassen griner, og Helene på anden række spørger ud i rummet:

»Ved I godt, at Voldemort har en Twitter-konto?«

På Sankt Ansgars skole på Indre Nørrebro i Købehavn har klasselærer Lisbet Toft Jansson lige delt et papir ud, som eleverne i 8. X skal udfylde. Spørgeskemaet handler om grænser, og eleverne skal svare på alt lige fra, hvem der må puste én i øret, hvem der må klappe en på skulderen, til hvem der må kysse én på kroppen. Besvarelserne er private, og de skal diskuteres dagen efter. På Sankt Ansgars Skole er der i denne uge – som på skoler landet over – seksualundervisning med udgangspunkt i Sex og Samfunds initiativ Uge Sex.

Normalt får eleverne på privatskolen seksualundervisningen i biologitimerne, og sidste år lærte 8. X »den med agurkerne og kondomerne«. I Uge Sex er det op til lærerne, hvad de vil fokusere på, og Lisbet Toft Jansson har besluttet sig for at lægge vægt på seksuel identitet og grænser. For i den alder kan man hurtigt føle sig udenfor, hvis man enten ikke er gået i gang med at få kærester, eller hvis man føler sig tiltrukket af en af sit eget køn.

»Hvis man kigger rundt i klassen, kan man se det med det samme. I den alder er der store spring. Nogle er meget udviklede og høje og med make-up. Nogle har kærester. Man kan hurtigt ende med at være lidt udenfor, hvis ikke man er klar til alt det der. Særligt i det samfund vi lever i, hvor alle de unge ser Paradise Hotel og oplever det som en almindelig livsstil,« siger Lisbet Toft Jansson.

Klassen er blevet stillet et tænkt dilemma. En dreng er bøsse og bliver mobbet af de andre drenge. Og hvad gør man så?

»Rigtige venner ville acceptere det,« indleder Anna. Der nikkes.

»Men det er jo en fobi, måske kan man ikke få det til at gå væk, I ved, ligesom hvis man er bange for edderkopper?« spørger Line.

»Men hør lige en gang: Er homoseksuelle egentligt klamme?« spørger Lisbet Toft Jansson ud i klassen.

Der lyder et højt nej fra alle kroge af klassen.

»Men så skal man vel ikke acceptere homofobi?« fortsætter læreren.

Andreas er lidt lavere end de andre drenge i klassen, han sidder med armene over kors og krydsede ben, han ser op fra sin vante position med ansigtet vendt mod bordpladen:

»Man er nødt til at få drengene til at se på deres egne fordomme, og så holde dem op mod virkeligheden.«

Laura synes, Andreas siger noget klogt: »Ja, ja præcis, igennem diskussion skal vi have dem til at forstå, at deres argumenter ikke holder,« siger hun.

Godt for nogle

Laura og Lea sidder ved klassens midterste bord, og ligner ikke helt de andre, Laura har store lyse krøller skåret i en 80’er frisure, en alt for stor hvid herreskjorte stoppet ned i bukserne og turkis butterfly. Veninden Lea har kraftigt markerede sorte øjenbryn, rødmalede læber, bobbet sort hår, som man så det i 60’erne. De er begge enige om, at de ikke har så meget brug for Uge Sex.

»Vi er godt informerede om sådan noget i forvejen, men jeg er sikker på, at der er mange andre, det er godt for,« siger Lea og smiler høfligt med sin knaldrøde læber.

Der er enighed om, at den tænkte unge homoseksuelle mand skal snakke med dem, der mobber ham om det. Men Christian med Adidasblusen er ikke sikker på, det er en specielt god idé: »Men altså, hvis nu vennerne siger det til andre, og så snakker alle lige pludselig om det. Så kigger alle på en og synes, man er underlig,« siger han.

Noget bliver klassen dog enige om i løbet af den 20 minutter lange diskussion om, hvordan man kommer fordomme i verden til livs: Man skal ikke involvere læreren.

