Læsetid: 4 min.

’Vi bliver nødt til at få et fritidsjob’

Regeringen varsler mindre SU til hjemmeboende studerende. Information har mødt fire gymnasieelever, som alle er enige om, at lavere SU vil ramme de svageste elever
Sofus Goldschmidt, William Mann, Cecilia Mathiasen og Johanne Aggergaard er enige om, at regeringens SU-reform risikerer at få de økonomisk dårligst stillede gymnasieelever til at falde fra.

Uffe Weng

20. februar 2013

De to gymnasier er kun adskilt af en trafikeret vej. Sankt Annæ Gymnasium på den ene side og Københavns Åbne Gymnasium på den anden. Selv om man kan gå fra det ene til det andet gymnasium på få minutter, ligger gymnasierne i hver sin ende af listen over danske gymnasiers karaktergennemsnit. Sankt Annæ Gymnasium kan prale af at have landets næsthøjeste, mens Københavns Åbne Gymnasium har landets næstlaveste.

To piger fra Københavns Åbne Gymnasium, KG i daglig tale, har krydset vejen og er kommet på besøg på Sankt Annæ Gymnasium for at diskutere regeringens netop fremlagte SU-reform. Cecilia Mathiasen og Johanne Aggergaard går begge i 2.g og er 18 år.

»Det er næsten som at få besøg af den anden bande,« siger elev på Sankt Annæ Gymnasium, Sofus Goldschmidt med et glimt i øjet, da han og hans klassekammerat William Mann tager i mod pigerne i indgangen.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har først lige fremlagt regeringens SU-reform, men eleverne er allerede godt opdaterede, og William Mann fortæller, at han forgæves har forsøgt at streame pressemødet live på sin computer. Der er også allerede planlagt flere demonstrationer i løbet af de næste par uger, fortæller Sofus Goldschmidt. Eleverne vil blandt andet nedlægge undervisningen for at vise deres modstand mod reformen. Der er ingen tvivl om, at forslaget til en reformering af SU-systemet ikke er faldet i god jord hos de studerende.

De svage elever rammes

Et af de i alt otte punkter i regeringens SU-reform er, at SU’en for alle hjemmeboende studerende formindskes. Der skal altså gøres op med de såkaldte ’cafépenge’. Grundsatsen for SU’en skal svare til børne- og ungeydelsen til de 15-17-årige, og det skulle ifølge regeringen kunne tilføre 0,4 mia. kr. til de offentlige finanser i 2020. Udover grundsatsen skal der stadig være et tillæg til SU’en, som reguleres efter forældrenes indkomst, men fremover vil der ikke blive skelnet mellem, om den unges forældre bor sammen eller ej.

Selvom de fire elever kommer fra to forskellige gymnasier, deler de den samme bekymring.

»Det går mest ud over dem, der i forvejen har sværest ved at gennemføre gymnasiet,« lyder den klare melding fra Sofus Goldschmidt.

»Det er dem, der bruger i hvert fald otte timer på en aflevering, som i virkeligheden burde tage fem timer – og de får ikke engang topkarakterer for de afleveringer. De slider sig fandeme i gennem gymnasiet, og hvis de så oven i købet også bliver presset økonomisk og bliver nødt til at finde sig et fritidsarbejde, så får de problemer, og måske nogle af dem bliver nødt til at opgive gymnasiet,« siger han.

Cecilia Mathiasen er elevrådsformand på KG. Sammenlignet med Sankt Annæ er der flere elever på hendes gymnasium, som kommer fra en økonomisk- og socialt belastet baggrund. Derfor tror hun, at det vil være et stort problem for mange af eleverne på hendes gymnasium, hvis SU’en skrumper. Det kræver nemlig meget overskud at have et fritidsarbejde ved siden af skolen, og det vil blive nødvendigt, vurderer hun.

»Jeg er ikke i tvivl om, at der er nogle af mine klassekammerater, som – hvis de fik en lavere SU – ville droppe ud af gymnasiet. Jeg kender nogle, der har fritidsjob for at få det til at løbe rundt økonomisk, men som kan have svært ved at nå alle matematikafleveringerne. Jeg kan i hvert fald se, at det rammer dem, der har svært ved skolen, men også dem, der har svært ved økonomien derhjemme,« fortæller hun.

Vi skal selv betale

Da Morten Østergård (R) præsenterede reformen, lagde han vægt på, at man i de fleste hjem ikke vil opleve, at »leveomkostningerne stiger væsentligt, blot fordi den unge fylder 18 år«.

Alle fire elever fortæller dog, at de har fået mange flere udgifter, efter de er fyldt 18 år, selv om de stadig bor hjemme. De betaler alle sammen for deres eget tøj, for at få repareret deres cykler, for studieturen med klassen og de kedelige tandlægeregninger. Nogle af deres venner er også begyndt at betale husleje til deres forældre.

»Det er sgu ikke fordi, jeg føler, at jeg lever noget pamperliv,« siger Sofus Goldschmidt og fortæller, at han er bange for, at flere unge i fremtiden vil finde et job i stedet for at gå på gymnasiet, fordi det simpelthen bliver for hårdt rent økonomisk.

Cecilia Mathiasen skal snart på studietur til Chicago med sin klasse, og det kommer til at koste mindst 6.500 kroner.

»Det er altså et halvt års SU, og det skal jeg selv betale og spare sammen til. I øvrigt er det obligatorisk at tage med, fordi vi skal lave opgaver om det bagefter,« siger hun.

Sofus Goldschmidt bakker hende op i, at der er mange udgifter forbundet med at gå på gymnasiet. Det kræver nemlig både, at man har en computer og en dyr lommeregner – og med en SU på under 1.000 kroner, vil det tage mange måneder at spare op til.

»De fleste køber jo nok også en kop kaffe en gang i mellem,« siger Cecilia Mathiasen.

»Men hvorfor det ikke er i orden,« spørger hun.

»Vi får hele tiden at vide, at vi skal tage en uddannelse, og at det er godt for samfundet, men til gengæld skal vi leve på en sten. Og det er jo ikke engang sikkert, at vi kan få et arbejde, når vi er uddannede. I øvrigt skal der også være plads til at købe en øl til gymnasiefesterne, ellers kører man ungdommen fuldstændig ned,« slår hun fast, og de andre nikker enigt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • morten Hansen
  • Flemming Andersen
morten Hansen og Flemming Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming Andersen

Jeg tror vi må indrømme at denne reform, ligesom alle de øvrige ikke er reformer i ordets positive betydning, hvor der tilføres noget godt.

Det er ikke engang nedskæringer, for at styrke økonomien, for den er i virkeligheden ikke særligt anstrengt for staten.

Det er ren ideologisk videreførsel af den liberalistiske opdragelse af befolkningen, for at kunne begå sig i det EU, som kommer. En tilpasning af vore systemer til Unionens laveste fællesnævner og metoder.

Derfor er det blot indførsel ad redskaber til at styre vor adfærd i fremtiden, og når vi er totalt splittet op i grupperinger på kryds og tværs og således at vi dermed ikke længere udgør et samlet, et folk.

alexander andersen, Pia Nielsen, Niels Mosbak, Mads Kjærgård, Alberto Vernaccini Petersen og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Hvor er jeg træt af den retorik:
"Vi bliver nødt til at få et fritidsjob" .......insinuerende og styrende sprogbrug.

Der bliver ikke job nok i hele europa!

De studerende spiller altså ikke ud med de bedste argumenter, når øl og kaffe bliver blandet ind i årsagerne til ikke at nedskære i SUen. Desuden er det vist heller ikke computere i den billige ende af skalaen, der vises på billedet. Danske studerende har det ganske godt i forhold til andre lande indtil videre.

Næ hele diskussionen burde handle om hvorfor vi har SU? Var ideen ikke at alle skal have mulighed for at tage en uddannelse uanset økonomisk baggrund. Hvis man fjerner grundlaget for at alle har råd til en uddannelse er Danmark på vej mod at skabe et større skel mellem rig og fattig.

Jeg syntes argumenterne bliver lagt i munden på dem. Ordet cafepenge er noget politikerne har opfundet og ordet udtrykker da en klar holdning, som de får svært ved at ryste af sig når den politiske elite opfinder disse sære ord.

Man kan lytte til eleverne her : http://www.youtube.com/watch?v=KJFb1_nHNMI

Niels Mosbak, Sabine Behrmann og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Carsten Mortensen

Der tror jeg nu du tager fejl. En vigtig grund til at staten skal holde de studerende i live er jo for at forhindre dem som gruppe i at fungere som loentrykkere i en stribe deltids/servicejobs.