Helena forklarer hvorfor:

»Det bliver hurtigt flovt. Det bliver altid akavet.«

 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det handler ikke om, hvor godt MAN er informeret i forvejen, men om at få svesken på disken og talt in pleno. Først når ting formuleres, kan de underlægges et mere ædrueligt synspunkt og fordomme bekæmpes med god, solid stillingtagen.

Seksualundervisningen burde ligge i musiktimen :)

Hov. Og så er det da ikke så smart at have et billede af den her dreng i artiklen. Medmindre han er gået med til det

Morten Jespersen

Man skulle jo nødigt få øje på sine egne

"Særligt i det samfund vi lever i, hvor alle de unge ser Paradise Hotel og oplever det som en almindelig livsstil".
Hold da op, en nedværdigende og dømmende kommentar til hele den danske ungdom.

Selvfølgelig, er det vigtigt at få skabt debat omkring homofobi og heterosexisme, men der skal gribes ind i kulturelle rammer. Det skal være en debat med forældrene og i lokalområderne.

alexander andersen

homofobi.. er der nogen der er decideret bange for homoseksuelle?
Stakkels unger. politikere, popmusikken, pressen etc. lærer børnene at man skal frem på bekostning af andre og det er helt legalt at nedgøre og fordømme. Og så skal en lærer overbevise dem om at det ikke forholder sig sådan!?!

Gert Villadsen

En ikke-historie,som det redaktionelle filter i ST Kongensgade burde have fanget. Gaaaab

Steffen Gliese

Alexander Andersen, homofobi er typisk blandt folk med en personlig usikkerhed, herunder ofte usikkerhed om egen seksuel præference - man forsøger med andre ord at uddrive de indre dæmoner ved at bekæmpe i det ydre det, man ikke kan komme overens med hos sig selv.
I betragtning af Kinsey-rapportens konklusioner om menneskelig seksualitet i et oven i købet ret repressivt samfund, skulle der være ganske mange potentielle homofober omkring os.

Majbritt Nielsen

Brian Larsen
Jeg tvivler på at en almindelig avis ville sætte et billed på af en dreng eller anden person. Uden dennes, og ellers forældrenes tilladelse.

Homofobi bør kaldes heterosexisme, fordi der er ingen fobi eller frygt involveret, men et had imod afvigelse fra gældende normer. Homofobi får det til at lyde som et offerløst fænomen. Jeg har ikke ondt af de der overfalder andre på basis af heterosexisme, og de har ingen frygt eller anden lidelse der tvinger dem til verbal og/eller fysisk vold.

Skolen er en heterosexistisk instution for det meste, og jeg kender meget få hetero-afvigende der på nogen måde har fået en mulighed for at kunne spejle sig selv i instutionen, eller finde forståelse eller hjælp hos ansatte og ansvarlige.

Når selv lærene er i skabet, hvordan skal børnene så kunne forsvare sig selv?

Mads Ananda Lodahl, Krista Clausen, Tobias Hansen og Ingrid Uma anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Skolen er en heterosexistisk instution for det meste, og jeg kender meget få hetero-afvigende der på nogen måde har fået en mulighed for at kunne spejle sig selv i instutionen, eller finde forståelse eller hjælp hos ansatte og ansvarlige.

Når selv lærene er i skabet, hvordan skal børnene så kunne forsvare sig selv?

Skriver Nina Fedder Jensen.
Det med at spejle sig, må da henhøre under de homoseksuelles ulyst til at give sig til kende. På den skole , hvor jeg arbejdede, arbejder der stadig en tre fire stykker som var orienteret mod samme køn. Alle de store børn vidste det, men de pågældende lærere var ikke interesserede i at de skulle defineres ud fra deres sexuelle orientering.
Hvor mange er det lige drenge fra vuggestue til gymnasiet kan spejle sig i. Hetero eller ej ?