Det fremfoeres ofte at det er saa velsignet med jobs i studietiden fordi det kvalificerer til fremtidige rigtige jobs. Alle kvalifikationer er jo relative i forhold til andre jobsoegende, saa argumentet holder ikke paa samfundsniveau. Opgaven med at laere en ung nyuddannet paa arbejdsmarkedet hvad der skal til for at passe et kraevende job udover et kvikt belaest hoved, kan lige saa godt varetages af arbejdspladserne i form af et kandidatforloeb. Uddannelsesinstitutionerne er der jo for at goere det arbejdspladserne ikke kan - og det vil sige svaert tilgaengelig teori, kraevende analyser etc. Lavpraktiske faerdigheder som at tage referat af kontormoedet, vaere en god kollega, "smile i telefonen", fedte for chefen (men ikke for meget) etc. behoever man ikke noget Universitet med Rektor i Kappe for at faa paa plads. Studenter kan gaa paa arbejdsmarkedet hvis de keder sig i en periode paa studiet, eller hvis der er et stort arrangement der lige kraever en masse haender ... ellers skal de holde naesen i boegerne og fingrene paa tasterne.

Henrik Brøndum

@Ken Hansen

Ja de unge studenter har heldigvis ingen spindoktorer ansat til at soerge for, at historien ikke forstyrres med "studietur til Chicago" og det du naevner.

Elendig argumentation fra de kære gymnasieelever.

F eks bemærkningen :

"Det er dem, der bruger i hvert fald otte timer på en aflevering, som i virkeligheden burde tage fem timer – og de får ikke engang topkarakterer for de afleveringer"

- måske er det manglende evner, der kan være årsagen - ikke alle har f eks lige store matematidske, musiske ,sproglige eller atletiske evner o s v .

Valg af uddannelse har også noget at gøre med at finde det, som ens evner matcher bedst - eller også har jeg misforstået en hel del ?

I øvrigt er jeg af den opfattelse, at det ikke er "samfundstruende", at ógså folk under uddannelse har råd til en kop kaffe , et glas papvin, en pizza , en biografbillet o s v - lidt "cafe penge" skader ikke, men gør tilværelsen lidt mere overkommelig og øger energien til uddannelsen.

Henrik Rude Hvid

Det hjælper ikke at skyde på budbringeren, blot fordi man ikke bryder sig om budskabet. Jeg har været på Information siden 2010 og deltager løbende i debatterne. Jeg kan se, du har været her siden december 2012, og har ellers ikke hørt om dig før, så din kommentar taler vist for sig selv.
Det er meget muligt, at din blog er endog meget relevant, jeg mener blot, du skaber støj omkring dit budskab gennem den måde, som du 'markedsfører' den på. Hvis det f.eks. er at være samfundskritisk med et venstreorienteret udgangspunkt (har dog ikke læst den), så skader det dit budskab at bruge den samme attitude som f.eks. de borgerlige + den nuværende regering: Mig først - ingen arme ingen kager.

Du kunne evt blot smide et link til dine blogs uden Information bashing: Just Saying! Just trolling? I don't think so!

Kan de studerende forklare hvorfor det bliver dyrere at fylde 18 år?? Inden da får forældre en børnecheck og nu skal SU-en være den samme som denne check. Netto resultatet er det samme.

Der er elever der får helt op til 2800 kroner om måneden i SU fx. hvis de bor hos en fraskilt far / mor der i øvrigt tjener en helt almindelig løn.

Ture til 6500 er helt hen i skoven, så måske vil gymnasierne droppe dem fremover; det er også mange penge for de forældre til unge under 18 år der skal betale hele turen selv. En PC kan fås for 3000 kroner, men som billedet viser er en Apple MacPro til ca. 10 000 åbenbart minimumskrav for en gymnasie elev. De der dyre regnemaskiner koster ca 1000 kroner. Ellers er der INGEN udgifter til bøger mv.

Det er der så til gengæld på de videregående uddannelser.

Så længe der er råd til skiture / drukture i uge 7 / 8 til gymnasie elever er der råd til at sænke SU-en.

I det hele taget er SU forslagene udmærkede. Ingen kan være tjent med at det skal tage 8-9 år at tage en videregående uddannelse eller skifte ungdomsuddannelse mere en 2-3 gange.

er nedskæringen ikke at svare til at de unge drikker en drink mindre om ugen på diskotek . med den opførsel der har været fremme på det seneste så tager de nok ikke skade af det .

"Udover grundsatsen skal der stadig være et tillæg til SU'en, som reguleres efter forældrenes indkomst, men fremover vil der ikke blive skelnet mellem, om den unges forældre bor sammen eller ej."

En arbejdsløs fraskilt mor, har intet juridisk krav på at modtage bidrag fra faderen, når barnet er fyldt 18 år. Så det faktum, at der fremover ikke vil blive skelnet mellem og den unges forældre bor sammen eller ej, kan få den konsekvens at unge, der bor hos en mor med en overførsels-/lavindkomst, enten vil blive tvunget til at finde et fritidsjob eller tvunget til at forlade gymnasiet.

Fejlen består i, er at man forudsætter en fuldstændig forståelse fra faderens side om, at han frivilligt skal yde et bidrag, selvom den unge er fyldt 18 år, (da der, som sagt, ikke er noget juridisk belæg for at kræve et sådant bidrag). Skilsmissebørn, som er studerende og under 20 år, kommer simpelthen i klemme her.

Sandheden er, at nu nøjes man ikke længere med at jagte enlige mødre på overførselsindkomster - nu jagter man også deres børn.

#Ditte : er det så i orden at man skal have 2800 om måneden når moren er helt almindelig lønnet (ca. 350 000) fraskilt og faren er millionær der giver sønnen 2000 i lommepenge om måneden???

Prøv at vende logikken om engang imellem istedet for bare altid at kræve penge fra statskassen ..

Jakob Maagaard

Ensidigt perspektiv. Unge i gymnasiet har det federe end noget andet sted i uddannelsessystemet. Det er jeg helt overbevist om.

Hvor i min kommentar har jeg sagt noget om mødre der tjener 350.000,- og fædre der er millionærer?

Jeg taler om fraskilte enlige mødre der er på overførselsindkomst - og fædre med en middelindkomst. Man vil fratage de enlige mødres børn muligheden for at få en uddannelse, hvis ikke faderen har forståelse for at han skal yde et bidrag. Og som jeg siger, så er der en stor risiko for at skilsmissebørnene kommer i klemme her...

Du har ikke sagt noget om det .. det er jo pointen med det hele ..

også børn der har en mor / far der tjener 350 000 / måneden .. og en fraskilt mor / far på den anden siden får nu 2800 om måneden .. og dem er der mange flere af end børn der har en mor på overførselsindkomst

Alt i dette land skal altid handle om den del af samfundet der ikke tjener deres egne penge .. dem der så skal tjene til alle de andre (det er under halvdelen) .. kan bare se måbende til og betale 50% i skat (eller mere)

@ Henrik rude hvid

Du kunne evt blot smide et link til dine blogs uden Information bashing: Just Saying! Just trolling? I don't think so!

Du har en helt klar pointe der, som jeg ikke lige havde set. Tak for info jeg tænker mig om en anden gang så ikke jeg skaber dårlig karma i trådene.

God dag.

Det bliver hverken billigere eller bedre at sanktionere for individuel fleksibilitet indenfor studieretninger eller studerende - med en forringelsen af SUen
der er fx meget stor forskel på tidsforbruget i studier med både teoretisk og praktisk indhold med fx laboratorieforsøg og virksomhedspraktik og studier der kun er boglige - derfor vil stramninger uden tvivl gå ud over kvaliteten på de naturvidenskabelige og tekniske studiet og ikke påvirke de rent teoretiske i nævneværdig grad - det er en uheldig udvikling - ingeniører og læger der kommer gennem uden tilstrækkelig laboratorie og praktikforløb vil kun betyde ringere kvalitet - derfor vil forslaget være både dyrt og dårligt for os alle på længere sigt

randi christiansen

SU for hjemmeboende må da SELVFØLGELIG være indkomstbaseret, ligesom anden overførselsindkomst, ellers er det da KLART, at det får social slagside - bruger man ikke den indvendige side af hodet eller hvad ?

Den gang tilbage i de tidlige 80'er jeg gik på Uni brugte jeg mere tid på fritidsjob (som opvasker og avisbud for eksempel) end på café en fredag og lørdag aften...

Cecilia Mathiasen skal snart på studietur til Chicago med sin klasse, og det kommer til at koste mindst 6.500 kroner.

»Det er altså et halvt års SU, og det skal jeg selv betale og spare sammen til. I øvrigt er det obligatorisk at tage med, fordi vi skal lave opgaver om det bagefter,« siger hun.

Forstår ikke lige hvorfor eleverne selv skal betale for denne tur, når den nu også er obligatorisk. Hvad hvis man lige pludselig skal til tandlæge, eller der kommer en anden uforudset regning/udgift? Er det så meningen at eleverne skal tage et lån eller låne af deres forældre?? Synes det virker ret frækt af gymnasiet bare sådan at forlange så mange penge af eleverne Selv hvis de have et fritidsjob ved siden af var det stadig ikke sikkert de havde råd til at tage med. Virker ikke helt gennemtænkt af det gymnasium. Enten skal gymnasiet betale turen, el. vælge en billigere destination eller også burde det være valgfrit at tage med.

Hvorfor skal eleverne lige pludselig betale for alle deres ting når de fylder atten? Nævner de faktisk ikke noget om for deres belæg. Der er jo kun den forskel at man bliver myndig, sgu ikke at man stiger i løn eller SU.

Jo, vores SU-system er meget godt, set med andre landes øjne. Der er bare den brist at skatteprocenten er alt for høj for nogle og at det bare er generelt dyrt at leve i DK.

Desuden, hvis man slider sig gennem gym. burde man så ikke overveje at droppe ud, i stedet for at pine sig selv igennem tre år? Just a thought. :)

Mads Nielsen

"Forstår ikke lige hvorfor eleverne selv skal betale for denne tur, når den nu også er obligatorisk".

Det er altså almindeligt at tage på studietur i gymnasiet. De betaler også selv for en stor del af deres fotokopier. Og også delvist for andre ekskursioner.
Gymnasierne har da ikke råd til at betale studieture. Men alternativt kan du få almindelig undervisning i perioden hvis du ikke har råd til at deltage. Du mister så det at have en fælles oplevelse med dine medstuderende. Så når de kommer hjem og snakker om turen - ja så er du ikke rigtig med.

De udeboende studerende har ikke meget at rutte med.
De som ikke har familie der kan hjælpe er også her dårligere stillet.

Jeg mødte en ung studerende i går som havde 30 kr at leve for om dagen.
Han var ved at tage HF og ønskede ikke at tage lån endnu.
Man kan selvfølgelig sige at han bare kan tage lån - renten er jo lav. Men ingen ved om de er købt eller solgt, og udsigten til efterfølgende at skulle betale af måske med små midler er skræmmende.

Utrygheden breder sig. Hvor er vi på vej hen. Og utrygheden er også ulige fordelt og vender den tunge ende nedad. Det er altid lettere at tage chancer hvis man har en velpolstret familie i ryggen. Har du ikke det tør du simpelthen ikke tage flere chancer.

randi christiansen, alexander andersen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Jesper Jakobsen

Forstod aldrig man indførte penge til hjemmeboende. Det er lidt for meget luksus. Jeg kan huske jeg havde mit morgenavis job, så blev jeg 18 og fik 1200 direkte ned i foret. Det var seriøst spild af skattekroner og nej, jeg takkede ikke nej til dem. Så stærk er de færreste 18årige.

Jeg går ikke ind for su forringelser ellers, men hjemmeboende i gymnasierne. De må altså køre med nogle aviser. Så hellere give udeboende en sjat ekstra. Det er bestemt ikke meget de har at rutte med

alexander andersen

Studietur til chicago.. wow.
Jeg synes egentlig det giver mening at skære her, selvom udtrykket cafepenge er noget arrogant og fladpandet. Selv så jeg aldrig en krone af mine cafepenge, der røg direkte ind i husholdningen.
MEN, at de sparede midler skal ryge direkte i foret på de rigeste er perverst.
Vækst, yeah right. Lad os kalde det "porschepenge".

Mange unge mennesker bliver konfirmeret i 14-15 års alderen og får omkring 10.000 kr. eller mere i kontanter til deres konfirmation. Og så køber de selv deres Mac Book Pro eller Mac Book Air - derfor har mange gymnasieelever disse Apple produkter i gymnasiet.

Uden en øl til gymnasiefesterne, kører man ungdommen fuldstændig ned, siges der ovenfor. Der er ingen tvivl - vi står her over for et af historiens værste kalamiteter, for en danske ungdom. Landet stander i våde. Danmark er direkte på vej ned i et sort hul.

Pia Nicolaisen

Jojo, klart man mister oplevelsen og samværet med de andre, men jeg vil nu holde på at man sagtens kan gøre turen billigere, og så stadig få en kanon oplevelse ud af det. Hvorfor tror du ellers at så mange tager til Prag?

"Gymnasierne har da ikke råd til at betale studieture."
Nej, hvis ikke gymnasierne har råd, så har eleverne i hvert heller ikke. Medmindre man er født med en gigantisk guldske i munden. :)

Endvidere, var det valgfrit for mig at tage med på studietur, da jeg tog en HHX.